/ Forside/ Interesser / Helbred / Ernæring / Spørgsmål
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Ernæring
#NavnPoint
marken84 832
vaxen 820
dova 741
svendgive.. 666
o.v.n. 443
Nordsted1 440
katekismus 409
Teil 330
Tordenkal.. 310
10  erling_l 304
Sukkerfrie kiks??
Fra : horseman
Vist : 3656 gange
200 point
Dato : 07-04-08 14:06

Jeg har et alt for højt blodsukkertal og skal have det målt yderligere samt have diæt-samtale. Hjælp mig med noget, jeg kan spise til kaffen? En eller anden sukkerfri kiks eller lignende. Har spurgt forgæves i Brugsen og Irma. Men det må da findes! Og hvor får jeg fat på det?

 
 
Kommentar
Fra : Nordsted1


Dato : 07-04-08 14:09



Prøv engang at se på denne side, som netop også er beregnet til at hjælpe folk med diabetes

http://www.diabetes.dk/wm943

Kommentar
Fra : Nordsted1


Dato : 07-04-08 14:18


Fra link

Søde sager
Såkaldt sukkerfri chokolade eller diætchokolade er oftest sødet med de sukkerlignende sødestoffer, og indholdet af fedt er typisk lige så højt som i almindelig chokolade. Ernæringsmæssigt er der derfor ingen fordel ved at vælge 'sukkerfri' chokolade. I stedet kan man spise et lille stykke almindeligt chokolade en gang imellem.

Samme problematik med højt fedtindhold og energigivende sødestoffer, der påvirker blodsukkeret, ses i kager, kiks, is m.m. Ofte kan man derfor med fordel vælge almindelige, sukkersødede produkter i små mængder i stedet for diæt-varerne



Kommentar
Fra : Nordsted1


Dato : 07-04-08 14:43


Her er nogle opskrifter, hvis du selv har lyst til at bage

http://www.dk-kogebogen.dk/opskrift2/kostformer/diabetes/diabetes-2.php?id2=78

De store supermarkeder, har specielle hylder for personer med diabetes

Kommentar
Fra : maler-fidusen


Dato : 07-04-08 14:46

Det bedste du kan gøre er at bage selv, her er der mange opskrifter som er gode.
Dessert og kage skal være med lavt indhold af fedt og sukker. • Små mængder af sukker (1-2 tsk. pr. pers.) kan anvendes i madlavningen. • Vælg sødestoffer som fx aspartam, acesulfam K og sucralose. Disse giverikke blodsukkerstigning.
• Sukkerfri chokolade, småkager og kager indeholder ofte meget fedt og sødestoffer, der virker som sukker. Det kan ikke anbefales at købe disse.
• Sodavand skal være sukkerfri.

De fleste kiks og kager indeholder sukker - som ikke er sundt for nogle af os. og så er der også det naturlig frugtsukker som heller ikke er godt i for store mængder. Husk det også når du spiser f.eks Ketchup - der er meget sukker i!

Held og lykke med det hele!



Kommentar
Fra : Nordsted1


Dato : 07-04-08 14:47


Der er nogle kiks her, men du må nok nøje undersøge, hvad der ellers er i

http://www.sukkerfrie.dk/product_info.php/products_id/148

Kommentar
Fra : maler-fidusen


Dato : 07-04-08 14:48

Ellers var der denne side, men han har lukket internetsalget - men måske kunne du se om der var nogle produkter du kunne bruge og søge efter dem/google og se om man kunne købe det andetsteds?
http://www.sukkerfri.dk/all_prodmanf.php

Kommentar
Fra : Nordsted1


Dato : 07-04-08 14:49


Her er en hel hjemmeside med sukkerfri varer (siden er pt nede)

http://www.sukkerfri.dk/all_prodcats.php

Men igen, du skal læse deklarationen

Kommentar
Fra : maler-fidusen


Dato : 07-04-08 14:50

f.eks er der nogle som hedder Göteborgs Kex » Digestive utan socker, 400 g - måske kan man få dem andre steder?


Kommentar
Fra : bøllebob


Dato : 07-04-08 16:36

Det er bedst helt at holde sig væk. Fordi, som de forrige meget rigtigt er inde på, så har man ikke meget "vundet" ved at spise såkaldte sukkerfri småkager, kiks, chokolade o.lign. Mange kunstige sødemidler er iøvrigt direkte sundhedsskadelige! Kræftfremkaldende o.m.a.

Kommentar
Fra : nilsg


Dato : 07-04-08 17:54

spis knækbrød med højt fiberindhold.
Rugbrød.
Rå gulerødder og grøntsager.
Marmelade uden sukker.
Chokolade med min 70% kakaoindhold.
Drik rigeligt vand.
Motioner rigeligt.
Nilsg




Kommentar
Fra : HelleBirgitte


Dato : 07-04-08 18:22

Jeg er meget enige med de forrige svarere.

MEN, hvis du vil købe sukkerfri kiks o.lign. kan du sagtens finde det i alle større supermarkeder, ellers spørg personalet. Måske ikke på småkagehylden, men under specialvarer. Rema f.eks. reklamerer meget for sukkerfri varer.

Et alternativ, hvis du har behov for sødt, uden det hvide sukker, er tørret frugt. Et par dadler kan sagtens nydes til aftenkaffen

Ris-kiks, som jo ikke er søde, er også en god "småkage"

"Beløn" dig selv, engang imellem, med lidt chokolade. Det skal være mørk chokolade med et højt cacaoindhold, det smager skønt til en tår kaffe





Kommentar
Fra : bøllebob


Dato : 07-04-08 19:02

HelleBirgittes svar er langt bedre end det, man kan få hos en diætist!

Kommentar
Fra : Olesen-50


Dato : 07-04-08 19:06



Bøllebob... det svar er mere et resume af andres svar

Kommentar
Fra : horseman


Dato : 07-04-08 19:20

Tusind tak til alle I venlige mennesker. Jeg er blevet klogere og har fået noget at arbejde videre med. Jeg var faktisk allerede startet med de riskiks. Det bliver et hårdt job at omlægge helt, men der er jo ingen vej udenom.
Jeg motionerer i øvrigt så meget mine knæ kan klare og er ikke overvægtig. Men jeg kan lide at drikke en øl eller(sjældent) 2 om dagen. Et til halvanden glas rødvin daglig. Og det må jeg vel heller ikke?

Kommentar
Fra : HelleBirgitte


Dato : 07-04-08 20:27

Citat
Et til halvanden glas rødvin daglig. Og det må jeg vel heller ikke?

Jeg syntes, at det er rigtig godt, du skal til en diætist. Her kan du få en kostvejledning, der passer lige til dig - om der er "plads" til lidt rødvin, tja.......... lad eksperten/diætisten rådgive.

Det er heldigt for dig, at du ikke også har overvægt at kæmpe imod, og motion er selvfølgelig godt

Citat
det svar er mere et resume af andres svar

Mine indlæg i denne tråd, er ikke baseret på andres svar

Men udelukkende på egne erfaringer.
Min mand, blev for et par år siden ramt af en kritisk sygdom - vi har altid levet meget sundt/grønt, men diætisten kunne virkelig give mange gode råd til os

P.S. Han/vi er kommet godt igennem forløbet, heldigvis uden de store men.





Kommentar
Fra : vil.du


Dato : 07-04-08 23:58

Citat
Mange kunstige sødemidler er iøvrigt direkte sundhedsskadelige! Kræftfremkaldende o.m.a.


- hej i tråden, jeg kan se at de der svarer hér, er meget sikre på deres svar?
Jeg vil derfor ikke begynde at gøre mig klog i denne tråd men blot bede om dokumentation for ovenstående citat - FORDI påstande som dét citat faktisk er med til at kunne gøre livet langt mere surt end nødvendigt, for en diabetiker som 'lytterl' til den slags.

Så altså - dokumentation vil være meget velkomment!
Jeg kan da lige tilføje at - hvis dit postulat virkelig havde rod i virkeligheden, ja så ville det dælme stå sløjt til i det her land - for rigtig mange mennesker.

Jeg så engang en 'klog' herinde svare en 'nybagt' diabetiker:
'Du skal holde dig LANGT væk fra ALT der er 'LIGHT''
- ja, det skrev hen virkelig!! Dette er direkte FORKERT!

Når man svarer på et spørgsmål som har med folks liv og heldreb at gøre, skal man være meget sikker i sin sag!
At påstå at vi indtager en masse forskelligt syndhedsskadeligt OG kræftfremkaldende sødemiddel, jamen du godeste.....

Hvis dette virkelig er rigtigt, så vil jeg altså VIDE hvad det er for nogle sødemidler der er tale om, så jeg kan fravælge dem, når jeg nu, dagligt, bruger sødemiddel!
Desuden vil jeg skynde mig at orientere personalet på Diabetes Centret hvor vi kommer to gange årligt, til kontrol, for de ved tydeligvis intet om disse farlige medicamenter, i givet fald havde de helt sikkert orienteret os i Diabetesbladet!

Vi har brugt sødemidler i over 30 år - det har hele familien som består af to voksne og to børn som nu også er voksne (de overlevede at spise sødemidler under opvæksten!).

Når du skal vælge sødemidler, bør du gå udenom alle som ender på 'ose' idet de får blodsukkeret til at stige, fuldstændig som det fine sukker.

Der nævnes i tråden f.eks. ketchup - jeg vil gøre opmærksom på at du kan købe Ketchup (plus en mængde andre gode sukkerfri varer) i mange velassorterede supermarkeder. Desuden kan mange af tingene købes hos Hermedico, som i øvrigt også forhandler sukkerfri kager af enhver art, både som 'bag-selv-blanding' og som færdigbagte.

Når du kommer til en diætist og I skal finde ud af din diæt, vil du få at vide hvad du skal spise, hvor meget af, hvornår. Der vil sikkert også indgå en detalje til kaffen

På apoteket kan du købe noget som hedder 'Perfect Fit' - dette er en fantastisk opfindelse, det gør at du kan følge enhver bageopskrift og så erstatte ALT sukkeret og også DET HALVE af fedtstoffet i opskriften - med 'Perfect Fit'. Tag en snak med dem på apoteket, om det.
Når / hvis du vælger at prøve 'Perfect Fit', så skal du altså læse vejledningen rigtig grundigt igennem - den der står på dåsen! Hmm..det gjorde jeg ikke og resultatet var at jeg pludselig stod med an masse så hård som GRANIT og det er IKKE overdrevet
Det viste sig så at jeg havde rørt pulveret sammen med æg - men at det SKAL røres sammen med de øvrige tørvarer (f.eks. mel, korn osv). Jeg læste dne så igennem og blev klogere - det ærgerlige var at jeg var nødt til at kassere den første portion og det er altså dyrt - men det var så lærepengene

Lov mig at du hører godt efter din diætist - brug vedkommende som god vejledning og når du er blevet mere tryg ved det hele, gå så i gang med at eksperimentere selv - man kan selv gøre SÅ meget, man skal bare 'turde' gå i gang! Og så skal man selvfølgelig altid sørge for at dét man foretager sig, HELE TIDEN er indenfor rammerne af den diæt man skal følge! Dette er en selvfølge, da diæten jo er meget vigtigt - endda livsvigtig.

Her hos os er der absolut ingen der mangler noget som helst! jeg bager sukkerfri kransekage til nytår, laver konfektskåle til højtiderne, vi får desserter osv osv. Her i aften har vi f.eks. fået rødgrød til dessert - hele skålen blev tømt, hvilket IKKE var meningen, der skulle have været til i morgen osse - men væk, det er den. Måske fordi jeg havde puttet smuttede, hakkede mandler i, det kan familien lide.
Man skal turde prøve forskellige ting men som sagt, hele tiden med diæten i tankerne.

Nå - jeg kunne blive ved, sådan er det når man rammes af en kæphest

Held og lykke!
Venlig hilsen Dorthe.
- gift med diabetiker gennem snart 30 år. Han er en af landets mest velregulerede diabetikere, hvis nyrer ikke engang har opdaget at han har sukkersyge, selvom han har haft det i over 30 år. Der er overhovedet ingen tegn på følgesygdomme! Det kan ikke være helt galt, det vi gør her

Kommentar
Fra : Smokei


Dato : 08-04-08 02:39

Jeg synes lige jeg vil give et bidrag til denne tråd. Prøv og læs denne her.

http://www.steno.dk/documents/home_page/document/index.asp

En god ide som er nævnt af Nordsted1 er at melde dig ind i diabetesforeningen.

Få din læge til at henvise dig til et diabetesambulatorium. Der får Du den vejledning
Du har brug for af prof. personale.

En god ide er at kunne måle sit blodsukker selv.

F. eks. så har Super Best efterhånden mange sukkerfrie varer.

http://www.hermedico.dk/netkoeb/indkoeb/default.htm

Forøvrigt så koster det kassen at handle i Hermedico.

Blodsukker apparaterne og teststrimlerne det kan Du få diabetesambulatorium til at skaffe dig.

Teststrimlerne er lidt dyre men dem kan man få nogen af med tilskud fra kommunen.

Det kan Du også læse om på Diabetesforeningens hjemmeside.

Jeg går til kontrol hver 3´die måned. Har haft den sygdom i 10 år og de sidste 4 på insulin.

Det er også vigtigt at få undersøgt øjnende hos en øjenlæge i gang om året. (Det er gratis).

Da jeg var på piller var det svært at styre men er glad for at jeg kom på insulin.

Det bliver rutine at måle, stikke sig og måle. Men jeg har ingen gener af det.

Som een læge engang sagde.: At diabetes er vendens sundeste sygdom.
Fordi det er nødvendigt at leve sundt.

