|
| Har I brudt den sociale arv? Fra : Sine-thomsen | Vist : 1770 gange 43 point Dato : 20-06-08 11:51 |
|
Er du den første med Videregående uddannelse? Universitetsuddannelse? eller
med en studentereksamen i din familie? lykkes det dig at bryde (den sociale arv social arv er ikke udelukkende et negativt fænomen)...?
| |
| Kommentar Fra : Teil |
Dato : 20-06-08 11:54 |
|
Du spør og spør,
hvad skal du bruge det til,
jag synes du skylder en forklaring.
| |
|
Jeg ligger gerne ud...
Jeg kommer selv fra et halvt akademiker hjem (far som er læge), og har vel mere eller mindre fulgt i den ene af mine forældres fodspor. Men jeg mindes aldrig at have fået hjælp til det faglige i gymnasiet. I folkeskolens mindre klasser, hvor forældrehjælp vel var påkrævet, var det ikke-akademikeren af mine forældre der lavede lektier sammen med mig.
Alligevel har den sociale arv (positiv i dette tilfælde) været enorm. Jeg er vokset op i et hjem, hvor det ses som noget nærmest ubetinget godt at uddanne sig, også selvom det er en lang teoretisk uddannelse. Selve stemningen og holdningen omkring det at uddanne sig og lærer noget er i mine øjne langt vigtigere end hvorvidt man kan få faglig hjælp.
Nu har jeg glemt hvad han hedder, men det er en dansker der er nået meget højt op i systemet. Han kom fra et hjem, hvor hans mor en dag havde flippet ud på ham fordi han havde taget et leksikonsbind inde fra stuen for at lave en folkeskoleopgave. Nu var der jo et grimt hul i reolen! Hvis man bliver opdraget med den tankegang kan jeg godt forstå at det er svært at bryde en negativ social arv...
| |
| Kommentar Fra : vaxen |
Dato : 20-06-08 12:00 |
|
Well.. Normen er jo, at den sociale (negativ som positiv) brydes
Og ja, det har jeg, som mange andre også gjort. Ikke kun på det uddannelsesmæssige område, men på flere andre..
Vaxen
| |
|
Til Teil:
Egentlig ikke noget, men synes da ville være rrart at vide folks holdning til ene eller det andet, og self. om dem selv... Jeg interessere mig faktisk meget.
| |
|
Jeg må da undskylde, hvis mine spørgsmål af et eller andet grund sku' være lidt mærkelige... Men hey, som mine forældre altid siger: Der findes ingen dumme/mærkelige spørgsmål, kun kun dumme/mærkelige svar.. HAHAHa :D
| |
| Kommentar Fra : MissBe |
Dato : 20-06-08 12:11 |
| | |
|
a) Farfar u-uddannet arbejdsmand.
b) Far halv-færdig uddannelse, men blev alligevel arbejdsleder på fabrik.
c) Jeg, fik som den 1. (i familien) en 9. klasse eksamen.
+ uddannelse som typograf.
d) Vores børn - studenter og nu lærer uddannet.
e) Barnebarn - måske professor engang ...
Fint spørgsmål, håber du kan bruge det til et eller andet.
| |
| Kommentar Fra : refi |
Dato : 20-06-08 12:35 |
|
Du kan slet ikke kalde den slags "social arv"
Mulighederne i dag er jo 500% bedre end de var for 50 år siden.....
Så klart der kommer mange flere veluddannede UANSET forældre....
Børnene fra "de gode hjem" kommer bare memmere til det - da de som regel IKKE har (så mange) andre problemer at "slås" med....
"Hjernerne" er fra fødslen næstn identiske....
| |
| Kommentar Fra : achton |
Dato : 20-06-08 12:53 |
|
Citat Der findes ingen dumme/mærkelige spørgsmål, |
JO dem findes der for mange af.
Verden står stille p.g.a. dem.
| |
| Kommentar Fra : achton |
Dato : 20-06-08 12:54 |
|
Man får indtrykket af at spørger har mistet evnen til at tænke selv.
