/ Forside/ Interesser / Andre interesser / Smalltalk / Spørgsmål
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Smalltalk
#NavnPoint
ans 29699
molokyle 27260
Nordsted1 27077
Klaudi 21938
o.v.n. 17081
dova 16181
3773 15982
refi 15492
miritdk 13786
10  Camillasm.. 12371
Jeg er holdt op med at ryge.
Fra : Franksp
Vist : 1993 gange
100 point
Dato : 21-03-07 23:57

Efter at har haft en ordentlig omgang influenza, i mere end 10 dage, har jeg valgt, at holde op med at ryge. Jeg har nu ikke røget i 16 dage. Tidligere røg jeg godt og vel 10 pakker Cecil om ugen.

Jeg har røget i mere end 40 år.

Som trøst, bruger jeg nu Nicorette inhalator 10 mg nicotin.

Det hjælper, men det er sgu' svært "ikke at plumpe i". Jeg savner stadig, nu hvor jeg er rask igen, at tænde en smøg, men har ikke gjort det, selvom jeg har cigaretter liggende.

Ikke så meget nicotinen og giftstofferne, men "vane-smøgerne".

Sammen med en kop kaffe, en øl, efter at have spist o.s.v.

Er der andre af jer, der også er holdt op med at ryge? Hvordan klarer I det?

mvh
Franksp




 
 
Kommentar
Fra : Kortoververden


Dato : 22-03-07 00:09

Det er klart du ikke mangler Nikotinen, den får du jo af dine Nicorette

Men vanen kan være svær at ændre, så spørg dig selv hvad du nogensinde har opnået af bare en eneste cigaret?

Har du nogen sinde oplevet at en cigaret har gjort en situation anderledes end den var i forvejen?

Har en cigaret fjernet det der stressede dig, eller gjort en ikke hyggelig situation hyggelig.

Næste gang du har lyst til en cigaret, så spørg dig selv:

Hvad vil denne cigaret gøre for mig?

Hvis du kan komme på en eneste konkret fordel som du vil opnå ved at ryge den, så synes je gdu skal gå i gang, ellers så glæd dig over at være fri, og så læg de der Nicorette fra dig, det eneste de gør er, at holde liv i den fysiske afhængighed, hvor lille den end måtte være

Kommentar
Fra : briseogstorm


Dato : 22-03-07 00:18

Hej brug gerne den hvide plastsmøg, men pil nikotinen ud tag en lille tot vat og dryp een dråbe japansk perbermynteolie på , luk smøgen og hiv ind. Vattet gør at du får lidt modstand, pebermynten smager godt og frisk og meget bedre end røg. Det taer ca 3 uger at ændre en vane. Du kan godt. Det hjalp mig. MVH B&S

Kommentar
Fra : Franksp


Dato : 22-03-07 00:20

Kortoververden

Er du eller har du været ryger?

Kommentar
Fra : Franksp


Dato : 22-03-07 00:22

briseogstorm

Det vil jeg prøve. Hvor kan jeg købe pebermynteolie?

Kommentar
Fra : Kortoververden


Dato : 22-03-07 00:22

Ulempen er blot at du holder liv i vanen med at stikke noget i munden når du er stresset, eller skal hygge dig eller hvad det nu er der udløser "trangen" og den dag du så lægger plasticsmøgen fra dig, kan du meget nemt udvikle en tendens til at savne den, og så skal kampen forfra, eller du begynder at spise usunde ting og dermed tage på i vægt

Det bedste råd er at indse, at du ikke giver afkald på noget, at cigaretterne ikke har gjort en eneste ting for dig i hele dit liv, og når du har indset det, så er der heller ikke noget at savne.

Det lyder nemt og det KAN det være, under alle omstændigheder skal du huske at det er godt gået

Kommentar
Fra : Kortoververden


Dato : 22-03-07 00:23

Jeg har været ryger i 22 år inden je gfor ca. 4 år siden stoppede far den ene dag til den anden, jeg har siden da arbejdet professionelt med rygestop, og kan fremvise en succesrate på over 80%.

Og om lidt kommer Klumme og siger jeg er en plattenslager, men det virker

Kommentar
Fra : vil.du


Dato : 22-03-07 00:29

.o0..(jeg har sq aldrig før følt mig som en del af 20%...)

TILLYKKE FRANK! Hvor er det bare FLOT!!

De gange jeg har været holdt op med at ryge, har jeg lagt cigaretpengene i en sparegris - når så jeg begyndte at finde på dårlige undskyldninger for at starte igen, så kiggede jeg ned i grisens tykke vom - og blev glad

Jeg har været stoppet mange gange og gør det igen, jeg tror man skal blive ved at forsøge.

Når du lige har haft den ongang influenza, så forstår jeg GODT at du benytter lejligheden!

Held og lykke med det Frank, dig tager jeg sq hatten af for!

Ydmyge hilsener fra Dorthe *host*

Kommentar
Fra : vil.du


Dato : 22-03-07 00:30

Forresten - pebermynteolien kan du vistnok købe i Matas, så vidt jeg husker

Kommentar
Fra : briseogstorm


Dato : 22-03-07 00:56

Ja Matas. B&S

Kommentar
Fra : Franksp


Dato : 22-03-07 09:48

Én af de ting jeg oplever allerede nu, er at mange ting smager og dufter anderledes. Her tænker jeg også på mad og drikke.
Og så en rigtig god ting: Min frygtelige morgenhoste er væk.
Jeg vil prøve at få fat i noget pebermynteolie. Det er formentlig også billigere end Nicorette. 42 stk. koster kr. 186,75 Det synes jeg er lidt dyrt, men OK, indtil nu har det hjulpet mig. Cigaretterne er jo også dyre

Mvh
Franksp

Kommentar
Fra : Kortoververden


Dato : 22-03-07 10:35

Skriv denne ud og sæt hakker undervejs

http://www.liv.dk/facts/index.asp?upID=29

Kommentar
Fra : molokyle


Dato : 22-03-07 10:40

Jeg ryger ca. 30 smøger om dagen ..og pibe og cerutter og cigarer ..og jeg morgenhoster!
Det har jeg gjort (..altså ikke morgenhostet) i 35 år, så jeg ved nu, hvordan narkomaner må ha' det, når de skal ha' deres stof

..og dét ved du også nu Franksp

Imidlertid finder jeg det temmelig uinteressant, når folk føler sig kaldet til at fortælle hele verden, at de er holdt op med at ryge. Det er der jo så mange der har. Jeg nævner i flæng: Mangorossa, emesen (emesen., e.c, Eyvind) ...og fandens oldemor.

Langt mere interessant ville det være, hvis en eller anden som ikke har røget i 30 år, var BEGYNDT at ryge!

</MOLOKYLE>

Kommentar
Fra : BjarneD


Dato : 22-03-07 10:54

Misundelsens fedt, Molokyle. Du vil jo gerne, men kan ikke (gad vide om jeg er fandens oldemor ?).

Jeg syntes da at det er glimrende, at Frank melder ud her, får støtte og måske inspirerer andre og så med kvalificeret terapeut støtte her på sitet (godt gået Ulrik).

Jeg ønsker dig alt muligt held med dit foretagende Frank for der er mange gode ting på vej når du har gennemført dit forehavende og du har jo allerede fornemmet det med smag og lugt.

Desværre er der en ulempe og det er at mange udvikler en form for allergi ved tobakslugt og ikke mindst ubehag ved røgen. Husk at få dit tøj luftet godt af (renset) for yderbeklædningen lugter garanteret ikke godt.

Hilsen BjarneD(en Røgfrie)

Accepteret svar
Fra : e.c

Modtaget 100 point
Dato : 22-03-07 11:10

Stakkels dig Franksp.
Jeg har nu ikke røget i 2½ år. Hvor var det altså hyggeligt..........undtagen for min kone altså.
Jeg fik lige en blodprop i lungen, og blev så forskrækket at jeg afleverede mine smøger til min kone inde på hospitalet................
Jeg har ikke røget siden, og i starten havde jeg 8 kartoner med smøger liggende på hylden.

Jeg har været en rimelig god "henry" og har beslutte at være en "henikry", så folk bare kan ryge i min nærhed som de lyster.

