Dreng som hundeangst for hunde 02-04-08 23:18 : Nordsted1 03-04-08 00:25 : BertelBrander 03-04-08 02:08 : LuffeA 03-04-08 06:48 : knh15 03-04-08 08:12 : molokyle 03-04-08 09:13 : HelleBirgitte 03-04-08 09:47 : sødprinsesse 03-04-08 09:55 : molokyle 03-04-08 10:14 : Nordsted1 03-04-08 10:17 : dova 03-04-08 10:19 : Nordsted1 03-04-08 10:24 : joeson 03-04-08 10:38 : knh15 03-04-08 10:39 : dova 03-04-08 11:47 : Wollepete 03-04-08 13:03 : HelleBirgitte 03-04-08 13:28 : valde. 03-04-08 15:02 : dova 03-04-08 15:19 : knh15 03-04-08 15:31 : Birgitta 03-04-08 15:57 : valde. 03-04-08 16:36 : knh15 03-04-08 17:58 : Birgitta 03-04-08 18:03 : knh15 03-04-08 18:56 : joeson 04-04-08 11:32 : Wollepete 04-04-08 11:38 : joeson 04-04-08 11:42 : knh15 04-04-08 12:12 : HelleBirgitte

Dreng som hundeangst for hunde Fra : Wollepete Vist : 1424 gange 100 point Dato : 02-04-08 23:04

Hej med jer... Jeg har en dreng på snart 10 år som er hundeangst for hunde.... Han klarer ikke at være i nærheden af hunde..om de så er små eller meget mindre end små... de store kommer han ALDRIG i nærheden af...!!! På vejen til skolen skal han cykle forbi et par huse som har hund og det rider ham som en mare at de en dag skulle være ude.... Kender I hundeejere nogle gode retningslinier / tips / hjemmesider som kan afhjælpe denne fobi... Håber på konstruktivt nyt fra jer.. mvh Ole

Kommentar Fra : Nordsted1 Dato : 02-04-08 23:18

Det var dog skrækkeligt, der er jo hunde alle vegne Har din søn haft en grim oplevelse med hunde?? Det bedste ville vel være, at han kunne følge en hundehvalp til den blev voksen, så han kan se, at hunde også kan blive ens bedste ven, men det er jo svært hvis han er bange for alle hunde uanset størrelse og alder, og i ikke selv har lyst til at have hund. Jeg tror i skal snakke med jeres læge, måske sønnen kan have gavn af at komme på fobiskolen, hvor det er professionelt personale der kender til det at have angs/fobi http://www.fobiskoleaften.dk/ Rigtig god bedring, jeg håber inderligt sønnen kan få det bedre med de firebenede

Kommentar Fra : BertelBrander Dato : 03-04-08 00:25

Jeg tror at den bedste vej ud af kniben er at se tyren direkte i øjnene. Lav en aftale med de "huse" der har hund og tag drengen med på besøg, så han kan snakke med hundene under helt rolige forhold.

Kommentar Fra : LuffeA Dato : 03-04-08 02:08

Angst hos en person fremkalder desværre også agressivitet hos mange ellers velopdragne hunde. Når det er svært at undgå hunde skal han først og fremmest lære ikke at løfte armene eller at kigge den direkte i øjnene. En vis form for opgivende attitude kan også hjælpe da en hund forstår signalet hvis man trækker sig roligt bort fra den, så finder den straks på andre gøremål selv om den lige skal markere sig med et par ekstra bjæf når man går. Men i det her svære tilfælde ville jeg også anbefale en læge.

Kommentar Fra : knh15 Dato : 03-04-08 06:48

Jeg tilstøtter mig Nordsted........... Her skal en flok "amatører" ikke give gode råd, som kan give din dreng et endnu større nederlag. Der skal professionel hjælp til, hvis i da ikke bare kan accepterer, at sådan er det for jeres søn og så tage de hensyn der skal til. Jeg er personligt rædselsslagen for edderkopper og kan feks. ikke ligge og hygge mig på en græsplæne uden at ligge på et tæppe og alligevel er jeg på vagt om der kommer en kæmpe edderkop kravlende. Lykke til med det i finder på.........og hils sønnen

Kommentar Fra : molokyle Dato : 03-04-08 08:12

Angsten for hunde beskrives her i tråden ..som en sygdom !!! Jeg har svært ved at se hvorfor 'noget' skal afhjælpes i denne forbindelse. Jeg har alle dage været utryg ved og helst undgået kontakt med heste ..OG hunde. En særdeles naturlig og fornuftig reaktion over for disse farlige og totalt uberegnelige skabninger. *IMHO* </MOLOKYLE>

Accepteret svar Fra : HelleBirgitte Modtaget 100 point Dato : 03-04-08 09:13

Det er vigtigt at tilbyde børn med angst en relevant behandling, både fordi de lider, og fordi angsten griber forstyrrende ind i deres udvikling og disponerer dem for angst i voksenlivet. Ved behandling af børn er det altid vigtigt at inddrage forældrene og i nogen tilfælde også skolen. En af de mest veldokumenterede psykologiske behandlingsmetoder (kognitiv børneterapi) arbejder bl.a. med at: lære barnet at tyde sine kropslige signaler på angst, lære det at bruge afslapningsteknikker, arbejde med dets bange forventninger og tanker, støtte det til at møde, overvinde og mestre sin (irrationelle) angst, og fremme dets generelle psykologiske og sociale udvikling ved at medinddrage forældrene i behandlingen. Medicinsk behandling kan komme på tale i tilfælde, hvor angsten er for overvældende for barnet, eller hvor den psykologiske behandling ikke er tilstrækkelig. uddrag fra artikel i Helse, læs mere her http://www.helse.dk/Default.aspx?ID=44&M=News&PID=25&NewsID=5252 Håber virkelig at din søn kan få den rigtige hjælp, held og lykke

Kommentar Fra : sødprinsesse Dato : 03-04-08 09:47

Hej Vil bare sige at det vigtigste din søn kan gøre for at der ikke sker noget, er at han går stille og roligt forbi. Selvom han er angst, så skal han forsøge at bevare roen. Jeg ville gå turen med ham et par gange, forklare ham at de ikke kan komme ud... kan de det, skal du tage en snak med ejeren... forklar din søn at han skal vende ryggen til hundene hvis de måtte komme ud til ham eller hvis han møder en et andet sted. Vende rygge til og tage armene ind til sig og ikke noget. Så opfatter hunden det som at din søn ignorerer den, og vil miste interessen for ham. Mange som er bange for hunde eller fx. små børn skriger, vifter med armene og løber... og det er lige noget hunden synes er vældig interessant. Jeg mener ikke at det kan fjerne din søns angst, men måske være et hjælpemiddel for ham, til at han med tiden så lærer at de ikke gør ham noget og ikke mindst at han ved hvad han skal gøre, i stedet for at gå i panik. "Har mor forklaret ham det, må det være det rigtige" Der efter synes jeg du skal spørge din læge om hvad man kan gøre ved problemet. held og lykke med det!

Kommentar Fra : molokyle Dato : 03-04-08 09:55

...fordi angsten (..for hunde?) griber forstyrrende ind i deres udvikling. Næppe ! En helt naturlig skepsis overfor at nærme sig fremmede hunde er bestemt ..et sundhedstegn Hvis der er nogen som skal behandles for et 'sygt' forhold til dyr? Så er det sgu hundeejerne </MOLOKYLE>

Kommentar Fra : Nordsted1 Dato : 03-04-08 10:14

Citat En helt naturlig skepsis overfor at nærme sig fremmede hunde er bestemt ..et sundhedstegn Der er altså himmelvid forskel på skepsis og angst. Jeg oplever selv, at der desværre kommer flere løse hunde til,(og størrer) så kan det være meget meget svært at forholde sig i ro, hvis man ikke har fået lært hvordan man skal bære sig ad, er man først angst, kan man ikke bare tænke logisk. Molo jeg kan kun give dig ret i, at det er hundeejerne der skal opdrages. Jeg bryder mig bestemt heller ikke om at møde de løse hunde, og har talt med politiet om det, de siger jeg bare skal gå med en stor kæp og knalde hunden en, men det er jo nærmere ejeren der skulle have en over nakken

Kommentar Fra : dova Dato : 03-04-08 10:17

Citat hvis i da ikke bare kan accepterer, at sådan er det for jeres søn og så tage de hensyn der skal til. Det kan man altså ikke.......for at tage "hensyn" og fortsat beskytte drengen mod hunde, vil kun forværre problemet. Wollepete, nu skriver du ikke noget om, hvor længe drengen har haft det sådan eller hvad der har udløst den voldsamme angst for hunde. Men, faktum er, at børn fødes ikke med en indbygget angst for hunde eller andre ting....hvordan deres forhold til ting/dyr bliver, ahænger af to ting..........af det de bliver "lært/opdraget" til og så de tilfælde hvor en dramatisk oplevelse, med som her eks. en hund, medfører et traume over for den ting som barnet så efterfølgende bliver bange for. Så hvordan hænger det sammen.....har drengen oplevet noget grimt med hunde, har han tidligere kunnet være sammen med hunde, hvordan er familiens forhold til hunde i øvrigt??

