|
| A-Murbatts isolering af loft Fra : pj2000 | Vist : 845 gange 100 point Dato : 08-07-08 20:20 |
|
Jeg skal efterisolere mit loft og er af nogle venner der har bygget til, blevet tilbudt at købe et parti A-murbatts der er i overskud fra opmuringen.
De pågældende murbatts måler 1000x267mm x 190mm i tykkelsen.
Umiddelbart virker det tiltalende ikke at skulle slås med store batts oppe på loftet, men er A-murbatts lige så gode isoleringsmæssigt som alm. A-flexi batts på samme tykkelse? - Er der nogen problemer ved at anvende dem til efterisolering af loft?
| |
| Kommentar Fra : Eyvind |
Dato : 08-07-08 20:38 |
|
Der er nok ikke den store isoleringsforskel, med mindre du laver store "revner" i samlingerne. For så går varmen jo den vej ud.
| |
| Kommentar Fra : transor |
Dato : 08-07-08 20:43 |
|
Jeg tror ikke der er nogen problemer med selve materialet.
Der bliver jo lidt flere samlinger. Derfor er det nødvendigt med en omhyggelig lidt stram tilskæring og samling.
Isoleringsværdien afhænger i høj grad af hvor omhyggeligt battene tilpasses.
Ved flere lag bruges forskudte samlinger.
Det kan være gavnligt med vindtæt papir ovenpå.
| |
| Accepteret svar Fra : transor | Modtaget 110 point Dato : 08-07-08 20:47 |
|
Jeg har selv ved tilskæring brugt et lige bræt som lineal og en god Rådvad brødkniv (uden takker) til at skære med.
Den bliver hurtigt sløv og skal jævnligt slibes.
Rockwool forhandler vist stadig en speciel kniv til skæring i batts.
De er ikke ret elastiske. skæres ca 1% overstørrelse for at ligge stramt, uden at ødelægges.
| |
| Godkendelse af svar Fra : pj2000 |
Dato : 10-07-08 03:10 |
|
Tak for svaret transor.
Jeg forstår på dig at isoleringsværdien er den samme som alm batts, og det var egentlig min eneste bekymring. Jeg er opmærksom på at jeg skal være omhyggelig med de mange samlinger jeg vil få pga. de smalle batts.
| |
| Du har følgende muligheder | |
|
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.
Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
| |
|
|