¨
Derfor spørgsmål i det uendelige.
| |
| Kommentar Fra : Eyvind |
Dato : 20-06-08 12:57 |
|
Hele min familie er universitetsuddannede..........................undtagen mig.
Så ja - jeg er ikke på samme stade som de andre.
Min IQ er høj men min dovenskab er højere.
| |
| Kommentar Fra : achton |
Dato : 20-06-08 13:33 |
|
Min tipoldefar ejede en hel ø,
uden akademisk uddannelse.
Det lod sig gøre i året 1852
| |
| Kommentar Fra : valde. |
Dato : 20-06-08 14:52 |
|
"Den sociale arv" Sikke dog et blærerøvsudtryk"
Og hilken arogant og overlegent syn på sine medmennesker er det ikke udtryk for.
Citat Jeg kommer selv fra et halvt akademiker hjem (far som er læge), |
Ja ja - Så forstår jeg bedre, følelsen af overlegenhed, den skyldes kun at de aldrig har set livet, andre steder fra end fra deres egen "tronstol" og bedømt det og småkravlet dernede, ud fra egen indbildt fuldkommenhed!
Nej ved du hvad: det eneste der tæller her ilivet er da at man har viljen til at brødføde sig selv og sin familie.
Der er enkelte der ikke er født med den evne (Syge, handicappede o.s.v.) Deres børn får måske brug for at "bryde den sociale arv" (Føj for den lede for et udtryk)
Jeg begyndte min skolegang i 1936, i ded bette klasse, vi var over 30 elever i samme klasse fra 6 - ca 11 år vi havde den samme lærer som den store klasse, så det siger sig selv at vi ikke kunne gå i skolle samme dag begge kasser.
De aller aller fleste kom fra små husmandshjem, der ikke havde mulighed for at sende deres børn i realskole, Dem der kunne måtte så cykle 15-20 km til den nærmeste realskole. De måtte selvfølgelig selv betale!
De 52 % af befolkningen levede af landbrug. - arbejdernes børn i byen havde vel ikke bedre vilkår for at "bryde den sociale arv" De var ikke alle lægebørn.
Alle dem jeg gik i skole med fik et erhverv der gjorde dem i stand til at forsørge sig selv og deres familie, lige som deres forældre før dem-
| |
|
uf ...
hvordan sletter man sit "bidrag"?
| |
| Kommentar Fra : LRønning |
Dato : 20-06-08 14:56 |
|
Her i år 2008 synes jeg personligtat det er forkert at snakke om den sociale arv, alle i Danmark skaber deres egen fremtid, og næsten alle har de samme muligheder for at tage en uddannelse’.
Men hvis man i steder ser på USA, synes jeg at stadig der er noget man kan kalde for en social arv, da man skal bruge mange penge for at tage en uddannelse, hvilket de fattige familier normalt ikke har råd til.
Her i Danmark har vi ikke så stor forskel på rig og fattig, hvilket især skydes det høje skattryk. Men tror i vi kan blive ved med at opretholde dette?
| |
|
Jeg blev født i en fattig familie men jeg kom heldigvis ud af det så jeg er rask nu.
Jeg rejser af og til til amerika og smugler metamfetamin som jeg selv står for at sælge. For pengene har jeg købt 2 tøj butikker og betalt min egen uddandelser og biler og mit hus.
Så det da dejligt man kan hjælpe sig selv ud af sådan et medført handikap for en ting er sikkert der er sku ikke nogen der kommer og hjælper dig med det og der er ikke nogen der give-a-fuck om du er født fattig eller hvad det måtte være.
"Du kunne jo bare have valgt og blive født i en anden familie og det er din egen skyld" sådan lyder det jo fra de fleste.
| |
|
valde: Din, synes jeg, noget voldsomme og relativt upassende reaktion synes at bero på en misforståelse...
"Den sociale arv" er et ganske almindeligt og brugbart udtryk. Den fortæller om mønstre, der går igen fra generation til generation. Altså en udvidelse af det, vi kender, som den genetiske arv....
