Jeg mener ikke at have set en bærebar, hvor det er muligt at ændre signal styrken.
Så der er så kun sender/modtager forholdet at holde sig til.
En fornuftig placering af henholdsvis router og den bærebare er betingelsen for at have et godt signalforhold.
Jeg har selv valgt at sætte en ekstra antenne på min router, så antennen kan flyttes til en god position.
Visse typer af bærebares netkort har også mulighed for at montere en antenne. Men de er få og findes kun som PCMCIA kort.
Lige som i gamle dage, hvor en antenne til TV skylle være rettet ind mod stationen for at opnå et godt signal, så skal routerens antenne også være placeret bedst muligt. - Her er det at ekstra antennen kommer ind i billedet.
Du kan så vælge en rundstrålet antenne med et GAIN på mellem 5 og 8 dB, eller hvis den bærebare befinder sig i samme position hele tiden; at benytte en bidirectional antenne, som sender og modtager i to konsentrerede retninger og giver en mærkbar signal forbedring inden for udstrålingsområdet.
En anden løsning vil være, at sætte en repeater op i den anden ende af huset, hvormed dækningsområdet udvides.
Antenneforholdet skal være i orden, hvis der skal komme noget godt ud af det. Antennen er 90% af en god forbindelse.