|
| Brevet beskadiget... Fra : Birgitta | Vist : 1401 gange 300 point Dato : 24-06-07 12:40 |
|
Jeg sidder og undrer mig dybt.. Og vil gerne høre nogle logiske forklaringer på, hvad der er sket.
Sagen er:
Sidste lørdag bestilte jeg et specielt hundetegn på en DKK hundeudstilling. Jeg betalte 45 kr og det ville så blive sendt til mig.
I formiddags bliver der listet et brev ind af min brevsprække. Jeg ser straks, at det er fra Dansk Kennelklub, men der mangler et hjørne, der er klippet af og lukket med brun tape hvorpå der står "Lukket Post Danmark" . Med kuglepen er der på bagsiden skrevet "Indgået beskadiget" og der er stemplet "Post Danmark 22 juni 2007 Distributionsleder"..
Jeg kan mærke, at der ikke er noget hundetegn i kuverten.
Jeg overvejer at kontakte DKK i morgen og få sendt et nyt hundetegn anbefalet.
--Senere falder det mig ind, at der måske er en følgeseddel vedlagt, og da jeg holder kuverten op mod lyset ser det faktisk ud som om der er en seddel indeni.
Så jeg klipper kuverten op. Og endnu større bliver min forundring, da det viser sig, at der godtnok er en seddel indeni, men det er en halvtredser?????
Forklaringer? tak...
| |
| Kommentar Fra : Birgitta |
Dato : 24-06-07 12:55 |
|
Jammen det er osse derfor det undrer mig dybt, miritdk...
Men det er "Post Danmark" -tape.. Og et Post Danmark stempel...
Men den der halvtredser.... ?? Det må man da ikke...
Betonjens, Gud ER stor, men ikke SÅ stor.. Han plejer da ikke at blande sig i udbringning af post??
| |
| Kommentar Fra : ans |
Dato : 24-06-07 12:58 |
|
Du har da tjent 5 kr. hvis seddelen er ægte
Men kontakt Post Danmark. De må have en rapport om brevet.
Naboen kan da ikke bruge det hundetegn !!!!!!!
| |
| Kommentar Fra : refi |
Dato : 24-06-07 13:18 |
|
Tror du ikke bare det er DKK der har sendt pengene retur......
Det har Post opdaget men ladt "nåde gå for ret" og bragt det ud alligevel.....
| |
| Kommentar Fra : refi |
Dato : 24-06-07 13:27 |
|
Ja - noget skal de jo skrive.......
Det kan jo være sket flere steder undervejs.....
Der er da ingen andre der ville sende dig 50.- i en kuvert fra DKK......
| |
| Kommentar Fra : Birgitta |
Dato : 24-06-07 13:27 |
|
Naboen kan faktisk GODT bruge det hundetegn...
Det er sådan et blæretegn -et lille guldfarvet skjold- fordi Silke og jeg har bestået DKK klasse 3 i lydighed med en 1. præmie.
Efterfølgende skal jeg selv have indgraveret navn og tlf. nummer.
| |
| Kommentar Fra : Birgitta |
Dato : 24-06-07 13:35 |
|
Gudfader... Jeg HAR faktisk et pensioneret postbud som "næstennabo"... Men han har ikke hund....
Men det kan være, at jeg spørger ham..
Nærmeste naboer har hund... men de er ikke postbude...
| |
| Kommentar Fra : Birgitta |
Dato : 24-06-07 13:42 |
|
Brevet er poststemplet d. 21. 6. 07 Solrød Strand.
Og bagpå er stemplet 22 juni 2007 Ballerup Postkontor (her).
Og der er ikke noget frimærke, men et 4.75-stempel, så det ER et officielt DKK brev. DE sender altså ikke løse halvtredsere med posten...
Jeg ringer til DKK i morgen og måske også til posthuset... Men det er jo søndag i dag... Postbudet må også have puttet kuverten forkert i går...
| |
| Kommentar Fra : Birgitta |
Dato : 24-06-07 13:59 |
|
tør for BÅDE checks og følgesedler???
OG kuglepenne og små papirlapper??
| |
| Kommentar Fra : Birgitta |
Dato : 24-06-07 14:04 |
|
Nåja,,, -man kan se, at kuverten er ligesom revet op i den ene ende. Flappen er løsnet og revet af...
Men derudover er der KLIPPET et STORT hjørne af kuverten, -som så er klistret til igen med den brune tape...
Hvorfor skulle man ulejlige sig med at klippe et hjørne af hvis man ikke har planer om at kikke ind i kuverten??
| |
|
pudsig historie at følge med i . jeg sidder her og tænker at hvis det ikke er dkk der har sendt de 50 kr .....hvem har mon så ???? og hvordan skulle de vide at skiltet har en værdi af 45-50 kr. ?? med mindre at der HAR ligge en følgeseddel så de kunne se prisen og SÅ har snuppet det og lagt en 50 kr. i kuverten. ......jeg følger med for at høre afslutningen.
venlig hilsen chicapigen
| |
| Kommentar Fra : ans |
Dato : 24-06-07 14:36 |
|
Så må du på jagt efter hundetegn.
Måske en af gadens/vejens hunde pludselig er prydet med det.
Da du har modtaget brevet i dag søndag, så er det ikke Post Danmark, der har været der i dag.
Men gem kuverten hvis DKK skal se bevis for, at den har været beskadiget.
| |
| Kommentar Fra : Birgitta |
Dato : 24-06-07 14:37 |
|
Jaha, jeg er også selv spændt..
Og slutningen vil jo nok komme i morgen, hvis jeg ellers kan få fat i de involverede personer..
Men indtil da er alle da velkomne til at komme med flere forslag.
Pointsene må gå til den, der gætter rigtigt eller kommer tætteste på
---Hvis man stjæler sådan et skilt, så lægger man da ikke en halvtredser...
| |
| Kommentar Fra : Birgitta |
Dato : 24-06-07 14:41 |
|
ans, næ... Den der har stjålet det ved jo hvor jeg bor. Så han/hun vil næppe lufte sit skilt lige her omkring..
Og kuverten er jo åbenbart blevet beskadiget INDEN den er nået til Ballerup..... (måske..)
Men helt klart: Hvis jeg møder flabede hunde med sådan et skilt, så vil jeg nok "eksaminere" ejeren i opgaverne... Det er ikke så helt let at bestå klasse 3.
| |
| Kommentar Fra : Birgitta |
Dato : 24-06-07 14:46 |
|
ans, det er læææænge siden, vi bestod prøven, -faktisk et helt år siden...
Der fik jeg bare ikke sådan et skjold, men en nøglesnor fordi det var en prøve i en specialklub.
Og så var det, at jeg kom til at snakke med en "personale" på udstillingen i lørdags. Og hun foreslog, at jeg kunne få skiltet på den måde...
Jeg har kun fortalt det til en enkelt... Og hun har TO hunde... Så skulle hun lave det samme nummer EN GANG TIL?? (to pommeraniere, der aldrig har oplevet én dags træning...)
| |
|
Mon det har noget at gøre med de falske månelandinger og mordet på JFK ?
| |
|
ja millister det var også noget i den retning jeg mente men om alt er så er det da en underlig situation da den 50´er jo er den der spøger jeg venter med spænding til imorgen når mysteriet gerne skulle være løst
venlig hilsen chicapigen
| |
| Kommentar Fra : Birgitta |
Dato : 24-06-07 17:22 |
|
Det jeg nødigst vil tro er at DKK har lagt halvtredseren i kuverten fordi de ikke har villet/kunnet sælge mig det lille skilt.. øvøv..
Men: 1) hvorfor skulle de da sende en halvtredser i stedet for en check og en følgeseddel??
Og 2)hvis der har været "indbrud" i brevet, hvorfor er halvtredseren så ikke væk??
Og 3) hvorfor klipper postvæsnet et stort hjørne af... uden at opdage halvtredseren?
| |
|
der er ingen tvivl om at det der er sket med kuverten ikke er dkk skyld og jeg er også sikker på de har vedlagt en følgeseddel så det er nok hos postvæsnet fejlen ligger, jeg kan fortælle dig at jeg selv får pakkepost fra roskilde omdelingen og det er noget værre noget vi har været ude for 4-5 gange de ikke har afleveret det korrekt også pakker som der har været betalt for over nettet. de 2 gange hvor pakkeposten bare har afleveret hos en forkert hvor der var betalt for varen, har de da heldigvis været så flinke at komme over med det til os. så muligheden for at brevet er havnet i en forkert postkasse kan evt. være fejlen,
venlig hilsen chicapigen
| |
| Kommentar Fra : Birgitta |
Dato : 24-06-07 18:06 |
|
Jaha, chicapige...
Brevet er ENDT med at blive leveret til en forkert adresse.......
Det sker jo så tit.....
Men inden da har det nok gået så grumme meget andet ondt igennem...
---Egentlig utroligt, at det alligevel er nået frem.....
refi, er DU postbud??????
| |
| Kommentar Fra : valde. |
Dato : 24-06-07 18:14 |
|
Nej hvor er det sært!
Men jeg tror ikke på den med naboen ,der har et post Danmark stempel og tape. Den slags ligger på postkontoret, budene tager det ikke med hjem!
Hvad så? Den medarbejder, der lovede dig skjoldet. Har hun opdaget, at hun ikke kunne holde ord? (På Grund af reglerne?) Kan hun for egen regning have klippet op, fjernet skjoldet, lagt en halvtresser ind? Så har postvæsenet modtaget brevet bedkadiget! De har ikke set halvtrdseren. Resten af historien? Ja det hænder ret tit at et brev bliver fejlafleveret. Hvis man får sådat et smider man det vel ind til den rigtige modtager uden at tænke mere på det!
Det kunne være dejligt at blære sig med det skjold - hvis man kunne gøre det med rette! Men tilegne sig en andens skjold - mon det var sjovt?
| |
|
Dette er godt nok ikke noget med hundetegn at gøre men.. En gammel kollega, skulle til familefest, og de skulle afsted om formiddagen, inden de køre går de rundt og ser om der er lukket vinduer og de tjekker at der er låst i udhuset og at der er sat kæde på traileren m.m. De køre afsted, og da de kommer hjem dagen efter er porten brudt op, og ser at traileren er væk. De undersøger straks om der er noget andet der er taget, men alt er som inden de tog afsted (bortset fra porten og traileren). De anmelder tyveriet til politiet, og de siger at de osse skal anmelde det til forsikringen, og det gør det så. Der går så 14 dage, og en dag de kommer hjem fra arbejde, står traileren ude foran porten, med en kasse øl på ladet, og en seddel påklistret kassen hvor på der stod: Tag for lån... Og den dag idag (2 år senere) har de stadig ikke fundet ud af hvem der "lånet" traileren
Men venter spændt på resultatet med hundetegnet
| |
|
Jeg tror mest på forklaringen at Postdanmark har fejlleveret. Modtageren har klippet op og været tilfreds med indholdet men ikke ville berøve den rigtige modtager (dig) og derfor lagt penge i og puttet i postkassen.
Variation: Et postbud kan have opsnappet forsendelsen undervejs og troet der lå penge i.
| |
| Kommentar Fra : ans |
Dato : 25-06-07 10:32 |
|
Tag på posthuset og vis dem kuverten.
Jeg tror ikke det er et postbud, der er listet forbi en søndag for at smide brevet ind.
| |
| Kommentar Fra : Birgitta |
Dato : 25-06-07 15:37 |
|
mmmmjjjahhh... Har alle ligget vågne i nat og spekuleret over brevmysteriet??
Jeg har snakket med DKK og med den nabo, der er pensioneret postbud. Og med Ballerup posthus.
Er der nogen, der vil give et sammenhængende bud på, hvad brevet har været ude for, så er det NU!
Prøv og gæt på, hvad brevet har oplevet fra det blev afsendt fra DKK til jeg modtog det søndag formiddag.
Den der har flest rigtige gæt I SAMME INDLÆG render med pointsene.
Jeg forhøjer lige..
Og venter med at lukke til i morgen aften.
MIN forklaring vil jeg sætte på i morgen eftermiddag.
| |
| Kommentar Fra : Nordsted1 |
Dato : 25-06-07 16:17 |
|
Stort med Silke, det er godt nok flot.
Jeg har ikke læst tråden færdig, den er godt nok også lang, men jeg tror brevet er blevet beskadiget og følgebrevet, hvor der står at de ikke kunne sende dig din præmie er gået tabt, de har så vedlagt en halvtredser i stedet for. Jeg tror breve går igennem maskiner hos P&T.
Dernæst er det fejlleveret, og naboen har været så flink at gå over med brevet til dig.
Følger med herfra
| |
| Kommentar Fra : valde. |
Dato : 25-06-07 16:43 |
|
Jeg håber da du senere får dit skold!
Jeg har ikke rigtig fantasi til mere end det jeg skrev i mit første indlæg.
Hvad der kan cære gået galt inden brevet forlod Dkk forståt jeg bare ikke.
Et forslag: Den medarbejder du havde talt med, fandt ud af at det slet ikke var det skjolld du var berettiget til. man var måske gået bort fra netop dette mærke? Fjernede skjoldet anbragte halvtredseren i stedet! Hvor mon chekhæftet var? Havde brugt den sidste blanket? Der mangler nok et led i hændelsesforløbet her! Men vedkommende har klippet hjørnet fjernet skjoldet anbragt halvtredseren. Derefter modtager post Danmark "brevet beskadiget" Næste hændelse: Brevet bliver afleveret på en forkert adresse, vedkommende afleverer det hos dig søndag - uden at vide hvad brevet har gennemgået forud:
| |
| Kommentar Fra : refi |
Dato : 25-06-07 16:43 |
|
Ja mon ikke vi har været alle tænkelige muligheder igennem.....
Vi mangler bare at brevet var beskadiget og derfor sendt retur...
Da skiltet manglede valgte DKK at lægge en 50.- i brevet og sende det med "pedersen" (han bor alligevel i nærheden
Følgebrev er en forglemmelse da det gik lidt stærkt......
| |
| Kommentar Fra : Millister |
Dato : 25-06-07 19:41 |
|
Hvad med at postbudet der skulle aflevere brevet kom til at ødelægge brevet og dets indhold..
Han har så taget det med hjem, har puttet en halvtredser i i pant for det ødelagte mærke og puttet tape på det ødelagte hjørne.
Dagen efter har han personligt afleveret brevet...
Okey.. der mangler vist noget for at det kan gå op, men det er da et bud
| |
|
ja jeg følger også med ......jeg syntes alle tænkelige muligheder er blevet skrevet og formuleret på de mest opfindsomme ideer og sjove tanker...... så jeg venter med spænding til at høre den rigtige forklaring
venlig hilsen chicapigen
| |
| Kommentar Fra : Birgitta |
Dato : 26-06-07 14:01 |
|
Nåhå, der er ikke flere bud på forløbet?
Så kommer den her:
En soleklar forklaring har jeg ikke... Men jeg har snakket med den dame, der sendte brevet fra Dansk Kennelklub. OG jeg har snakket med den nabo, der er tidligere postbud (uden hund) og har vist ham brevet. Og jeg har talt med Ballerup Posthus.
Herudfra må jeg gætte og konkludere, at brevet har oplevet følgende:
I DKK putter Hanne hundetegnet -uden følgeseddel eller andet- i kuverten og leverer den sammen med al anden post til afhentning til posthuset. Brevet er intakt da det når posthuset Solrød Strand, hvor det stemples "21.6.07"
Brevet sendes videre til Københavns Postsortering.
Her kommer brevet ud for TO ting inden det sendes videre til Ballerup: 1) En langfingret postmedarbejder opdager skiltet. Muligvis er kuverten blevet beskadiget, så skiltet har været ved at falde ud. Uheldigvis har samme postmedarbejder en hund. OG han/hun kender skiltets betydning, -og værdi. Så fristelsen er for stor, medarbejderen tilegner sig skiltet, der ellers kun kan erhverves ved hjælp af rigtig mange timers træning, heraf min. 4 sæsoner på træningshold à 500 kr pr. hold. PLUS tilmeldinger til min. 3 prøver à 240 kr. --Ialt næsten 3000 kr. Plus de 45 kr for skiltet..
Jeg har nok brugt mindst det dobbelte, men jeg er heller ikke verdens hurtigste.
Da postmedarbejderen underligt nok er et ærligt menneske har han/hun valgt at betale for skiltet ved at putte en halvtredser ind i den nu lidt flossede kuvert. Derefter er kuverten leveret videre til maskinsortering.
2) --Men på grund af den nu lidt flossede lukning hænger brevet fast i en maskine, der kommer til at klippe et hjørne af, -også pengesedlen får cuttet et hjørne..
Brevet bliver sendt videre til Ballerup, hvor man opdager skaden og limer brevet til med brun tape. Uden at checke, om der er noget i. På bagsiden noteres "indgået beskadiget 22-6-2007".
Og det sendes videre til almindelig postomdeling lø. d.23-6-2007.
Og så sker 3. fejl, idet brevet puttes i en forkert postkasse.. Heldigvis er det hos nogle mennesker, der gider ulejlige sig hen med brevet til mig søndag formiddag. De kunne jo lige så godt have hældt det retur til posthuset eller smidt det ud..
SÅDAN!!
Fremover vil jeg juble højt og tralle i sky hver eneste gang, der er et brev, der vitterligt når frem til mig helt og ubeskadiget! For det er vist mest held når det sker..
Nåja, jeg har fået en blanket til "efterlysning" på posthuset. Og en mailadresse, så jeg kan sende et forespørgsel til en overordnet postmedarbejder.. For den lille dame på posthuset kunne selvfølgelig ikke sige noget som helst.. Og var egentlig ret ligeglad…
OG Hanne fra DKK sender straks et NYT skilt til mig. I en foret kuvert, -uden firmanavn på.
Jeg sender hende en check på 45 for det nye skilt.
Så jeg vil gå med konstant krydsede fingre de næste dage...
Jeg lukker spørgsmålet senere, når jeg har gennemgået tråden...
| |
| Kommentar Fra : Birgitta |
Dato : 26-06-07 15:23 |
|
ALT er gætteværk, refi. Det skriver jeg også i min forklaring. Den eneste, der KENDER brevets rejse, det er brevet selv.. Og Gud, som betonjens foreslår...
Ja, det synes nu åbenlyst, at skiltet var blevet byttet ud med en halvtredser..... Men faktisk var det vist kun chicapige og Milister, der er inde på, at det er TYVEN, der lægger pengene...
Alle andre går ud fra, at det må være DKK, der har puttet halvtredseren i i stedet for skiltet af en eller anden grund...
Fakta er:
1)DKK sender skiltet, -uden andet i kuverten.
2)Solrød Strand Posthus modtager et helt brev.
3)Brevet sendes videre til Københavns postsortering.
4)Københavns Postsortering har maskiner, der kan komme til at klippe et hjørne af et brev hvis det hænger fast på grund af f.eks. dårlig lukning.
5) Ballerup Posthus modtager brevet beskadiget -UDEN skilt- og reparerer det.
6) Da brevet leveres til mig søndag formiddag indeholder det en halvtredser, der mangler et hjørne der har samme skrå snit som kuverten.
Er der nogen, der kan digte en sandsynligere historie end min, -ud fra fakta?
| |
| Kommentar Fra : valde. |
Dato : 26-06-07 16:08 |
|
Jeg synes ikke det er en god forklarilng på halvtrdserens opdukken!