Hilsen og også held og lykke herfra

Smokei









Kommentar
Fra : horseman


Dato : 08-04-08 07:37

Igen får man bare så hurtig hjælp på Kandu. Forbløffende så mange vidende og engagerede mennesker, der kommer på banen! Et fantastisk netværk som måske er endnu vigtigere end både læge og diætist! Tak allesammen. Der er mange råd, jeg vil følge og sider, jeg vil besøge.

Accepteret svar
Fra : vil.du

Modtaget 200 point
Dato : 08-04-08 12:09

Ja - som smokey skriver, bør du løbende tjekkes af øjenlæge men det vil gå helt af sig selv, hvis du kommer til at gå til kontrol på et Diabetes Center - min mand går på Steno som er diabetes Center / hospital, det hed i 'gamle dage' Niels Stensens.
Der er de forskellige kontroller planlagt med både øjenundersøgelser - føleundersøgelser osv. alt er skemalagt og passes. Mindst lige så vigtig som øjenundersøgelserne, er fødderne! Nogle diabetikere kan få nedsat følesans i lemmerne og derved overse småsår og den slags - med risiko for at selv et lille sår, kan udvikle sig i uheldig retning. Alt dette undgår man ved at passe sine kontroller.

Ja - et liv som diabetiker er et sundt liv og et liv som vi alle burde leve!

Men - som med alt andet, ja så er behandlingen altså meget individuel DERFOR er det meget vigtigt at du får lige præcis dén behandling som er tilpasset DIG - og ingen andre!
Pas dine kontroller!
Pas din diæt!
Pas på DIG!
- på den måde vil du kunne leve et helt almindeligt og godt liv!

Du er velkommen til at skrive privat til mig, hvis der er noget du vil / føler behov for at 'tale' om! Det er der nogle stykker herinde, som gør. Der er mange ting man går og tænker på, når man nu lige er helt nydiagnosticeret diabetiker.
Jeg vil gerne svare og gør det efter bedste evne, MEN igen - rigtig meget er individuelt og spørger du om noget som erfaringsmæssigt kræver en sagkyndigs svar, netop fordi det er individuelt, så vil jeg sige det til dig
Dér hvor jeg kan være til hjælp, er det mere generelle.
Gerne kostspørgsmål, hvor jeg jo altså har ca. 30 års erfaring i at gøre diabetesmad til 'allesmad' ved at bruge forskellige fif osv.

Venlig hilsen Dorthe.

PS. Ja - mange ting som vi bruger i dagligdagen som diabetikere, er dyre men du vil helt sikkert få en god vejledning og få at vide hvor du får tilskud osv. Testmaterialer kan være dyre men - tro mig - de er det hele værd! Det er MEGET vigtigt at tage de målinger man skal! Men alt dette vil du blive informeret om!
Selve måleapparaterne er billige - nogle er endda gratis, det er teststrimlerne som er dyre - meeeeget dyre men kommunen betaler, jeg ved ikke om de betaler det hele, alle vegne i landet men her i vor kommune gør de! Dér skal man osse lige tænke på at det faktisk er billigere for kommunerne at betale disse testmaterialer for diabetikerne, således at de 'holder sig raske' - forstået sådan at - tager man ikke sine målinger og i det hele taget passer sin sukkersyge, ja så kan der jo dukke følgesygdomme op og détte kan og vil blive meget , meget dyrere i længden, for kommunerne, end at gå ind og dække udgifterne til testmaterialerne - og på den måde gøre alt hvad man kan for at undgå følgesygdomme
Min mand er insulinkrævende diabetiker og har været det i nu 37 år
Han har det fint!


Foreløbig mere held og lykke til dig!

Vh. Dorthe.

Godkendelse af svar
Fra : horseman


Dato : 18-04-08 08:12

Tak for svaret vil.du. Der var mange gode og engagerede svar, så det var svært at vælge. Tak for det hele. Jeg går i gang med kampen. Vh horseman.

Kommentar
Fra : vil.du


Dato : 19-04-08 01:49

Tak skal du ha'!

God 'kamp'!
- men alligevel..lad være at tage det som en kamp! Man siger jo at - hvis vi allesammen levede vores liv som en diabetiker skal leve det, så ville menneskeheden være meget mere sund og rask! Færre hjerte-karsygdomme, mindre overvægt osv. osv.

Pas på dig selv!
Skriv en PM hvis jeg kan være til hjælp.

Venlig hilsen Dorthe.


Kommentar
Fra : vil.du


Dato : 19-04-08 01:50

Forresten - du kan købe nogle rigtig lækre sukkerfri småkager i SuperBrugsen, jeg køber selv et lager engang imellem.
Du kan ikke bare spise løs af dem men du kan sagtens snuppe en ind imellem, de nyder min mand osse

Du har følgende muligheder
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177564
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408970
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste