/ Forside/ Teknologi / Hardware / Pc'er / Spørgsmål
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Pc'er
#NavnPoint
Klaudi 48441
o.v.n. 40523
refi 29114
Fijala 19253
molokyle 16243
webnoob 14995
Brassovit.. 12863
peet49 11383
EXTERMINA.. 10755
10  severino 10622
Shuttle, Heat Piping og støj ??
Fra : janus141
Vist : 955 gange
100 point
Dato : 12-02-03 15:14

Jeg har læst på Toms Hardware (http://www6.tomshardware.com/howto/20030131/shuttle-18.html), at Heat Piping genererer meget støj. Nu er det sådan, at jeg er interesseret i at købe en Barebone fra Shuttle, men jeg er bestemt ikke interesseret i støj.

Er der nogen der har noget erfaring med disse barebonesystemer og hvordan støjen er i forhold til en "almindelig" PC ?

Er der mulighed for at skifte blæseren ud i et Heat Piping system med et bedre alternativ?

Vh Janus


 
 
Accepteret svar
Fra : ehawk

Modtaget 100 point
Dato : 13-02-03 08:40

Hej Janus 41

Vi har købt 4 stk. Shuttles og er meget tilfreds med de små PC'er. De er nemme at gå til, når der skal installeres kort, Ram og diske - bl.a. takket være en god dokumentation. Prisen på Shuttles er måske lidt høj i forhold til ydeevnen, men de er et fantastisk godt alternativ til "traditionelle" PC'er, når man har begrænset plads til rådighed.
M.h.t. støjen er den praktisk alt ikke eksisterende. Blæseren er termostatreguleret og PC'en derfor nærmest lydløs. Jeg tvivler på, at det er muligt at udskifte blæseren med en alternativ løsning.

Hilsen Ehawk

Kommentar
Fra : janus141


Dato : 13-02-03 10:44

tak for din kommentar, ehawk.
hvis støjen praktisk talt er ikke-eksisterende, kan jeg bare ikke forstå hvorfor ham fyren på ovenstående link bitcher så meget over støj?

har du forresten nogle erfaringer med overclocking i en Shuttle Barebone? Jeg har tænkt mig at købe en SB51G og en P4 northwood 2,4Ghz, en processor jeg har tænkt mig at skifte lidt ud, når Hyper Threading bliver til at betale.
Under alle omstændigheder har jeg hørt, at det er let at overclocke en 2,4 til omkring 3Ghz, men jeg er lidt i tvivl om temperaturudviklingen i det lille kabinet med den ringe luftgennemstrømning.

/janus

Kommentar
Fra : ehawk


Dato : 13-02-03 12:13

Jeg har før hørt, at støjen skulle være problematisk, men også, at det var et problem knyttet til de første maskiner.
Jeg har overhovedet ingen erfaring med overclocking. PC'erne er leveret med Celeron 1.9 Ghz, hvilket er rigeligt til vores formål (styring af instrumenter).

/Ehawk

Kommentar
Fra : janus141


Dato : 13-02-03 13:21

Jeg takker og bukker og skraber og sender min bestilling på SB51G afsted :)

/janus

Godkendelse af svar
Fra : janus141


Dato : 13-02-03 13:22

Tak for svaret ehawk.
                        

Kommentar
Fra : sajber


Dato : 07-03-03 10:09


Hvordan gik det Janus ?

Kan du give nogle information om støjen ?, hvordan var den at installere ?
har du sat et AGP grafikkort i ?, hvilket ?, og var der plads nok ?



Kommentar
Fra : janus141


Dato : 11-03-03 11:46

Nåja, det havde jeg vist lige svedt ud i farten!
Ja, jeg har købt et Shuttle SB51G. Det var utrolig små dimensioner, men er meget gennemført mht kabelføring indenbords.

Omkring støj: Jeg er ikke utilfreds med lydniveauet, bestemt ikke. Den er dog heller ikke støjfri, skal det lige siges.
Men til forskel fra mange andre kabinetter, er dette her af en størrelse der ikke rigtig muliggør resonans. Det vil sige, den
støj jeg oplever kommer udelukkende fra selve kabinetblæseren (og vel også fra den lille blæser der sidder på PSU'en).
Jeg har en 120Gb harddisk i, der benytter sig af "flydende kuglelejer" eller hvad det nu hedder, så den er ikke rigtig med til at
gøre støjoplevelsen "større". Jeg har ikke noget grafikkort endnu, da økonomien ikke rigtig tillader det pt. Men jeg vil sige, at der
umiddelbart er god plads til et (det chipset der sidder i min XPC understøtter AGPx4). Jeg er dog ikke så frygteligt meget inde i
størrelsen af de forskellige prints, der benyttes til grafikkort, men hvis kortet ikke er 20 cm langt, burde der ikke være nogle
problemer. Mine planer er umiddelbart et G3 eller et tilsvarende Radeonkort.
Hertil skal så lige siges, at grafikkortet vil blokere lidt for luftgennemstrømningen, og med den varme kortet vil udvikle, kunne jeg
godt forestille mig at kabinetblæseren vil stige i omdrejninger. Den er en temperaturstyret, 3-trins blæser, der forresten er let at
indstille i BIOS.

Installation: Tager ikke længere tid end med enhver anden computer. Selvom der ikke er meget plads i kabinettet, er det meget
let at skille ad, f.eks. er ophænget til harddisk, a-drev og cd-rom en løs enhed, der tages ud af kabinettet ved montering
af enheder, og derefter let installeres i kabinettet igen vha 4 skruer.

Generelt har kabinettet et flot finish, er gennemført indadtil, fylder ingenting og vejer ingenting (børstet aluminium). Eneste
umiddelbare minus er, at der ikke rigtig er plads til en harddiskskuffe i kabinettet, den stikker ca. en halv cm udenfor, og blokerer
alt for meget for luftgennemstrømningen (hvilket for mig egentlig også er ligemeget, for man kan alligelvel ikke få en ekstern
usb2 brænder uden ekstern strømforsyning, så nu køber jeg bare en intern istedet og dropper hdskuffen).

Jeg håber dette er brugbar information, ellers må du skrive igen med yderligere spørgsmål.

Vh Janus

Du har følgende muligheder
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177559
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408929
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste