Noget kan bedres ved kabler og kabelføring, men ofte ligger det i at udgangssignalet fra lydkortet ikke er højt nok til en standard forstærker.
Desuden skal der være skruet helt op fra pc'siden - både program-mæssigt og til udgangen på dit lydkort (højtaler-iconet). Jo lavere dine indstillinger står fra pc-siden jo mere skal din forstærker forstærke signalet med den dertil hørende støj. Støj/signal-forholdet er ikke det bedste på mange lydkort
Jeg spiller selv kun musik via mp3 fra computeren, og jeg løste problemet med en ekstra for-forstærker (en gammel Luxman 350).
Ved at tilslutte udgangen fra lydkortet til Tape1-IN og "udgang til effektforstærker" til forstærker i stuen, kan jeg indstille lyden både fra for-forstærker og stue-forstærkeren så der ikke dannes støj. Samtidigt opnår man den gevinst at pc-højtalerne kan gå fra Tape2-OUT, og man dermed kan bestemme hvilke steder man vil have lyden. Det er drønirritende at høre pc-højtalerne i baggrunden - og mine sidder så de ikke er nemme at slukke.
Jeg har et standard 10 meter phono-to-phono-kabel fra for-forstærker til stue-forstærker og oplever ikke noget nævneværdigt støj på grund af det.
Det kan virke noget bøvlet at lave det på denne måde, men jeg laver også lyd-indspilninger fra kassettebånd, lp'er og videobånd til cd'ere, og ville stadigt gerne have en ordentlig lyd i stuen.... - så denne løsning var optimal for mig
En anden gevinst er at lidt ældre for-forstærkere har mekanisk omskiftning mellem Tape1 og Tape2, så når jeg sidder ved pc'en og ikke hører musik i stuen - så kan for-forstærkeren være slukket.
Men alt i alt skal du overveje en løsning hvor du forstærker signalet fra dit lydkort, inden det når din slut-forstærker. Brinck elektronik har flere løsninger på
http://www.brinck.dk - hvis du ikke vil ud og investere i meget dyrt lydkort.
**hva' sjov er der ved musik hvis det ikke kan spilles højt**
Mvh