/ Forside/ Interesser / Fritid / Knallert / Spørgsmål
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Knallert
#NavnPoint
pallebhan.. 109279
Jon 13755
NoShyGuy 12369
Sunowich 7245
rpje 6490
scootergr.. 5859
masteraug.. 4691
Japse 3488
3773 3416
10  dova 3104
Ujævn tomgang+kørsel
Fra : chrlyck
Vist : 3559 gange
260 point
Dato : 11-08-07 12:43

Hej alle

Jeg har nogle mystiske problemer med min knallert45. En aprilia SR50 (vandkølet). Den er fra '98 men har kun kørt 9000. Jeg har fået den for et års tid siden (heldigvis gratis) og det er ikke kærlighed den har fået mest af. Men har ellers kørt ok.

Den starter godt (både el og kick), men vil ikke køre nogle vegne. Problemet er opstod over et par dage, hvor jeg oplevede at den skød og gik ud pludseligt under kørsel (enten med et stort brag hvor den så bare slukkede, eller også ved nogle små puf hvor den blev ujævn, hvis jeg så lod den være i tomgang nogle sekunder kunne jeg faktisk bare køre videre), efter jeg havde oplevet det et par gange ville den slet ingen steder.

Opførsel: Når den er startet kan den køre fint i tomgang når den står på centralstøttefoden, men hvis jeg sætter den ned begynder den enten at gå ujævnt eller dør helt, nogle gange med et skud eller to. Dette kan også godt ske når den står på foden med er mere sjældent. Den kan som regel holde sig i live i lang tid ved bare tomgang eller en smule gas, nogle gange også med fuld gas når den står på foden. Når jeg sætter den ned får jeg altid samme problem. Den bliver ujævn det øjeblik den kommer ned, faktisk allerede når jeg "løfter" lidt for at få den ned ad foden. Hvis den overlever turen ned på hjulene kan den nogle gange holde sig i live men man kan tydeligt høre på tomgangen at den ikke har det godt - man kan også se at der ikke er energi nok til at holde lyset tændt, hvilket den ellers klarer fint når den står på foden (både med og uden batteri - vil mene lyset kører udenom batteriet, altså bare direkte på generatoren da det ikke lyser uanset hvor meget strøm der er på batteriet). Hvis jeg så giver den en lille smule gas når den kører ujævnt bliver den mere ujævn og skyder. Jeg kan slet ikke forstå hvorfor den kører ok når den står på foden men bliver noget rigtig lort så snart den kommer ned. Jeg har også oplevet at den hvis jeg skubber den i tomgang og så lige skal op af en lille bakke (op til huset) så dør den så snart der kommer "stigning" på. På en måde er det som om at jo længere forhjulet er nede (eller baghjulet oppe) jo bedre kører den... Hvis den først er blevet ujævn er det svært at få den til at gå ordentligt igen, nogle gang hjælper det at stille den op på foden igen. Men alt i alt er den nærmest ujævn og skyder hele tiden.

Jeg har prøvet lidt af hvert, ja vel nærmest det hele :)

- Skift af tændrør giver ingen forskel, jeg har brugt samme type altid uden problemer.
- Justering på karburatoren af tomgang og blanding gør ikke rigtig nogen forskel, jeg har dette problem uanset om tomgangsskruen er helt i bund, på sin normale position eller 3 omgange ude... Det samme gælder blandingsskruen, men som sagt har jeg også dette problem når jeg giver gas. (faktisk er det værst når jeg giver gas - i tomgang er den ujævn, når man giver gas skyder den).
- Køling ser ok ud, vandet kører fint rundt og problemet er der også uanset om motoren er kold eller brandvarm.
- Flytning af nål - stod i øverste hak (mindst benzin) da problemet opstod, har været helt nede i hak #3, men det har det umiddelbart bedst i hak #2 nu. Dog er problemet det samme i alle 3 positioner.
- Kontrol af dyser om de er stoppet - de ser alle fine ud. Knallerten har altid haft disse dyser vil jeg tro, den har aldrig været tunet, den udstødning der sidder på har siddet på længe men er ikke den fra fabrikken. Den er helt tæt.
- Skruet låget til benzin af (noget med at der ikke kunne komme luft ind måske) men det ændrer intet.
- Renset topstykket for kul. Det var ikke slemt og gjorde heller ingen forskel.
- Har kigget lidt på mine dyser, men det står ikke nogle størrelser på dem, så det er ikke rigtig til at vide hvor store de er. (er 100 lig med 1mm?). Men igen så har der ikke været pillet ved knallerten...

Lad mig endelig høre forslag / yderligere spm. Som det nok kan høres på min beskrivelse er jeg på ingen måde ekspert og har efterhånden været igennem min Haynes alt for mange gange.

På forhånd (mange) tak.

 
 
Kommentar
Fra : chrlyck


Dato : 11-08-07 12:50

Forresten har jeg også eksperimenteret en del med luftfilteret. Den har samme opførsel uanset om det er på eller pillet helt af.

Kommentar
Fra : pallebhansen


Dato : 11-08-07 15:10

Du har en knækket membranplade.
http://www.thansen.dk/products.asp?c=1161010375&n=1709640406
Du skal have:
Pakning for indsugningstuds Varenr.: 14701014100
Membran komplet, AC Minarelli Varenr.: 14701014400
Så er du kørende igen.
Hvis du er i tvivl, så sidder membranhuset, imellem indsugningsstudsen og motoren.
Hvorfor der står AC Minarelli ved thansens membraner, hvor forskellen er mellem AC og LC membran på din model, ved jeg ikke.
Men ellers er der andre der har:
http://www.msp-tuning.dk/products/productlist.aspx?MenuItemID=172

Du kan teste dine membranplader, ved at holde membranhuset op til munden, og skal let kunne puste, men ikke suge luft ind. Men jeg gætter på den ene plade er knækket, så pas på der ikke falder en stump ind og ned i krumtaphuset.
VH Palle Hansen

Kommentar
Fra : chrlyck


Dato : 11-08-07 17:32

Imponerende...

Derinde har jeg ikke været før... Jeg vil give mig til at skille den ad og se om du har ret - selv om du lyder meget sikker :) Anede ikke engang den havde sådan en. Du ved godt nok hvad du taler om Palle...

Tak for hjælpen.

Kommentar
Fra : chrlyck


Dato : 12-08-07 10:44

Så nåede jeg derind...

Membranen er faktisk helt fin efter min overbevisning. Det er jo rimelig enkelt måden den fungerer på. Jeg knækkede dog noget af et af "øjerne" da jeg pillede den af. Den sag voldsomt godt fast, men den har nok også sidder der i 9 år. Studsen derimod er ikke køn. Det irriterer mig at jeg ikke har set det noget før for jeg har haft karburatoren af masser af gange.

Kan det passe at denne opførsel er studsen alene der er dårlig?

Du kan se billeder på

http://s200.photobucket.com/albums/aa58/chrlyck/

Så jeg køber en studs, pakning og en komplet membran, så er jeg meget spændt på hvad den gør. Jeg ærgrer mig dog meget over at der ikke var en knækket plade i membranen, så havde jeg været meget mere sikker på at den ville virke...

Kommentar
Fra : chrlyck


Dato : 12-08-07 11:54
Kommentar
Fra : chrlyck


Dato : 12-08-07 12:29

Studsen ser ud til at være lavet at alu og gummi. Aluminiumsdelen var knækket et sted så jeg ikke skulle gøre ret meget for at det knækkede af, synes dog det er svært at vurdere om det kan have været så slemt, men det vil tiden vise.

Kommentar
Fra : pallebhansen


Dato : 12-08-07 14:27

Ja, studsen er slem, og kan give samme fejl, altså falsk luft, som får knallerten til at gå sådan.
Membranen ser nu ikke slem ud, og hvis du ikke kunne suge, ja så var det ikke den fejlen lå i.
Men det er jo vigtig med god rengøring hvor membranen ligger mod krumtaphuset, og ligeledes at den får ny pakning.
Husk at give alle gevind olie.
VH Palle Hansen

Kommentar
Fra : chrlyck


Dato : 12-08-07 18:13

Tak. Når du nu nævner det med pakningen... Det ligner der ikke er nogen pakning mellem studs og membran, mens man godt kan se en gammel slidt en under membranen, så jeg køber nok 2x "Pakning for indsugningstuds" og så ser om den også passer på. Vi kan godt blive enige om at der skal være en pakning på "begge sider" af membranen - ikke?

Ellers er det bare enormt spændende at se i morgen

Kommentar
Fra : pallebhansen


Dato : 12-08-07 19:22

Nææ, det er vi ikke enige om, mange scootere bruger ikke pakning mellem studs og membran.
Hvis du skulle komme ind til variatoren, skal du se efter oliespild bag den, hvor krumtapakselen kommer ud til varioatoren, derinde sidder en simmerring, som kan blive utæt og trække falsk luft, ja faktisk i begge sider af krumtapakselen.
http://www.thansen.dk/product.asp?c=1164139850&n=1709640420&pn=1709643837

Nu er det vel ikke sådan at den bruger vand, og evnt. bobler (Selv når den er kold)når vandbeholderlåget er af, for så er fejlen en utæt toppakning:
http://www.thansen.dk/product.asp?c=1164139850&n=1709640390&pn=1709643471
VH Palle Hansen

Kommentar
Fra : pallebhansen


Dato : 12-08-07 19:30

Bobler selvfølgelig kun når motoren går.

Kommentar
Fra : chrlyck


Dato : 13-08-07 08:08

Toppakningen har jeg tjekket for kort tid siden. Den er pæn, og det bobler heller ikke når motoren går (har kigget der da jeg kontrollerede kølesystemet var ok).

Så passer det også hvad jeg kan se der eksisterer af pakninger. Det er bare ret underlig den så hedder pakning for indsugningsstuds når den i virkeligheden skal sidde mellem membranen og krumtaphuset?

For jeg også lige skal blive helt skarp på det så er det at udstødningen skyder der har fortalt dig jeg har falsk luft, ikke sandt? Så gættede du på membranpladen fordi det betød noget om den stod på foden eller ej / kørte opad og nedad?

Anyway, så tager jeg over og køber stumper i dag - håber jeg kan få tidligt fri :), så skal jeg nok melde tilbage.

Kommentar
Fra : pallebhansen


Dato : 13-08-07 14:17

(Kontrol af dyser om de er stoppet - de ser alle fine ud.)
Men du har vel blæst dem i

(- Har kigget lidt på mine dyser, men det står ikke nogle størrelser på dem, så det er ikke rigtig til at vide hvor store de er. (er 100 lig med 1mm?). Men igen så har der ikke været pillet ved knallerten... )
Der står altid hvad størrelsen er, enten i enden hvor fladskruetrækkeren bruges, eller mest i siden.
Nej 100 er ikke 1mm, men det er forskelligt for de forskellige karburator-typer, hvordan det beregnes.

(Det er bare ret underlig den så hedder pakning for indsugningsstuds når den i virkeligheden skal sidde mellem membranen og krumtaphuset)
Tja.

(For jeg også lige skal blive helt skarp på det så er det at udstødningen skyder der har fortalt dig jeg har falsk luft, ikke sandt)
Det er i hvertfald en mulighed, men der er flere, bl.a. kan noten til magnetsvinghjulet være klippet.
VH Palle Hansen

Kommentar
Fra : chrlyck


Dato : 13-08-07 18:39

Øv... Det var sq ikke det...

Jeg var ellers blevet meget sikker efterhånden... På trods af den studs var så rådden har den åbenbart hold tæt... Men den udskiftning var nok også blevet nødvendig indenfor kort tid...

Jeg har monteret ny pakning, membran, studs og nye skruer, og er sikker på at den del holder tæt nu, men som sagt uden held. Tak for hjælpen indtil videre...

Jeg er af den overbevisning at det næste jeg skal kontrollere oliespild bag variatoren og magnetsvinghjulet samt at noten til magnetsvinghjulet ikke er knækket?

Jeg går ud fra jeg ikke kommer derind uden en svinghjulsaftrækker?
http://www.thansen.dk/product.asp?c=1166520247&n=1709640420&pn=1709643840

Den koster heldigvis ikke alverden. Bare ærgeligt de har lukket...