Kommentar Fra : Nordsted1 Dato : 03-04-08 10:19

Enig Dova... kl. 23.18 Citat Har din søn haft en grim oplevelse med hunde??

Kommentar Fra : joeson Dato : 03-04-08 10:24

Hejsa. Hvor er det nemt at give gode råd, men de hjælper ikke. Forsøg med forbiskolen, eller prøv at kontakte Dansk Kennelklub. Har du behov for det kender jeg en god hundetræner i Nordsjælland, men hjælper jo ikke din søn meget, hvis i bor i en anden del af landet. Var selv bange for hunde som barn, men er faktisk ovre det i dag. Har da selv haft flere og brugt dem som tjenestehunde. Håber I finder en løsning til din søn Mvh joeson

Kommentar Fra : knh15 Dato : 03-04-08 10:38

Citat Det kan man altså ikke.......for at tage "hensyn" og fortsat beskytte drengen mod hunde, vil kun forværre problemet. . Dova, jeg har ikke skrevet om beskyttelse, men hensyn........

Kommentar Fra : dova Dato : 03-04-08 10:39

Citat Enig Dova... kl. 23.18 Citat Har din søn haft en grim oplevelse med hunde?? Ja, men det er bare oftest ikke den rigtige årsag, desværre, for det er angst af den årsag der er nemmest at "kurere". Men ofte er det sådan, at børn bliver bange for ting, grundet den måde deres omgivelser tackler forskellige situationer på og overfører dem til barnets bevidsthed, så barnet dermed lærer, at en ting er "meget farlig"

Kommentar Fra : Wollepete Dato : 03-04-08 11:47

Hej igen allesammen.... Fantastisk site...med alle jeres input... For lige at uddybe hans fobi... Så vidt vi ved er han aldrig blevet bidt af en hund, eller på anden måde haft en alvorlig oplevelse med de firbenede... Mit eget forhold til hunde er helt normalt... på den måde at jeg kan med de fleste hunde.. Min kone holder dog et distanceret forhold til dem uden at vise det til drengen.. hun er tit henne og klappe og tale med hunde for netop at vise ham at der ikke sker noget... Jeg har talt med ham om at vi skal hen og snakke med hundene, men bare det bliver nævnet går han i selvsving og ville pure nægte at nærme sig hunden for "bare" at lære den at kende... Så sent som igår kom han grædende hjem da han SÅ gerne ville hjem til en klassekammerat men af panik fandt på en nødløgn til kammeratens far om at han havde fået mavesmerter og gerne ville køres hjem alligevel.... og igen har jeg snakket med ham om at vi jo måtte bruge kammeratens hund som "fobi-hund" og komme igennem det.. MEN igen...panik....;-( Ole

Kommentar Fra : HelleBirgitte Dato : 03-04-08 13:03

Hej igen, har lige læst dit sidste indlæg Ole - hvor er det altså synd for den knægt! Det er jo helt urimeligt, at hans hverdag og forhold til kammerater bliver ødelagt pga. denne "dumme" angst. Det lyder som om, både du og din kone virkelig gør hvad I kan. Men det er så åbenbart ikke nok, desværre. Så jeg vil inderligt håbe, I vil følge de gode råd, der er givet her i tråden, og komme igang med noget hjælp. Foråret er kommet og snart bliver det sommer. Det indbyder jo til at være mere udenfor/træffe hunde. Så jo før I kommer igang, jo bedre

Kommentar Fra : valde. Dato : 03-04-08 13:28

Læs Bent Hallers bog "Digterpjalten" Nej den løser ikke jeres problem! Jeg er overbevist om at fobier er medfødt. Tænk bare på dem der er panisk angste for små edderkopper, skulle de virkelig være blevet overfaldet af en edderkop engang? Jeg har kun en gang oplever/ truffet en med panikangst for hunde. Jeg havde en stot sort hund, den var fredelig som et lam, og 100procent lydig, derfor satte jeg ikke altid snoren på når jeg åbnede lågen, den gik altid hen lige og snusede til folk, de gav den så et lille klap og så var der det. En dag kom der så en tysk turist og spurgte om vej. Hunden rejste sig roligt, gik hen og forventede sit klap. Manden vendte om og løb skrigende bort! Det har han vel så været opdraget til fra barnsben? Nu var han ca 50 år, så jeg syntes han burde kunne have undertrykt sin angstfornemmelse. men angstfornemmelse og fobi er to forskellige ting . I situationen syntes jeg det var latterligt. Ved nærmere eftertanke kan jeg nok se det var frygteligt, at have det sådan. Jeg er slet ikke i tvivl om at det eneste råd der duer er Nordsteds råd om fobibehandling.

Kommentar Fra : dova Dato : 03-04-08 15:02

Citat angstfornemmelse og fobi er to forskellige ting Nej, for ordet fobi betyder "sygelig angst for". Og jeg kan da gi' et eksempel på, hvordan et barn kan indprentes en fobi/angst for ting: For mange år siden, fejrede vi en nytårsaften sammen med nogen venner og familie......deriblandt et par med en søn på et par år....en dreng som vi ellers kendte som en robust og nysgerrig dreng. Så på et tidspunkt skulle der skydes bordbomber af....og knægten var jo noget nysgerrig, det samme var min datter som var på samme alder som drengen, og jeg forklarede dem bare stille og roligt, hvordan en bordbombe virker, og at de ikke måtte stikke hovedet helt hen over bordet. Men sikke en reaktion....moderen farede hen til drengen og hev ham op til sig..."Jonas", kom op til mor, for nu bliver det farligt, for de skal til at "skyde stort bang" og så bliver du bare bange"...og hun drønede afsted, med ungen på armen hen i det fjerneste hjørne af gildesalen og var nærmest ved at kvæle ham i forsøget på at han hverken skulle kunne se eller høre det " grusomt farlige".... Klart nok, at den stakkels dreng efterfølgende blev bange, både for bordbomber, fyrværkeri og tordenvejr o.s.v.....og sikkert derfor han kunne gå totalt i panik senere, hvis bare kammeraterne legede med en knaldhættepistol........og sgu ikke fordi det var selve bragene han blev bange for, men fordi den hysteriske overreaktion fra hans mor sad dybt begravet i hans hukommelse, så det egentlig var den han var bange for når det kom til stykket

Kommentar Fra : knh15 Dato : 03-04-08 15:19

Du har helt ret Dova... Det er ofte de voksnes eller et andet forbillede der skaber angsten hos ofret. Ole du skriver, at din kone heller ikke er helt glad ved hunde, men alligevel går til hunde for sønnems skyld..... måske kan det tænkes, at sønnen kan mærke sin mors lille angst, selv om i ikke lige selv lægger mærke til det.

Kommentar Fra : Birgitta Dato : 03-04-08 15:31

Det......... er ikke så nemt..... Hvad med at undersøge, om der ikke er nogen kenneler med små rolige hunde i omegnen? Og så måske finde én, der har hvalpe? Hvis I ringer til sådan en kennel med hvalpe, så har de sandsynligvis alligevel en besøgsdag om ugen, hvor fremtidige ejere kan besøge deres hvalp. Og så ville det ikke være alverden af ulejlighed at lade dig komme med din søn også. En kennel med "cavalier king charles spaniels" hvalpe ville være ideel. Men også en beagle-mor med små hvalpe kunne være en god oplevelse.

Kommentar Fra : valde. Dato : 03-04-08 15:57

[CITAT]Citat angstfornemmelse og fobi er to forskellige ting Det siger Dova nej til, for som hun rigtigt sige: "fobi betyder SYGELIG angst" [CITAT]-------------------------------------------------------------------------------- Citat angstfornemmelse og fobi er to forskellige ting Nej, for ordet fobi betyder "sygelig angst for". Angstfornemmelser er da naturlige fornemmelser, som beskytter mennesker og dyr mod de farlige situationer vi møder - hvis ikke vi var angt for noget som helst, så villle vi jo drukne første gang vi hopper i vandet. Det har ikke noget med fobi at gøre. Dit eksempel med bordbomben - hvad kan man lægge i det? Da jeg var en ca 2 - 3 år var jeg kommet ind i hegnet hvor den store tyr gik løs sammen med køerne. den skrabede i jorden sænkede hornene for frem mod mig. heldigvis så min mor det. Hun for skigende ind i hegnet, greb mig lige foran hornene af det frygtelige uhyre. Forklarede mig ophidset og grædende , hvor farligt tyren var. Da jeg blev lidt større måtte jeg hjælpe til med at passe krearurene, jeg har aldrig været bange for tyre eller andre dyr. nåe ja krokodiller måske, dem har jeg aldrig mødt. Men det vil jeg ikke mene er en fobi, snarere en naturlig angstfornemmelse

