Skatteberegning er blevet noget meget indviklet fordi det er sammensat af politiske lappeløsninger, som skulle råde bod på alle de ting som , man lovede folk ved valget eller som var naturlige konsekvenser af det tidligere system.
Oprindeligt betalte man skat af ejendom og formue, derefter indførte man for ca 100 år siden en beskeden skat af indtægt.
I gamle dage kunne man prale af sin skattebetaling fordi den betød at man var formuende, og samtidig var den ikke så stor at det rigtigt gjorde ondt.
Men meget tosset er sket siden indkomstskatten kom til og til stadighed blev skruet op, så selv folk med småindtægter lider under systemet.
Oprindelig skulle renteindtægter regnes til indtægt og renteudgifter kunne trækkes fra.
I en periode med stadig stigende priser, og lønninger, kunne folk leve fedt af lstadig stigende belåning af ejendom , eller på "det glatte ansigt" og så bagefter spare i skat på renteudgifterne, som de igen lånte til. Sådan kom samfundet på randen af afgrunden, som politikkerne sagde.
Derfor kom systemet med en anden skatteberegning af rent og renteafkast.
hvis man har flere rentudgifter end renteindtægter, giver det ikke så meget ifradrag.
Men hvis renteindtægterne er størst skalman stadig betale næsten fuld indkomstskat af dem.
Men for den enkelte ( og gifte tilsammen) opgøres forskel mellem renteindtægt og udgift inden skatten bergnes.
Så det er ikke for samme par at skatten er forskellig.
Jeg giver dig ret i at den dybere retfærdighed i systemet er svær at få øje på.