|
|
hejsa vth
Da jeg for mange år siden købte min microovn fulgte der en brugsvejledning med, og det mener jeg stadig der gør, og alt afhængig af hvilken micro du har købt, (den skal kunne brune) den skal ha drejeskive. Men der er billeder i den bog og vejledning i flere forskellige ting ovnen kan stege ja bage , optø m.m.m.
God fornøjelse og velbekomme
constancef
| |
|
>ribbensteg i mikroovnen
Nej, "blasfemi" hvis noget sådant findes inden for koge/stege kunsten?
Med mindre stegen er frosset og/eller mikroovnen kun har microbølger.
Kom ribbenstegen i en rigtig ovn, eller stil mikroovnen på "ovn".
Hvis du havde spurgt, om du kunne anvende kugle grill, var svaret mere positivt...
| |
| Kommentar Fra : vith |
Dato : 23-08-08 19:19 |
|
Der er skam grill i mikroovnen,, men jeg tror bestemt ikke der er varmluft.
Når jeg spørger, er det fordi, der står på pakken (ribbenstegen), at den skal have 2 timer i ovnen og så tænkte jeg, at kan man lave det hurtigere i mikroovnen - så er det lige mig.
(Efter 15 minutter i køkkenet mister jeg interessen!)
Og jeg mener at have hørt at man kan lave flæskesteg med sprøde svær på 20 min. i mikro'en.
| |
|
God mad tager lang tid...
Sprødt svær kommer af ydre (ovn) varme, ikke fra indre (micro) bølger.
Ødelæg nu ikke den ribbensteg...
| |
| Kommentar Fra : refi |
Dato : 23-08-08 19:32 |
|
Du kan godt "spare" lidt af tiden ved at bruge microer først.....
Men det var ikke noget du fik en kok til at anbefale
Højst en grillbar....
| |
| Kommentar Fra : LuffeA |
Dato : 23-08-08 19:35 |
|
15 minutter i køkkenet....
Så er Du også afskåret fra at koge kartofler idet de netop kræver de 15 minutter + lidt håndarbejde.
Sprød svær....no way, kun hvis der som de andre nævner er RIGTIG ovn i "dovnemaskinen".
Microbølger i sig selv kan kun koge vand eller det vædskeindhold der er i maden man tilbereder, sprød svær opstår som bekendt når fedtet opnår en tempetarur som man skal holde fingrene fra.
Sætter Du ren fedt eller olie ind i en microovn forbliver det koldt.
| |
| Kommentar Fra : vith |
Dato : 23-08-08 19:36 |
|
Jamen, tænkt hvis nu det bliver lige så godt i mikro'en!
Har I prøvet? Eller gætter I bare?
| |
| Kommentar Fra : refi |
Dato : 23-08-08 19:49 |
|
Vi gætter IKKE.....
Det kan ikke lade sig gøre
Den bliver som allerede beskrevet KOGT.... Ikke STEGT
| |
|
Vi gætter ikke, vi resonerer bare...
Vil du have sprødt svær? eller indre micro varme??
Ligesom når du koger æg.
Det kan du jo også prøve i din micro...
| |
| Kommentar Fra : refi |
Dato : 23-08-08 20:03 |
|
Citat Ligesom når du koger æg.
Det kan du jo også prøve i din micro... |
Gå væk fra lågen under processen.....
Citat 1. Forsøg aldrig at justere, ændre eller reparere ovnlågen, kontrolpanelet,
sikkerhedsmekanismen eller andre dele af mikrobølgeovnen. Ved
sevicering og reparation af mikrobølgeovnen, som indebærer fjernelse af
nogen af ovnens beskyttende kapper, er der fare for, at reparatøren
udsættes for mikrobølgestråling. Reparationer bør kun foretages af
professionelle servicemontører.
2. Start aldrig ovnen, når den er tom. Det er bedst at stille et glas vand ind i
ovnen, når den ikke er i brug. Vandet vil opsuge al mikrobølgeenergien
og forhindre en ulykke, hvis ovnens startes ved et uheld.
3. Tør aldrig tøj i mikrobølgeovnen – tøjet kan forkulle eller bryde i brand,
hvis det opvarmes for længe.
4. Tilbered ikke madvarer indpakket i køkkenrulle – med mindre det står
direkte i kogebogens instruktioner.
5. Anvend aldrig aviser i stedet for køkkenrulle i forbindelse med
madlavning.
6. Anvend aldrig beholdere af træ. Træbeholdere kan overophedes og
forkulle. Anvend ikke porcelænsbeholdere med metaldekorationer (fx i
guld eller sølv). Fjern altid clips med metal. Metalgenstande kan medføre
gnistdannelser, som kan forårsage alvorlige skader.
7. Start aldrig ovnen, hvis der sidder køkkenrulle, servietter eller andre
genstande fast mellem lågen og ovnrummets forkant – det kan medføre
udslip af mikrobølger.
8. Anvend aldrig genstande af genbrugspapir – disse kan indeholde
urenheder, som kan forårsage gnister og/eller brand.
9. Skyl aldrig glastallerkenen i koldt vand umiddelbart efter madlavningen.
Ellers kan den knække eller på anden måde tage skade.
10. Mindre portioner fødevarer kræver kortere tilberedningstid. Ved for lang
tid kan de risikere at blive overophedet og bryde i brand.
11. Sørg for at placere ovnen, så der er mindst 8 cm fra lågekanten til
bordkanten for at forhindre ovnen i at tippe forover.
12. Sørg for at prikke skrællen på kartofler, æbler og lignende frugter og
grøntsager inden tilberedningen.
13. Kog ikke æg i skallen. Der opbygges et tryk inden i ægget, som vil få det
til at eksplodere.
14. Ovnen kan ikke anvendes til friturestegning.
15. Fjern eventuel plastikemballage inden tilberedning eller optøning.
Bemærk, at madvarerne i nogle situationer bør være dækket af
husholdningsfilm under opvarmningen.
16. Hvis ovnlågen eller lågetætningen bliver beskadiget, må ovnen ikke
bruges, før den er blevet repareret af en professionel servicemontør.
17. Hvis der kommer røg ud af ovnen, skal du slukke for den ved at tage
stikket ud af kontakten og holde lågen lukket, så eventuelle flammer
bliver kvalt.
18. Hvis du opvarmer madvarer i engangsbeholdere af plastik, papir eller
andre brændbare materialer, skal du regelmæssigt se til ovnen på grund
af muligheden for antændelse af disse materialer.
19. Lad kun børn anvende ovnen uden opsyn, når de har fået udførlige
instruktioner, så de kan anvende ovnen risikofrit og er klar over de
eventuelle følger af ukorrekt anvendelse.
20. Opvarm aldrig væsker og øvrige madvarer i lukkede beholdere, da
disse sandsynligvis vil eksplodere. |
| |
| Kommentar Fra : LuffeA |
Dato : 23-08-08 20:04 |
|
Hmm, hvis Du havde smidt stegen i den rigtige ovn kl 18:49 da tråden blev oprettet havde den været tæt på mør og sprød nu.
| |
| Accepteret svar Fra : vagnr | Modtaget 100 point Dato : 23-08-08 20:36 |
|
Problemet er, at sværen, for at blive sprød, skal have ret meget varme, 180-200 grader. Mikroovnen kan koge vandet i stegen til 100 grader (for meget for kødet, kun godt 80 grader), men ikke varme sværen så den bliver sprød. Og som Georg Gearløs i min efterhånden fjerne barndom ville have sagt, en ribbenssteg uden svær er som en bladløs kniv uden skaft.
Men der er en simpel løsning, tag ribbensstegen, gnid den grundigt med salt (og peber) i mellem sværene, stik lidt laurbærblade mellem sværene, det tager 5 min alt i alt, inkl. at du sætter den i ovnen ved 200 grader. Åbn en flaske rødvin, sæt dig ind i stuen, skænk et glas osv. Efter 1 times tid skræller du kartofler (hvis I bare er en lille familie på de gennemsnitlige 3,85 personer tager det 5 min) og sætter dem over, går tilbage i stuen og drikker et glas til. Når kartoflerne har kogt ca 10 min går du ud i køkkenet igen, varmer det glas rødkål du sikkert har købt i stedet for at bruge 1-1½ time på at lave den selv (fyhh), hælder saften fra stegen, jævner den (piskefløde anbefales ikke af vægtvogterne men gør underværker), og så har du brugt 15 min. i køkkenet og små 1½ time i stuen. Husk at åbne en flaske til, så du ikke skal spise ribbensstegen uden drikkelse, og så ellers god appetit.
Du kommer sikkert til at sove godt bagefter, og en god nattesøvn er efterhånden en mangelvare
| |
| Kommentar Fra : vith |
Dato : 23-08-08 21:07 |
|
Hold da op - sikke en masse "skideballer" - bare fordi man er "anti-kogekone"
Okay, den er feset ind - man kan IKKE lave ribbensteg i mikro'en!
Vi har faktisk en kuglegrill - er det så hurtigere end alm. ovn?
Og det bliver så ikke i dag vi får ribbensteg, vi må nøjes med popcorn (det fik vi osse i går!)
| |
| Kommentar Fra : LuffeA |
Dato : 23-08-08 21:10 |
|
Hvis man bruger piskefløde skal det blot være et skvæt, ellers bliver den for fed........og folk kan ikke spise desserten.
Jævn med meljævning, og husk at sovsen skal stå og småboble på styrke 2 i 5 minutter derefter, ellers smager den af mel.
| |
| Kommentar Fra : vith |
Dato : 23-08-08 21:20 |
|
LuffeA - tak for dine gode forslag, men du kender mig ikke! Der bliver hverken serveret kartofler, sovs eller dessert! Det tager simpelthen for lang tid.
Faktisk havde jeg bare købt en pakke burgerboller og et glas rødkål, så jeg kunne lave ribbensandwich.
Madlavning er absolut ikke min stærke side og interesserer mig egentlig ikke - men jeg vil gerne spise den, hvis der er andre der gider at lave den. Det er der bare ikke!
| |
| Kommentar Fra : LuffeA |
Dato : 23-08-08 21:39 |
|
Mange gange gider jeg sgu heller ikke at stå med flere gryder.
Men i aften har jeg fået:
Dybfrosne kartoffelbåde, blot hældt ud i ovnen ved 225 grader, 3 minutters manuelt arbejde.
En salatblanding af Iceberg og Rucola, overhældt med osteterninger i olie, sidstnævnte købt færdigt i glas.....manuelt arbejde 4 minutter.
Og så en mør minutbøf på panden.....som godt nok skulle have 3 minutter på hver side.
Hvem sagde at god mad tager tid ?
| |
| Kommentar Fra : vagnr |
Dato : 24-08-08 04:18 |
|
Hej Vith
Kan godt se fordelen ved at stege den på grillen, så slipper du da for at være i køkkenet, men det er alligevel mere arbejde end i en ovn. Stegen smager nu fint grillet, her kan du se hvor længe den skal have http://kildedalen.com/ny_side_51.htm
Og hvis du smider et par bagekartofler i grillen også, er det meste af måltidet klaret.
Men ville det ikke være meget hurtigere at bestille en ribbensstegssandwich og få den bragt ud? Så skal du slet ikke ud i køkkenet!
| |
| Kommentar Fra : vith |
Dato : 24-08-08 09:55 |
|
Jo, det ville være meget lettere og hurtigere at bestille dem på den lokale grill, hvor de smider ribbensskiverne i frituren - de smager bare af pommes fritter!
Fordelen ved grillen er at det er en mandeting, så jeg vil prøve at lokke manden til at grille den i aften.
Vil I have slutningen på historien eller skal jeg bare lukke tråden?
(Måske ender stegen som kattemad)
| |
| Kommentar Fra : vith |
Dato : 24-08-08 20:11 |
|
Det lykkedes ikke at overtale manden til at starte grillen op, så jeg dryssede salt på stegen og satte den i den alm. ovn i 1½ time.
Min tillid til slagteruddannelsen har nu lidt et knæk, for han/hun havde ikke skåret dybt nok i sværen, som så blev til eet stort flæskesvær! (Sejt som sålelæder nogle steder og andre steder hård som sten)
Men ellers var den da spiselig - og katten fik afskæret fra benene (og lever endnu!)
| |
| Kommentar Fra : vith |
Dato : 24-08-08 20:17 |
|
Og se lige hvad jeg efterfølgende fandt:
Flæskesteg i mikroovn
Kom vand og salt i et ildfast fad. Læg stegen med sværen nedad. Stil fadet på den lave rist ( i 27 liter ovn på glastallerken.) Steg ved kombination grill + 440 watt mikrobølger i 18 min. Vend stegen og fortsæt stegningen i yderligere 18 min. Læg eventuelt en tyk skive rå kartoffel under stegen så sværen ligger plan og kan blive sprød. Stegen skal trække i 10 min. inden den skæres ud i skiver.
Ønskes sværen mere sprød så eftergrilles 3-10 minutter til den ønskede sprødhed.
herfra http://www.dk-kogebogen.dk/opskrift2/visopskrift.php?id=6286
Det er jo noget mere end de 20 min. jeg synes jeg har hørt om.
| |
| Kommentar Fra : refi |
Dato : 24-08-08 20:31 |
|
En sådan opskrift burde slettes - den er en skændsel for kogekunst...
ENESTE + Steg ved kombination grill + 440 watt
Det er IKKE det rene micro
| |
| Godkendelse af svar Fra : vith |
Dato : 24-08-08 21:10 |
| | |
| Kommentar Fra : vagnr |
Dato : 24-08-08 21:18 |
|
Tak vith, jeg holder rigtig meget af min opskrift.
Men jeg skrev desværre for din steg ikke, at man altid skal checke om sværen er skåret ordentligt, dvs. helt igennem overhuden, men IKKE ned i kødet. Og da slagtere ikke er hvad de har været (hvis de nogensinde har været det) går jeg altid flæskesteg efter i sværen med en lille, skarp urtekniv. Og så er det ikke nok at drysse salt på, det skal masseres ned imellem sværene for at virke ordentligt.
Det må du huske næste gang
| |
| Du har følgende muligheder | |
|
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.
Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
| |
|
|