|
| Kløe efter bad! Fra : punkler | Vist : 17799 gange 200 point Dato : 27-08-07 22:35 |
|
Hejsa!
Jeg håber i kan hjælpe mig!
Hver gang jeg har været i bad klør mine ben og arme i op til ½ time...
Jeg har en idé om at det bliver værre af at bruge varmere vand??!!
Det klør så meget, at jeg er ved at blive sindsyg
Det hjælper ikke at bruge fugtighedscreme og sæben er der intet i vejen med, jeg har udskiftet den utallige gange - samt prøvet uden- uden held...
Nogen der kan have en forklaring på hvad det kan være - og hvordan jeg får kløen til at forsvinde??
| |
| Kommentar Fra : valde. |
Dato : 27-08-07 22:48 |
|
Ja hudlægen.
Der er mange ting man kan være overfølsom for. Både varme og kulde.Man tænker nok først på sæben eller cremen. Det lader det ikke til du tror på. Selv om du har prøvet forskellige sæber kan de nok alllesammen indeholde lige det du ikke kan tåle. men lad hudlægen stille et program op, som udelukker de forskellige muligheder en for en. jeg tror ikke vi andre kan være heldige med at gætte det rigtige.
| |
| Kommentar Fra : Nordsted1 |
Dato : 27-08-07 22:53 |
|
Mange har det som dig. Mange oplever det i teenagealderen, hvor det så går over med alderen. Men nu ved jeg ikke hvor gammel du er??
Det lyder som en mild "udgave" af nældefeber, overfor varmt vand, men snak med lægen om det ved lejlighed
| |
| Kommentar Fra : punkler |
Dato : 27-08-07 23:00 |
|
Jeg er 23 og har tidligere kun oplevet kløen i perioder, men de sidste par måneder har kløen været intens og vedvarende...
Har talt med lægen, men hun virker ikke til at være særlig interreseret i at hjælpe. Og ja, jeg har for nogle år siden forsøgt at få en henvisning til hudlægen, men det fik jeg ikke - lægen syntes ikke at det var nødvendigt (hun tror nok at jeg er hypokonder...)
| |
| Kommentar Fra : Nordsted1 |
Dato : 27-08-07 23:01 |
|
Sidder lige og tænker på om du har prøvet allergimedicin evt. tage tabletten 2o min før badet, du kan købe nogle i håndkøb og se om det hjælper.
Ikke fordi jeg som sådan vil lege læge med dit helbred, men mere fordi det er så alm. med kløen efter badet, og hvis du i forvejen var allergisk, så kunne du gøre forsøget, men ellers som tidligere nævnt snak med lægen ved lejlighed
| |
| Kommentar Fra : punkler |
Dato : 27-08-07 23:10 |
|
Har forsøgt mig med koldt bad og ja, det hjælper lidt, men har stadigvæk en del kløe derefter...
Et følgeproblem er, at jeg bliver meget irriteret og gnaven imens kløen står på, det er jeg selvfølgelig meget træt af og må isolere mig imens kløen står på. Jeg synes ikke det er særlig hensigtsmæssigt, heller ikke overfor min kæreste...
| |
| Kommentar Fra : Nordsted1 |
Dato : 27-08-07 23:13 |
|
Ja jeg har erfaring med håndkøbsmedicin, men det er ved andre allergiske reaktioner, de er ganske udemærkede til "små anfald".
Jeg kan sq godt forstå du bliver irritabel når det klø'r men trøst dig med det går over med alderen, jeg kender flere der har haft det som dig, mig selv inklusiv.
| |
| Kommentar Fra : Nordsted1 |
Dato : 27-08-07 23:17 |
| | |
| Kommentar Fra : punkler |
Dato : 27-08-07 23:18 |
|
Jeg håber da på at det går over, men hvis det er en allergisk reaktion, så gør det ikke...
Jeg synes dog alligevel det er utroligt, at hvis det er så normalt, hvorfor lægen så ikke kan fortælle mig hvad der sker...
| |
| Kommentar Fra : valde. |
Dato : 27-08-07 23:44 |
|
jeg tror slet ikke du skal have henvisnig til speciallæge mere, det skulle man for nogle år siden, Jeg har sommetider brug for øjenlæge og enkelte gange for hudlægen. Jeg ringer da bare og aftaler en tid.
Min kone har fornylig ringet til en øjenlæge, hun aldrig har været i behandling hos, han ville ikke have nogen henvisning - mlen der var så 6 ugrts ventetid-
Prøv at ringe direkte til hudlægen, din egen læge skal da ikke afgøre om det er nødvendigt med hudlæge, jo hvis han selv kan helbrede det så kan han da sige det er ikke nødvendigt med speciallæge men ellers ikke.
| |
| Kommentar Fra : BjarneD |
Dato : 27-08-07 23:55 |
| | |
| Kommentar Fra : valde. |
Dato : 27-08-07 23:56 |
|
Du skal være opmærsom på at de tableter antihistaminer og andre, de virker sløvende.
Der har jeg dårlige erfaringer. Dem hudlægen ordinerer har samme sløvende virkning." Det vænner man sig til" blev der sagt. Det gjorde jeg ikke.
| |
| Kommentar Fra : Papadelle |
Dato : 28-08-07 00:05 |
|
Ak ja Valde. Vent dog med at udtale dig om regler for henvisninger til speciallæger, til du har undersøgt dette. Du får 303.000 henvisninger ved alm opslag på Google, hvor bla. dette fremkommer.
Citat Valg af speciallæge
Som gruppe 1-sikret skal man have en henvisning til speciallæge fra sin egen læge. Det gælder dog ikke til øre-/næse-/halslæger og øjenlæger, hvor man kan bestille tid uden henvisning.
Gruppe 2-sikrede behøver ingen henvisning til speciallæge og kan frit vælge speciallæge. Til gengæld skal en del af honoraret betales af patienten selv. |
Til at afhjælpe dit problem med kløen Punkler, kan du bruge nget som hedder Xylocain, som fås i håndkøb og er klørstillende. Om ikke andet, så indtil du har været hos apeciallæge. Du kan nok ikke smøre hele kroppen ind, men de mest kløende steder kan du smøre ind
| |
| Kommentar Fra : Papadelle |
Dato : 28-08-07 00:07 |
|
Godt skudt BjarneD En højst sandsynlig mulighed
| |
| Kommentar Fra : dova |
Dato : 28-08-07 00:22 |
|
Det er ikke fordi du har været i bad du klør....men det der kommer lige efter badet:
Du tørrer dig, gnider på huden med håndklædet og det påvirker følenerverne i huden , og kløen er såmænd bare en simpel reaktion på den påvirkning som håndklædet laver.......lidt lige som hvis du har fået et myggestik....hvis først du klør/kradser i det, begynder det at klø meget værre
mvh dova
| |
| Kommentar Fra : pømske |
Dato : 28-08-07 00:44 |
| | |
|
Hvis du har mulighed for at øge temperaturen på varmvandsbeholderen til ca.
65 grader så prøv det
| |
| Kommentar Fra : Oldboston |
Dato : 28-08-07 03:19 |
|
Undgå at tage medicin, det er kun den yderste udvej, hvis du ikke kan finde problemets årsag på anden måde. Der er flere gode forslag foran, det kan sagtens være vandet eller vandtemperaturen, der gør det. Kommer irritationen før du tager undertøj på? For irritationen kan såmænd også ligge i det vaskemiddel, som dit undertøj er vasket med.
Du fortæller ikke, hvilken sæbe eller shampoo, du bruger. Prøv at se det småtrykte på emballagen - både på sæbe og shampoo. Der er et stort antal kemikalier, og du kan sagtens være allergisk over for et eller flere af disse. Jeg gik til hudlægen for eksem på fingrene, og det viste sig netop at være sæbe og shampoo, der var årsagen. Løsningen var i mit tilfælde at skifte til en anden sæbe og shampoo, nemlig et fransk produkt, der fås på alle apoteker, navnet er A-DERMA Gel Moussant. Det er dyrt, men det er også drøjt, så en flaske kan holde i mere end en måned ved dagligt bad.
En mulighed mere: Din hud er muligvis for tør, det er ikke ualmindeligt. Her kan din kost have stor betydning. Får du sund kost med grønsager og frugt hver dag? Uanset din alder har du brug for sunde næringsolier, samt fiskeolie og vitaminer og mineraler. Du kan læse meget mere på nettet hvis du søger under naturlig+hud-sundhed, søg også under "tør hud" etc. Vælg ikke de kemiske hudplejeserier, men altid kun naturprodukter,
Konsulter evt, en biopat eller en heilpraktiker, det er folk med et særdeles grundig uddannelse inden for alternativ medicin; de afviser den kemiske medicinog bruger naturens egne virkemidler. Antihistaminer er kun symptombehandling, dvs. du kan måske dæmpe ulemperne, men det bagvedliggende problem vil stadig være der, og dertil kan der komme træthed og døsighed, som en allerede har nævnt. Men nu har jeg i alt fald skrevet forskellige ideer her, og det bedste for dig vil nopk være at få en tid hos en hudlæge eller en biopat.
| |
|
Du skal ikke uden videre begynde med medicin, du skal der i mod skylde sig godt af, meget godt af over det hele. Nogne gange har vi ikke (tror vi tid nok) til at skylle efter, men det er vitalt at gøre det. Mvh B&S
| |
| Kommentar Fra : jeb3 |
Dato : 28-08-07 07:23 |
|
Hvor tit går du i bad?
Fjerne du døde hudceller?
Tager du meget sol/solarie?
Får du den vædske du skal have?
Får du de næringsstoffer - også fedt - du skal have?
Er din sæbe/creme meget parfumeret?
De ting er grundbetingelserne for en pæn hud.
Jeg har det samme.
I mit tilfælde fandt jeg ud af at hvis jeg tager bad hver tredie dag, og ellers etagevasker de andre, samt hvis jeg bruger en af de kropsvampe, der er ru på den ene side, eller en hamphandske (den skal bruges før badet, svampen i badet), husker at smørre mig ind i creme morgen og aften, så er problemet løst.
Håber det kan hjælpe i dit tilfælde
| |
| Kommentar Fra : tadeo |
Dato : 28-08-07 08:17 |
|
For en del år siden var vi nogle her hvor jeg bor der oplevede lidt det samme,
det viste sig at være fjernvarmevand der trængte ind i vore separate varmevekslere,
grundet tæring i nogle af dem.
Det er det nok ikke ved dig.
| |
| Kommentar Fra : Nordsted1 |
Dato : 28-08-07 08:31 |
|
Hvis det er den slags udslet som jeg tænker på, kommer udslettet imens du er i bad?? og har ikke
noget med brug af shampoo, cremer, håndklæder e.lign, men er en alm. kendt "bevirkning" af det
varme vand/strålerne. Du har det "kun" på selve overkroppen ik?? Og får det lige meget hvor du badet, hjemme/ude ??
Nogle får udslettet i frostvejr!!
Jeg ville finde en der havde en allergipille, - håndkøb - og prøve at tage en 20 min før badet, og se om det hjælper.
Allergipiller idag er normalt IKKE sløvende, men vi kan alle reagerer forskelligt, der står som regel pakken, at de kan virke sløvende, men det er ikke ens betydende med at du behøver at få den bivirkning.
| |
| Kommentar Fra : metteto |
Dato : 28-08-07 08:39 |
|
HAr et lignende problem og har haft det i mange år, mit skyldes tør hud, og let psoriasis. Det eneste der hjælper mig er Matas babyolie, smurt på den varme våde hud og så tørres der først bagefter. Så klør det kun i 1 minut.
Men få lige klarlagt om Bjarne D har ret først!
| |
| Kommentar Fra : dova |
Dato : 28-08-07 08:55 |
|
Nordsted:
Citat Hvis det er den slags udslet som jeg tænker på, kommer udslettet imens du er i bad |
Hvem har nævnt ordet "udslæt"...........spørgeren har i hvert fald ikke, vedkommende nævnte kløe.