Accepteret svar
Fra : pallebhansen

Modtaget 260 point
Dato : 13-08-07 19:35

Jeps, og når du er inde ved statoren, så må der ikke være rust indvendig på svinghjulet, og udvendig på lamellerne på spolerne, så skal det slibes af med sandpapir, og evnt. tørres over med olie bagefter.
Tab nu ikke den lille not, den bliver let væk.
Og kommer du ind til variatoren, så kan du evnt. tage møtrikken af med et kraftigt roterende dask på din topnøgle-stang, ellers må du bruge luftnøgle, som på biler, og så rense og skifte ruller.
VH Palle Hansen

Kommentar
Fra : chrlyck


Dato : 14-08-07 21:35

Skal lige have fundet mig et topnøglesæt

I mellemtiden kan jeg da komme ind til variatoren... Det ser udemærket ud derinde - der er lidt fugtigt omkring simmeringen - det tænker jeg ikke betyder noget da det er knastørt nedenunder denne (olien "løber" altså ikke ud) så vidt jeg kan vurdere kan det ligeså godt være gammel smørelse der ligger der. Men der kan ikke samles olie sammen til en eneste dråbe i hele det område. Hvis man skal skifte sådan en simmering skal man så bare smadre den og sætte en ny i? Det virker ikke som om man kan tage den ud uden?

Se evt. http://s200.photobucket.com/albums/aa58/chrlyck/Knallert/Variator%20og%20magnetsvinghjul/?action=view¤t=Variatorskilt11.jpg

Mht. rensning og skift at ruller så er der voldsomt mange forskellige at vælge imellem, alle med samme diameter. Når jeg tager mine 6 og vejer giver det 40 gram, det vil så sige 6,66. Skal jeg så skifte dem ud med nogle på 7 (tænker der er slidt lidt af så det er blevet lettere...)? Eller er det smart at tage nogle der er lidt lettere / tungere? Det er vel bare gearingen man kan justere dermed? Gætter på at jo tungere jo langsommere accelleration men højere topfart og omvendt? Rense er vel bare at særge for at det er pænt og rent?

Har også haft koblingen af, alt i alt ser denne del meget fin ud, så jeg håber den er gal med magnetsvinghjulet - det passer vel også meget godt med den ujævne tomgang tænker jeg.

Kommentar
Fra : pallebhansen


Dato : 14-08-07 22:44

Simmerringen ser fin ud, så der slipper nok ikke kompression ud der.
Ja, dine ruller er nok 7 grams, og kan fint skiftes til nogle lettere, så kommer du hurtigere fra stående start, men opnår alligevel topfart, da de skal være tunge nok til at flytte variatorremskive helt sammen med dens naboremskive.
5,5-6 gram er passende.
Hvis koblingen stadig er skilt ad, så slib den hårde koblingsbelægningsoverflade med sandpapir, kun lige til du kommer igennem den yderste 1/2 mm
Ja, venter spændt på om du ser noget har forskubbet sig eller noten er gået, når du får magnetsvinghjulet af.
VH Palle Hansen

Kommentar
Fra : chrlyck


Dato : 15-08-07 20:11

Fik endelig skilt det ad... Noten er intakt men der er en del rust derinde.

http://s200.photobucket.com/albums/aa58/chrlyck/Knallert/Magnetsvinghjul/?action=view¤t=Magnetsvinghskilt3.jpg

http://s200.photobucket.com/albums/aa58/chrlyck/Knallert/Magnetsvinghjul/?action=view¤t=Magnetsvinghskilt1.jpg

Jeg har renset det hele og det ser pænt ud. Desværre sad magnetsvinghjulet så godt fast så det faktisk har "most" gevindet på akslen så jeg kan ikke få møtrikken på igen. Har prøvet en del forskellige ting - nedstryger, sandpapir, fil... Ender nok med jeg må finde mig en vinkelsliber og få det gjort ordentligt. Indtil da hænger jeg lidt i uvished. Finder en at låne i weekenden.

Jeg havde godt nok troet at noten ville være knækket, men jeg forestiller mig at rusten har været med til at gøre at selvom magnetsvinghjulet kører fint rundt bliver der ikke lavet nok strøm til tændrøret, så det kommer med en halv gnist engang imellem eller slet ingen. Jeg kan dog slet ikke få det til at hænge sammen med om knallerten står på sin fod eller ej.

