/ Forside/ Karriere / Erhverv / Jura / Spørgsmål
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Jura
#NavnPoint
RyeJensen 11840
Nordsted1 11095
dova 10393
refi 7375
ans 6906
BjarneD 5596
Oldboston 4933
Paulus1 3538
themis 2862
10  jakjoe 2566
Hvem hæfter?
Fra : tofle
Vist : 2223 gange
500 point
Dato : 10-09-08 12:03

En bil bliver solgt mellem 2 private. Køber får en vognmand til at hente bilen.
Da vognmanden ankommer, vil sælger have en underskrift på købsbeviset og vognmanden bliver nødt til at underskrive, for at få bilen med.

Køber af bilen omregistrerer så IKKE bilen som aftalt og den får yderligere en P bøde i den tid den ikke er omregistreret. Køber vidersælger bilen.

Sælger vil gerne have sine penge "hjem" og kontakter køber, som er ligeglad.

- Er det nu vognmanden der hæfter ? Da det jo er HAM der i sidste instans, står som
den der har hentet bilen, på sælgers papirer. Selv om han kun var transporttør og hverken kender sælger eller køber?

 
 
Kommentar
Fra : Bille1948


Dato : 10-09-08 12:09

Sælger skulle da have bedt om depositum, inden den afhentes.

Vognmanden kan da ikke "hænge" på den.

Accepteret svar
Fra : refi

Modtaget 510 point
Dato : 10-09-08 12:10

Det er SÆLGERS problem at løse gåden....

Er man så dum at overdrage en registreret bil - hæfter man også - så må man jo se om man kan kradse pengene ind igen...

HUSK - du køber IKKE en bil MED nummerplader - de er en sag mellem plademodtager og staten....

Kommentar
Fra : tofle


Dato : 10-09-08 12:14

Sælger mener han med loven i hånden, nu kan få vognmanden til at betale, hvad køber skylder, fordi vognmanden skrev under på købspapirene.
Bilen blev solgt MED plader og sælger ville ikke lade den køre uden en underskrift.
For ikke at køre tom hjem til den anden ende af DK, skrev vognmanden under og bliver nu krævet af sælger for vægtafgift og P bøde, fordi sælger ikke kan få køber til at betale.

Kommentar
Fra : tofle


Dato : 10-09-08 12:17

Det skal måske lige nævnes, at køber aldrig omregistrede bilen, men solgte den videre.
Den er stadig ikke omregistreret

Kommentar
Fra : alka


Dato : 10-09-08 12:17

Juridisk er vogmanden "transportør" og har alene transporteret en "vare".

Omregistrering af en bil, skal ske umiddelbart efter overtagelsen af bilen - og senest tre uger efter overtagelsen.

Sælger bør altid selv omregistrere bile, eller afmelde/aflevere nr-pladerne.

Når køber ikke har omregistreret bilen, skal sælger henv. sig til politiet, som vil foranledige kontakt til sælger om manglende omregistrering og evt inddrage nr-pladerne.

Så længe sælger står som registreret ejer af bilen, skal han således også betale/hæfte for fx bøder, forsikring og vægtafgift/grøn afgift.



Kommentar
Fra : tofle


Dato : 10-09-08 12:23

Men vognmanden har jo skrevet under på købskontrakten, som køber. Hvilket han ikke er.

Kommentar
Fra : 3773


Dato : 10-09-08 12:51

Sælger hæfter, indtil bilen er blevet omregistreret.

At transportør har underskrevet noget er ikke sagen vedkommende.

Men lidt afhængig af hvem der har udstedt bøden, eller er det en afgift så er der alligevel noget at gøre. Er det en afgift (Europark osv) og du tilfældigvis kan bevise, du var på et andet sted, kan du indklage den. De afviser dig, men det er bare at klø på. Er du i FDM har de en fornuftig juridisk afdeling der elsker at hade Europark og Carpark. Men du skal nok have et nogenlunde godt alibi på gerningstidspunktet. Eller er ejeren sælger, idet denne ikke har omregisteret.

Kommentar
Fra : Nordsted1


Dato : 10-09-08 12:58



Personen der har skrevet under på købskontrakten er ejer af bilen - set med mine øjne -

At det så ikke var ham der skulle eje bilen, fremgår vel ikke af kontrakten??

Sælger kan henvende sig til politiet /told og skat og forelægge dem problemet. Vi har selv prøvet at sælge en bil, hvor køber ikke fik den omregistreret, hvor politiet så kørte ud og klippede pladerne

Prøv at spørge en advokat, her er der nogle gratis

http://www.advokatsamfundet.dk/Default.aspx?ID=11780

http://www.retshjaelp.com/

Kommentar
Fra : Bille1948


Dato : 10-09-08 13:01

Den får sælger svært ved at få til at holde i retten, da han jo udemærket godt vidste, at vongmanden "blot" var transportør, og ikke køber af bilen.

Kommentar
Fra : dova


Dato : 10-09-08 13:38

Hvis sælger kan dokumentere, med et købs/salgsdokument = slutseddel eller kvittering, at han har solgt bilen, kan han henvende sig på motorkontoret og derigennem blive fritaget for at betale vægtafgiften.

Når det er gjort, kan den lovpligtige ansvarsforsikring opsiges.

Så vil nummerpladerne blive efterlyst af politiet.

P-bøder hæfter sælger heller ikke for, hvis han over for P-firmaet kan dokumentere, at bilen er afhændet før bøderne er udstedt....måske P-firmaet ikke vil stille sig tilfreds, men det holder i en evt. retssag.

Nu nævner du købsbeviset.

Såfremt der som køber står navn og adresse på den mand der skulle ha' bilen, er der ingen tvivl om, at det er ham som hæfter, så er det uden betydning, at vognmanden har skrevet under på, at han har hentet bilen, for jeg formoder da ikke, at vognmanden har skrevet under på, at han har købt bilen

Kommentar
Fra : refi


Dato : 10-09-08 13:49

Jeg kan heller ikke blive KLOG på HVAD du kalder købsbevis....

Vognmanden har da ikke skrevet under på en købsaftale blot fordi han skulle transportere bilen...

SÅ dum kan ingen være.... Ikke en gang en vognmand....

Men stadig - det er SÆLGER der skal redde trådene ud...

Hvad en retssag så kan få ud af dokumenter KRÆVER man ser HVAD det egentlig er der er skrevet under på og HVEM der står for hvad...

Indtil videre ER det sælgers problem....

Kommentar
Fra : refi


Dato : 10-09-08 13:50

Ifølge loven hæfter REGISTRERET EJER og det er jo sælger

Kommentar
Fra : Nordsted1


Dato : 10-09-08 14:31



Hvis vognmanden har skrevet under på en købskontrakt, er det da ham der hæfter

Kommentar
Fra : Bille1948


Dato : 10-09-08 14:44

Han har vel bare skrevet under på, at han har modtaget den.

Kommentar
Fra : refi


Dato : 10-09-08 14:49

Citat
Hvis vognmanden har skrevet under på en købskontrakt


Så dum er der vist INGEN der er - og dog - man ved jo aldrig

Men det er STADIG pladernes "ejer" der hæfter sålænge de sidder på bilen

Kommentar
Fra : Nordsted1


Dato : 10-09-08 14:53



Citat
Men det er STADIG pladernes "ejer" der hæfter sålænge de sidder på bilen


Også hvis man står med en underskrevet købskontrakt??

Kommentar
Fra : refi


Dato : 10-09-08 15:25

Hjælper ikke - sælger du en bil MED plader er det stadig sælgers ansvar....

Kommentar
Fra : refi


Dato : 10-09-08 15:26

Det er jo også sælgers forsikring osv. der belastes hvis noget sker.... UANSET hvem den NYE EJER
er....

Kommentar
Fra : dova


Dato : 11-09-08 00:11

Citat
Det er jo også sælgers forsikring osv. der belastes hvis noget sker.... UANSET hvem den NYE EJER
er....


Ikke nødvendigvis


Hvis sælger kan dokumentere, med et købs/salgsdokument = slutseddel eller kvittering, at han har solgt bilen, kan han henvende sig på motorkontoret 3 uger efter salget, skrive en "tro- og love erklæring på salget, få bilen efterlyst og dermed få afmeldt sig som ejer af bilen og blive fritaget for at betale vægtafgiften.

Ligeledes kan man også opsige sin ansvarsforsikring/forsikring ved at dokumentere salget til forsikringsselskabet.

Og så vil forsikringsselskabet også henvende sig til politiet for at få efterlyst nummerpladerne.


M.h.t. P-bøden, der har i hvert fald Europark den politik, at hvis man sender dem en fax el.lign med kopi af slutseddel hvor købers/ny ejers navn adresse fremgår, så hæfter den forrige ejer af bilen ikke for P.bøden/afgiften.







Kommentar
Fra : refi


Dato : 11-09-08 00:21

Ja - 3 uger efter - men det er vel ikke det der her er aktuelt....

At LEVERE en bil MED sine egne nummerplader er og bliver en risiko for sælger...

Kommentar
Fra : Ysseven


Dato : 11-09-08 07:59

Købspapirerne har vel købers navn på, og ikke vognmandens...!?

