---

Jeg går i søvne og det er ikke særligt rart
I aftens gik jeg op til min mand som sad i stuen og fablede om vores netværk ikke virkede
Jeg trak ham ned i soveværelset og viste ham stikkene til internet tv mm ham rystede på hovedet og tog mig i armen og fulgte mig i seng. Det er så ægligt jeg kan ikke huske en prik af det.
For ca 2 år siden hentede han mig ude på vores gårdsplads.og ingen ting kan jeg huske næste dag.
Det er så pinligt at få det fortalt næste dag.
Vi talte om her til morgen hvor vidt jeg ville kunne finde på at gøre skade på andre eller tage bilen
Og kører!
Det skal siges at jeg er inde i en periode hvor jeg ikke er helt på toppen, meget presset på mange måder
Er her andre som kender til det? og måske har nogen idéer til hvordan man kan takle det

---

God morgen Mille.
Som barn gik jeg meget i søvne, men kan ikke huske om man gjorde noget ved det. Jeg tror du skal en tur omkring din læge. Jeg kan ikke se at dit problem kan løses af jer selv, med mindre din mand lænker dig til sengen. Du vil måske blive henvist til et søvnlaboratorium.

---

Som du kan læse i linket er det et fænomen der oftest går i sig selv efter en tid, og man kunne tænke sig, at det du skriver, at du er presset er en medvirkende årsag.


http://www.helse.dk/Default.aspx?ID=44&PID=25&NewsID=4361

http://ekstrabladet.dk/kup/forbrug/article991976.ece


http://www.illustrertvitenskap.com/Crosslink.jsp?d=108&a=195


Og så kan jeg da heller ikke, som en lille sidebemærkning, lade være med at nævne, at i nogen tilfælde er der fundet ud af, at det ikke er "søvngængeren" der har problemet, men at det af andre er brugt som en slags "psykisk terrormiddel" , altså at personen slet ikke går i søvne, men beskyldes for det, for at gøre en person bange og forvirret......

---

Jeg gik selv i søvne som ung, kunne pakke taske, bøære campingudstyr fra førstesal ned i stuen, og mange andre ting. Jeg forlod aldrig huset.

Søvngængeriet var udløst af stress, min far var syg. Og søvngængeriet stoppede da han døde da jeg var 17 år. Stresset var væk og sorgen satte en stopper for mit søvngængeri. Jeg har ikke gået i søvne siden. (tror jeg ikke)

---

Jeg så et program om problemet her den anden dag. Som flere er inde på er stress en ret væsentlig faktor i forbindelse med søvngængeri. Så få først og fremmest styr på den del af det - altså snak med en læge.

Stimulanser som nikotin, og koffein forværre problemet i voldsom grad. Undgå kaffe, cola, for mange smøger og (hvis det måtte være aktuelt) stoffer som virker opkvikkende (amfetamin, kokain osv)

Sørg for at dig døgn følger en nøje planlagt rytme. Gå i seng på samme tid hver dag, stå op på samme tid hver dag.

Håber det kan hjælpe, men tag lige en snak med lægen!

---

Måske er det din mand som har haft nogle drømme om dig der går i søvne og at du altid har ligget og sovet. Ha der twister jeg den lige var.

Ej men jeg syns da ikke det er ærgeligt eller ubehageligt, det da bare sjov og folk i byen kan få sig en grinern når du dukker nøgen op klokken 5 om morgen nede hos bageren.

Hey du det går nok alt sammen.

---

Hold da op scoterpic. Hvor er du dog forrygende morsom

---

Tak for svaret lassethorsted.

Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.