Den sociale arv handler i lige så høj grad om alle mulige andre sociale aspekter, end lige om éns far var læge...
Det handler feks. også om det faktum, at der er en stor tendens til, at hvis éns far var voldelig, så finder man selv en mand, der er voldelig. Hvis man er opvokset i et insestuøst miljø er risikoen for at få en mand, der misbruger sine egne børn større.... osv..
-Bare lige for at mane til eftertanke, i stedet for at svine folk til for uskyldige (og i øvrigt interessante) spørgsmål...
| |
| Kommentar Fra : valde. |
Dato : 20-06-08 17:03 |
|
justuniverse misforståelse? - Har jeg misforstået spørgsmålet? Prv at læs det igen!
Mit svar er baseret på spørgsmålet og ikke alle de aspekter du efterfølgende bringer ind i tråden
| |
|
valde: Undskyld. Jeg fokuserede mere på overskriften...
| |
| Kommentar Fra : valde. |
Dato : 20-06-08 17:19 |
|
Justuniverse!
Det er da dig der sviner folk til . at påstå at det har noget med sociale forhold at gøre, om mand og kone tæver hinanden, eller misbruger egne eller andres børn.
| |
|
Valde: Jeg mener nu ikke. at jeg sviner folk til. Og i øvrigt kan jeg ikke se noget forkert i det. jeg har skrevet (bortset fra, at fokus i spørgsmålet handlede mest om uddannelse). Og jeg står 100% ved det.
| |
| Kommentar Fra : valde. |
Dato : 20-06-08 18:06 |
|
just universe!
Det tror jeg gerne. M en alt hvad man hører i tv radio og aviser modsiger dig.
Alle undersøgelser siger netop at den slags forekommer i alle sociale lag. Så en social arv kan det vel ikke være.
| |
|
Valde: Dét har du ret i, men det udelukker ikke, at der er en større tendens i forbindelse med den sociale arv. Incest foregår i alle sociale lag, men så sandeligt også gå i arv i alle sociale lag....
| |
| Kommentar Fra : valde. |
Dato : 20-06-08 19:15 |
|
justuniverse ! Nej det er da bare noget du tror, fordi du ligesom spørgeren har nogle fordomme.Det er da ikke noget, der er belæg for i de undersøgelser man har set. Derimod tror jeg gerne at det er lettere, at få politiet til at undersøge en mistanke mod en arbejdsløs dranker end mod en høj indflydelsesrig herre der holder middage og den slags sammen med politichefen.
Forresten, jeg har aldrig hørt om et tilfælde, hvor både far og søn har været dømt for incest, eller vold mod ders koner. Skulle der forekomme, så kan det ligeså godt skyldes at det han har set i sit hjem det er i orden! Skulle man mene at det skyldes arv, så er det ihvert fald ikke noget der har med social arv at gøre.
| |
| Kommentar Fra : Teil |
Dato : 20-06-08 20:17 |
|
Mit brud består i at jeg er den første i slægten der
spøger på kandu.
| |
| Kommentar Fra : Teil |
Dato : 20-06-08 20:24 |
| | |
| Kommentar Fra : Teil |
Dato : 20-06-08 20:33 |
|
social arv
noget for snobber.
vi andre drikker en pils.
| |
|
valde: Du ved intet om, hvad jeg ved. Men jeg kan se, at du taler imod bedrevidende.
| |
| Kommentar Fra : Teil |
Dato : 20-06-08 21:28 |
|
Det er også noget af en skudsmålsbog
Citat Er her bare en gang imellem
Systemudvikler (It-konsulent, designer og programmerer software), tidligere folkeskolelærer og musikskolelærer, seminarielærer, handelsskolelærer (Datamatikerstudiet: Videregående javaprogrammering), musiker (mest pianist og sanger)...
Yderligere tidligere beskæftigelse:
Pædagogmedhjælper i vuggestue
Pædagogmedhjælper i børnehave
Leder i ungdomsklub
Hjemmehjælper
Altmuligmand og nattevagt på campingplads
Tjener
Receptionist på hotel
Tankpasser
Filmstatist
Kleinsmed
Vodbinder
Minkfarmer
"Petroleumsmand" (Sejlede rundt med dieselolie og tankede fiskekuttere)
"Speciale": (Læs: hovedinteresser)
Børn
Musik
Psykologi
Religion
RPG/CL, JSP, Java (med meget af, hvad det indebærer), HTML, XML, C++
Madlavning
Sejlads
Common sence....
...og så tror jeg bare, at jeg ved en hel masse (men bliver heldigvis hele tiden klogere )
"Kandu-specifikt":
Accepterer uenigheder, men bliver vred, hvis jeg føler, at jeg bliver hånet eller svinet til. Og så tager jeg til genmæle. (Hvis jeg gider)
Links kan være godt, men specifik forklaring er mere passende.
Jeg kunne aldrig finde på at blackliste nogen. (Og synes at det er sygt, at man kan)
Man kan ikke have et offentligt "forum", hvor man kan melde sig til, men så alligevel ikke kan deltage. Hvis man har lyst til at blackliste nogen skulle man i stedet overveje, om man var kommet det rigtige sted, for så at finde ud af, at det er man ikke. Og så efterfølgende lade være med at frekventer www.kandu.dk mere. |
| |
| Accepteret svar Fra : granner01 | Modtaget 43 point Dato : 20-06-08 23:04 |
|
Social arv vil sige, at et menneske overtager viden, holdninger og personlighedstræk fra forældrene gennem opvæksten. I denne brede betydning svarer social arv stort set til det indhold, der lægges i begrebet socialisering, når synsvinkelen er socialisering i familien. Social arv beskriver imidlertid oftest overførelsen af påvirkning fra forældre til børn, når der er tale om negativ arv. Altså hvor børnene bliver bærere af de samme belastende livsomstændigheder og reaktionsmønstre som forældrene.
Begrebet er skabt af den svenske børnepsykiater Gustav Jonsson (1907-1994). I sin disputats fra 1967 belyste han situationen for 100 drenge, der havde været anbragt på døgninstitutionen Skå uden for Stockholm. Med i undersøgelsen var drengenes forældre og bedsteforældre. Denne gruppe blev sammenlignet med en gruppe drenge, der ikke var anbragt på Skå. Også her var både forældre og bedsteforældre inddraget i undersøgelsen. Resultaterne viste, at der hos de anbragte børn og deres familie var tale om ophobninger af afvigelse: der er en markant overhyppighed af sociale problemer og kriminalitet hos forældre. Hos bedsteforældrene også en overhyppighed, men mindre end hos forældrene. Dette får Jonsson til at tale om social arv - og om et samspil mellem biologisk arv og social arv. Det får ham oven i købet til at mene, at antallet af afvigere stiger fra generation til generation.
Jonssons forskningsmæssige fremgangsmåde er med rette blevet kritiseret for sin forskningsmæssige metodik. Man kan ikke ud fra et såkaldt retrospektivt design (at gå ud fra en problemgruppe og så i tilbageblik vurdere og belyse sammenhænge) give et pålideligt udtryk for mere generelle årsagsforhold. Gruppen er selekteret, derfor er det forventeligt at finde tilsvarende problemer hos forældrene, som man ser hos børnene.
Denne kritik af begrebet social arv har medført, at der oftere anvendes et andet begreb, nemlig risiko (se også Risikobørn). I begge tilfælde forsøges beskrevet, at børn, der vokser op med belastninger har en risiko for at overtage og videreføre disse belastninger som en slags «arv». Men det er ikke sikkert, at de gør det. Der er ingen automatik. Derfor fører et begreb som social arv til den forkerte opfattelse, at de fleste børn, der vokser op med sociale belastninger også selv får disse belastninger. Dette er imidlertid ikke tilfældet. Risikoen for at dette sker ligger et sted mellem 15 og 30 procent, afhængig af, hvilke belastninger, der er tale om.
Selve indholdet i begrebet er dog vigtigt. Det udtrykker det forhold, at der i et samfund - også som det danske - eksisterer en betydelig ulighed. Den andel af befolkningen, der har de dårligste sociale og økonomiske kår har oftest også de dårligste livsvilkår i almindelighed - f.eks. hvad angår kulturelle og uddannelsesmæssige forhold. De har også den dårligste sundhed, og de har ringere politisk indflydelse sammenlignet med de dele af befolkningen, der har de bedste vilkår.
I et sådant samfund er der også tale om, at børnene fra de dårligst stillede familier har sværere ved at opnå en plads på «solsiden». Det gælder i alle henseender: de har en større risiko end andre for ikke at få en uddannelse, ikke at få et solidt og godt netværk, ikke at få et sundt og godt liv osv. Det er denne sociale formidling af ulighed, der er det centrale indhold i begrebet social arv.
Børn bryder altså i det fleste tilfælde denne «arv». De er omtalt som «mønsterbrydere» - selv om det altså er det almindelige. Men det er sværere for børn fra de mest belastede forhold at få mulighed for at opnå del i de goder, som andre får - uddannelsesmæssigt, sundhedsmæssigt osv. Det, der skal til for at får denne andel af goderne, er beskrevet som at bryde den sociale arv. Mange undersøgelser - ikke mindst i USA - har påvist, at gruppen af børn med forøget risiko for et dårligt liv får en bedre chance for at komme af med denne risiko og ind i et godt liv, hvis de får ekstra støtte socialt og menneskeligt. Ikke kun kortvarigt, men over lang tid - som en hjælp fra slægt, fra venner eller i skole og institution.
Social arv problematikken er til stadighed genstand for offentlig opmærksomhed. Det handler blandt andet om hvilken slags pædagogik, der er mest hensigtsmæssig og givende for børn, der kommer fra en belastet familiebaggrund. Skal det være en «blød» og dermed socialt og menneskeligt støttende ramme om læringen; eller lige tværtimod: skal det være en «fast» hånd, der skal stille præcise krav og dermed følge disse grupper af børn tæt? Der kan ikke siges at være et dokumenteret grundlag for at hævde, at den ene opfattelse er mere rigtig end den anden.
Den politiske synsvinkel på social arv drejer sig om social indsats over en bred front. Hvordan skal de mest udsatte støttes? Kan den sociale arv brydes ved et mere effektivt skolesystem, eller skal der mere grundlæggende ændringer til i retning af at ændre ved den sociale ulighed i samfundet? Her står de politiske opfattelser over for hinanden.
Der er næppe nogen, der forestiller sig, at den sociale arv kan «afskaffes». Men et perspektiv, der vil hævde at være humanistisk og demokratisk, vil satse på at støtte de svageste grupper af børn tidligt og forebyggende, og vil sætte ind mod ulighedsskabende træk i samfundet.
| |
| Kommentar Fra : Smokei |
Dato : 20-06-08 23:12 |
| | |
| Kommentar Fra : valde. |
Dato : 21-06-08 11:27 |
|
Ja! Ærlig talt!
Citat --------------------------------------------------------------------------------
hvad siger spørgeren ? |
Jeg synes man har udvidet trådens spørgsmål temmelig meget og i en mere interessant retning end lige det med uddannelsen! Uddannelsesmulighederne har jo ændret sig drastisk de seneste ca 50 år, som det også tidligere er blevet sagt. I dag er det muligt for skraldemanden at lade sin datter læse til præst - og så gør han det -.
| |
| Kommentar Fra : Satellit |
Dato : 23-06-08 19:55 |
|
Hej Sine.
Jeg skal love for at du er kommet til at træde på en meget øm "Kandu-ligtorn"
Meget interessant så mange der føler sig stødte og krænkede af at du som ny bruger vover at "komme her og stille dén slags spørgsmål". Mange interessante reaktioner på dine spørgsmål...
Umiddelbart forestiller jeg mig, at nogle måske er bange for at du er ved at lave en artikel eller en undersøgelse om emnet, men ikke vil give dig til kende. Jeg kan dog ikke se, hvad der måtte være at frygte, eftersom folk jo ikke behøver at fortælle mere, end de føler sig trygge ved. Og eventuelle oplysninger bliver jo i høj grad anonymiseret her på Kandu.
"Mønsterbrydere" er jo et velkendt og spændende fænomen. Man behøver ikke nødvendigvis at have fokus på den uddannelsesmæssige baggrund, men én der bryder sin sociale arv kan jo for eksempel være én, der gør op med sin religiøse opvækst og undlader hovedløst at følge i sin families spor. Det kan være en person, som trods svære opvækstbetingelser (tvangsfjernelse, rodløshed, manglende forældre/voksenomsorg, ustabil skolegang, forældre med misbrug osv.) finder en gnist indeni sig til at gribe muligheden for at skabe en stabil tilværelse for sig selv.
Der er skrevet mange spændende afhandlinger om netop mønsterbrydere, - hvad det er der gør, at de en dag formår at manifestere så megen indre styrke, at de trods dårlige odds (svære opvækstbetingelser) finder et mål og en mening med deres tilværelse, som løfter dem ud af den fremtid, som mange ville spå et menneske med ringe opvækstbetingelser: Ringe eller ingen uddannelse, evt. misbrug el. kriminel løbebane, psykisk ustabilitet, social deroute.
Utrolig spændende, hvad det er, der gør at et menneske kan rejse sig og finde gnisten til at gøre noget andet og mere konstruktivt i sit liv, end hvad opvæksten/forældrene evt. kunne tilbyde.
Og det er jo meget svært at sige, hvad dette kan skyldes....
Nogle mennesker kan finde gnisten til at leve videre selv efter at have mistet et barn eller efter at have været udsat for vold, overgreb eller tortur. Andre bukker under efter en skilsmisse og kommer aldrig på benene igen. Hvad er det, der gør, at nogle kan kæmpe videre trods voldsomme traumer/modstand i livet, mens nogle knækkes for bestandig efter en skilsmisse eller tab af job?
På samme
| |
|
Eyvind og Teil: Nu ved jeg ikke helt, hvad det lige var, der gik galt dér... eller det vil sige, det bilder jeg mig ind, at jeg ved, men jeg vil undlade at kommentere det. I klarer det i virkeligheden udmærket selv
Citat Nej jeg ved intet om hvad du ved; Men du synes at vide hvad jeg ved |
Nej, jeg kan ikke finde, hvor jeg har giver udtryk for at vide, hvad du ved bortset fra, at jeg ved, at du ikke ved noget om, hvad jeg ved. Det samme gør sig selvfølgeligt gældende den anden vej. Jeg ved heller ikke noget om, hvad du ved, og det har jeg ikke udtalt mig om. Jeg har sagt, at hvad du skriver er forkert. Og dét ved jeg.
Citat Det bliver i hvert fald ikke let at bryde den sociale arv i opadgående retning, for vedkommendes efterkommere. |
Hvis man på baggrund af mit sølle generalieblad (og hvorfor det så skulle frem i denne tråd ved jeg ikke - jeg tror de fleste kunne finde det selv, hvis de var interesserede) kan sige sådan, så kan det netop være et tegn på, at man har misforstået. Hvis man tror, at éns børn ikke er klogere end én selv er man generelt forkert på den. Så jo, mine børn kan bryde den sociale arv....
Teils: Det er i øvrigt en spændende teori, du har om, at alle nyfødte har identiske hjerner... Efter dine indlæg at bedømme tror jeg ikke at teorien holder. Men jeg tror, du klarer den.
| |
| Kommentar Fra : valde. |
Dato : 24-06-08 22:36 |
|
justuniverse!
Du ved det er forkert det jeg skriver! Ja men hvilket af det er forkert? Du må give mig mulighed for at forsvare mig mod din beskyldning om at jeg lyver i mine indlæg. hvis du har læst dem så ser du at indlæget om skoleforhold er selvoplevet.
Hvis du fastholder at det er forkert så må du kunne bevise noget andet.
| |
| Du har følgende muligheder | |
|
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.
Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
| |
|
|