Oh hjælp mig madonna du hellige mø
og kan du det ikke så hjælp mig at dø
hans blik var som solen der stråler ved høst
hans ord var en nyn om kærligheds lyst
Han kom til min dør så ung og så rank
han gav mig den sølvpil så måneskinsblank
han plukked' af de blomster som ved havegærdet står
dem satte han i mit vindue, dem fletted' han i mit hår
men i søndags ved vigen i fuldmånens glans
jeg så ham med en anden og de gik til dans
og ham der aldrig deltog i unge pigers le¨g
og ham der aldrig dansed' med andre end mig
da greb jeg den sølvpil med forunderlig lyst
for at støde den jeg ville i hans troløse bryst
nu ligger den sølvpil i dybeste brønd
og dybt i mit hjerte det sukker i løn
oh hjælp mig madonna med de himmelske blikke
jeg ville ham dræbe men kunne det ikke
så hjælp mig madonna blot en eneste gang
så ved jeg nok to der vil mødes i sang