Og:
Citat Du har det "kun" på selve overkroppen ik |
Der blev jo "kun" nævnt: Arme og ben
Huden bliver irriteret over en mekanisk påvirkning......Men muligt at for varmt vand forværrer situationen, da opvarmningen af huden kan gøre den mere følsom...........skudt langt ved siden af, at tale om allergi og råde til at begynde med at fylde sig med diverse midler uden samråd med lægen.
| |
| Kommentar Fra : Nordsted1 |
Dato : 28-08-07 09:36 |
|
Citat Huden bliver irriteret over en mekanisk påvirkning......Men muligt at for varmt vand forværrer situationen, da opvarmningen af huden kan gøre den mere følsom...........skudt langt ved siden af, at tale om allergi og råde til at begynde med at fylde sig med diverse midler uden samråd med lægen. |
Det var så også derfor jeg startede med af skrive
Citat Ikke fordi jeg som sådan vil lege læge med dit helbred, men mere fordi det er så alm. med kløen efter badet |
Kender vi ikke snart sagt, alle en der har en allergipille?? Det er da den nemmeste metode til at få det afprøvet - jeg skrev også håndkøbsmedicin, og ikke receptpligtig medicin, hvilket jeg formoder må være af den mildere slags!!
Jeg er så heller ikke alene om at mene dette...
Citat Når hudkløen opstår kan man tage tabletter kaldet ”antihistaminer” som i dag har få bivirkninger og kan fås uden recept på apoteket |
fra mit link kl 23.17 den 27.8
| |
| Kommentar Fra : alka |
Dato : 28-08-07 12:26 |
|
Hej punkler. Du er ikke den eneste, der har det sådan! Jeg har det på nøjagtig samme måde som du beskriver det! Min læge har gennem "årene" givet mig forskellige forslag - uden virkning. Min kløen har altid været værst i slutningen af august og i september måned.
I år har jeg haft kløen sidst i juni og i juli måned, men jeg har ingen kløe nu, efter jeg har været i bad. Når jeg har været i bad, og det fx er meget dampet, bliver kløen værre, jo varmere vand, jo værre, jo koldere vand, og hurtigst muligt ud af badet, jo mindre kløen.
Jeg har badet mange forskellige steder, hjemme, på arbejdet, på campingpladser mf. Problemet har altid været det samme, det klør så det nærmest stikker og brænder.
Da tidspunktet har flyttet sig i år, har jeg en "teori" om, at det kan skyldes solen. Jeg tager ikke solbad, men opholder mig i solen. I år havde vi rigtigt godt vejr i juni på camping (weekend'er), men i vores sommerferie i år, i ugerne30, 31 og 32, var der ikke ret meget sol. Jeg tror derfor, at det er solen der skaber problemet - for mig. Min kløen var altså rykket frem med det gode vejr og er ikke kommet igen efter det dårligere vejr.
Opholder du dig også i solen punkler?
Det skal bemærkes, at vi har prøvet forskelligt vaskepulver, andet undertøj, andet sæbe og meget mere, uden resultat, men i år, har det været anderledes.
| |
| Kommentar Fra : valde. |
Dato : 28-08-07 12:41 |
|
Jamen så vil jeg da ikke nævne reglerne for henvisninlg til speciallæge. Jeg nævnte blot mine og andres erfaringer med brugen af disse. Dog er det forhåbentligt normalt at lægen henviser til en specialist, når han ikke selv kan klare problemet.
Men når man snakker om mekanisk påvirkning fra håndklæder, så må man da også tænke på den "kemiske" påvirkning. Måske du ikkke tåler, det vaskemiddet eller det skyllemiddel du bruger?
Måske du har et forhæng ved brusekabinen - af kunststof - som du komer i berøring med når du forlader kabinen, det kan være forklaringen på at det er arme og ben der klør.
| |
| Kommentar Fra : disken |
Dato : 28-08-07 12:43 |
|
Har det på samme måde, og ville mene, det har noget
med irritation i nerverne at gøre.
At de bliver bombarderet med små kugler af vand.
Har det ''kun'' på ryggen, men slemt nok.
Får samme symptomer når jeg er ude på den
2 hjulede, og vinden tager fat i tøjet.
Har prøvet med xylecain, med det virker ikke.
| |
| Kommentar Fra : Nordsted1 |
Dato : 28-08-07 13:40 |
|
Okay her er så linket i sin fulde ordlyd
Spørgsmål:
Kære Netdoktor
Når jeg bliver våd på min krop, begynder det at klø helt vildt. Problemet kan komme, hvis jeg sveder meget under sport, men det sker især, når jeg har været i bad. Kløen kommer selv om jeg ikke bruger nogen form for sæbe. Den begynder mens jeg står i badet og bliver slemmere og slemmere. Det klør i ca. en halv times tid, hvorefter det aftager stille og roligt.
