|
| Kommentar Fra : Nordsted1 |
Dato : 08-10-07 18:11 |
|
Uddannelse
Man bliver taxichauffør ved at henvende sig til kommunen for at få et førerkort. Det kan man få, hvis man har fået kørekort til erhvervsmæssig personbefordring. Man henvende sig til kommunekontoret i den kommune, hvor man vil køre. I Københavnsområdet er det dog Storkøbenhavns Taxinævn.
Førerkortet udstedes, når man opfylder lovgivningens adgangskrav og bl.a. kan dokumentere et tilstrækkeligt kendskab til dansk, både mundtligt og skriftligt, og til centrale dele af områdets geografi.
For at få førerkortet skal man gennemføre et kursus på 70 timer med tilfredsstillende resultat. Hvis der er mangel på chauffører, kan der dog udstedes førerkort, der gælder i op til 3 måneder uden krav om kursus.
Arbejdsplads
Som taxichauffør kører du rundt i trafikken. De fleste chauffører er tilknyttet en taxicentral.
Løn
Taxichauffører aflønnes med en procentandel af det beløb, som de kører ind i på en arbejdsdag. For tiden er denne andel ca. 50 procent.
Chauffører har en månedsløn på ca. 17-18.000 kr. i Storkøbenhavn. Mange arbejder deltid.
Indtjeningen varierer meget afhængigt af årstid og område i landet.
Fremtidsmuligheder
Der er god mulighed for at få job, især hvis du er villig til at arbejde på de "skæve" tidspunkter, fx om natten.
Chauffører har mulighed for at blive vognmænd, hvis de har fået bevilling til taxikørsel.
Mere uddannelse
Der findes AMU-kurser i grundkompetence chauffør taxi, personbefordring med bus og taxi og specialbefordring af personer. Du har mulighed for at få tilskud til kurset, transport osv.
På www.vidar.dk kan du få oplysninger om, hvor og hvornår der starter hold på kurserne. Vidar indeholder også detaljerede fag- og kursusbeskrivelser.
Få mere at vide
Dansk Taxi Forbund
www.taxi.dk
Fagligt Fælles Forbund (3F)
www.3F.dk
Storkøbenhavns Taxinævn
www.taxinaevn.dk
UddannelsesGuiden.dk - Ophavsretten tilhører Undervisningsministeriet
Artiklen er senest ændret 20. februar 2007 af Schultz Information.
Herfra http://www.ug.dk/Erhverv.aspx?article_id=jobb-taxichauffoer
| |
| Kommentar Fra : 3773 |
Dato : 08-10-07 19:17 |
| | |
| Kommentar Fra : ans |
Dato : 08-10-07 19:26 |
|
Citat FØREKORT (FLÆSKEKORT)
Prøvens varighed: max. 15 minutter.
Priser: det koster ca. 72 kr. at få behandlet ansøgningen, og 94 kr. for udstedelsen af førerkortet. Tidsbestilling: prøven kan kun iværksættes efter forudgående tidsbestilling.
Du skal medbringe:
Straffeattest: du skal medbringe en straffeattest fra politiet.
Hvis den ikke er ren, så skal du indsende eller aflevere den til godkendelse hos os, sammen med de domme der er nævnt i straffeattesten, inden du foretager tidsbestilling til førerkortprøven. (Dommene fås hos den domstol, der har afsagt dommen). Hvis du kun har fået bødestraf, så skal dommen kun medsendes efter aftale med os.
Sygesikringsbevis og dåbsattest: du skal medbringe sygesikringsbevis (eller anden dokumentation for cpr. nr.) og dåbsattest. I stedet for dåbsattest kan du medbringe navnebevis, dansk pas eller opholdstilladelse.
Erhvervskørekort: du skal medbringe gyldigt erhvervskørekort. (Hvis du kun har et midlertidigt erhvervskørekort, så skal du forevise os legitimation med billede, f.eks. dansk pas, opholdstilladelse eller Dankort).
Chaufførkursus: hvis du har gennemført taxilovens chaufførkursus skal du medbringe bevis herfor. Førerkortet begrænses til 3 mdr., hvis du ikke har et kursusbevis. Du har mulighed for at få førerkortet forlænget i yderligere 3 mdr., hvis du viser os dokumentation for, at du har foretaget bindende tilmelding til et chaufførkursus, der påbegyndes og afsluttes indenfor den frist, der gælder for det nye førerkort. (Såfremt du vedvarende har været beskæftiget som chauffør med taxi, limousine eller sygetransport i 10 år, umiddelbart før ansøgningen om førerkortet, så behøver du ikke et chaufførkursus).
Gyldighedsområde: Førerkortet gælder til kørsel med taxi og limousiner, der er hjemmehørende i en af de 20 kommuner i Storkøbenhavn (områdenummer 01), og der kan udstedes tilsvarende kort til sygetransport.
Se endvidere Reglement for taxikørsel i Storkøbenhavn samt takster.
Prøven til førerkortet:
Prøven er udarbejdet efter Kraks Kort over København og Omegn. Prøven består af 2 dele:
Del 1. Denne består af 3 mundtlige spørgsmål om bykendskab (gadenavne), der skal besvares mundtligt inden for 5 minutter ved hjælp af indholdsfortegnelsen i Kraks Kort, og ved udpegning på kort.
Del 2. Denne består af 2 mundtlige spørgsmål om hvilke hovedfærdselsveje, der fører fra Københavns Centrum til 2 af de lokale bysamfund og bydele i hovedstadsområdet, der er vist i skemaet herunder. Spørgsmålene skal besvares mundtligt og udpeges på et oversigtskort uden vej- og bynavne.
Omprøver: Hvis førerkortprøven ikke bestås første gang kan ansøgeren prøve igen efter 7 dage, dog max. 3 gange på 1 år regnet fra første prøvedag.
HUSK AT MEDBRINGE
Erhvervskørekort - ved midlertidigt kørekort skal billedlegitimation medbringes f.eks. Dankort, dansk pas eller opholdstilladelse.
Sygesikringsbevis, dåbsattest eller anden form for navnebevis f.eks. dansk pas eller opholdstilladelse.
Straffeattest må kun være 14 dage gammel, og evt. domme.
Evt. kursusbevis.
166 kr. |
http://www.kbhkoereskole.dk/taxi_taxa.html
Det må da være rimeligt, hvis man vil være taxi-chauffør i København, at "flæskekortet" også er i hus.
Det er jo ikke kunderne, der skal betale for at chaufføren ved det ene hjørne efter det andet lige skal finde Kraks Vejviser frem og ikke kan finde ud af GPS'en.
| |
| Kommentar Fra : Klumme |
Dato : 08-10-07 19:55 |
|
Flæskekort er et øgenavn, fordi man i Storkøbenhavn i mange år erhvervede denne autorisation hos Storkøbenhavns taxinævn Flæsketorvet 87 i Kødbyen (ved Halmtorvet). Nu ligger Taxinævnet på Birkedommervej i den gamle Tomsgårdsvejens politistation.
Man har så forsøgt at finde et passende øgenavn vedr. Birkedommervej, men nej..... Det er og blir flæskekortet. Lissom en 500,- seddel stadig kaldes en plovmand, på trods af, at det er adskillige år siden, at der var en 500,- seddel med en plovmand på.
| |
| Kommentar Fra : Klumme |
Dato : 08-10-07 20:04 |
|
En del mennesker lider af den udbredte misforståelse, at en taxichauffør skal kende hver eneste vej i det område vedkommende opererer i. Sådan forholder det sig ikke. En taxichauffør skal kende hoved indfalds og udfaldsveje, særlig kendte veje, byområder i København, (Brønshøj, Husum, Kbh. NV, Gladsaxe osv osv) lufthavne færgeterminaler, større DSB stationer, hvis det er i Storkøbenhavn man opererer, således at når en kunde stiger på i Kastrup lufthavn og skal til Mørkhøj, så sætter han / hun ikke næsen mod Rødby.
Før i tiden..... for 35 år siden skulle chaufføren også kunne skadestuer, kirker, kendte statuer, politistationer, museer, mv. Dette krav er til dels fjernet, idet der ellers formentlig kun ville være 10 - 12 vogne i Storkøbenhavn. LOOL.
Nu lærer man jo hurtigt en masse veje, og derfor er de fleste kendt i lokalområdet bedre end taxinævnets krav. Det er fint med en GPS, men det kræver jo at man kan stave LOOOL
| |
| Kommentar Fra : Klumme |
Dato : 08-10-07 20:13 |
|
Til Ans.
Nej selvfølgelig skal kunden ikke betale den tid som chaufføren konfererer med sin Krak eller centralen. Og det er helt lovligt at en chauffør slår op i sin Krak, men på betingelse af, at taximeteret slås fra i den tid. Den situation er som regel kun nødvendig, når kunden heller ikke ved hvor tilkørselsadressen ligger. Det nemmeste er nu engang lige st spørge kunden. Skal vedkommende til en lille sidevej inde bag ved i Brønshøj, så kører chaufføren mod Brønshøj, og får lige en hånd med fra kunden.
Hvis jeg oplever at en kunde godt ved hvor denne lille sidevej ligger i Brønshøj, men ikke vil fortælle mig det, fordi idioten har den holdning, at det fandme er mit job at vide dette, så smider jeg kort og godt fjoget ud.
Lovligt..... Næææ, men jeg er kold over for den slags idioter. Penge for turen... glem det jeg skriver en fejlbon. Denne operation skal selvføølgelig ske i begyndelsen af turen, da det ellers bliver for attraktivt at blive drønet ud uden at betale, 200 m. fra adressen LOOL
| |
| Kommentar Fra : viper73 |
Dato : 08-10-07 22:54 |
|
Klumme: Hvad ligger indtjeningen på i det virkelige liv ?
Og hvis jeg kører i nordsjælland så skal jeg ikke have flæskekort vel ?
| |
| Kommentar Fra : ans |
Dato : 08-10-07 23:03 |
|
Hvis jeg skal med Taxi/Taxa fra København til Lyngby, så kender jeg vejen.
Jeg forklarer også chaufføren vejen, vil under ingen omstændigheder betale for en omvej.
Men jeg vil da mene at med "flæskekort" så betyder det at chaufføren kan finde ud af København og til omegnen (nord,øst, syd,vest)
Citat Lovligt..... Næææ, men jeg er kold over for den slags idioter. Penge for turen... glem det jeg skriver en fejlbon. Denne operation skal selvføølgelig ske i begyndelsen af turen, da det ellers bliver for attraktivt at blive drønet ud uden at betale, 200 m. fra adressen LOOL |
LOOOOL
Jeg er også kold over for de chauffører, der forlanger drikkepenge. Fandeme mig nej om jeg vil betale drikkepenge. Der er et "skilt" i vognen at drikkepenge er inkluderet.
| |
| Kommentar Fra : Klumme |
Dato : 08-10-07 23:26 |
|
viper.
Der er lavet om på det hele efter kommunesammenlægningen, og jeg blir dig svar skyldig. Men før sammenlægningen skulle man have denne "autorisation" i den pågældende kommune man ønskede at køre i. Og der er jeg osse på herrens mark, for man kørte som oftest i mere end 1 kommune. København havde Bevillingsnummer 1 - xxx oh dette gav ret til at søge hyre i Storkøbenhavn, hvor den nordre grænse var Birkerød. MAn måtte gerne køre radioture i Birkerød.... altså hvis en kunde ringede efter en via centralen, men man måtte ikke lægge sig på f.eks Birkerød stationmed tændt frilygte. Sådan var reglerne, at de så blev håndteret helt anderledes i det virkelige liv er en anden snak. Jeg vil gerne se den Københavner der kører tom forbi en kunde i Helsingør og ikke standser og napper en returkørsel til Købenahv.
Men spør på kommunen hvor du bor eller i taxinævnet.
Indtægten er meget forskellig. Kører du nat eller dag - hvor mange dage kører du om ugen - kører du fredage og lørdage?? Alt dette spiller meget afgørende ind på din indtjening. Men i grove tal kan din løn ligge mellem 15.000 og 35.000 inden skat + drikkepenge og bærepenge.
Nogen er meget flittige og dygtige.... de ved hvor de skal være på de rigtige tider, og så er der typen der bare lægger sig i lufthavnen som vogn nr. 126 og pænt venter til der er tur...... til Amagerbrogade LOOOL.
| |
| Kommentar Fra : Klumme |
Dato : 08-10-07 23:37 |
|
Ans
Citat Men jeg vil da mene at med "flæskekort" så betyder det at chaufføren kan finde ud af København og til omegnen (nord,øst, syd,vest) |
Det er da rigtigt Ans, men uden flæskekort ingen kørsel... så det har de alle (bortset fra en enkelt Hassan, som ind i mellem lige låner onkels Mohammeds taxi til at lave lidt lommepenge i )
Gu skal du da ej betale drikkepengeLOOOL Hvis du ikke vil.. De er indlagt i taximateret... BASTA og det er direkte ulovligt at opkræve dem. Men det er ikke ulovligt at give drikkepenge, hvis man synes at chaufføren ydede et stykke arbejde ud over det forventelige, samt var charmerende og underholdende, og måske samtidig var lidt hjælpsom med bagagen..... ud over hvad han skal.
Men pas på.....Hvis du ber om at få en assistance, som ligger ud over hvad han skal levere for taximeterprisen så..... jeg citerer fra nævnets prisliste
Kode TILLÆG
For cykler og bagage, der anbringes uden på vognen, betales kr. 20 pr. stk.
For op- og nedbæring af bagage eller anden særlig assistance på slutadressen betales kr. 20,
hvis taxametret ikke er i funktion.
Taxametrets udvisende er inkl. drikkepenge.
STORKØBENHAVNS TAXINÆVN
1-6-2007 |
| |
| Kommentar Fra : viper73 |
Dato : 08-10-07 23:42 |
|
Ja, det kommer jeg nok til hen ad vejen.
Skal dog ikke køre fuld tid, kun i noget weekend og enkelte hverdage.
:)
| |
| Kommentar Fra : Klumme |
Dato : 08-10-07 23:44 |
|
Der er chauffører, som kan leve af at køre to-fr-lø, men så skal de osse passe vognen. Kunderne kommer ikke ind på kaffebarerne og henter dig. LOOL
| |
| Kommentar Fra : Klumme |
Dato : 08-10-07 23:54 |
|
Måske, men jeg tvivler. Hvordan skulle taxinævnene ellers holde styr på hvem der har tilladelser. Husk på, at en af sanktionsmulighederne hvis der klages over dig og dette er berettiget, er at inddrage dit flæskekort, så du ikke kan køre hyrevogn.
Man kan ikke tage dit erhvervskort fordi du kalder Fru Ansen lool for en dum nærig gammel kælling, Men derimod kan man inddrage dit flæskekort
Erhvervskortet er den politimæssige side af sagen, og de gør kun noget i forbindelse med at du evt overtræder færdselsloven og forbrydelser som vold, tyveri, bedrageri mv. Så jeg er næsten 100 % sikker på at du skal registreres et sted hvis du skal køre taxi
| |
| Kommentar Fra : ans |
Dato : 09-10-07 00:47 |
|
Citat viper73
Dato : 08-10-07 23:47
--------------------------------------------------------------------------------
Ok, har erhvervskort og skal nok kun køre i nordsjælland så jeg tror ikke et flæskekort er en nødvendighed ? |
Helt ærlig, du kan da ikke vide om du kun skal køre i Nordsjælland. Jo det kan være udgangspunktet, men hvad hvis kunden nu vil til København !!!!
Tal dog med din kommende arbejdsgiver om det han/hun er vel den eneste der kan fortælle om du skal have "flæskekortet eller ej.
Klumme
Citat Man kan ikke tage dit erhvervskort fordi du kalder Fru Ansen lool for en dum nærig gammel kælling, Men derimod kan man inddrage dit flæskekort |
LOOOOL
Citat og måske samtidig var lidt hjælpsom med bagagen..... |
Jeg er aldrig kommet hjem uden at kunne bære mig selv
| |
| Kommentar Fra : Klumme |
Dato : 09-10-07 01:35 |
|
Går du så 2 gange LOOOOOL
| |
| Kommentar Fra : hawaii7 |
Dato : 09-10-07 06:22 |
|
Til viper73. der er flere taxa chaufføre her i Sønderjylland som tjener mellem 25.000 - 30.000 kr. pr. måned alt efter hvor mange timer de ligger på landevejen. Jeg kører selv som afløser og kører mest sygetransport (patientkørsel) og ligger mellem 120-150 kr. i timer. Jeg får 50% af det indkørte.
Uanset hvor du skal køre om det så er på Samsø skal du have et førekort. Alle andre steder end København får du det hos kommunen og koster mellem 300-600 kr. Du har fået udførlige svar der fortæller hvad du skal medbringe. Husk det gælder kun i 5 år, så skal det fornys og igen en ny straffeattest, foto, betale m.m. Dit erhvervskort (kørekortet) skal også fornys efter 5 år med billed, lægeerklæring m.m. Jeg har lige været igennem hele møllen.
Med venlig hilsen
hawaii7
| |
| Kommentar Fra : Klumme |
Dato : 09-10-07 06:51 |
|
Stave fejl er normalt ligemeget, men i dette tilfælde gir det en anden mening at stave forkert. Det staves: "Føre rkort" og ikke "Førekort"
| |
| Godkendelse af svar Fra : viper73 |
Dato : 09-10-07 13:04 |
| | |
| Du har følgende muligheder | |
|
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.
Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
| |
|
|