Kommentar
Fra : chrlyck


Dato : 15-08-07 20:13

Altså spidsen at akslen og kun spidsen af gevindet der er i stykker...

http://s200.photobucket.com/albums/aa58/chrlyck/Knallert/Magnetsvinghjul/?action=view¤t=Magnetsvinghskilt6.jpg

Men jeg har en opgave

Kommentar
Fra : pallebhansen


Dato : 15-08-07 21:27

Ja, den ende er da mast noget, du skulle have sprøjtet WD40 eller pronto, eller rustløsner ind ved siden af akselen, og ladet den stå og trække.
Nu kan du file det yderste af gevindet med en fladfil, fil 45 grader, ikke fil lige ind, men parallel med gevindet. Men bedst er det hvis en anden drejer motoren rundt samtidig.
Så retter du de yderste gevind op med en lille jernsav.
Smør gevindet og skru møtrikken på med håndkraft, og spænd ikke med værktøj, hvis møtrikken ikke sidder helt lige.
VH Palle Hansen
NB: Når alt er rent, kan du sprøjte spoler, aksel mm, med WD40 eller pronto.

Kommentar
Fra : chrlyck


Dato : 19-08-07 20:15

Hej igen

Filen kunne heller ikke gøre det - det er nogle meget hårde præcise gevind... Jeg fik ordnet det med en gevindskærer så det hele er samlet nu og den kører som en drøm

Det var altså rustdannelse i magnetsvinghjulet og på lamellerne på spolerne på statoren der var skyld i problemet.

Tusind tak for hjælpen - du må heller skrive et svar så du kan få points...

Kommentar
Fra : pallebhansen


Dato : 19-08-07 20:48

Godt det blev løst, den var lidt trixi, men nu kender du din maskine.
Man behøver jo ikke skrive svar nederst for at få point, det giver man deroppe, hvor svaret var:
13-08-07 19:35 (Jeps, og når du er inde ved statoren, så må der ikke være rust indvendig på svinghjulet, og udvendig på lamellerne på spolerne, så skal det slibes af med sandpapir, og evnt. tørres over med olie bagefter.)
VH Palle Hansen

Godkendelse af svar
Fra : chrlyck


Dato : 21-08-07 19:22

Aha... Er vist lidt for vant til den anden måde det kører på i andre forums - Har ikke engang set knappen... :)

Virkelig gode svar fra dig, med masser af gode tips imellem - meget imponerende!

Kommentar
Fra : pallebhansen


Dato : 21-08-07 22:09



Kommentar
Fra : chrlyck


Dato : 01-07-08 22:09

Hej igen

Vil lige tilføje afslutningen på føljetonen. Efter ovenstående løsning kørte knallerten to ture á 5 km hvorefter nøjagtig samme problem ramte den. Så gad jeg simpelthen ikke mere.

Jeg stillede den ud til en kammerat der er mekaniker og sagde han skulle kigge på den hvis han gad.

Han ringede få dage efter og fortalte at problemet muligvis var manglende forbindelse til stel. Han lavede derfor bare en ekstra ledning fra batteriet og på et sted. Det løste det midlertidigt (en uges tid med 2x3km kørsel hver dag så var den gal igen.

Han har nu skiftet en dims der sidder ved udtaget fra tanken, kan ikke huske hvad den hedder. Der går to ledninger fra denne og til karburatoren, jeg tænker en frem og en tilbage :) Da denne blev skiftet blev den nærmest som ny og har efterhånden kørt i nogle måneder.

Håber der er andre der kan bruge disse informationer, jeg har lagt mærke til der er adskillige der har kigget her så det er synd ikke at få det sidste med. Igen fremhæver jeg gerne de mange gode tips fra pallebhansen.

God fornøjelse til dem der evt. er igang med lignende problemstilling - løsningen er derude :)

Kommentar
Fra : pallebhansen


Dato : 01-07-08 22:28


Ja det må så være den automatiske benzinhane, som der var fejl ved, der går 2 slanger op til den fra karburatoren, den ene leverer benzin og den anden åbner hanen når der kommer vaccum fra motoren.:
http://www.thansen.dk/product.asp?c=1903044297&n=1709640424&pn=1709643917
VH Palle Hansen

Du har følgende muligheder
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177558
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408929
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste