/ Forside/ Interesser / Helbred / Andet helbred / Spørgsmål
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Andet helbred
#NavnPoint
Nordsted1 10501
ans 6072
dova 5326
katekismus 3590
HelleBirg.. 3068
CLAN 2619
miritdk 2300
refi 2280
piaskov 2118
10  transor 1971
Udskyde menstruation?
Fra : Axelise
Vist : 7263 gange
100 point
Dato : 24-08-08 12:50

Jeg skal snart på en længe ventet ferie til Mallorca med min mand, svigerforældre og svigerinde og glæder mig helt vildt!
Men.....jeg lider af endometriose og har altid haft rædselsfulde smerter, når jeg har menstruation. Jeg har med årene lært at tackle min lidelse ved at tage gode kosttilskud, spise sundt og motionere/lave udstrækningsøvelser - alt sammen ting, som mindsker smerterne.
Så nu er smerterne ikke længere ulidelige, men kun hæslige

Af én eller anden årsag er mine menstruationer dog begyndt at blive meget uregelmæssige, de sidste 3 gange har jeg fået menstruation 4-5 dage for tidligt, hvilket ikke er normalt for mig. Det har forskubbet min cyklus så meget, at jeg nu med gru ser, at der er en risiko for at min nøje planlagte ferie kan blive ødelagt af menstruationssmerter
Hvis der er noget jeg IKKE har lyst til, så er det at ligge på Mallorca med mange smerter og ikke kunne bade. Det er jo ikke lige sådan et scenarie, man drømmer om, når man skal på ferie, vel?

Jeg har læst på nettet, at man kan tage p-piller og på den måde udskyde sin menstruation, og jeg ser ingen anden udvej end dette, selvom jeg ikke har det særlig godt med at tage hormoner. Jeg er nemlig ret hormonfølsom og får det psykisk skidt af dem.
Men måske der er nogen herinde der har erfaring med at tage p-piller og måske kan anbefale nogle, der ikke er så hårde ved systemet? Kan jeg nå at bremse min næste menstruation, hvis jeg begynder på en p-pille kur lige inden jeg skal have den nært forestående menstruation? Jeg kan mærke at jeg snart begynder at bløde én af dagene og har tænkt mig at kontakte min læge i morgen.
Er der nogen der har erfaringer med ovenstående?

 
 
Accepteret svar
Fra : Nordsted1

Modtaget 110 point
Dato : 24-08-08 13:08



Min datter tager p-piller, og da hun startede på dem, var det på første mens dag, og da kan du godt allerede udskyde den næste.

Min datter har det som dig, og har i samråd med lægen, gjort sådan at hun kun har mens hver anden måned

Rigtig god ferie

Kommentar
Fra : karenD


Dato : 24-08-08 13:14

Nordsted har ret, du starter på kuren den første dag, du bløder.

Jeg bruger Gestonette, det er nogen af de mildeste, men spørg lægen.



Kommentar
Fra : Nordsted1


Dato : 24-08-08 13:14



Måske du er begyndt på overgangsalderen, siden mens er begyndt at blive uregelmæssig??



Kommentar
Fra : ans


Dato : 24-08-08 13:20

Citat
Jeg kan mærke at jeg snart begynder at bløde én af dagene og har tænkt mig at kontakte min læge i morgen.


Det synes jeg du skulle, han/hun er den eneste, der kan give dig det rigtige råd.

Du skriver i din profil at du er 46 år, det kan skyldes, at overgangsalderen er begyndt. Derfor er dine menstruationer blevet uregelmæssige.

Så det eneste rigtige er at kontakte din læge i morgen.

God ferie

Kommentar
Fra : sismofyt


Dato : 24-08-08 13:28

Jeg tror, at det måske er lidt for sent at prøve at udskyde menstruationen, hvis du allerede kan mærke, at den er på vej og det er denne menstruation, du gerne vil udskyde. Hvor lang tid er der til du skal på ferie?

Man begynder vist altid på p-piller på første menstruationsdag og skal først regne med at de virker præventivt efter cirka en måned. Man kan sagtens tage p-piller 2-3 måneder i træk uden menstruationspauser med den type p-piller, der fås i dag. Man kan måske risikere at få en lille pletblødning, men ikke noget der ligner en egentlig menstruation.

Jeg kan ikke anbefale nogen type p-piller, da det er mange år siden jeg selv tog p-piller. Men dem jeg tog hed Marvelon og hjalp mig med min endometriose, som faktisk aldrig er vendt tilbage i samme styrke siden. Men eller vil jeg anbefale dig at tage ibuprofen smertestillende tabletter (fx af mærket Ipren), hvis du ikke allerede har prøvet dem. De fås på recept med 600 mg, men kan også fås i håndkøb med 200 mg. Du kan tage dem på en af følgende måder:

1) 2 x 200 mg 3 gange dagligt (maksimalt 6 tabletter om dagen)
2) 3 x 200 mg 2 gange dagligt (maksimalt 6 tabletter om dagen)
3) 1 x 200 mg + 1 tablet paracetamol (fx af mærket Pinex eller Panodil) 3-6 gange om dagen

Ibuprofen og paracetamol virker smertestillende på lidt forskellige måder, derfor kan nogle mennesker have glæde af at kominere dem i stedet for at tage mange af den ene slags.

MEN som altid: Følg din læges råd!

Venlig hilsen

Sismo

Kommentar
Fra : sismofyt


Dato : 24-08-08 13:35

Menstruationer kan også blive påvirket af om man er stresset eller meget sammen med en eller flere andre kvinder hvis menstruationer ligger forskudt for hinanden. Veninders eller søstres menstruationer indretter sig ofte efter hinandens.

Jeg har også engang læst om et forsøg, hvor man regelmæssigt duppede svedekstrakt fra den samme mand på overlæben af kvinder, der ingen kontakt havde med hinanden. Efter et stykke tid begyndte disse kvinder af have menstruation samtidigt.

Det skyldes, at vi mennesker udsender feromoner fra vores svedkirtler, som påvirker andre mennesker af begge køn.




Kommentar
Fra : Birgitta


Dato : 24-08-08 14:04

Axelise, --du ved det jo godt: Du kommer ikke udenom en tur til lægen.

Du kan godt tage p-piller og på den måde udskyde din menstruation. Du fortsætter bare med pillerne i stedet for at holde pause.


Men hvilke piller der er bedst for lige netop DIG, det er en lægesag.

Jeg har selv haft rædselsfulde menstruationssmerter --og tiltagende uregelmæssige og voldsomme blødninger op imod min overgangsalder... Det var bestemt ikke sjovt. --Men lige pludselig er det overstået, og man slipper for at tænke på gennemblødning, ekstra beskyttelse, smertelindring, uligevægt osvosv.... Jeg savner ikke ligefrem menses.

Men det hjælper dig ikke i den aktuelle situation.
Det kan din læge derimod.

Som sismofyt skriver, så er ibuprofen bedst mod smerterne. Men det ved du sikkert godt, når du har fået konstateret endometriose. --Pillerne virker bare bedst hvis man starter med dem INDEN smerterne begynder, altså et par dage inden menstruationen begynder....... Og det er jo lidt svært at ramme, når mens er uregelmæssig...
Når først man har smerterne, så er der ikke rigtig noget der virker...

Kommentar
Fra : Axelise


Dato : 24-08-08 20:16

Kære alle.
Tak for mange gode svar.
Gestonette - jeg skal spørge min læge i morgen om hun kender dette mærke.

Jeg skulle efter planen have haft menstruation d. 31., men kan mærke at det trækker op til at jeg begynder at bløde i morgen eller overmorgen. Det er MEGET mere for tidligt end jeg nogensinde har prøvet. Begyndende overgangsalder, - ja, det er jo hvad jeg selv tænker. Jeg bliver 47 om 3 uger, så det er ikke utænkeligt, men jeg har bare ikke nogen andre syptomer på begyndende overgangsalder, og hverken min mor eller mine 4 ældre søskende kom i overgangsalderen før 54-55-56 års alderen. Så det ville egentlig undre mig lidt, hvis min overgangsalder sætter ind så tidligt.

Vi rejser d. 13. på min fødselsdag, og det betyder, at hvis jeg får menstruation i morgen eller overmorgen, så er der stor sandsynlighed for at jeg får det igen midt i ferien. Jeg vil tro, at hvis jeg starter på en p-pille kur i morgen, så skulle jeg kunne nå at bremse den næste menstruation, det er absolut forsøget værd.
Jeg ser absolut frem til den tid, hvor jeg ikke længere skal have menstruation, det bliver fuldstændig fantastisk! Og mine søstre siger ligesom du, Birgitta: Det er IKKE noget man savner

Mht. smertelindring, så har jeg prøvet alle tænkelige midler, da jeg var yngre havde jeg så mange smerter, at jeg måtte have vagtlæge ind i mellem, som kunne give mig morfinsprøjte. Jeg har dog aldrig kunnet tåle morfin som piller, så jeg har måttet døje med smerterne og gå elternative veje for at finde smertelindring, hvilket jo så heller ikke har været så tosset endda. DE sidste 10-15 år har jeg fået en kombination af Diclon Rapid og Diclon depot, 200 mg ialt 3 X daglig. Og de sal tages på klokkeslet, dvs jeg sætter vækkeuret til at ringe kl. 02.30 om natten, hvis det er da, jeg skal have pillerne. Og så spiser jeg Magnesium + B6 vitaminer, hvilket er godt mod kramper. Jeg har desværre aldrig haft gavn af Ibuprofen, det virker ikke ligeså godt på mig som Diclon. Mit døgnindtag af Diclon er desværre 200 mg for højt, men min læge siger at det er ok, så længe jeg kun tager smertestillende i de dage, hvor jeg har menstruation. Så jeg har lægens ord for at det ikke er farligt for mig, da jeg ellers er sund og rask.

Kommentar
Fra : ans


Dato : 24-08-08 22:50

Axelise

Hvis du ikke tidligere har taget p-piller, så skal du ikke regne med at din menstruation bliver udsat, hvis du i morgen begynder på p-piller.

"men jeg har bare ikke nogen andre syptomer på begyndende overgangsalder, og hverken min mor eller mine 4 ældre søskende kom i overgangsalderen før 54-55-56 års aldere"

Det kan du ikke bruge til noget, vi er alle forskellige.

Tal med din læge i morgen, lægen er den eneste, der kan råde dig.

Kommentar
Fra : Birgitta


Dato : 25-08-08 14:15

ans, -axelise skal bare have udsat NÆSTE menstruation...
Hendes ferie starter først d. 13 september.

Førstkommende mens er det ligemeget med..

Nå, men hun er jo nok hos lægen nu... Så hører vi nok nærmere i løbet af eftermiddagen..

---Dengang jeg tog den slags piller, da mener jeg, at man startede på 7. dagen, --tog piller i 21 dage og holdt 7 dages pause. Hvor der så kom en blødning.
Og man KUNNE så springe blødningspausen over og fortsætte med pillerne i 42 dage i stedet..

Men det er altså manne, manne år siden... okkeokke...

Kommentar
Fra : nosunshine5


Dato : 27-08-08 19:20

Jeg gik igennem en længere tid hos en akupunktør, fordi min menstruation var et stort rod. Og lægen kunne kun tilbyde p-piller og gigtmedicin til smerterne.
Men det var symptombehandling.
Jeg blev anbefalet at prøve akupunktur for at få skik på mensen og smerterne.
Det her råd skal absolut ikke skubbe din læges anbefalinger, behandling til side og din egen sunde fornuft.

Men det virkede for mig og måske kunne det være du fik det bedre. Jeg fik så noget instruksion i hvor jeg selv kunne massere og hvordan. Så jeg kunne gøre noget selv, når det ikke var så slemt.
Jeg kan anbefale det.

Kommentar
Fra : Axelise


Dato : 31-08-08 17:23

Undskyld min sene tilbagemelding, men min computer er gået ned lige for tiden....noget med et grafikkort. tror jeg

Nosunshine5, - tak for det gode råd. Jeg har selv prøvet akupunktur i flere år, rigtig effektivt men desværre ikke nok til at fjerne smeryerne, som har mange og dybe årsgaer, som jeg ikke vil trætte folk med herinde i denne omgang
Jeg har gået til rolfing i knap 1 år efterhånden, og det er rigtig effektivt og formindsker klart mine smerter. Man kan jo gå mange veje, når man gerne vil lindre smerter i sin krop; for mit eget vedkommende er det en veksling mellem at pleje min krop med motion og kosttilskud, massage, akupressur/-punktur, zoneterapi osv. osv. der har hjulpet. Desuden terapi i perioder, udrensningskure m.m. You name it....jeg tror ikke der er dén behandlingsform, som jeg ikke har prøvet endnu

Jeg har været hos lægen i mandags og fik nogle hormonelt milde p-piller med besked på at starte på 1. menstruationsdag, så skulle det bestemt være muligt at bremse den næste menstruation, sagde min læge.
Men nu viste det sig, at jeg faktisk ikke FIK min menstration så meget tidligere, som jeg havde frygtet. Det var min krop, der spillede mig et puds, så jeg valgte IKKE at tage pillerne, for nu får jeg med stor sandsynlighed IKKE menstruation på min ferie. Så jeg vil hellere gemme pillerne og se, om jeg får brug for dem en anden gang, hvis jeg får brug for at udskyde en menstruation.


Kommentar
Fra : Axelise


Dato : 31-08-08 17:26

Og....jeg glemte at fortælle, at jeg ikke kan huske, hvornår jeg sidst havde så få smerter ved menstruation (da jeg endelig fik den) som denne gang.
Jeg har en fornemmelse af at det er rolfing'en der hjælper....

Godkendelse af svar
Fra : Axelise


Dato : 02-09-08 07:15

Tak for svaret Nordsted1.

Du har følgende muligheder
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177558
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408914
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste