Det var sørme let tjente point. Jeg føler mig næsten forpligtet til at prøve at give et lidt mere uddybende svar nu.
En simpel database med tre tabeller:
Film-tabellen
Id.......Titel.............................
1.........Pretty Woman...............
2.........Independence Day.........
3.........Dødbringende Våben.....
Kategori-tabellen
Id.......Genre..........................
1.........Sci-Fi...........................
2.........Romantik......................
3.........Action..........................
4.........Komedie.......................
5.........Krimi............................
6.........Thriller.........................
Film-kategori-tabellen
Film_id........Kategori_id......
1..................2......................
2..................1......................
2..................3......................
3..................3......................
3..................4......................
I film-kategori-tabellen sammenkædes (join'es) hver enkelt film med en eller flere kategorier. Det samme kan gøres med skuespillere mv., som der også kan være flere af i samme film.
Det, som det så handler om i databasesammenhæng, er at lave en eller flere SQL-forespørgsler (queries), som samenkæder (join'er) tabellerne og henter en liste over det ønskede. Det kan være en liste over film og deres kategorier. Det kan være en liste over kategorier og de film, som ligger inden for hver kategori. Det kan være en liste over skuespillere og de film, som de har medvirket i. Alt er sådan set muligt med SQL, når databasen er opbygget korrekt.
Det er desværre ikke noget, man lige lærer på én aften. Jeg har selv haft undervisning i SQL på universitetet, men jeg kender desværre ikke nogen hjemmesider eller bøger, som jeg han henvise til. Men jeg vil da tro, at der er masser at finde, hvis man leder efter det.
Jeg synes, du skal tage imod Rosco40's tilbud... Så er det i hvert fald nemmere at komme i gang.
God fornøjelse
Simon