|
| Mere beskæftigelsesterapi Fra : præceptor | Vist : 1474 gange 100 point Dato : 30-06-07 23:31 |
|
Lidt mere beskæftigelsesrterapi på regnfulde sommerdage:
Den 10 Januar 1790 blev Jacob Jacobsen Dampe født i Trinitatis Sogn, som søn af skrædderen Jacob Frantzen Dampe og Anne Christensdatter Lund.
Den 5 marts 1811 blev Hr. Jacob Dampe, Constitueret Adjunk ved Slagelse Latinske Skole og Jfr. Dorthea Kirstine Boje viet i Garnison Sogn ved en huscopulation.
Parret fik derefter flg. 4 børn:
1. d. 5 januar 1912 Ane Cathrine Bolette Dampe, født på Den Kgl. Fødselsstiftelse i København.
19 nov. 1834 blev Ane Cathrine Bolette Dampe gift med Andreas Valentin Adrian.
2. I 1813 Hansine Elisabeth Dorthea Dampe, som i folketællinger angives at være født i København, selvom hendes far på dette tidspunkt var ansat ved latinskolen i Slagelse.
Hansine Elisabeth Dorthea Dampe blev gift med Jacob Christian Nørregaard
3. d. 1 Dec. 1816 blev Karl Kristian Henrik Dampe født i Trinitatis Sogn, men dåben 8 jan. 1817 fandt sted i Vor Frue Kirke i København.
Karl Kristian Henrik Dampe blev gift med Anne Nielsmine Hørup.
De fik børnene:
Karen Olivia Dampe f. 8 juni 1843
Anna Vilhelmine Dampe f. 7 december 1844
Caroline Anine Dampe f. 17 juli 1846
Carl Andreas Orla Dampe f. 17 juli 1847
Niels Christian Ludvig Dampe f. 10 juni 1849
Thorbine Nielsine Dampe f. 11 maj 1851
4. I 1818 blev Ida Birgitte Jacobine Dampe født i København.
1 aug. 1846 blev Ida Birgitte Jacobine Dampe gift i Helligaands Sogn med Jacob Christian Adrian
Den 22 december 1868 døde Jacob Jacobsen Dampe som 77 årig i Holmens Sogn af såkaldt Blære og Hjernesygdom.
Beskæftigelsen består i at lokalisere de præcise opslag på AO for fødsel og dåb af hhv.
1813 Hansine Elisabeth Dorthea Dampe og
1818 Ida Birgitte Jacobine Dampe.
Hvis der ikke ligefremt er tale om borgerlige bryllupper, kan yderligere beskæftigelsesterapi bestå i at lokalisere de præcise opslag på AO for de 2 brylluper:
Karl Kristian Henrik Dampe og Anne Nielsmine Hørup,
Hansine Elisabeth Dorthea Dampe og Jacob Christian Nørregaard.
Andre Dampe opslag på FS og i FT er uinteressante.
| |
|
Kirkebøgerne er jo ikke de letteste til en første hurtig søgning...
Så jeg vil, trods advarsler, lige bekræfte den eneste Dampe jeg finder i mit uddrag af FS:
"
DAMPE, Niels Christian Ludvig Birth Date: 10 Jun 1849
Christening Date: 13 Jul 1849 Kobenhavn, Denmark
Father: Carl DAMPE
Mother: Ane Nielsine HORUP
"
Bemærk både år og dato stemmer jo...
Carl er med C, Hørup er naturligvis med Angel-Saksisk O.
Hvis vi slet ikke vidste noget om den pågældende familie, er det så ikke et muligt sted at begynde?
Når ingen andrer svarer, kan jeg jo godt drille vor førende kirkebogs ekspert lidt, Svend
Har du/I iøvrigt set mit spørgsmål under kandu/kandu om at parkere kirkebogs sider på nettet??
(strider måske mod ArkivalierOnline bestemmelser, men sikke rationaliseringer vi kunne opnå...)
| |
| Kommentar Fra : præceptor |
Dato : 03-07-07 21:11 |
|
svendgiversen: Citat Carl er med C, Hørup er naturligvis med Angel-Saksisk O. |
Det med navnes stavning afhænger på den tid af den person som skrev. Mange personer ved iøvrigt ikke selv, om nu deres navn egentlig staves med f.eks. V eller W, og hvor de måske hele livet selv har skrevet det med W, mens der i selve dåbsindførslen - som angiveligt er det jurididk gyldige - måske er brugt et V.
For Karl Kristian Henrik Dampes vedkommende ses det hyppigst efter tidens skik at være stavet med C, mens det imidlertid ved dåbsindførslen er stavet præcis som jeg har gjort: Karl Kristian Henrik Dampe.
For konens vedkommende er hun tillagt mange forskellige navne, bl.a. Ane/Anne og Nielsine/Nielsmine/Nellemann ... og af disse variationer er ihvertfald Nellemann helt ud i skoven.
svendgiversen: Citat Så jeg vil, trods advarsler, lige bekræfte den eneste Dampe jeg finder i mit uddrag af FS |
Jeg kan give en skriftlig garanti for, at hvad der måtte være at finde om disse personer på FS og KIP FT, allerede for længst er fundet og for længst er kendt.
svendgiversen: Citat Hvis vi slet ikke vidste noget om den pågældende familie, er det så ikke et muligt sted at begynde? |
Nej, for disse børn er sekundære, og er kun medtaget her, for at vise at de allerede i forvejen er kendte og er fundne - både på FS og KIP FT samt på AO.
svendgiversen: Citat Har du/I iøvrigt set mit spørgsmål under kandu/kandu om at parkere kirkebogs sider på nettet??
(strider måske mod ArkivalierOnline bestemmelser, men sikke rationaliseringer vi kunne opnå...) |
Nej, jeg har ikke set det pgl. indlæg, men det at parkere kirkebogssider på nettet, er jo netop hvad AO i forvejen gør.
Men, med et fildelingssystem som f.eks. BitTorrent kunne belastningen på AO blive nedsat og fordelt på nogle flere, ligesom vi ville kunne få fat i en del oplagrede sider selvom AO måske er off line eller har tekbniske problemer. Men, det er AO slet ikke interesseret i, fordi de på den måde mister kontrol og f.eks heller ikke kan indføre brugerbetaling hvis de skulle få den ide.
| |
| Kommentar Fra : præceptor |
Dato : 03-07-07 21:36 |
|
Vedr. bryllupper kan det måske nævnes, at Kongen i 1661 indførte en afgift på vielser. Brudgommen skulle dermed betale en kopulationsafgift, som afhang af hans sociale status. Med tiden blev visse befolkningsgrupper fritaget for at skulle betale. Det gjaldt f.eks. for soldater, studenter, håndværkssvende, tjenestefolk og degne.
I 1688 fik byen København del i pengene og i 1792 blev afgiften ophævet i resten af Danmark, men ikke i København, hvor afgiften først forsvandt i 18868.
For at undgå afgiften lod mange københavnere sig vie udenfor København.
Og jeg kan røbe, at jeg ved en hurtig gennemgang af Københavns Kopulationslister i perioden 1836-1843 ikke fandt Karl Kristian Henrik Dampe på listen.
| |
|
Bare fra mit sidste indlæg:
"
Simested, Rinds, Viborg 1870-1891 opslag 85
Du snyderdig selv ved ikke at selv at slå det op og læse det selv.
Skals, Rinds, Viborg 1860-1869 opslag 15
Skals Rinds Viborg Skals 1870 1887
Niels Andersen konfir... 1880 opslag 106 nr. 3
Skals Rinds Viborg Skals 1870 1887
Mette Marie Sørensen konf ... 1877
opslag 122 nr.2
nederst.
du må selv tyde resten
"
Tænk hvilken tid der kunne være sparet,
hvis uddrag af de pågældende håndskrevne kirkebogs sider
var blevet parkeret et let tilgængeligt sted på nettet,
med enkelt link klik adgang for alle interesserede...
Og så er det i mit tilfælde med Simested præsten jo tale om nogenlunde let læselige notater.
I andre tilfælde, hvor detailler i skrifter overvejes, ville den samme grafiske gengivelse for alle
interesserede skriftkloge, med mulighed for at fremhæve særlige snirkler og overskrivninger,
være af endnu større værdi...
Jeg har skiftet hard disk, og I skulle bare vide hvor længe det varede,
før jeg fandt adgang, password og frem til de pågældende sider,
som mindst to personer, og sikkert mange flere, allerede havde på skærmen... Svend
| |
|
Undskyld præceptor at jeg sådan har misbrugt dit Dampe slægtsforsknings spørgsmål.
Kun fordi ingen svarede brugte jeg det til et par debat indlæg...
Måske er jeg for præget af mange års forsøg på rationaliseringer i industrien;
det er jo kun en hobby og hvis der er 20 kirkelige handlinger på en kirkebogs side,
så kan man jo bladre forbi de 19, i stedet for at kopiere/parkere det ene interessante...
I sjældne tilfælde så jeg dog gerne at du og andre skriftkloge forklarede
(grafisk, i dag uden for kandu)
hvorfor den pågældende præst skrev sådan med den betydning...
Hilsen igen Svend
| |
| Kommentar Fra : præceptor |
Dato : 04-07-07 01:01 |
|
Det er okay med mig, at afvige lidt fra emnet her, fordi de Dampe opslag ikke er noget af mit, og heller ikke er noget jeg har brug for. Pointen var blot at give jer nogle udfordringer til de regntunge sommerdage.
Samtidig kan jeg benytte lejligheden til at gå lidt i rette med mig selv, for lidt højere oppe skrev jeg nok så kækt: For at undgå afgiften lod mange københavnere sig vie udenfor København.
Jeg burde jo have skrevet: For at undgå afgiften lod mange københavnere sigangiveligt vie udenfor København.
Der er jo nemlig tale om et postulat fra anden side, at mange københavnere skulle have ladet sig vie udenfor København, for - bortset fra Frederiksberg - har jeg rent ud sagt ikke set mange københavnere i kirkebøgerne, når jeg har haft tjekket udenfor Købehavn.
svendgiversen: Citat Tænk hvilken tid der kunne være sparet,
hvis uddrag af de pågældende håndskrevne kirkebogs sider
var blevet parkeret et let tilgængeligt sted på nettet,
med enkelt link klik adgang for alle interesserede... |
Nej, de argumenter holder ikke. For at dele det håndskrevne op på den måde du vil have det, skal der indblandes mennesker, der først skal sidde og tyde det og manuelt bearbejde det for at få det omdannet til den form du ønsker. Og her taler vi om, at der istedet for få sekunders automatiseret og maskinel scanning skal bruges højtlønnede eksperter, som skal arbejde manuelt med hver lille stump i time eller dagevis, og hvoraf rigtig mange af disse dyre stumper aldrig vil blive brugt af nogen som helst.
Hvis en industrivirksomhed blev drevet efter sådanne principper, skulle ejerne have rigtig mange penge med hjemmefra.
Der til kommer at vanskelige tydninger først rigtig lykkes efter lidt botanisering rundt om på siden og måske også de nærmeste sider.
svendgiversen: Citat Jeg har skiftet hard disk, og I skulle bare vide hvor længe det varede,
før jeg fandt adgang, password og frem til de pågældende sider,
som mindst to personer, og sikkert mange flere, allerede havde på skærmen... |
Ja, men det der med adgangskontrol og password er jo fordi de vil have kontrol med tingene og vil kunne lukke denne og hin bruger ude.
Du har imidlertid ikke skulle finde frem til data i egentlig forstand. Du har fået en præcis reference og har kunne navigere dig frem til den uden at skulle søge efter noget som helst.
Jeg tror også du overvurderer interessen. Der er næppe været andre der har haft det på skærmen end den der gav dig oplysningerne.
For mit vedkommende består motiveringen i at hjælpe andre, og hvis der allerede er nogen som hjælper, eller nogen kommer til, så hjælper det jo ikke nogen at indtil flere laver det samme arbejde. Så, højst sandsynligt er der kun een udover dig som har haft det på skærmen.
svendgiversen: Citat I sjældne tilfælde så jeg dog gerne at du og andre skriftkloge forklarede
(grafisk, i dag uden for kandu)
hvorfor den pågældende præst skrev sådan med den betydning... |
Det gør vi jo rask væk, når der er behov for det, eller når det ligger os særligt på hjerte. Men, bortset fra f.eks farvelægning af skriften for at vise hvad der hører til hvad, så er det vel ind imellem lidt ligesom arkæologerne der graver i jorden og finder fortidsminder frem, hvor de så forhandler sig lidt til rette med hinanden om, hvad det fundne kan have været brugt til. Sagen er jo, at det ofte er rene gætterier, som hverken kan bevises eller modbevises.
| |
| Kommentar Fra : præceptor |
Dato : 04-07-07 01:54 |
|
svendgiversen: Citat (grafisk, i dag uden for kandu) |
Hvis du mener det ville være rart hvis vi kunne inkludere billeder i indlæg, så er jeg enig med dig i det. Men, sådan en mulighed vil nok kunne misbruges.
| |
|
>det ville være rart hvis vi kunne inkludere billeder i indlæg...
Netop og da det ikke kan ske i det nuværende kandu er forslaget,
via link til en dertil indrettet net parkering...
(som angivet i mit spørgsmål under kandu kandu)
Og det er ikke dyre eksperter, men spørgeren selv, der kan indlægger uddrag her,
som han/hun ikke kan læse.
Jeg vil i weekenden forsøge at komme med et eksempel...
Lignelser har jo eksisteret og forbedret forståelsen i flere tusinde år, Svend
| |
| Kommentar Fra : præceptor |
Dato : 04-07-07 21:00 |
|
svendgiversen: Citat Netop og da det ikke kan ske i det nuværende kandu er forslaget,
via link til en dertil indrettet net parkering...
(som angivet i mit spørgsmål under kandu kandu) |
Men bortset fra udtrykket "net parkering", så har vi jo brugt at gøre det så længe internettet har eksisteret.
For nogen er det imidlertid uoverskueligt teknisk at skulle lægge noget op på et site og skulle angive et link til det, og derfor blev tingene straks nemmere med AO, hvor spørgerne nu blot kan nøjes med at opgive Sogn, Herred, Amt - Kirkebog som årstal-årstal og endelig hvilket opslagsnummer det drejer sig om i denne kirkebog.
Og dermed er vi fremme ved noget hvor alle kan deltage. Også der der - i overført betydning - ikke kan lide at få olie på fingrene.
| |
| Kommentar Fra : præceptor |
Dato : 05-07-07 00:06 |
|
svendgiversen: Citat Hvis vi slet ikke vidste noget om den pågældende familie, er det så ikke et muligt sted at begynde? |
Mht. til at finde vielsen mellem Karl Kristian Henrik Dampe og Anne Nielsmine Hørup, kunne være at finde hendes fødsel og dermed hendes fødesogn på FS.
Fra folketællingerne ved vi at hun må være født omkring 1819. Og FS kommer kun op med een eneste mulighed:
Anne Nielsmine Hørup
Døbt 11 JUL 1819 Garnison
Far: Niels Hørup
Mor: Karen Kirstine Jensdr.
Derefter er det blot at slå op på AO Garnison, Sokkelund, København og kirkebogen 1818-1851 - den kirkebog er der to af, den første for mænd, den næste for kvinder, så det drejer sig om nummer 2. Og der igen er det så opslag 20.
Og ganske rigtigt:
Citat 92
Født 20 januar Anna Nielsmine i Kirke 21/11
Forældre: Gard. Niels Thorup
Karen Kirstine Jensdatter |
og der er der da noget galt, for når faderen hedder Niels Thorup, så må datteren da hedde Anna Nielsmine Thorup, og er vel så ikke den vi søger ...
Så, medmindre FS indtasteren ved noget der ikke fremgår af kirkebogsindførslen, så er det ikke den rette person.
| |
| Kommentar Fra : præceptor |
Dato : 05-07-07 02:39 |
|
Det siges at Gud mildner luften for de klippede får,
men hvem klipper den megahøje hæk ned, og sætter den
tiltrængte side på det lille skur, samt sætter det
nye modem i genboens pc, mens man selv sidder her
og pjatter med ingenting på sin egen pc?
| |
| Kommentar Fra : præceptor |
Dato : 07-07-07 00:24 |
|
For nu at vende tilbage til det egentlige emne, kan følgende tilføjes:
Hansine Elisabeth Dorthea Dampe blev gift med Jacob Christian Nørregaard
De fik børnene:
I 1838 Mathilde Hansine Marie Nørregaard, født på Grønland
I 1840 Alvilde Christine Nørregaard
I 1846 Hulda Emilie Nørregaard
I 1848 Thorvald Wilhelm Christian Nørregaard, som angiveligt skulle have
været sin morfars udtrykte billede.
Mathilde er vel interessant, idet forældrenes bryllup så måske kan have fundet sted på Grønland, hvis de da ikke ligefremt blev viet til søs af kaptajnen på et af den grønlandske handels skibe - hvis skibskaptajner da ellers havde sådanne beføjelser på den tid?
En anden interessant detalje er, at Ida Jacobine Birgitte Dampe, den første søndag efter paaske i 1834 blev confirmeret i Garnison Kirke, med forældre henvisning til "Dr. i Castellets Fængsel", men ved folketællingen fra Christiansø i 1834 er siddende i Hoved Vagts Arresten, Jacob Jacobsen Dampe, 45 Aar, Enkemand, Dr. Philosofiæ Statsfange, opført som sidste person.
Vi ved imidlertid, at der i 1831 kom forskellige bestemmelser om indretning af karantænestationer for at forebygge gul feber og kolera, og da der også skulle være karantænestation på Christiansø, blev Dr. Dampe i 1832 flyttet fra sit maximum security fængsel på Christiansø tilbage til kummeren i Kastellet i Købehavn. Men, i denne omgang kom opholdet i Kastellet angiveligt kun til at vare lidt over et år, hvorfor han vel rigtig nok har været tilbage på Christiansø igen i Februar 1834, hvor folketællingen fandt sted.
| |
| Kommentar Fra : præceptor |
Dato : 07-07-07 01:39 |
|
Hastværk er ofte lastværk, og således skulle det ikke være Thorvald Wilhelm Christian Nørregaard, men derimod en søn af Ida Birgitte Jacobine Dampe og Jacob Christian Adrian som skulle være sin morfars udtrykte billede.
| |
|
Jeg lovede at komme med et eksempel på parkering af uddrag fra kirkebøger...
Jeg har valgt et i mit tidligere spørgsmål: AndersenMogensenUægte Madsen
Hvor senta beder mig tyde selv:
”Skals Rinds Viborg Skals 1870 1887
Mette Marie Sørensen konf ... 1877
opslag 122 nr.2
nederst.
du må selv tyde resten
senta
”
For at se den pågældende konfirmation skal jeg
(og alle andre der vil hjælpe med at tyde)...
Åbne: http://www.arkivalieronline.dk/
Login via: Email og password
Selecte; Læs kirkebøger
Vælge Amt Herred og Sogn
Vælge Skals 1870 1887
Så varer det længe...
Og en digital signatur er ikke rigtig, så jeg må køre et ekstra program!
(skal andre også gøre dette? eller hvad er der galt med min opsætning??)
Så kommer kirkebogs siden endelig frem og jeg skal så finde det andet nr 2...
(godt senta skrev nederst).
Heldigvis er min farmors data let at læse
(det er jo normalt ikke tilfældet, når man beder om hjælp til tydning)
Jeg har nu kopieret det pågældende afsnit og forsøger at placere det i peecee.dk
Så skulle andre kunne se det samme uddrag via et enkelt klik til link...
Jeg håber fortsættelse følger...
Det er vel i orden jeg bruger dit regnvejrs beskæftigelses spørgsmål præceptor?
Hilsen Svend
| |
|
Hvem kan se hvor og hvornår min farmor er født?
http://peecee.dk/?id=56655
Kilde: Arkivalier Online Viborg Rinds Skals 1870 1887 opslag 122 nr.2
Det er da kortere, Svend
| |
|
De gengivne uddrag af kirkebogen er dog ikke den rigtige, ideelle løsning.
Jeg gemte jo de to uddrag i word, men peecee kan kun uploade grafik formater,
så som en første midlertidig løsning affotograferede jeg min PC skærm.
Måske kan nogen fortælle hvordan vi kan gemme udklip fra AO i eksempelvis JPG format?
Hilsen og God Søndag, Svend
| |
|
Så lykkedes det:
Hvem kan se hvor og hvornår min farmor er født?
http://peecee.dk/?id=56701
Kilde: Arkivalier Online Viborg Rinds Skals 1870 1887 opslag 122 nr.2
Hilsen igen Svend
| |
| Kommentar Fra : præceptor |
Dato : 13-07-07 23:00 |
|
Jeg synes det er et ærgerligt kaos for de der gerne vil have seriøs hjælp med tydninger. Og jeg kan godt forstå hvis brugere nu flygter skrigende væk fra kandu.dk
| |
|
Da ingen svarede i meget lang tid, stillede jeg selv det samme spørgsmål, se ovenfor:
I begge spørgsmål savner jeg en begrundelse:
For kaos, som her påstået?
Eller det modsatte:
Målrettet forenkling; pointen i mine indlæg??
Hvad er galt ved at spørgeren placerer uddrag, der er vanskelige at læse,
et centralt sted på nettet, hvor andre, der vil hjælpe,
grafisk kan se eksakt det samme håndskrevne...
Hilsen Svend
| |
| Kommentar Fra : præceptor |
Dato : 16-07-07 00:33 |
|
svendgiversen, du argumenterer og modargumenterer en problemstilling som - for mange af os - ikke eksisterer. For, lige siden internettet først blev tilgængelighed i Danmark, har mange af vi andre anbragt snartsagt alt muligt på internettet, hvis det var nødvendigt for at vi kunne opfylde dette eller hint formål.
Nogen kan ikke finde ud af selv at placere ting og sager på internettet, men kan så til gengæld - på Usenet - bruge binærgrupper, hvor de kan blot kan vedhæfte dit og dat til almindelige indlæg.
Med fremkomsten af AO er det så smart, at man slet ikke behøver at placere noget som helst på internettet, men blot kan nøjes med at oplyse nogle enkle referencer, hvorefter enhver der har adgang til AO selv kan slå det op der.
Det pragtfulde ved internettet er, at næsten kun fantasien sætter grænser for hvad man kan gøre. Samt det at vi - på trods af alle overflødige bureaukraters krampagtige forsøg på at komme ind og styre tingene - hver især bare kan fortsætte med at bruge internettet på den måde vi hver især foretrækker at gøre.
Og når du vil opbygge en overflødig bureaukratisk model, så er det da bare gøre det.
Hvis brugerne her vil tilpasse sig dit bureaukrati, så gør de det. Hvis de ikke vil tilpasse sig dit bureaukrati, så så gør de det ikke. Men, hvis det er sådan at brugerne her savner bureaukratisk ævl, så kan de jo lige så godt bruge Usenet, hvor 99% af aktiviteterne netop er renddyrket bureaukratisk ævl.
Hvorom alting er, så er jeg ikke den rette at diskutere sådanne ting med. Jeg mener at langt de fleste sagtens kan bruge internettet som det er, og altså ikke har brug for selvbestaltede bureaukratier. Og på samme måde kan langt de fleste også finde ud af at søge nye græsgange på internettet, når tingenes tilstand tilsiger dette.
| |
|
Hvis mit forslag om en forenkling af proceduren ved tydning i kandu opfattes som
”en overflødig bureaukratisk model” er det helt misforstået og stik modsat hensigten...
Svend
| |
| Kommentar Fra : præceptor |
Dato : 16-07-07 22:47 |
|
Det er ikke en forenkling at tilføje ekstraarbejde oven i det eksisterende. De Data du vil have bearbejdet skal jo under alle omstændigheder komme et eller andet sted fra, før det kan bearbejdes til at opfylde dit formål? Opfyldelsen af dit formål medfører altså et ekstraarbejde for nogen, oven i de småtterier du vil slippe for.
Der eksisterer to mulige måder at få fat i de data på:
1. Enten ved at gå på arkivet og finde data på microfiche og derefter købe en fotokopi af den side man finder og gå hjem og scanne siden ind i sin computer og derefter bearbejde data til at opfylde dine krav, og så lægge data ud på et eller andet site på internettet, hvor det efter din mening vil være nemmere for dig at tilgå det via et enkelt link. Vi taler der om at skulle bruge dagevis for at du kan spare de få sekunder det tager for de fleste af os at lokalisere data på AO.
2. Eller at logge sig ind på AO og lokalisere opslaget og tage en kopi, og derefter bearbejde data til at opfylde dit formål og derefter lægge det ud på internettet. For at du der kan spare nogle få sekunder skal andre under alle omstændigheder igennem proceduren på AO, hvorefter de skal bruge ekstra tid i størrelsesordenen hele eller halve timer for at du som sagt kan spare nogle sekunder. Og her er det så ikke engang nævnt, at det for nogen er uoverstigeligt teknisk og dermed noget farligt noget at skulle lægge noget ud på internettet.
Men, overordnet set er det jo ikke noget problem. For du kan jo bare gøre brugerne bekendt med, at sådan og sådan er dine krav, hvis folk enten skal hjælpe dig eller du skal hjælpe dem. Og så kan folk jo selv afgøre om de er interesseret i at opfylde dine krav.
Og ellers er der jo bunkevis af gamle trænede og erfarne tydere andre steder på internettet, som glade og gerne hjælper folk på grundlag af en ganske almindelig AO henvisning. Så for brugerne i al almindelighed er der slet ingen problemer i at få superduper hjælp med oversættelser. På DIS forum er tyderne ofte ved at snuble over hinanden for at komme til, så du ligefremt kan risikere at få rigtig mange helt enslydende tolkninger af det samme
Noget andet er, hvor interessant det efterhånden vil være at beskæftige sig med slægtsforskning, når microfiches og microfiche læserne helt fjernes fra arkiverne. Så sidder vi nemlig tilbage med online adgang døgnet rundt, til et kæmpestort materiale hvoraf kun en lille del er i så tilstrækkelig en kvalitet at fuldstændige tydninger kan lade sig gøre.
Det der redder den for nogen af os er, at vi endnu kan smutte på arkiverne og læse det i bedre kvalitet på fiche, der ellers er utydeligt på internettet. Det bliver der desværre og meget snart sat en stopper for: http://www.arkivalieronline.dk/faq/vejledninger/AO_Hist.pdf.
| |
| Accepteret svar Fra : svendgiversen | Modtaget 100 point Dato : 17-07-07 10:57 |
|
Godt præceptor,
lad os fortsætte med at benytte AO...
Min idé om en forenkling, ud fra teknikker der anvendes i andre afsnit af kandu,
var vist ikke helt velovervejet.
Jeg forstår godt at slægtforskere vil så tæt på det oprindelige materiale som muligt.
Hilsen Svend
| |
| Godkendelse af svar Fra : præceptor |
Dato : 21-07-07 16:05 |
|
Tak for deltagelsen - omend udenfor emnet - svendgiversen.
| |
| Du har følgende muligheder | |
|
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.
Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
| |
|
|