Men ligger der ikke noget forudgående skriftligt i sagen, som forbinder køber med sælger? Eller er det hele sket telefonisk?

Og hvad er det lige, sælger vil have? Bare penge for bøden, eller hele købesummen? Hvis det er det sidste, så må sælger "true med en retssg" - og så er det ellers afsted til advokat og hente pengene hjem ad den vej, hvis truslen ikke virker.

I øvrigt kan jeg kun tilslutte mig, at sælger som udgangspunkt hæfter indtil overdragelse er registreret, og at der skal gøres indsigelse overfor bøden med beskrivelse af forløbet. Sælger kan jo ikke have ført bilen, når den er afhændet, hvad der jo er papir på!




Kommentar
Fra : Nordsted1


Dato : 11-09-08 08:30



Og nu er vi kommet overtil gentagelse på gentagelse

Godkendelse af svar
Fra : tofle


Dato : 11-09-08 09:41

Tak for svaret refi.

Kommentar
Fra : dova


Dato : 11-09-08 16:28

Citat
Ja - 3 uger efter - men det er vel ikke det der her er aktuelt....

At LEVERE en bil MED sine egne nummerplader er og bliver en risiko for sælger...



Kloooooge refi....du ved jo godt, at det ikke nytter at henvende sig før efter 3 uger, da køber ALTID har ret/lov til at vente 3 uger med at omregistrere en bil han har købt med plader på.

Og derfor farer manjo ikke ned til politiet og efterlyser en bil inden de tre uger er gået......VEL!!!!!!


Og sælgers risiko eller ej, så har køber den ret

Kommentar
Fra : refi


Dato : 11-09-08 16:32

Citat
så har køber den ret


Det bestemmer sælger da - der står da ingen steder skrevet at bilen skal være med SÆLGERS nummerplader...

Så det ER sælgers risiko at udlevere dem

Hvorfor tror du der er noget der hedder prøveplader....

Kommentar
Fra : dova


Dato : 11-09-08 16:35

Ja, selvfølgelig bestemmer sælger, men hvis bilen leveres med plader på, har køber 3 uger til at omregistrere.

Kommentar
Fra : refi


Dato : 11-09-08 16:40

Det er vi SLET IKKE uenige om

Kommentar
Fra : tofle


Dato : 11-09-08 16:47

Køber havde 3 uger til at omregisterer, men gjorde det ikke.
Desuden skiftede køber tlf.nummer ( taletid ) så derfor henvendte sælger sig til
autotransport firmaet. - Han kunne ikke få fat i køber overhovedet.

Vognmanden kørte til den adresse, hvor han havde afleveret bilen for længe siden og fandt køberen og bad ham ringe til sælger.

Sælger præsenterede køber for en regning på vægtafgift og p bøde og at bilen stadig ikke var omregistreret. Køber havde vidersolgt bilen til 3 part og var desuden ligeglad med at sælger vil have penge.

Derfor siger sælger nu, at det er vognmanden der skal betale, fordi han havde underskrevet slutseddel for køber ( på vegne af køber )
Køber fremgår af slutseddel men det er vognmandenens firma og navn der står på underskriftslinjen.

Tror Refi har ret - og vil gerne takke for svar.


Kommentar
Fra : refi


Dato : 11-09-08 16:59

Ja - det bliver så et PRIVAT søgsmål....

Overfor det offentige hæfter sælger...

Men jeg er IKKE i den store tvivl om at sælger vil vinde en civil retssag...

Dog har sælger brændt næsen ved IKKE at kontrollere at den var afmeldt...

Har vognmanden skrevet under på salgspapirerne UDEN at anføre at det er på købers regning - hænger han på udgiften...

Omvendt kan han så kræve dem der hvor bilen er leveret (for det har han vel en underskrift på)

Så kan de/I ikke finde ud af det indbyrdes er der KUN rettens vej....

Utroligt at så mange kan lave fejl på en gang

Kommentar
Fra : Nordsted1


Dato : 11-09-08 17:07



Citat
der har skrevet under på købskontrakten er ejer af bilen - set med mine øjne -

At det så ikke var ham der skulle eje bilen, fremgår vel ikke af kontrakten??

Sælger kan henvende sig til politiet /told og skat og forelægge dem problemet. Vi har selv prøvet at sælge en bil, hvor køber ikke fik den omregistreret, hvor politiet så kørte ud og klippede pladerne

Prøv at spørge en advokat, her er der nogle gratis

http://www.advokatsamfundet.dk/Default.aspx?ID=11780

http://www.retshjaelp.com/


kl 12.58 igår

Du har følgende muligheder
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177558
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408914
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste