---

Hej Allesammen,

Jeg har netop igår fået kastereret min hund, Elvis.

Årsagen var, at han var noget af det nærmeste man kan komme damp indenfor hunde, og vores træner anbefalede at få cuttet de ædlere dele. Det skal således også siges, at min kone og jeg venter barn til januar - så alt dette kombineret med anbefalingen fra træner og dyrlæge, har ført til at Elvis er blevet nogle gram lettere. Han er lidt stor - vejer omkring 44 kg, og er lige blevet 10 mdr. Jeg ved at det er tidligt at få ham kastereret, men igen var vi lidt i vildelse omkring hvad der skulle til for at få ændret hans adfærd. Han er danmarks sødeste hund - 70% af tiden. De sidste 30 er han et mareridt. Vi håber det er alderen - men har i snart 7 måneder givet alderen skylden for hans meget livlige "jeg" .-) Vi træner med ham, går tur med ham, har en stor have hvor han kan løbe og udforske en del - så jeg tror ikke det er manglende aktivering. Min gamle far, har påpeget at han tror det kan være for meget opmærksomhed vi giver hunden...?

Kender i til disse problemer? Hvad faen skal man gøre, og hvordan giver vi ham mindre opmærksomhed? Hvorledes tror i han vil håndtere en lille baby? (det skal siges han ikke er aggressiv på nogen punkter (med undtagelse af kødbensituationer). Han er meget glad og kærlig. Elsker at blive kælet for - men hans størrelse er meget overvældnede for børn - og han vælter dem ind i mellem ubevidst hvilket gør at børnene bliver bange for ham)

Håber i kan hjælpe med et par gode råd.

---

Synes det lyder som en fin idé at få ham snittet, men jeg tror også at i kunne kigge på hvad slags foder han får, da jeg selv har oplevet at nogle hunde kan blive helt "hyper" af et bestemt mærke.
Jeg ville nu også lige få kigget på Elvis kødben-problem, da det kan gå grueligt galt når i får et lille barn i huset. Men kusine fik flænset sin kind af sin schæfer som 7 årig pga. et tyggeben. Så det kan være farligt hvis den ikke bliver sat på plads med den slags med det samme...
Ellers vil jeg ønske jer held og lykke med Elvis og et stort tillykke med den forestående familieforøgelse

---

Fint nok at få ham cuttet.

En lab er genetisk kodet til at samarbejde med sit menneske om at gå på jagt. I den situation SKAL hunden være utrættelig og energisk.

Både labber og rotweilere er i toppen med hensyn til aktivitetsniveau. Så du er næppe ved at "overtræne" ham.. -desværre...

Det er nok snarere måden du træner på, der kan være forkert.
Hvad laver I? Hvor langt er I nået med almindelig lydighed? Hvor går I til træning?

Den hurtigtste måde at køre en hund træt er ved at lave forskellige slags snudeopgaver.
1) Maden skal selvfølgelig drysses ud i højt græs. IKKE bare serveres i en skål.
2) Lær ham at gå spor: Du dækker ham eller binder ham et bestemt sted. Og så laver du et spor uden ham. Undervejs og for enden af sporet lægger du godbidder. Så henter du ham, viser ham sporet og lader ham gå turen i snor mens han skal finde godbidderne. MASSER af ros når han finder noget.
3) Du "taber" ting når I går tur. Når I har gået lidt videre, så beder du ham finde din "ting" til dig.
MASSER af ros og godbidder, når det lykkes. En rigtig nyttig øvelse, hvis man har tabt noget for alvor.

Og der er mange flere øvelser. Alle er med til at gøre en klog og aktiv jagthund mere tilfreds og træt.
Husk endelig masser af ros og aldrig skældud eller anden straf under træning.

En glad og tilfreds hund er en hund, der har en glad og tilfreds ejer. Så du skal hjælpe ham til at blive så dygtig, så han kan mærke, at DU er stolt af ham.

Og som cjaab skriver, så MÅ der bare ikke være noget "kødbenproblem"!!! Det SKAL I have løst!!

---

Hej.

Vores hund var også i lømmelalderen, da vi fik vores første søn. Vores hundetræner foreslog, at vi gjorde følgende for at forberede hunden:

Da jeg havde født fik babyen en lille kyse om hovedet, som jo får en duft af nyfødt. Min mand tog så kysen med hjem til hunden og viste ham den. I løbet af de par dage jeg lå på sygehuset gentog vi dette.
Da vi så kom hjem med barnet og viste hunden babyen var han fortrolig med duften, og han gearede hurtigt ned. Som om han forstod, at babyen var kommet for at blive.

Håber det kan bruges.

Venlig hilsen karenD

---

hej alle sammen.

1000 tak for alle de gode svar! Ja - ved at vi skal havegjort noget ved kødbenet (altså de rigtig blodige okseben). Han knurre og får meget ejerfornemmelser for benet - jeg er begyndt at smide et glas vand på ham når han knurre - så bakker han tilbage, og jeg kan tage benet. Jeg er dog meget i tvivl om hvorledes jeg bør gribe dette an? Det hjælper vel heller ikke han får printet ind i hovedet, at når han ser mig mister han benet? Så bliver han vel endnu mere beskyttende?

Vi træner ham en gang om ugen i køge rottweiler klub. De uger hvor vi har måtte springe denne træning over - har vi selv trænet ekstra meget. Mht. lydighed, kan han alle ting - plads, sit, dæk, bliv, hent, fri, osv.osv.. problemet er at han ofte opfatter kommandoerne som et tilbud, som han kan vælge at sige nej til og gå viddere Han får godbidder og ros hver eneste gang han gør noget godt....men måske han blot tester os lige p.t.(?)

Fra han var 8 uger, er han blevet fodret på græsplænen. Ganske enkelt ved at kaste maden ud over små 600m2 Det har ligeledes gjort at han er ret god til at gå spor efterhånden.
Dog er vi holdt lidt op med det - netop for at begynde at træne væk fra "kødben knurren syndromet". Det vi gør lige p.t., er at fodre ham fra en skål, som vi skiftes til at holde. Det gør, at vi kan trække skålen væk når vi vil - uden han knurrer....

Jeg er lidt i vildrede omkring det med kødbenet osv. hvorledes vi får ham afvænnet med det. Alternativt må vi jo bare lade være med at give ham de ben?

Håber i kan hjælpe .-)

mvh
mikkel

---

Tak for svaret cjaab.

Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.