Citat fra samme side:
Filmens musik af Angela Morley er meget britisk i tonen (og minder lidt om komponisten William Walton's filmmusik fra 1930'erne og -40'erne) og tilfører projektet en værdighed, som passer godt til hele filmens stemning. Derfor kan det egentlig godt ærgre mig lidt, at Art Garfunkel's "Bright Eyes", med sit helt anderledes tonesprog (uagtet, at sangen bestemt er nydelig), pludselig dukker op midtvejs i filmen og stjæler opmærksomheden fra Morley's helstøbte film-score.
Men det er blot en musiker-iagttagelse fra min side.