2)Solrød Strand Posthus modtager et helt brev.
3)Brevet sendes videre til Københavns postsortering.
4)Københavns Postsortering har maskiner, der kan komme til at klippe et hjørne af et brev hvis det hænger fast på grund af f.eks. dårlig lukning.
Brevet var helt i Sollerød strand - ikke? Hvorfor hænger det så fast i maskinerne i Køøbenhavn? Og skiltet skulle være ved at falde ud her? Næ der må være sket noget i Sollerød strand - eller hos Dkk
Hvis det er en kendsgerning at Sollerød stran modtog kuverten hel, så er det her miseren er sket!
| |
| Kommentar Fra : refi |
Dato : 26-06-07 16:24 |
|
Citat 2)Solrød Strand Posthus modtager et helt brev. |
Det er IKKE fact.....
Det er gæt....
Citat 1)DKK sender skiltet, -uden andet i kuverten. |
Ligeledes gæt....
Det kan være en anden medarbejder på DKK (der jo også kender prisen ) der åbner kuverten INED den bliver afleveret på posthuset....
| |
| Kommentar Fra : refi |
Dato : 26-06-07 16:26 |
|
Der er ingen logik i at en postmedarbejder skulle skifte skiltet med en 50.-.....
Straffen ved opdagelse ville være den samme - så det er MEGET usandsynligt.....
| |
| Kommentar Fra : Birgitta |
Dato : 26-06-07 18:28 |
|
Hihihi.....
Brevet er jo stemplet med "Solrød Strand 21.6.07". Hvis det allerede havde været beskadiget da de modtog det, så ville de have noteret DET. Derfor er det et faktum.
Fakta må være de formodninger der er blevet bekræftet ved samtaler med de involverede personer. Og poststempler må anses som "kvalitetskontrol" af posten. Og dermed fakta.
Brevet er blevet beskadiget et eller andet sted mellem stemplingen på Solrød Strand og stemplingen på Ballerup Posthus, hvor skaden opdages...
Københavns postomdeling HAR nogle maskiner, der chopper hjørner på utilpassede breve...
Men på DET tidspunkt ER skiltet byttet ud med en halvtredser. For halvtredseren har OGSÅ mistet et hjørne...
Det MÅ derfor være en postmedarbejder, der har byttet skiltet... For det er sket EFTER indleveringen i Solrød (poststemplet ok) , og INDEN brevet sendes videre til Ballerup (halvtredseren mister et hjørne i maskinen i Kbh.). Altså under alle omstændigheder i post-regi.
Men skørt er det da...
Men hvis der er nogen af jer, der møder vanartede hunde med et fint skilt og med en blæret ejer der påstår at hunden er SÅ lydig at den har bestået DKK klasse 3, --så bed ENDELIG om at se dommerudtalelsen. Enhver hundeejer, der HAR bestået den prøve, vil ELSKE at vise papiret frem og forklare ALT om de 10 øvelser.
rosekamp, min private teori går ud på, at det er en hundeejer, der har fået fingre i skiltet. Og at denne hundeejer har set den slags skilte før. Måske har han/hun endda SELV bestået klasse 1. Så kender man jo prisen.. --Der var IKKE nogen følgeseddel i brevet. Det spurgte jeg specifikt om, da jeg talte med Hanne fra DKK.
Der er rigtig mange tilfældigheder og sammenfald i forløbet...
Men som sagt, en soleklar forklaring kan nok ikke findes.
| |
| Kommentar Fra : refi |
Dato : 26-06-07 18:35 |
|
Citat Brevet er jo stemplet med "Solrød Strand 21.6.07". Hvis det allerede havde været beskadiget da de modtog det, så ville de have noteret DET. Derfor er det et faktum. |
Det bliver det ikke fact af....
Enhver kan åbne et brev og lukke det igen UDEN større beskadigelse..... (derfor opdages det ikke i solrød)
Men da det så har været åbnet går det galt i næste sortering da genlukning ikke holder så godt....
Derfor bliver 50.- eren klippet i maskinen - den er jo allerede lagt i INDEN solrød....
| |
| Kommentar Fra : valde. |
Dato : 26-06-07 19:04 |
|
Ja jeg tror dine konklusioner beror på at du har større tiltro til Dkk s medarbejdere end til postvæsenets!
Postvæsenete medarbejdere skal jo vise ren straffeates - hvis det så er nogen garanti. Man kan egentlig være nogenlunde sikker på at det ikke er sket i Købehavns postsortering. Man putter nok ikke en halvtrdser i for derefter at lade den klippe i sorteringmaskinen
| |
| Kommentar Fra : Birgitta |
Dato : 26-06-07 20:41 |
|
Næ, valde...
Men jeg har ikke andet end et brev... og forskellige menneskers udsagn...
Og det MÅ nu engang være der udfra at historien sammenstykkes.
Ellers kunne hele MIN historie jo lige så godt være fake...
Så jeg holder fast ved, at det må være foregået som jeg har beskrevet. Ud fra de udsagn, jeg har hørt.
Jeg vil forsøge at tage mig tid til at sende en mail til postdanmark og forklare hvad jeg har oplevet og få DEM til at forklare, hvad der kan være sket.
men lige nu vil jeg lukke spørgsmålet.
Det er kun chicapigen og Millister, der nævner at ombytningen er sket i postvæsenet.
Og chicapigen antyder det kun.
Alle er stort set enige om at brevet er blevet fejlleveret til sidst og derfor først kommer søndag formiddag til mig.
Nordsted1 nævner maskinen på kbh. post, men mere som en forklaring på at det IKKE kunne være en postmedarbejder, der har ombyttet skiltet.
Så jeg holder med Millister...
NOGEN skal jo rende med pointsene, selv om der var mange dybsindige, sjove og prisværdige gæt undervejs.
Og det gjorde det i hvert fald lidt sjovere for MIG at gå og gruble over, hvad der var sket. Tak for det.
| |
| Godkendelse af svar Fra : Birgitta |
Dato : 26-06-07 20:44 |
|
Tak for svaret Millister.
Og tak for svarene fra alle andre også...
Jeg krydser fingre nogle dage endnu. Forhåbentlig kommer skiltet i morgen... I et uskadt brev...
Hvis det gør, så er det jo i hvert fald SLET ingen grund til at antage, at skiltet ikke skulle have været sendt allerede første gang..
| |
| Kommentar Fra : ans |
Dato : 26-06-07 21:11 |
|
Gætterier uden en løsning.
Der er da en ting, der kan undre mig. Hvorfor skulle du holde brevet op mod lyset, før du åbnede det.
En ting er, at der ikke lå et "tegn" i brevet, men DKK kunne jo have sendt et brev til dig.
| |
| Kommentar Fra : Birgitta |
Dato : 27-06-07 15:26 |
|
Hejsa! SÅ har vi modtaget vores flotte guldskilt!! I en hel -og foret- kuvert!
Ans.
Jeg havde forventet et brev med en lille tung dims. Og jeg modtager et beskadiget brev, ---der er MEGET fladt... Jeg var helt overbevist om, at kuverten var tom. Og klasker det, --nærmest vrælende- ned på bordet...
At jeg -efter at have græmmet mig grumme i nogle timer -igen undersøger brevet, er jo fordi jeg KUNNE have taget fejl....
Og at jeg holdt kuverten op mod lyset skyldtes, at jeg jo helst slet ikke ville have åbnet det hvis det var tomt. Det er jo en slags bevis for hvad der er sket..
Men tak for alle mere eller mindre vilde gæt.
| |
|
hey det lyder da underligt at der ligger 50 kr. jeg arbejder for postdanmark og den brune tape Bruges til at lappe breve eller pakker som har være uheldige og er blevet beskadiget det må være derfor, der står helt sikkert k4 eller k2 på tapen .......
| |
| Du har følgende muligheder | |
|
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.
Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
| |
|
|