Som "dova" helt klart er inde på med sit citat, er det meget vigtigt først at finde årsagen til nedsmeltning af katalysatoren.
Ellers vil det bare ske igen for tidligt, altså ved ca. samme km tal.
Da der er tale om en nedsmeltning (udbrænding) af kat'en, kan det næsten kun være begrundet i for stor restmængde af uforbrændt benzin i udstødningen.
Den mest almindelige fejl jeg kan tænke på hér, er at motoren konstant kører for koldt, eller aldrig bliver kørt varm nok.
Derfor kommer mekanikeren med sin bemærkning om dit kørselsmønster.
Hvis du har en lidt dårlig vane med at køre meget korte ture hver dag, f.eks. 3-5km (hver vej) eller derunder til/fra arbejde, har du nok den mest sandsynlige årsag.
Motoren bliver dermed aldrig ordentlig driftsvarm og kører derfor altid med chokerfunktion, altså med benzin tilskud for at gå jævnt.
Modsat kan der ved normalt kørselsmønster selvfølgelig være en fejl i kølesystemet, så motoren tvinges til at køre for koldt altid. Så vil styre computeren jo tilsvarende kompensere med benzin tilskud, for at få motoren til at gå jævnt.
Bemærk hér, at hvis det var én af styrecomputerens følere/sensorer, så vil du få gemt en fejlkode i styrecomputeren.
Det er der åbenbart ikke tale om hér, idet jeg går ud fra som en selvfølge, at din mekaniker har udlæst styrecomputerens status hukommelse.
Der KAN da være tale om, at den almindelige kølevands thermostat er defekt eller evt. er fejl monteret, således at den altid er åben og tillader konstant køling af kølevandet, også selv om det er koldt ved start. Det giver en MEGET lang opvarmningstid for motoren, og derfor bliver motoren aldrig ordentlig varm selv om du kører 10-15km eller mere hver vej til/fra arbejde.
Jeg foreslår derfor at du beder mekanikeren om at udskifte kølevands termostaten - for en sikkerheds skyld. Den er nem at udskifte og koster ca. 150,-
Lad også mekanikeren måle med et thermometer, at motoren bliver ordentlig driftsvarm indenfor maksimalt 10 minutter i tomgang - fra kold start.
Det kan du også selv afprøve, fordi køleblæseren SKAL starte indenfor ca. 10 minutter maksimalt efter en kold start.
Du kan nem tydeligt se og høre at blæseren starter ude i motorrummet.
Held med det.