Her er reglerne for opsætning af brændeovne, men hvis jeg var dig, ville jeg spørge der hvor du har købt dit pillefyr, for er er jo også forskel på reglerne om det er alm. brændeovn eller konventionsovn.. Konventionsovne, må stå tættere på brændbart materiale i forhold til alm. brændeovn
8.5 Afstande til brændbart materiale
8.5.1 Den udvendige side af ildsteder skal mindst holdes i en afstand af 500 mm fra brændbart materiale i væg og loft, røgrør dog 300 mm. Ved murede pejse og masseovne måles afstanden fra ildstedets indvendige side. Pejse og brændeovne, der er udført i overensstemmelse med DS/EN 13240 Brændeovne eller DS 887, Brændeovne, kan dog opstilles i de mindsteafstande fra brændbart materiale, der fremgår af kontrolmærket. For DS- og EN-godkendte ovne kan afstanden fra fritstående lodrette røgrør og til brændbart materiale reduceres til 225 mm.
Ovennævnte afstande gælder ikke til fodpaneler.
(8.5.1) Ildsteder og røgrør skal overholde forskellige afstande til brændbart materiale. Ildstedets afstand til brændbart materiale er afhængig af dets karakter og udformning. Afstandskravene fremgår af afsnit 8.5.1 til 8.5.5.
8.5.2 Gulvet under ildsteder til fast brændsel, herunder brændeovne og pejse skal udføres mindst som gulvbelægning klasse A2 fl-s1 [ubrændbar gulvbelægning] eller skal være fast beklædt med mindst materiale klasse A2-s1,d0 [ubrændbart materiale].
Gulvbelægningen / materialet skal gå mindst 300 mm frem foran lukkede ildsteder og mindst 500 mm frem foran åbne ildsteder. Gulvbelægningen / materialet skal desuden gå mindst 150 mm ud til hver side for ildstedets åbning.
( 8.5.2 ) Materialerne kan fx. være teglklinker, plader af fibercement, beton, natursten, glas, stål og kobber.
8.5.3 Brændbart materiale skal mindst holdes i følgende afstande fra små skorstene og fra de tilhørende røgrør og renselemme:
- ikke CE-mærkede stålskorstene og murede skorstene 100 mm.
-renselemme 200 mm.
Afstande måles til den udvendige side.
8.5.4 Bjælker, spær og trappevanger kan dog anbringes direkte op ad murede skorstensvanger, når vangerne er mindst 228 mm tykke, eller skorstenen er udført i tilsvarende isoleret konstruktion.
(8.5.4) Eksempler på tilsvarende konstruktioner:
-elementskorsten med mindst 108 mm skalmuring.
-muret skorsten med 108 mm vanger og skorstensforing og isoleret fra træværket med mindst 20 mm mineraluld.
8.5.5 Kanten af brændbare beklædninger, der er højst 30 mm tykke, kan anbringes umiddelbart op til murede skorstene. Afstanden til MK-godkendte stålskorstene skal være mindst 50 mm.
8.6 Stråtag eller anden tagdækning, som ikke er brandmæssigt egnet klasse T tagdækning, supplerende bestemmelser:
8.6.1 I forbindelse med stråtag eller anden tagdækning, som ikke
http://www.skorstensfejerlauget.dk/