|
|
 | Et gode forhold med sit barn_>
Fra :  Anna_tom | Vist : 806 gange
100 point
Dato : 28-04-08 17:56 |
|
Hvad mener I er vigtigt for et godt forhold mellem forældre og deres teenage børn..?
| |
 | Kommentar
Fra : TheRipley  |
Dato : 28-04-08 18:03 |
|
En rimelig grad af tillid - der kører begge veje 
-og det kan kún blive en " rimelig" grad..............
Teenagere, de skal finde deres egne veje, vi har fundet vores!
Men vi har fundet dem selv, og vi lyttede heller ikke til vores forældre
Så jo, tillid til, at det man har lært dem, det holder.......
-og jeg står på den anden side, med 2 unge voksne børn - de er da OK fornuftige 
| |
| Kommentar
Fra : Anna_tom |
Dato : 28-04-08 18:04 |
| | |
| Kommentar
Fra : TheRipley |
Dato : 28-04-08 18:12 |
|
Altså Klumme, har du børn ????
For det handler mest om, at overleve den der "jeg ved mere om verden end dig" attityde
Jeg kan huske det, fra da jeg selv var teenager - forældre [I][B]var[/B][/I] håbløse
| |
 | Kommentar
Fra : Nordsted1 |
Dato : 28-04-08 18:38 |
|
Ja jeg har tre "børn" 23, 21 og 17 år, så jeg har stadig en teen-ager, meget kan klares ved at snakke sammen - uden at bølgerne går højt -
Så ellers bare lytte, og være der, så går det..... men der er stadig regler, som skal overholdes, ikke noget med at gå alene hjem fra byen, ikke drikke af en flaske der har stået alene, rydde op på værelset med jævne mellemrum, selv smører madpakke, engang imellem også lave mad til alle, så det ikke er en helt ny verden, når han skal flytte hjemmefra, osv
| |
 | Kommentar
Fra : refi |
Dato : 28-04-08 19:15 |
|
Problemet er IKKE teenagebørnene.....
Problemerne opstår hvis de som børn ikke er opdraget ordentligt (og rolig - jeg tænker ikke på tæsk)
De børn der har haft en "sund" opvækst vil under normale forhold også være "nemme" som teenagere....
Selvfølgelig udvikler de egne ideer og meninger - men det er et led i opvæksten til voksen....
Selvfølgelig laver de fejl - det lærer de af....
Selvfølgelig skal de have lov at lave fejl - men fornuftige samtaler får dem som regel til at indse HVOR det gik galt....
Sidst men ikke mindst - de skal stå til ansvar for deres handlinger - både overfor forældre men også overfor samfundet....
| |
| Accepteret svar
Fra : sansemotorik  | 
Modtaget 100 point
Dato : 28-04-08 19:38 |
|
Ja jeg er selv godt i gang med processen til min søde teenager. God erfaring med:
Kram og grin.
Lær af sandhederne, som kommer på bordet, frem for at fornægte og blive stødt. Det er da ok, så længe, det ikke er tarveligt.
Faktisk lidt komisk, hvor meget vi kan gøre forkert som forældre..... Jeg er nok en drillepind som "kommer til at være endnu mere pinlig" hvis en adfærd, som før var helt accepteret, nu kategorieres som pinlig.
Dette til stor latter for os begge.
Teenageren vender vrangen ud, men vi har opdraget dem til det stadie, så det er nu, hvor odragelse skal stå dens prøve.
Spændende....
Vis du elsker dem. En lille ekstra guf i madpakken, et længere kram, når det er muligt, en frisk bemærkning tilbage, når de er strenge. Put dem, slås lidt, lad dem skabe deres eget rum i fred og lyt, når de er klar.
Forventer denne adskillelsesproces vil betyde, vi finder hinanden igen. Jo mere tillid jo bedre adskillelse og sammenhold. Sæt grænser og skab nye rammer sammen. Hvornår skal de komme hjem, hvad er ok, hvad vil Du acceptere og så videre.
Held og lykke
kh
Marianne
| |
 | Kommentar
Fra : vil.du  |
Dato : 29-04-08 01:12 |
|
Hej i tråden.
Vi har osse været hele møllen igennem her. Vi havde to teenagere på een gang (fra 83 og 85).
En overgang havde jeg sat skilte op på nogle af dørene i huset, hvor der stod 'Advarsel teenagere i huset'.
Men alt er gået godt, det mest overraskende var nok at drengens pubertet var værre end pigens. Vi troede at det var pigerne der 'vandt' dér - men sådan var det ikke her hos os.
Heldigvis er begge unger landet på deres sunde ben og har udviklet sig til to vidunderlige, omsorgsfulde, betænksomme, fornuftige og dejlige unge mennesker. Vi nyder at være sammen med dem og det er gensidigt.
Vi føler os utroligt heldige i den retning!
Vi føler nu at vores børneflok er fordoblet, idet vi nu har fået en søn og en datter mere - altså vores dejlige svigerdreng og svigerpige.
Dét som vi har sat højest gennem børnenes udvikling fra barn over ung til voksen, det er....
Ubetinget kærlighed.
Tillid .
Ærlighed.
Åbenhed.
- begge 'børn' kommer stadig hjem og får en god snak om tingene hvis der er problemer, det samme gør svigerungerne såmænd.
Det kan ikke have været helt skævt, dét vi har foretaget os
Godnat herfra.
Vh Dorthe.
| |
 | Du har følgende muligheder | |
|
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.
Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
| |
|
|