Kommentar Fra : knh15 Dato : 03-04-08 16:36

Jeg er ikke helt sikker på, at det er en helt god idé at besøge et helt kul hvalpe.... lad os sige at der er 6 hvalpe i kuldet, de er legesyge, løber rundt bider i alt, knurrer af hinanden.... alle de ting drengen er bange for.

Kommentar Fra : Birgitta Dato : 03-04-08 17:58

Altså... knh15..... Jeg ved ikke, hvor mange gange du har besøgt hvalpe på 3-7 uger... Især når de er helt unge, 3 uger, så er de altså temmelig passive, -maver bare lidt omkring... Og man behøver jo ikke at vælge et "superkuld" med 12 hvalpe... Det er meget normalt, at cavalieren bare får 2-6 stykker... Ja, nogle gange får hun kun en enkelt hvalp. Og hvis der kun er en eller to hvalpe, så vil kennelen meget gerne have besøg i hvalpenes prægningsfase. For der kommer jo ikke så mange hvalpekøbere på besøg. Og det er altså en del af hvalpenes opdragelse, at de skal have besøg af fremmede mennesker i den alder. Og selvfølgelig snakker man med "kennelmutter" om drengens problem, så hun kan sige, om hendes hunde egner sig til "terapien".. HVIS det går godt at hilse på sådan en lille passiv pølse på 3 uger, så har drengen måske lyst til at besøge dem en uge senere, så han kan følge, hvordan de udvikler sig... Og netop cavalieren er en fredsommelig lille hund.. Med STOR nutteeffekt... De helt små hunde (pommeranier, chihuahua osv) gøer tit mere og er derfor ikke lige så velegnede.. ÅH..... Jeg har lige læst tråden IGEN....... MOR har et problem!! Hun viser det ikke, skriver du.... JO hun gør! Hvis I skal løse problemet, så kan I roligt starte med kennelbesøg som jeg har foreslået.... Men det er Jer to voksne, der skal af sted. Sønnike skal blive hjemme. Mors viden om hunde og mors kropssprog viser meget tydeligt hvad hun mener om dem... DET skal først ændres. HUN skal overbevises om, at hunde kan være søde og rare og fascinerende... Hvad er årsagen til din kones reservation overfor hunde? Har HUN oplevet noget slemt? Eller er hun fra en anden kultur?

Kommentar Fra : knh15 Dato : 03-04-08 18:03

Alle disse ting skrev du jo ikke noget om i dit første forslag Birgitta. Og jeg har besøgt mange hvalpe... ved bla at beaglehvalpe bestemt ikke er særlig rolige.

Kommentar Fra : joeson Dato : 03-04-08 18:56

Hej Wollepete Jeres problem med din søn løses nok ikke med at slæbe ham ud til et kuld hvalpe. Er mere bange for at han tar mere skade af det. Hvis I ikke allerede har gjort det, vil jeg anbefale at I kontakter jeres egen læge eller evt. skolepsykolog. Knægten skal gerne ha hjælp inden det udvikler sig mere. Mvh joeson

Godkendelse af svar Fra : Wollepete Dato : 04-04-08 11:32

Tak for svaret HelleBirgitte. og tak til jer alle.... I skulle nok have points allesammen vi har virkelig fået noget vi kan arbejde videre med... fobi-skole, små tips om hvordan man forholder sig overfor hunde og tippet om kennel/hundhvalpe var heller ikke tosset.... Glad for at jeg fik skrevet ind til jer.... Jeg ønsker jer alle en dejlig sommer... mvh Ole

Kommentar Fra : joeson Dato : 04-04-08 11:38

Hej Ole Tak i lige måde, især til sønnen Mvh joeson

Kommentar Fra : knh15 Dato : 04-04-08 11:42

Også god og angstfri sommer til jer..... godt svar du har valgt.

Kommentar Fra : HelleBirgitte Dato : 04-04-08 12:12

Hej Ole, tak skal du ha´ Held og lykke fra HelleBirgitte

Du har følgende muligheder

Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål. Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.