Det er virkelig generende, og medfører at jeg slet ikke har lyst til at gå i bad. Jeg har haft det sådan før, men da gik det stille og roligt i sig selv igen. Hvorfor kommer kløen, og findes der nogen behandling for den?
Jeg håber I kan hjælpe, for jeg er ved at blive vanvittig
Med venlig hilsen Per
Svar:
Kære Per
Der er mange årsager til hudkløe, men en af de hyppigste årsager er en allergisk reaktion, hvor der i huden frigøres stoffet histamin, som starter kløen over hele kroppen. Denne histaminreaktion opstår i dit tilfælde, når du udsættes for ”vand”. En egentlig allergi overfor vand er der dog formentlig ikke tale om. Dine udbrud af kløe skyldes kombinationen af en ændret temperatur på huden samt vand, som ses f.eks. ved svedudbrud eller længerevarende varme bade. Varmen og vandet medfører histaminfrigørelsen i huden og dermed kløen.
Der findes mig bekendt ingen behandlingsmuligheder, udover at man bør forsøge at klæde sig så man undgår at svede i hverdagen, undgå langvarige, varme bade og således ofte benytte sig af kortvarig ”etagevask”. Kolde bade kan ofte accepteres uden kløe og kan endvidere hos nogle lindre ved allerede udbrudt hudkløe.
Når hudkløen opstår kan man tage tabletter kaldet ”antihistaminer” som i dag har få bivirkninger og kan fås uden recept på apoteket.
Med venlig hilsen
Hans Ole Svendsen
Speciallæge i almen medicin.
http://www.netdoktor.dk/brevkasser/arkiv/201011.htm
| |
| Kommentar Fra : punkler |
Dato : 28-08-07 18:13 |
|
Hej igen og tak for alle jeres svar!!
Mht. vaskepulver, skyllemiddel, shampoo, cremer og kropsvask, har jeg næsten prøvet alt, uden positivt resultat!
Jeg har dog haft en tanke, kan varmepåvirkningen have noget med blodomløbet at gøre? Hvis jeg kommer ud fra et varmt bad, vil temperaturforskellen måske have en betydning som nævnt i ovenstående artikel??
Desværre bor jeg i en etageejendom med vandanlæg i kælderen, så jeg kan ikke ændre temperaturen på vandet, men min kæreste har ikke problemer med kløe.
Jeg opholder mig ikke meget i solen, lidt i weekenderne... Bruger ikke solarium...
Jeg får ikke udslæt, kun kløe på arme og ben...
Alka - nu når jeg tænker mig om, har du måske ret mht. hvornår kløen er værst. Du har også ret i, at lige meget hvor jeg går i bad, vil jeg få kløe...
| |
| Kommentar Fra : Nordsted1 |
Dato : 28-08-07 19:13 |
|
Punkler.... hvis det er den "sygdom" som jeg og mange andre kender til, så betyder det intet om omgivelserne er varme når du forlader badet, det er det varme vand der udløser kløen, som nævnt i artiklen
Citat Denne histaminreaktion opstår i dit tilfælde, når du udsættes for ”vand”. En egentlig allergi overfor vand er der dog formentlig ikke tale om. Dine udbrud af kløe skyldes kombinationen af en ændret temperatur på huden samt vand, som ses f.eks. ved svedudbrud eller længerevarende varme bade. Varmen og vandet medfører histaminfrigørelsen i huden og dermed kløen. |
og som jeg spurgte dig om tidligere
Citat Og får det lige meget hvor du badet, hjemme/ude ?? |
Bekræfter mig bare i, at det ER det varme vand, og ikke har noget med vandet i dit boligkompleks at gøre.
Alle jeg kender på nær en (som er på din alder) er alle "vokset" sig fra kløen efter badet, så du må væbne dig med tålmodighed, og håbe på det også for dig går over hen ad vejen.
Du siger godt nok du ikke har allergi, men det skulle ikke undre mig om du har bare en lille snert, det vil passe meget godt med at du har haft det værrer her i pollensæsonen, men det får du jo at se når vi når til efteråret hvor pollenen aftager
| |
| Kommentar Fra : alka |
Dato : 29-08-07 22:31 |
|
Nordsted1 du skriver bl.a.
Citat Alle jeg kender på nær en (som er på din alder) er alle "vokset" sig fra kløen efter badet, så du må væbne dig med tålmodighed, og håbe på det også for dig går over hen ad vejen. |
Bare det var så vel, at "man voksede" fra det, jeg har væbnet mig med tålmodighed i efterhånden mange år - omkring 15 år tror jeg - og jeg har passeret de 60 år så......? men måske hvis jeg lever længe nok, så???
For mig, jo varmere vand, jo mere damp, jo værre er kløen! Jo koldere vand, jo mindre damp, jo mindre er kløren. For mit vedkommende har jeg en idé om, at det hænger sammen med, at jo mere sol jeg har fået, jo værre er kløen. Det er jo mærkeligt, at jeg i mange år har fået den efter sommerferien, så problemet har været sidst i aygust og først i september - og ikke resten af året! Netop i år, har jeg fået mere sol i juni og mindre i juli/august, og min "kløperiode" er rykket frem, så den er startet det tidligere i år!
| |
| Kommentar Fra : valde. |
Dato : 29-08-07 22:42 |
|
Erfaringerne er så forskellige. Derfor sagde jeg gå ti hudlægen. Tabletterne virke jo kun på symptomerne, ikke på sygdommen.
Enhver har ret til at komme til specialist med det ens egen læge ikke kan kurere.
| |
| Kommentar Fra : punkler |
Dato : 29-08-07 23:30 |
|
Jeg har her til aften været i bad, et varmt bad! Inden jeg var færdig prøvede jeg dog at skylle mine ben med is-koldt vand i ca. 1½ min., mens jeg undlod armende for at se om det ville have effekt.
Måske er det blot placebo, men tror ikke det klør så meget på benene som det plejer - selvom det er svært at vurdere. Kløen på armene er stadigvæk uændret. Jeg vil prøve igen i morgen, for at se om jeg oplever det samme...
| |
| Kommentar Fra : Nordsted1 |
Dato : 30-08-07 07:41 |
|
Smart eksperiment men nok ikke så du helt undgår kløen iflg linket
Citat Dine udbrud af kløe skyldes kombinationen af en ændret temperatur på huden samt vand, som ses f.eks. ved svedudbrud eller længerevarende varme bade. Varmen og vandet medfører histaminfrigørelsen i huden og dermed kløen. |
alka, sikke noget skidt med dig, alle jeg kender til på nær en ung en af slagsen, har vokset sig fra det
| |
| Kommentar Fra : punkler |
Dato : 03-09-07 18:17 |
|
hej igen!!
Har nu, siden sidst, skyllet hele kroppen med is-koldt vand efter endt badning... Det hjælper faktisk, kløen er næsten væk... Ved selvfølgelig ikke om det holder i længden...
| |
| Kommentar Fra : Manniche1 |
Dato : 18-09-07 21:54 |
|
Hej Punkler og andre med samme symptomer
Jeg har præcis de samme symptomer, som du beskriver. Mine symptomer lindres også ved skylning med koldt vand. Jeg vil på det kraftigste anbefale dig, at se på nedenstående link. Linket er et debatforum for folk, hvis ben og arme klør efter brusebad.
https://community.vhi.ie/eve/forums/a/tpc/f/615103/m/85810401/p/4
| |
| Godkendelse af svar Fra : punkler |
Dato : 30-09-07 19:56 |
|
Tja..... Et svar på spørgsmålet, får jeg nok aldrig - har jeg fundet ud af
Jeg lukker nu spørgsmålet alligevel, tak for deltagelse og gode ideér... Kunne jeg dele alle points ville jeg gøre det...
Mvh.
Thomas
| |
| Kommentar Fra : Nordsted1 |
Dato : 30-09-07 20:06 |
| | |
|
Hej alle sammen
Jeg er måske i samme klub. Og diagnosen hedder nok AKVAGENPRURITUS.
Prøv at google det :)
MVH
Louise
| |
|
akvagen pruritus i to ord tak
| |
| Du har følgende muligheder | |
|
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.
Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
| |
|
|