---

Hvad siger incassoloven?

Hvad er god incassoskik?

1.Bør stævningsmanden bevise med identifikationskort hvem han er?
2.Kan en borger kræve at se denne identifikation?

3.Er det forskel på en person, der kommer fra retten i kommunen/regionen, eller en der kommer fra et incassofirma.

Jeg vil give disse 400 points til den bruger, der kan bevise disse spørgsmål, udfra loven.

---

Stævningsmanden, ved retten er ofte en pensioneret betjent der deler tilsigelserne ud, jeg har ikke tænkt over om han har identifikationskort, men det har han vel.

Bortset fra det, kommer det jo ikke bag på folk når han kommer, og de tager da også imod tilsigelsen, når han pænt deler ud

---

Jeg er nu heller ikke sikker på, at firmaer, selv deler tilsigelserne ud, det går vel gennem fogedretten

---

Det er rigtigt det du skriver om, at det ikke kommer bag på folk.. Men så kan enhver tage denne kasket på. (forstå mig ret)... Borgerne (kan) KRÆVE af en betjent, at betjenten skal bevise hvem han er.

---

Han kan få en på ho`ed.........

---

Beviset er vel tilsigelsen, ikke alle og enhver kan sidde og udfylde de blanketter, de kan kun få'es på dommerkontoret, hvor hver enkelt tilsigelse bliver noteret, med navn adr. og sagsnummer

Når jeg læser dette link, ser det ikke ud som om de behøver vise dokumentation for hvor de kommer fra, men prøv selv at læse i linket

http://ec.europa.eu/civiljustice/serv_doc/serv_doc_por_da.htm

---

Hvorfor bevise hvem han er, kan kommer med et stykke papir der står dit navn på og udleverer det til dig, du modtager det, og så skal du bare møde op den dag der står på papiret. (Og det vil sige du har fået det personligt, da manden spørger om du er den person). Så den fis er slået.

---

Netop.... Og kommer du ikke, så bliver du hentet... det er da service

---

Incassoloven siger flg.: https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=84744#K2

Heraf fremgår også begrebet god incassoskik.

Til dit spørgsmål: "Bør stævningsmanden bevise med identifikationskort hvem han er?
2.Kan en borger kræve at se denne identifikation?", fremgår: Stk. 4. Den, der foretager personlig henvendelse til skyldneren, skal over for skyldneren straks legitimere sig ved et legitimationskort, som udstedes af justitsministeren eller den, ministeren bemyndiger dertil.

Når vi taler retslig incasso har du med fogedretten at gøre. Ovenstående er sigtet på private virksomheder som ønsker at udøve incasso. Kommunalt udfarende incassomedarbejdere er jeg og¨å temmelig sikker på falder udenfor lovens område.

mvh
qfha

---

http://www.themis.dk/synopsis/index.asp?hovedramme=/synopsis/docs/lovsamling/lov319-14-05-1997_om_inkassovirksomhed.html

Læs mere her om inkassoloven her

http://www.gaeld.com/default.asp?Action=Details&Item=209

---

http://service.artnmind.dk/inkasso.php

http://www.domstol.dk/saadangoerdu/fogedsager/modetifogedretten/Pages/M%C3%B8detifogedretten.aspx

http://www.flere-penge.dk/Fogedforretning.htm

---

Stk. 3. Loven gælder ikke for inkassovirksomhed, der udøves af offentlige myndigheder, eller for auktionslederes inddrivelse af auktionskøbesummer m.v.

---

Hvorvidt en stævningsmand skal bære ID-kort har intet med inkasso at gøre. Jeg har kigget lidt på reglerne om forkyndelse. Dels bestemmelserne i retsplejeloven (kapitel 17) og bekendtgørelse om instruks for stævningsmænd, og ingen af regelsættene foreskriver, at stævningsmanden skal bære ID-kort. Det må altså konkluderes, at der ikke er noget formelt krav om, at stævningsmænd skal kunne identificere sig som stævningsmand.

