Hej igen Stanley.
DSN var meget hurtige - Fordi spørgsmålet tidligere har været behandlet. Nedenstående er den lange forklaring på fænomenet.
Mvh
Ram2
Om -s eller ingenting i toleddede navne
Af Vibeke Sandersen
Sprognævnet bliver ofte spurgt om hvorfor det hedder Frederiksberg Kommune uden -s, men Københavns Kommune med -s. I begge eksempler drejer det sig om toleddede navne hvis første led dels er en sammensætning, dels selv er et navn. Flere forhold må tages i betragtning når man skal give en forklaring og formulere en regel: førsteleddets form, trykfordelingen i det sammensatte førsteled, om dette er et personnavn eller et stednavn, hvilken slags navn det toleddede navn er, og - hvis det er et stednavn - hvilken slags lokalitet det da betegner.
Navne på -havn og -land
Hovedreglen er at toleddede navne hvis sammensatte førsteled ender på -havn eller -land, føjer -s til dette led uanset navnets karakter: om det er navnet på en lokalitet som Københavns Havn eller Københavns Hovedbanegård, en bygning som Københavns Rådhus, navnet på en institution med tilknytning til byen, fx Københavns Forsvarskommando eller Københavns Radio eller på en størrelse der både er bygning og institution som Københavns Universitet, eller endelig en jurisdiktion der omfatter byen eller et område i dens umiddelbare nærhed:Københavns Kommune og Københavns Amt. Enkelte undtagelser ifølge Tele Danmarks Navnebog København for 1996-97 er et par virksomheder: København Souvenir og København Tagentreprise VVS ApS.
Det lille fiskerleje Kikhavn ved Hundested i Nordsjælland har ganske vist i modsætning til København hovedtrykket på første led af det sammensatte førsteled ('Kikhavn : Køben'havn); alligevel betegnes det i en tidlig kilde som Kichhauns Fische Leye (Matrikel 1688), måske et vidnesbyrd om at reglen om tilføjelse af -s til førsteled på -havn er gammel, og at selve navnet kun udgøres af betegnelsen Kikhavn, så betydningen kunne være 'fiskerlejet Kikhavn'.
Forbindelser med bynavnet Frederikshavn viser et mere broget billede. Trykfordelingen inden for førsteleddet er ligesom i København, altså med hovedtryk på 'havn. Det hedder alligevel Frederikshavn Kommune, Frederikshavn Gymnasium og Frederikshavn Handelsskole. Telefonbog Nord 1/95-96 har imidlertid en række eksempler med tilføjet -s: Frederikshavns Boligforening 1945, Frederikshavns Forenede Idrætsklubber, Frederikshavns Køle- og Frysehus, Frederikshavns Køkkencenter, Frederikshavns Murermesterforening, Frederikshavns Mørtelværk o.l. Til gengæld hedder det Frederikshavn Malerforening ApS, Frederikshavn Murerog Entreprenørforretning, Frederikshavn Kloakservice, Frederikshavn Køleservice osv. For at gøre forvirringen komplet finder man den lokale kirke såvel under Frederikshavn Kirke som under Frederikshavns Kirke.
Toleddede navne hvis første led ender på -land, synes i højere grad at følge hovedreglen skønt de alle har hovedtrykket på første sammensætningsled af navnets førsteled. Det hedder Sjællands Odde, Sjællands Symfoniorkester og Sønderjyllands Symfoniorkester (: Odense Byorkester), Sjællands Amatør Bokse-Union. Tele Danmarks Navnebog København for 1996-97 melder kun om en enkelt undtagelse, nemlig Sjælland Central Sortering ApS. Vestsjællands Amt følger også hovedreglen, og det gælder - for nu at tage til en anden del af landet - også Vesthimmerlands Gymnasium og navne på lokaliteter som Holmslands Klit.
Heller ikke vores hjemlige sydhavsø Lolland danner nogen undtagelse fra hovedreglen. Lokalbanken hedder Lollands Bank, det hedder Lollands EDB- & Elektronik Center, Lollands Handelsskole, Lollands Korn ApS og Lollands Digelag. Slår man de to øer sammen, er det ganske vist ikke land-reglen der følges, men det hedder tilsvarende Lolland-Falsters Frisørlaug, Frugtsalgsforening, Papirforsyning, Renovation & Genbrug osv. Enkelte undtagelser ifølge Regionalbog Lolland Falster 1996 er hvad man uvilkårligt vil opfatte som nye dannelser, nemlig Lolland Falster Airport, Lolland-Falster Havecenter og Lolland-Falster Hundevagt. Så stærk er den gamle land-regel at der skrives Lollands Centrets El-service, selvom andetleddet begynder med en s-lyd og der formentlig kun er ét -s i udtalen.
Navne på -holm
Ender det sammensatte førsteled på -holm, er der en vis tendens til at tilføje -s: Bornholms Amt, Frederiksholms Kanal, der begge har hovedtrykket på -holm. Men hvor dette ikke er tilfældet som i Hørsholm, der har hovedtrykket på Hørs-, er der mange - også gamle - eksempler på at reglen om tilføjelse af -s ikke er gennemført. Man kan måske ikke engang tale om en regel i forbindelse med -holm. Således finder man i et middelalderdokument fra 1507 Hiørninghholms len, men i et andet fra 1511 Hiørningsholm læn. Tele Danmarks Navnebog for København 1997-98 har kun et eneste eksempel på tilføjelse af -s: Hørsholms Andelsboligforening. Alle øvrige navneoplysninger er uden -s, således Hørsholm Kommune, Hørsholm Hallen, Hørsholm Idrætspark, Hørsholm Kirke, Hørsholm lille Skole, Hørsholm Midtpunkt, Hørsholm Politi, Hørsholm Skole osv. Alle sammen moderne dannelser.
Ålholm på Lolland har ligeledes hovedtrykket på første sammensætningsled; det hedder 'Ålholm. Navnet fremviser tilsvarende forhold som Hørsholm. Et dokument fra 1507 har -s: Aaleholms læn, mens en kilde fra 1511 har Aaleholm læn. I vore dage er formerne uden -s gennemført. Tele Danmarks Regionalbog for Lolland Falster 1996 har således: Aalholm Gods, Aalholm Skovbrug & Enterprise, Aalholm Jagtvæsen og Aalholm Automobil Museum. Over for eksemplerne hvor andetleddet begynder med s-: Aalholm Slot og Aalholm Skovbrug, må man tage det forbehold at sammenstødende s'er reduceres.
Øer
Foruden det toleddede navns form og trykfordelingen inden for førsteleddet spiller også lokalitetens art en rolle. Vi så detallerede ved navnene med Lolland-Falster som førsteled. Tilsvarende hedder det Fyns Amt, Fyens Stiftstidende, Fyens Andels-Foderstofforretning, Fyns Telefon osv. - ligesom det hedder Bornholms Amt, Bornholms Tidende, Bornholms Andelsmejeri, Bornholms Blik- & Køleværksted, Bornholms Booking Center for både at nævne ældre og nye navne - skønt reglen om -s i sammensætninger med -holm som andet sammensætningsled ikke er gennemført.
Forholdene i forbindelse med øen Møn er temmelig brogede. Kommunen hedder Møn Kommune. Det hedder ligeledes Møn Maskinbyg ApS og Møn Print. Derimod hedder banken Møns Bank, tilsvarende Møns Antik, Møns Autoservice og Møens Elektroværksted.
Anderledes forholder det sig med toleddede navne hvis førsteled er en sammensætning med substantivet (navneordet) ø som andet sammensætningsled. Her synes formerne uden -s at være gennemført. Det hedder Læsø Kommune, Læsø Ejendomskontor, LæsøMarkisefabrik, Læsø Turistbureau, Læsø Museum. Det samme gælder Fejø nord for Lolland. Det hedder Fejø Skibs- & Bådeværft, FejøSmedje og VVS og Fejø Handelsplads for blot at nævne et lille udvalg. Her har det utvivlsomt været afgørende for det toleddede navns form at førsteleddet ender på fuldvokal, dvs. en anden vokal end tryksvagt -e (jf. tilsvarende i afsnittet om gader og veje nedenfor).
Byer
Bortset fra byer der ender på -havn, kan man vist formulere den regel at toleddede navne med et bynavn som førsteled dannes uden -s. Derfor hedder det Frederiksberg Kommune, Roskilde Domkirke, Viborg Domkirke, Odense og Aalborg Universitetscentre, Esbjerg Havn (men Esbjergs havn , dvs. 'havnen i Esbjerg'), Hillerød Sygehus, Fredericia Banegård, Mariager og Ringkøbing Fjorde.
