Jamen, jeg er her da.. Indimellem..
Jeg håber, at det lykkes for dig at få din egen kennel engang. Det har jeg også drømt om engang.
Men vejen går måske over at være ganske almindelig hundeejer, hvor man vælger en god hvalp af den race, som man holder mest af.
Jeg valgte berner sennen. Først en han, som var så elskelig, så vi bare MÅTTE prøve at få et par tæver i næste omgang. Hannen fejlede alt muligt og blev kun 4 år.
De to tæver var dejlige, men den ene blev atypisk som voksen og kunne ikke bruges til avl. Den anden fik livmoderbetændelse.
Og man skiller sig jo ikke af med sin hund bare fordi den ikke kan bruges til avl... Man elsker dem jo på godt og ondt...
--Så har jeg haft en meget flot han-berner siden, som havde allergi... Så der var avl også udelukket. Han havde ellers flotte præmieringer og meget flotte hofter og ben. Hans far var racens internationale tophund.
Nu har jeg så Silke, der er en atypisk golden retriever......
Selv om man køber stambogsførte hunde, så er der ingen garanti for, at de kan bruges i avl.
Jeg tror, at tanken om at blive opdrætter for det meste opstår FORDI man har en rigtig dejlig tæve, som har fået flotte bedømmelser på udstillinger. Så ønsker man, at lade hendes gener leve videre.
Det er usædvanligt at STARTE med ønsket om at drive en kennel ---og DEREFTER gå ud og købe en hund...
Men derfor kan det jo godt alligevel være, det rigtige for lige netop DIG. Især, hvis du starter med at uddanne dig til dyrlæge. Så længe du er under uddannelse er der nok ikke basis for at starte kennel op samtidig. Men du kan gå på udstillinger, tage på kennelbesøg og sætte dig ind i "din" races behov.