Umiddelbart kan jeg heller ikke se, at det har den helt store betydning (om end det selvfølgelig er rart at vide om personen man taler med virkelig er fra retten), da det afgørende ikke er, hvem der forkynder tilsigelsen men derimod at tilsigelsen rent faktisk bliver forkyndt. Retten kan ikke afsige f.eks. udeblivelsesdom eller kendelse om politifremstilling, hvis den ikke kan dokumentere, at der er sket lovmæssig forkyndelse ved en af rettens stævningsmænd. Advokater, inkassofirmaer m.v. kan ikke foretage forkyndelse på rettens vegne.

Hvis en eller anden person udgiver sig for at være stævningsmand er det værste der kan ske, at du kommer til at tage imod en konvolut fra en fremmed. Noget andet er, at jeg er ret sikker på, at stævningsmænd bærer ID-kort.

Jeg håber, at det besvarer dit spørgsmål.

---

http://www.domstol.dk/saadangoerdu/raadgivning/hvordanforloberencivilsag/staevning/Pages/default.aspx

---

Vi er alle velsagtens enige om, at når en borger skylder penge, så ved denne borger det jo godt. Og betaler han ikke denne gæld, bliver han stævnet, længere er den ikke.

MEN.. Spørgsmålet handler om JURA, ikke vores meninger og følelser, men ren og skær JURA.

For ikke så mange år siden, blev en kvinde stoppet af "politiet".. Det vidste sig senere, at denne "betjent" var falsk.... Vi "borgere" har ret til at se et IDkort af en betjent... noget andet er så og vi gider eller "tør" spørge ham efter det....

---

RygeJensen... du skriver det samme som jeg, så vi er enige langt hen ad vejen, men



Tilsigelsen kommer altså ikke i en kuvolut,,,, så modtageren kan ALTID se hvad det er, så man kan ikke "komme" til at modtage noget man ikke ved hvad er

---

Denne kvinde ville ikke have spurgt om ID, hvis hun havde haft åndsnærværelse til det, havde hun også kunne regne ud, at man i DK, ikke betaler en bøde på stedet

---

Der er umiddelbart ikke ret meget jura vedrørende spørgsmål, jf. mit svar. Så det kan godt være, at du mener, at der bør være regler om det, men de findes (så vidt jeg har kunne finde ud af) ikke.

Du kan heller ikke sammenligne en stævningsmand og en politibetjent. En stævningsmand er groft sagt bare et postbud ansat hos retten. Han har ingen særlige beføjelser eller magtmidler.

Eftersom forkyndelse også kan ske pr. brev, jf. retsplejeloven § 155, synes det, som nævnt tidligere, ikke at være relevant at borgeren har sikkerhed for, at den person, der afleverer brevet rent faktisk er ansat hos retten. Det skal i den forbindelse bemærkes, at forkyndelse anses for sket, selvom reglerne herfor ikke er overholdt, hvis borgeren faktisk har fået dokumentet i hænde, jf. retsplejeloven § 163, stk. 2.

Du efterlyser jura, men nogen gange juraen også bare et ræsonnement.

---

Fra mit link... som vist ikke bliver læst

3. Hvem har ansvaret for at forkynde dokumenter?
Den faktiske forkyndelse kan påhvile dommerkontoret og postvæsenet (ved citação med anbefalet eller almindelig forsendelse), en ansat i retsvæsenet (ved personlig forkyndelse), en befuldmægtiget (advokat) eller en stævningsmand udpeget af denne.

4. Hvordan foregår forkyndelse i praksis? Findes der alternative metoder?
Ved postbesørget citação afsendes et anbefalet brev med modtagelsesbevis efter officielt godkendt model til den person, som der skal foretages forkyndelse for, på dennes bopæl eller arbejdssted eller, hvis der er tale om en juridisk person eller et selskab, til hovedkontoret eller den normale kontoradresse. Der skal heri være en tydelig angivelse af fristen for at fremføre et forsvar, et eventuelt behov for advokatbistand og konsekvenserne af ikke at tage til genmæle.



Ved citação for en enkeltperson kan brevet efter underskrivelse af modtagelsesbeviset overgives til den pågældende person eller enhver anden person, der befinder sig på dennes bopæl eller arbejdssted og erklærer at være i stand til snarest at overgive forsendelsen til den person, som den er stilet til.

Inden underskrivelse af modtagelsesbeviset skal postbuddet kontrollere identiteten for adressaten eller den tredjemand, som brevet overgives til, og notere oplysningerne fra identitetskort eller andre officielle dokumenter, der anvendes til en sådan identifikation.

Når brevet overgives til tredjemand, skal postbuddet udtrykkeligt gøre modtageren opmærksom på forpligtelsen til snarest at videregive det til den borger eller til den juridiske person, som meddelelsen er stilet til.

Hvis det ikke er muligt at overgive brevet, efterlades der en anmeldelse hos adressaten med angivelse af den domstol, som det hidrører fra, og den sag, som det vedrører. Det angives, hvorfor det ikke har været muligt at aflevere brevet, som herefter opbevares på et nærmere angivet posthus i otte dage med henblik på adressatens afhentning af dette.

Nægter en person at underskrive modtagelsesbeviset eller at modtage brevet, anfører postbuddet en anmærkning herom, inden det leveres tilbage. I et sådant tilfælde foretages der citação ved stævningsmand med forudgående nøjagtig angivelse af det tidspunkt, på hvilket forkyndelsen skal finde sted for den pågældende person, eller den foretages for en anden person, der er til stede på den pågældende adresse, og som forekommer at være bedst egnet til at videregive meddelelsen. Hvis dette ikke er muligt, anbringes meddelelsen det sted, der anses for at være mest velegnet hertil, og der kan således være tale om blot at opsætte en genpart af den pågældende citação på adressen med oplysning om, at denne og de tilhørende dokumenter kan afhentes på dommerkontoret af den person, som den er stilet til. I et sådant tilfælde, og når der foretages citação for en anden person end adressaten, sendes der også et anbefalet brev til den person, der skal foretages forkyndelse for, med angivelse af forkyndelsesdatoen og – måden for den forkyndelse, der anses for at være foretaget, fristen for at fremføre et forsvar, konsekvenserne ved ikke at tage til genmæle samt angivelse af afleveringsstedet for genparten. Ved citação for tredjemand angives det desuden, hvem der er foretaget forkyndelse for.



Ved retlige skridt med henblik på at sikre opfyldelse af finansielle forpligtelser i henhold til en skriftlig kontrakt, foretages der citação ved et almindeligt brev til den pågældende person. Brevet sendes til dennes bopæl eller arbejdssted som angivet i kontrakten, medmindre der udtrykkeligt er aftalt et andet sted, som anses for at være den pågældendes bopæl eller arbejdssted med henblik på gennemførelse af citação.

Stævningsmanden skal tydeligt registrere afsendelsestidspunktet for brevet og den bopæl eller forretningsadresse, det er sendt til.

Postbuddet afleverer det nævnte brev i brevkassen hos den person, der skal foretages forkyndelse for, og udarbejder en erklæring med angivelse af dato og det nøjagtige sted for aflevering af brevet, og denne erklæring fremsendes straks til domstolen.

Hvis det ikke er muligt at anbringe brevet i en brevkasse, anfører postbuddet dette med angivelse af dato og videresender det straks til domstolen, medmindre det skyldes brevets dimensioner, at det ikke er muligt at aflevere det. I så fald efterlades der en anmeldelse hos adressaten med angivelse af den domstol, det er afsendt fra, og den sag, som det vedrører, samt oplysninger om, hvorfor det ikke var muligt at aflevere brevet. Brevet opbevares til afhentning i otte dage på et nærmere angivet posthus/postkontor.

Personlig citação ved stævningsmand anvendes, når denne fremgangsmåde forekommer at være den hurtigste.

Stævningsmanden overgiver vedkommende en genpart af stævningen og de dokumenter, der ledsager den, og som er en integrerende del heraf, samt kvitteringsformularen. Heraf skal fremgå sagsnummer, domstol (art, kreds m.m.) hvor sagen behandles, frist for at fremføre et forsvar, oplysning om eventuelt behov for advokatbistand og konsekvenserne ved ikke at tage til genmæle.

osv osv osv... gaab

---

En fogeretsmand alså en civilbetjent fremviser papiret persontligt til den person det skal vises til, som så hedder en tilsigelse til fogeretten, og så er det bare og møde op, ellers kommer Politiet kl Lort om morgen og henter en

---

Stævningsmænd er som udgangspunkt ikke politibetjente. Hvis forkyndelse ikke kan ske ved rettens foranstaltning, kan man anmode retten om, at forkyndelse skal ske gennem politiet.

Og ja, hvis man ikke møder op i fogedretten, så bliver man anholdt. Jeg har haft en sag, hvor debitor blev politifremstillet i fogedretten iført pyjamas

---

civilbetjent(privat tøj kl. tidlig om morgenen eller sendt om aften) er en politibetjent der arbejder med bl.a. fogedsager i sin fritid ( ekstra penge)

---

Sagen skal bare forkyndes til den rette person

---

Jeg fik lyst til at skrive - ligesom Nordsted. Fra mit link, som åbenbart ikke bliver læst:




domstol.dk
Sådan gør du
Find retskreds
Selvbetjening
Om Danmarks Domstole

Danmarks Domstole er den dømmende magt... Stævning
www.domstol.dk Sådan gør du Rådgivning En civil sag Stævning Stævning

Forberedelse

Hovedforhandling

Stævning

Stævning

I retsplejelovens § 348 er anført, hvad en stævning skal indeholde.

Efter loven skal en stævning blandt andet indeholde:

parternes navne og adresser, herunder en postadresse i Danmark fsva. sagsøger
navnet på den ret, hvor sagen anlægges
sagsøgers krav
en beskrivelse af hvad sagen drejer sig om, herunder de faktiske og retlige omstændigheder
en liste over de dokumenter og andre beviser sagsøger ønsker at fremføre under sagen
Stævningen skal underskrives.

Der kan benyttes en stævningsblanket.

Ved indlevering af en stævning skal der typisk betales retsafgift.
Stævning

I retsplejelovens § 348 er anført, hvad en stævning skal indeholde.

Efter loven skal en stævning blandt andet indeholde:

parternes navne og adresser, herunder en postadresse i Danmark fsva. sagsøger
navnet på den ret, hvor sagen anlægges
sagsøgers krav
en beskrivelse af hvad sagen drejer sig om, herunder de faktiske og retlige omstændigheder
en liste over de dokumenter og andre beviser sagsøger ønsker at fremføre under sagen
Stævningen skal underskrives.

Der kan benyttes en stævningsblanket.

Ved indlevering af en stævning skal der typisk betales retsafgift.
Stævning

I retsplejelovens § 348 er anført, hvad en stævning skal indeholde.

Efter loven skal en stævning blandt andet indeholde:

parternes navne og adresser, herunder en postadresse i Danmark fsva. sagsøger
navnet på den ret, hvor sagen anlægges
sagsøgers krav
en beskrivelse af hvad sagen drejer sig om, herunder de faktiske og retlige omstændigheder
en liste over de dokumenter og andre beviser sagsøger ønsker at fremføre under sagen
Stævningen skal underskrives.

Der kan benyttes en stævningsblanket.

Ved indlevering af en stævning skal der typisk betales retsafgift.
Stævning

I retsplejelovens § 348 er anført, hvad en stævning skal indeholde.

