/ Forside/ Interesser / Fritid / Madlavning / Spørgsmål
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Madlavning
#NavnPoint
Nordsted1 13396
frieda 10657
smuller54 10429
vagnr 9687
pifo 9117
piaskov 8417
ans 7901
mcloud 7316
HelleBirg.. 6846
10  dova 6027
Lagkage med marcipanlåg
Fra : ChristinaE
Vist : 21958 gange
95 point
Dato : 01-08-07 09:12

Jeg har fået anskaffet mig et odence marcipan låg til en lagkage. Nogle gode forslag hvordan lagkagen kan "bygges" op således det feks ikke bliver med alm. kedelige lagkagebunde/kagecream ect..



 
 
Kommentar
Fra : rosekamp


Dato : 01-08-07 09:31

Prøv at tage et kig på: http://ncd.ipbhost.com/index.php?s=a4162f5a5c5765442a7be650c36dbbc1&act=module&module=gallery Nordic Cake Dekor, som er et forum med galleri og hvor du finder de mest pragtfulde kager. Den sidste kage jeg lavede var en sørøverlagkage med chokoladebunde og romcreme (eller rettere rom-essens creme) den gik rent hjem. Se den hér: http://img168.imageshack.us/my.php?image=frederik5aar2607072cp9.jpg



Kommentar
Fra : Ysseven


Dato : 01-08-07 09:34

Hvis det er med "købe-bunde", så vælg dem, der er i pakker med pap-kant = dem med de jævne bunde.

Så gør du dit diverse fyld klar (frugter m.v.). Og så laver du kagecreme (og evt. flødeskum).

Frem med rammen af en springform, læg bund 1 i og væd den evt. med portvin eller saft fra syltede frugter.

Så kommer den friskpiskede kagecreme (med eller uden flødeskum - smagssag!) og frugt/fyld. Gentag lag for lag.

Men jeg ville nok undvære flødeskum, for at være sikker på, at kagen kan bære et marcipanlåg.

Pointen med den friskpiskede kagecreme er, at du ikke ødelægger luftigheden, og dermed bevarer højden i lagkagen.

Pointen med springformen er, at du kan smøre kagecreme helt ud til kanten i et jævnt lag. Og når den så er stivnet færdig og du igen fjerner springformen (½ time), har kagen sin fine jævne facon.

Velbekomme!



Kommentar
Fra : ChristinaE


Dato : 01-08-07 09:39

Hold da helt op hvor ser den fin ud

Skal man være registreret for at kunne se opskrifter ?

Accepteret svar
Fra : rosekamp

Modtaget 105 point
Dato : 01-08-07 09:44

Jeg lavede denne bryllupskage til vores bryllup (lavede også en med jordbærcreme og en med after eight creme, men med samme fremgangsmåde) bundene køber jeg hos min bager - 20 kr. for 3 stk. Kagerne overtrak jeg med marcipanlåg, som dem du har og bagefter hvid fondant ovenpå. For filan, hvor smagte det godt og det var rimelig nemt at lave (tager dog lidt tid). Man kan lave dem i god tid og stille dem i fryseren, hvorefter de bare skal tø op i køleskab i 24 timer indeni en papkasse (for at overtrækket ikke sveder).

Bryllupskage med hindbærmousse og tobleronecreme

Denne opskrift med tidsplan og vejledning er bedre kendt under navnet Bettys Bryllupskage. Den er nem at gå til, selv for nybegyndere og så er smagssammensætningen et sikkert hit til enhver fest. (opskriften er til en enkelt bryllupskage svarer ca. til 20 personer)

3 lagkagebunde. 1 chokolade, 2 hvid. 32 cm. i diameter


Hindbærmousse
170 g. dybfrosne hindbær
0,7 spsk. Sukker
Kornene fra 1/3 vanillestang
1,33 dl. yoghurt naturel
0,33-0,5 l. piskefløde

Fremgangsmåde:

Bærrene optøs og moses ud med sukker og vanille. Hvis du vil være helt sikker på, at hindbærrene er fri for bakterier anbefales det, at du blancherer dem kort i kogende vand. Yoghurten vendes i hindbærrene og til sidst vendes det hele med den stiftpiskede fløde. Fløden skal piskes HELT STIFT, lige før det bliver til smør…. Hvis fløden ikke piskes stift nok, vil moussen blive for lind. Sker det, piskes da noget mere fløde helt stift og vend det i. Moussen skal have en konsistens som det ”guf” man putter på gammeldags isvafler.

Stil moussen koldt 1 times tid. Vær opmærksom på, at moussen først stivner rigtigt, når kagen er lagt sammen og har stået flere timer i køleskabet!
Tip! Hindbærrene kan erstattes med brombær, solbær el. lign. Evt. jordbær, men de er mere ”våde” end hindbær, så de skal ”drænes” godt for vand og så skal der bruges mere pisket fløde.
OBS! Moussen kan fryses, og tøs’ op ved stuetemp. Piskes med lidt mere flødeskum (ca. en halv liter piskefløde eller mere – Det er en vurderingssag).
Tobleronecreme
200 - 270 g. Toblerone
0,33 l. piskefløde
Der kan puttes mere piskefløde i efter behag.
Fremgangsmåde:
Smelt Tobleronen over vandbad eller i micro-ovnen. Pisk piskefløden stiv. Når Tobleronen er kølet ned, vendes den forsigtigt med flødeskummet. Der kan bruges mere eller mindre piskefløde, alt efter hvordan man ønsker cremen.

Tip! Tobleronen kan evt. erstattes med hvid chokolade, mørk eller lys chokolade. Alt efter smag, kan der eksperimenteres med mintchokolade eller chokolade med ”knas”. Det smager også lækkert, at supplere tobleronen med 500 g nougat.

OBS! Moussen kan fryses, og tøs’ op ved stuetemp. Piskes evt. med lidt mere flødeskum.


Kommentar
Fra : rosekamp


Dato : 01-08-07 09:48

ChristinaE, det mener jeg ikke man skal (men kan dog ikke huske det, jeg er altid selv logget ind). Prøv at gå ind hér: http://ncd.ipbhost.com/index.php?s=a4162f5a5c5765442a7be650c36dbbc1& det er selv forummet, hvor du kan se mange dejlige billeder og finde opskrifter. Tilbehør har jeg købt på hhv. http://kagebutikken.dk/ og http://www.kagekompagniet.dk/ (pastafarver f.eks. til at farve marcipanen med - det frugtfarve man kan købe i butikkerne er ikke meget værd).

Kommentar
Fra : ChristinaE


Dato : 02-08-07 12:37

rosekamp::

Er både hinbær og toblerone fyld til 1 lagkage altså 3 bunde ? og Så hvilken nederst og øverst ?

Kommentar
Fra : ChristinaE


Dato : 02-08-07 12:52

Jeg kan godt lave den dagen før og lade den stå i køleskabet ikke ? Den lyder bare fantastisk den lagkage

Kommentar
Fra : rosekamp


Dato : 02-08-07 13:57

Ja det er til 1 lagkage, (negle dækker kagen med smørcreme inden den overtrækkes, men det synes jeg er for vammelt, men hver sin smag) jeg kan se noget af teksten er faldet ud - nemlig fremgangsmåden, den får du lige hér:

Fremgangsmåde-morgen: Læg chokoladebunden i ”udstikker-ringen” på ”platformen/kagefadet”. Ovenpå chokoladebunden lægges et tykt lag hindbærmousse, og derefter lægges en alm. bund. Herpå lægges et lag Tobleronecreme og til sidst lægges den sidste bund på. Kagen overdækkes og stilles koldt, gerne i køleskabet. Det er vigtigt at den står koldt, så moussen kan stivne.
Aften: Fjern ”udstikker-ringene”. Kagen dækkes evt. med et lag smørcreme, så farverne på kagen dækkes. Derefter dækkes kagen med marcipan og fondant. Stil ikke fondant i køleskabet.

Hvis du ikke har udstikkerringe, så kan du lave en hjemmelavet version med pap og sølvpapir/bagepapir. Dette gøres således:
Når kagen skal lægges sammen, lægger du den nederste bund på "platformen/kagefadet"og så laver du 1 lang (den skal være så lange, at den kan nå hele vejen rundt om bunden, og den skal vel være ca. 17 cm brede) stykker pap, som du folder sølvpapir eller bagepapir om, så pappet ikke ligger direkte op imod kagen. Så sætter du chokoladebunden på "platformen/kagefadet", og så folder du pappet rundt om bunden, så pappet står op fra bunden som et "rør", og så klistrer du enderne sammen med klisterbånd. Husk at bunden skal være helt "omsluttet" af pappet, men der må hellere være en lille "revne" mellem pap og bund end at pappet bøjer bunden. Så begynder du ellers at fylde hindbærmousse ned i røret, derefter en bund o.s.v. Til sidste presser du let på den øverste bund, så kagen bliver så lige som muligt.

For god ordens skyld får du lige en opskrift på smørcreme - husk at dividere med 3, hvis du kun laver én kage:
Den nemme smørcreme
(Portionen er til en kage i 3 etager)
625 g sukker
2½ dl vand
1250 g usaltet, blødt smør
Evt. lidt smagsstof
Kog sukker og vand til en lage, og afkøl denne til stuetemperatur.
Pisk smøret luftigt og tilsæt lagen lidt efter lidt.
Tilsæt evt. smag (Citronsaft/skal, appelsin, essens eller lign.)
OBS! Smørcremen kan fryses, og tøs’ op ved stuetemp. Smørcremen er kun nødvendig, hvis kagen udelukkende dækkes med marcipan (hvis fyldet kommer i kontakt med marcipanen, kan man risikere at fyldet får overtrækket til at ”bule” ud!) Dækkes kagen først med et tyndt lag marcipan og herpå et tyndt lag sugarpaste, er smørcremen ikke nødvendig. Denne kombination er anbefalelsesværdig, og jeg bruger den selv.


Jeg vil tro den helst ikke skal opbevares mere end 1½ døgn da der er fløde i.



Kommentar
Fra : ChristinaE


Dato : 02-08-07 14:08

Verdensklasse

Godkendelse af svar
Fra : ChristinaE


Dato : 02-08-07 14:08

Tak for svaret rosekamp.

Kommentar
Fra : ChristinaE


Dato : 02-08-07 14:26

ahhh forresten, lige et sidespørgsmål, Hvad er Fondant ?og hvordan laver jeg det ?

Kommentar
Fra : rosekamp


Dato : 02-08-07 14:48

Velbekomme, godt du kunne bruge det. Og du kan bare glæde dig, den smager super.

Jeg ved ikke, hvordan man laver det selv. Det går også under navnet "sugarpaste" og kan vist købes i Panduro. ellers kan du købe det på de netbutikker jeg linkede til. Prøv at søg i forummet på "sugarpaste" eller "fondant" så finder du nok en opskrift.

Du har følgende muligheder
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177558
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408921
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste