I princippet er det meget enkelt.
Tilgår du din email adresse via webmail behøver du ikke foretage dig noget, blot fortsætte som du plejer nu bare på én computer.
Da de fleste som regel bruger Outlook/Outlook Express vil jeg i det efterfølgende forklare hvad du skal gøre.
Start Outlook/Outlook Express og vælg "Funktioner" > "Kontoindstillinger" eller "Konti"
Herefter dobbeltklikker du på den "konto" der er for din email. Det er lidt svært at hjælpe med dette da menuerne er lidt forskellige ud fra hvilken version af Outlook det er. Kontoen kan hedde f.eks. "mail.tdc.dk" eller et navn du selv har valgt. Det kan også være du skal trykke på noget der hedder "Vis indstillinger for eksisterende konti" før du kommer til der hvor mail kontoen ligger.
Når du nu finder den skal du dobbeltklikke på den og skrive alt ned omkring indstillingerne for din mail adresse på den computer du skal sælge. Det du blandt andet skal lede efter er "Server til indgående post", "Server til udgående post", "Navn", "Brugernavn", "Adgangskode" (den står med prikker eller stjerner men går ud fra du har skrevet den ned et sted eller kan huske den).
På den computer du skal beholde skal du nu bare, også i Outlook, vælge "Funktioner" > "Kontoindstillinger" eller "Konti" og så her vælge "Opret ny konto" eller "Ny" eller hvad der nu står. Det nemmeste er nok hvis du har begge computere inden for rækkevidde og så sidde med dem begge to samtidigt og gå skærmbillederne igennem. Herefter er det bare at skrive alle indstillingerne fra den computer du skal sælge ind i den du skal beholde.
Når det er klaret vil post modtaget på enten den ene eller anden email adresse havne i indbakken på samme computer. Husk at slette kontoen fra den computer du skal sælge.
Du kan også oprette to indbakker og en email-regel som sorterer mail på de to adresser i hver sin indbakke, men det er en anden sag.
Håber du kan bruge det til noget.