Hej
Jeg faldt lige over denne Artikel
Telekrigen raser som aldrig før i Norge. Nu vil norske Tele2 tilbyde gratis telefonsamtaler om lørdagen. Selskabet forventer, at om få år er det helt slut med at betale for telefonforbruget.
Akkurat som i Danmark har konkurencen på det liberaliserede telemarked i Norge presset minutpriserne i bund - især på udlandssamtaler.Her er smertegrænsen dog ved at være nået, så nu forsøger selskaberne at kapre kunder på andre områder.
Med tilbuddet om at ringe gratis mellem fastnettelefoner om lørdagen har Tele2 svarer igen på Telenors seneste prisnedsættelser. Ved at tilbyde gratis dage håber Tele2 at kunne tiltrække flere faste kunder. Ifølge selskabet er dette dog kun begyndelsen på de fremtidige prisstrukturer i telebranchen.
”Prisen på telefoni falder hele tiden, og i løbet af et par år vil man ikke betale for at tale i telefon. Efterhånden som internet, telefoni og mobiltelefoner smelter sammen bliver det tjenesterne og indholdet brugerne betaler for” udtaler Ove Narvesen til Nettavisen.no
De gratis lørdage er planlagt til at høre op til jul, men afhængig af successen kan ordningen blive permanent fortæller Narvesen.
Hilsen
PARKENSS