Efter loven skal en stævning blandt andet indeholde:

parternes navne og adresser, herunder en postadresse i Danmark fsva. sagsøger
navnet på den ret, hvor sagen anlægges
sagsøgers krav
en beskrivelse af hvad sagen drejer sig om, herunder de faktiske og retlige omstændigheder
en liste over de dokumenter og andre beviser sagsøger ønsker at fremføre under sagen
Stævningen skal underskrives.

Der kan benyttes en stævningsblanket.

Ved indlevering af en stævning skal der typisk betales retsafgift.
Stævning

I retsplejelovens § 348 er anført, hvad en stævning skal indeholde.

Efter loven skal en stævning blandt andet indeholde:

parternes navne og adresser, herunder en postadresse i Danmark fsva. sagsøger
navnet på den ret, hvor sagen anlægges
sagsøgers krav
en beskrivelse af hvad sagen drejer sig om, herunder de faktiske og retlige omstændigheder
en liste over de dokumenter og andre beviser sagsøger ønsker at fremføre under sagen
Stævningen skal underskrives.

Der kan benyttes en stævningsblanket.

Ved indlevering af en stævning skal der typisk betales retsafgift.
Stævning

I retsplejelovens § 348 er anført, hvad en stævning skal indeholde.

Efter loven skal en stævning blandt andet indeholde:

parternes navne og adresser, herunder en postadresse i Danmark fsva. sagsøger
navnet på den ret, hvor sagen anlægges
sagsøgers krav
en beskrivelse af hvad sagen drejer sig om, herunder de faktiske og retlige omstændigheder
en liste over de dokumenter og andre beviser sagsøger ønsker at fremføre under sagen
Stævningen skal underskrives.

Der kan benyttes en stævningsblanket.

Ved indlevering af en stævning skal der typisk betales retsafgift.
Stævning

I retsplejelovens § 348 er anført, hvad en stævning skal indeholde.

Efter loven skal en stævning blandt andet indeholde:

parternes navne og adresser, herunder en postadresse i Danmark fsva. sagsøger
navnet på den ret, hvor sagen anlægges
sagsøgers krav
en beskrivelse af hvad sagen drejer sig om, herunder de faktiske og retlige omstændigheder
en liste over de dokumenter og andre beviser sagsøger ønsker at fremføre under sagen
Stævningen skal underskrives.

Der kan benyttes en stævningsblanket.

Ved indlevering af en stævning skal der typisk betales retsafgift.
Stævning

I retsplejelovens § 348 er anført, hvad en stævning skal indeholde.

Efter loven skal en stævning blandt andet indeholde:

parternes navne og adresser, herunder en postadresse i Danmark fsva. sagsøger
navnet på den ret, hvor sagen anlægges
sagsøgers krav
en beskrivelse af hvad sagen drejer sig om, herunder de faktiske og retlige omstændigheder
en liste over de dokumenter og andre beviser sagsøger ønsker at fremføre under sagen
Stævningen skal underskrives.

Der kan benyttes en stævningsblanket.

Ved indlevering af en stævning skal der typisk betales retsafgift.

---

Hvad med at kopiere hele retsplejeloven ind på Kandu Valde

---

Sagen er utrolig grundigt belyst ved de mange gode indlæg, især RyeJensen og Nordstedt og forøvrigt også qfha rammer helt i centrum. Så det kan måske ikke gøre meget klarere, men jeg fik dog lyst til at tilføje dette:
De to af dine spørgsmål drejer sig om stævningsmanden. Skal han legitimere sig, kan borgeren kræve at se hans id? Her har du allerede fået det svar, at loven ikke stiller krav om, at han legitimerer sig, og altså har borgeren heller ikke et retskrav, der kan udledes af lovbestemmelser, på at se hans legitimation. Umiddelbart kan argumentationen i de andres svar se rigtig ud; det, der sker ved stævningsmandens forkyndelse er jo, at borgeren skal underrettes om tilsigelsen/stævningen/dommen/kendelsen eller hvad det nu er. Om stævningsmanden har legitimation på sig og om han viser den frem påvirker på ingen måde retsvirkningen af forkyndelsen. Når retsmødet senere afholdes, og retten (dommeren) skal undersøge, om tilsigelsen m. v. er blevet rigtigt forkyndt, så er det ganske uden betydning, om borgeren har set id-kort fra stævningsmanden, og faktisk helt uden interesse, om stævningsmanden har medbragt og fremvist et sådant kort. Det, dommeren skal forvisse sig om, er at der er sket forkyndelse, altså at tilsigelsen m. v. er blevet afleveret m. v. for borgeren. Det vil altid fremgå af stævningsmandens påtegning på tilsigelsen, stævningen m. v. Han skriver nemlig f. eks. "Undertegnede stævningsmand N. N. har d, 4 august 2008 forkyndt foranstående tilsigelse/stævning (eller hvad det nu er) for N N". Man kunne forestille sig, at stævningsmandens påtegning ville være ugyldig, f. eks. hvis han har glemt at underskrive og datere sin påtegning - for så er det jo ikke bevist, at der er sket forkyndelse. Men om han har identificeret sig og legitimeret sig overfor borgeren er faktisk uden betydning for gyldigheden af retshandlingen. Det er selve forkyndelsen - altså fremvisningen og overrækkelsen af dokumentet - der er den retsakt, der skal til for at retsplejelovens/inkassolovens regler er opfyldt. Så: manglende ID medfører ikke ugyldighed af den juridiske handling.

En anden ting er: Når du formulerer dit spørsgmål, som du gør, Bugvin, så spørger du jo ikke om ugyldighedsvirkning, men om stævningsmanden har en juridisk forpligtelse til at legitimere sig og om borgeren kan kræve at se legitimationen. Her er situationen efter dansk rets almindelige regler, at en myndighed eller en myndighedsperson, der henvender sig til en borger, er forpligtet til på opfordring at oplyse sin identitet. Vi leger ikke kispus med borgerne. Hvis borgeren i situationen siger: "Jeg kan ikke se på dig, om du er stævningsmand, eller om det her en en practical joke, jeg vil gerne vide, hvem du er!", så er der for mig ikke tvivl om, at stævningsmanden er forpligtet til at oplyse, hvem han er (f.eks. stævningsmand N N fra Retten i Glostrup), og hvis borgeren så spørger, om han vil legitimere sig, er det også min opfattelse, at han er forpligtet til det. Det kan som anført ikke læses i loven, men følger af almindelige forvaltningsretlige regler, som også gælder tilsvarende indenfor procesretten. Men som sagt: Stævningsmandens undladelse af at imødekomme opfordringen har IKKE ugyldighedsvirkning i forhold til, om forkyndelsen har fundet sted.

Tænkte vi os, at der var en stævningsmand, der fra tid til anden blev klaget over, fordi han afviste at legitimere sig, så er jeg ret overbevist om, at hvis sagen blev bragt op i Justitsministeriet eller hos Domstolsstyrelsen, så ville der være bred enighed om, at han skal imødekommer borgernes berettigede ønsker i denne henseende. Men som sagt: uden ugyldighedsvirkning, hvis han undlader. Og hvis man tænkte sig, at borgeren optræder truende, eller der af andre grunde er anledning til frygt for repressalier mod stævningsmanden, så bortfalder hans pligt ganske givet.

Dit terdje spørgsmål fik du et klart svar på fra en af de andre svarere; her var det jo et privat inkassofirma, det gjaldt, og her var særlige regler om et ID-kort, der skal følges.

---

Tak for indlæggene.
Denne lov om incasso, er åbenbart fra E.U kontoret... Hvis vi nu forestiller os, at vi er udenfor vores egen trygge firkant her i lille DK.... somom ingen anden verden er til.
F.eks en eller anden der skylder penge til en kreditor i DK. Denne person ville jo aldrig acceptere en stævning af en "stævningsmand" uden gyldig ID....Hvis han nu boede i Spanien.. Dette er jo E.U love. Derfor burde det være ligemeget, hvor i E.U dette bliver forkyndt.

---

(jeg har da selv givet dem til de forskellige pensionerede betjente)

---

@Nordsted1 - min pointe var, at de er ikke fungerende politibetjente. Det er ikke unormalt, som du skriver, at pensionerede betjente bliver retsbetjente, men det er jo i bund grund ligegyldigt i denne sammenhæng

---

Jeg har nu læst (det meste) af denne lange tråd - mest fordi jeg studsede over det miksede spørgsmål...

Det starter med inkasso / god inkassoskik, og så bliver der spurgt til stævningsmanden.

Min første tanke var, at det er da to helt forskellige ting, fordi stævningsmanden er "rosinen i pølse-enden" - og han kommer længe efter et inkassofirma evt. har sendt en medarbejder forbi...

qfha har linket fint til netop dén del af historien om forretningsgangen for dem, der ønsker at udøve inkassovirksomhed = firmaet, der vil tjene penge på at inddrive (ligesom en advokat gør det). Og skulle sådan en inkasso-medarbejder komme på besøg, så skal han klart legitimere sig.

Stævningsmanden derimod er bare rettens budbringer, når sagen er kommet "meget længere". Ikke, at han ikke får løn for sit job - men han deler også stævninger ud i andet end inkasso-sager! Og stævningen kan retten jo også (hvilket heller ikke er ualmindeligt) sagtens sende med posten...

Så "skyd ikke budbringeren" - han er da den, der kan gøre mindst for det...!

---

Det gør jeg næste gang Klumme.

Bugvin forkangte jo klart og tydeligt at vi skulle bebise vores påstand efter loven! Derfor undrede det mig at han ikke læste de link der beviste indlæggenes rigtighed - der er nogle stykker der gør det.

---

Når han ikke læser disse link, hvad får dig så til at tro, at han læser den smøre du lagde ind??

---

Det er efter alt at dømme forskel på en PRIVAT incasso og en OFFENTLIG.. Begge er under den samme lovgivning om Incasso.. Er det ikke rigtigt?.. Og hvorfor skulle stævningsmanden ikke omfatte denne "skik"? (Hvis det nu er stævningsmanden).. Kan faktisk være enhver.
Men vi kan tydeligt se, at en politibetjent er en politibetjent, men alligevel har vi ret til at kræve ID af ham. Men en "person" kommer med åbne breve fra retten, uden uniform eller ID??... Denne "stævningsmand" spørger "bor denne person på adressen?"... Vi kan så svare "hvem spørger?"... Han svarer så "stævningsmanden".... "jeg kan ikke se, at du er en stævningsmand, så det svarer jeg ikke på, før du viser din ID..... Og det kan "stævningsmanden" ikke bevise, og går sin vej igen... Bare et lille eksempel på en situation, som KAN opstå.
Jeg tror ikke, at feks Poul Jørgensen ville tage imod forkyndelsen uden at disse Stævningsmænd viste deres ID... Og hvorfor skulle de være anderledes imod ham, end imod resten af borgerne?
Underligt at lovgivningen ikke er mere klar på det område

---

Du blander inkassator og stævningmand sammen. En inkassator kan være privatansat - for at deleregninger ud. Hvis du ikke betaler dem - se så kommer bussemanden (Kongens foged) Har du stadig ikke brtalt så komme stævningsmanden,




Nej du har ret Klumme; Men jeg troede - - nu da han spurgte specifikt efter beviser!

Men hvorfor skulle han, når han nu har fåat svar både fra jurister tidligere advokater, + andre kloge mennesker.

---

Tak for svaret Nordsted1.

Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.