En særforklaring kræver Skagen, der dels er en by, dels et område. I Fortegnelse over Stednavne i Amterne Vest for Lillebælt, udgivet af Stednavneudvalget 1985, er Skagen betegnet som K. S. B. E., dvs. som Kommune, Sogn, Bebyggelse, Ejerlav. Officielt hedder det i dag Skagen Kommune, Skagen Sogn og Skagen By. Men i registret til fortegnelsen er der opført to toleddede stednavne, det ene med, det andet uden -s: Skagen Klitplantage og Skagens Rev. Samme former har Trap Danmark, 5. udg., bd. VI,1, 1960, som derudover i sit register har Skagen gamle kirke, men Skagens odde. I gennemgangen af byen og området omtaler Trap desuden en række toleddede navne: Skagens fyr (anlagt 1857-58, s. 108), Skagens gl. plantage (s. 111), Skagens Østerby og Skagens Vesterby, ligesom det hedder Skagens Museum og Skagens Avis (Trap, bd. VI,1, s. 104). Trap opregner også nogle større industrivirksomheder, hvoraf Skagens Fiskemelsfabrik har -s, mens der ikke er -s ved Skagen Fiske-Hermetik og Skagen Motorværksted. Kan man udlede nogen tendenser af disse forhold, må det være at -s især forekommer i den ældre navnemasse, men ikke ved de moderne betegnelser der må antages at slutte sig til bynavnet. Når det hed Skagens Østerby og Skagens Vesterby og ikke Skagen hhv. Vesterby og Østerby, må forklaringen antagelig være den at Vesterby og Østerby er gamle betegnelser der slutter sig til navnet på området Skagen, ikke til bynavnet Skagen.
Gader og veje
De typer af navne som hidtil er omtalt, har ikke været gjort til genstand for systematisk videnskabelig behandling. Det har derimod gade- og vejnavne. Formanden for Stednavneudvalget, Bent Jørgensen, har i bogen Dansk Gadenavneskik (København, 1970) blandt andet behandlet førsteleddenes form. Når et gadenavn har et bynavn, et bydelsnavn eller et bebyggelsesnavn som førsteled, sammensættes det uden -s eller andet bindebogstav. Dette svarer til hvad der er sagt ovenfor. Det hedder altså fx Roskildevej, Istedgade og Ringstedgade. Derimod hedder en velkendt større gade på Østerbro i København, hvor også Ringstedgade er beliggende, Nordre Frihavnsgade, og den vej der fra flere sjællandske byer fører til hovedstaden, kaldes Københavnsvejen, i begge tilfælde fordi førsteleddet er en sammensætning der har -havn som andetled. Og når en gade i et fint kvarter på samme Østerbro hedder Stockholmsgade, kunne man være fristet til at gætte på at det skyldes at førsteleddet ender på -holm, selvom reglen om -s på -holm ikke var gennemført. Imidlertid er det næppe forklaringen, for kvarterets gader er alle opkaldt efter svenske byer, og en af dem hedder Lundsgade - også med -s. Derimod hedder en anden ganske regelmæssigt Malmøgade, hvad der kan skyldes at Malmøender på fuldvokal ligesom de ovennævnte øer.
I øvrigt er det ifølge Bent Jørgensen således at gader hvis førsteled er navnet på en større geografisk lokalitet, er sammensat med -s, således Jyllandsgaden, Danmarksgade, Fynsgade og Møensgade (s. 168).
Er førsteleddet et personnavn, er det hovedreglen at sammensætningen dannes med -s. Der kan nævnes mange eksempler, men lad os nøjes med J.P.E. Hartmanns Allé i Valby, opkaldt efter komponisten, og H.C. Andersens Boulevard, der løber fra Rådhuspladsen i København og skifter navn til Amager Boulevard på den anden side af Langebro.
Ifølge Kraks gader og veje 1996 er der både i København og Århus en Læssøesgade. Førsteleddet i disse navne må man identificere med søhelten Læssøe. Mere problematisk bliver det når der i Kolding, Odense og Silkeborg findes en Læssøegade uden -s. Efter stavemåden må det også her være søhelten der sigtes til. Men det manglende -s må skyldes den konkurrerende regel om at navne der ender på fuldvokal, danner sammensætninger uden -s.
Hvilken slags -s?
Det har været den traditionelle opfattelse at det -s som forbinder første og andet led i de toleddede navne, er et genitivs-s (ejefalds-s). Man har derfor sagt at alle forbindelserne uden -s var "skjult" genitiv. Den genitiv det her drejer sig om, er naturligvis ingen almindelig ejendomsgenitiv som i Peters hue eller Lises har. Det er en genitiv der markerer et sammenhørsforhold mellem de to størrelser som sammenknyttes ved hjælp af den. Genitiven kan i appellativiske forbindelser (i modsætning til i proprier, egennavne) snart være beskrivende: Esbjergs havn er større end Frederikshavns havn, snart identificerende, således Esbjergs havn til forskel fra Esbjergs jernbanestation.
Når disse sammenstillinger konventionaliseres og bliver til et navn, forsvinder s'et i reglen. Ortografisk markeres brugen som navn ved at begge led skrives med stort begyndelsesbogstav: Esbjerg Havn i modsætning til Esbjergs havn med genitivs-s ogsubstantivet havn skrevet med lille. Vil man markere en lignende brugsforskel i forbindelse med hovedstaden, må man skrive Københavns Havn : Københavns havn.
Når digteren Christian Winther i sit træsnit Henrik og Else poetisk taler om Vordingborg By, hvor guldgåsen glimter i det klare morgengry, og Johs. V. Jensen indleder sin berømte skildring af det stockholmske blodbad i romanen Kongens Fald med ordene Stille var der i Stockholms By, så bruger begge digtere bynavnet på aldeles samme måde. Om der er -s eller ikke imellem navnets to led, gør ingen forskel. Betydningen er i begge tilfælde 'byen Vordingborg', hhv. 'byen Stockholm'.
Hvad der hos de to digtere er brugt rent poetisk, bruges undertiden til identifikation. Når man omtaler fx det jyske stednavn Træden, er tilføjelsen Træden By og Træden Sogn ikke overflødige, for der er både en landsby og et sogn.
Da man i Skagen opførte en ny kirke, fik Skagens gamle kirke navnet Skagen Gamle Kirke - uden -s. Derimod har de gamle landsbynavne, der findes mange steder i landet, Vesterby og Østerby, som vi så ovenfor, virket bevarende på -s i navnene SkagensVesterby hhv. Skagens Østerby, dels fordi de som sagt næppe slutter sig til bynavnet, derimod til områdenavnet, dels for at identificere dem i forhold til andre danske landsbyer med disse navne. Det til Skagen føjede -s er i så fald oprindelig et identificerende genitivs-s af samme slags som s'et i den appellativiske forbindelse Esbjergs havn.
Når institutioner og virksomheder identificeres vha. deres navns tilknytning til en by eller en landsdel, var det naturligt at antage at -s oprindelig havde været et genitivs-s, Sjællands Symfoniorkester, Skagens Museum, Vestfyns Gymnasium osv. Men så burde det også hedde Frederikshavns Gymnasium, hvad det imidlertid ikke gør, ligesom det burde hedde Odenses Byorkester, hvad det jo heller ikke gør. Man kan på samme måde som i forbindelse med havnen i Esbjerg tale om at Frederikshavns gymnasium hedder Frederikshavn Gymnasium og at Odenses byorkester hedder Odense Byorkester.
Hertil kommer at den vaklen mellem en form med og en form uden -s som vi i dag kender, fx ved førsteled på -holm, er af gammel dato (jf. Aaleholms læn : Aaleholm læn ovenfor), og at vi kan iagttage at det er i nye dannelser som Frederikshavn Kommune og Frederikshavn Gymnasium at -havns-reglen brydes. Yderligere må man fremhæve at i de tilfælde hvor -s dominerer, eller hvor der blot er vaklen, tilhører dannelserne uden -s den nyeste tid (jf. fx Lolland Falster Airport ovenfor).
Da tendensen i dag generelt går i retning af at stryge såkaldt fuge-s (bindebogstav) i sammensætninger, kan man med dette in mente og på grundlag af de anstillede betragtninger i det hele taget med en vis forsigtighed konkludere at der i dag i toleddede navne ikke længere er tale om såkaldt skjult genitiv når der ikke er noget -s, og at det -s som optræder i toleddede navne, i mange tilfælde ikke kan opfattes som et genitivs-s, men snarere er at betragte som det såkaldte fuge-s.
Vibeke Sandersen (f. 1936) er seniorforsker i Dansk Sprognævn.
En del stavemåder i citaterne er i modstrid med den officielle retskrivning. Det skyldes at de respektive kilders ortografi er fulgt. VS