Jeg har ikke brugt noget tyggegummi/plaster/slik.........men jeg rejser mig og foretager mig et eller andet når den gamle hyggedrøm dukker op. Altså det var i starten, men nu er det overstået.

I starten er det rimeligt nemt, på grund af nyhedens interesse, men du er på vej til den store smøgkrise....................hold ud, for det kan lade sig gøre.

(nostalgismiley)


Kommentar
Fra : briseogstorm


Dato : 22-03-07 11:27

Jamen Kortoververden har ret i meget af det hen/hun siger, jeg har også prøvet den der med at de (cig) aldrig har gjort noget godt for mig (eller andre) men vi er jo ikke ens, og det her trick hjalp altså mig. Op til 40 om dagen når jeg var rigtigt stresset - eller rigtigt skulle hygge.Det sjove er at jeg bliver ikke så nem strsset mere og skulle de vilde lyster overfalde mig, det kan hænde ,så tager jeg en dosis pebermynte hivs. Sådan en flaske har holdt i 2 år nu , tror jeg gav 59 kr for den. Det vigtigste er at holde nikotinen ude, det er en gift. Held og Lykke. B&S

Kommentar
Fra : molokyle


Dato : 22-03-07 11:30

BjarneD -> Unskyld jeg glemte at nævne dig

Jeg føler nu mere det er andre som gerne så, at jeg holdt op med røgen ..ikke mindst lovgiverne ..og ikke rygerne

..og så kan jeg ikke se, hvorfor jeg skulle være misundelig? Hvis man er 'stolt' af, at være holdt op med at ryge? Så må den logiske slutning være, at man har 'skammet' sig over det, medens man gjorde det?

Jeg skammer mig slet ikke!

Tillad mig at komme med en aldeleles politisk ukorrekt udtalelse: Jeg ryger som det passer mig. Det er mit liv og min krop. Kan andre ikke holde min osen ud? Føler de sig generet?
Så ka' de trække samme vej som røgen !!!

Rygning er noget man vælger til. Det er ikke noget man vælger fra!

Jeg respekterer at folk ikke vil have jeg ryger på deres enemærker. Alle andre steder kan de selv daffe af, hvis de vil undgå min røg.

</MOLOKYLE>

Kommentar
Fra : briseogstorm


Dato : 22-03-07 11:35

Godt gået Molekyle, selvfølgelig vælger man selv hvad man vil, det er et frit land, såd'n da! B&S

Kommentar
Fra : BjarneD


Dato : 22-03-07 11:43

Kære Molokyle du er et ufølsomt bæst når du ikke fatter at røgen ikke bare lugter grimt og får folk til at hoste for vi er adskillige tusinder af mennesker i Danmark der har fået dårlige lunger (af forskellige årsager) og som derfor får kvælningsfornemmelser i bogstaveligste forstand når der ryges (eller oses) i vores nærhed og derfor møder du os aldrig på knejpen eller andre steder hvor folk ynder at ryge, hvilket I helt sikkert skal have lov til, men nu sker der heldigvis snart noget så man i det mindste kan gå i byen og spise.
Du (I) syntes sikkert, at vi er hysteriske, men vi syntes at det er endnu mere hysterisk, at folk ved private selskaber siger, at de kan gå hjem hvis de bliver bedt om at ryge udendøre.
Selv efter den nye lov kan I stadig ryge mens der stadig vil være mange steder hvor vi (lungesyge) ikke kan komme.

http://www.lungeforening.dk/rygning

Kommentar
Fra : BjarneD


Dato : 22-03-07 11:47

Citat
Godt gået Molekyle, selvfølgelig vælger man selv hvad man vil, det er et frit land, såd'n da! B&S

Bare ikke frit for de der vil undgå røg!

Man kan slippe en vind (briseogstorm) på flere måder og det lugter ikke godt noget af det!

Kommentar
Fra : molokyle


Dato : 22-03-07 11:49

Præcis briseogstorm. I mine øjne virker det besynderligt, at der skal lovgives om hvorledes man behandler sit eget liv og helbred. Rent faktisk mener jeg også at narkotika skulle afkriminaliseres. Lad dog tosserne fylde deres krop med kemikalier, hvis de synes det er så dejligt. Man lovgiver da heller ikke om, hvor mange gram fedt man må indtage om dagen

De mest brugte og tåbeligste argumenter jeg hører fra modstandere af rygning er: Det går ud over sidemandens helbred og at det koster samfundet penge. (Det første er rigtigt, men det sidste er noget vås!)

Netop disse to argumenter kan fremføres for snart sagt alt, hvad man foretager sig gennem livet.

Det er ikke helt ufarligt at opholde sig i nærheden af andre mennesker !

</MOLOKYLE>

Kommentar
Fra : Kortoververden


Dato : 22-03-07 11:57

Citat
De mest brugte og tåbeligste argumenter jeg hører fra modstandere af rygning er: Det går ud over sidemandens helbred og at det koster samfundet penge. (Det første er rigtigt, men det sidste er noget vås!)


Stort set alle udregninger viser, at der er større omkostninger forbundet med rygere (sygdomsbehandling, fravær fra arbejdspladser, førtidspensionering, rengøring m.m.) end rygerne lægger i statskassen.

Citat
Det er ikke helt ufarligt at opholde sig i nærheden af andre mennesker !


Farligere at være ved siden af en mand med en ladt pistol end en uden

Kommentar
Fra : molokyle


Dato : 22-03-07 12:01

BjarneD -> Hvorfor synes du jeg er specielt ufølsom? Jeg 'tvinger' INGEN til at opholde sig i min nærhed når jeg ryger. Tværtmod 'tvinger' man mig til, at lægge bånd på min personlige frihed ved at udstede forbud mod rygning og straffer mig hvis jeg overtræder forbudet.

Taler vi om offentlige rum som arbejdspladser, spruthuse og spisesteder, må det være indehaveren som bestemmer om rygning tillades. Helt iorden for mig. Jeg vil som 'ikke rygerne' kunne vælge til eller fra, om jeg ønsker at betræde og opholde mig sådanne steder.

Det 'modsatte' forbud ville være lige så tåbeligt: At man lovgav om, at INGEN måtte udstede forbud mod rygning i eget hus.

</MOLOKYLE>

Kommentar
Fra : e.c


Dato : 22-03-07 12:02

Vi bør være "HensynsfuldeRygere"
Og måske også være "HensynsfuldeIkkeRygere"

Jeg har så vidt muligt holdt min røg væk fra børn, og prøvet at undgå askedrys ned i babylifte som står på gulvet. (De kan jo ikke selv flytte sig)

Kommentar
Fra : Kortoververden


Dato : 22-03-07 12:05

Vil da lige reklamere lidt for et forsøg jeg har gang i, som netoip handler om fredelig sameksistens og gensidig respekt

http://www.ikke-ryger.dk/

Kommentar
Fra : BjarneD


Dato : 22-03-07 12:07

Hvis rygerne vil anvende en mobil effektiv emhætte med katalysator kan jeg ikke se noget problem i at de vil have lov til selv at bestemm eom de må ryge, men når man ser rygernes fortolkning af hensynsfuld er jeg bange for at de glemmer den derhjemme.

I disse tider diskuteres vore frihedsrettigheder ofte og det er ikke lang tid siden det blev fastslået, at frihedsrettighederne kun gælder så langt at de ikke forhindrer andre i at udøve deres frihedsrettigheder og hermed kan man jo så diskutere om den kommende lov er i overensstemmelse med grundloven da den jo begrænser retten til rygning, men samtidig giver andre mulighed fr at have frihed til at undgå tobaksrøg (indendøre).

Kommentar
Fra : molokyle


Dato : 22-03-07 12:17

Citat
Stort set alle udregninger viser, at der er større omkostninger forbundet med rygere (sygdomsbehandling, fravær fra arbejdspladser, førtidspensionering, rengøring m.m.) end rygerne lægger i statskassen.


FORKERT !

..og dårligt argument. Selvom det skulle vise sig at være korrekt, så gælder det utallige andre ting her i samfundet, hvis man laver denne type beregninger. Afbrænding af fossilt brændstof, blot for at nævne een ting. Det belaster ikke blot samfundet med de faktorer du nævner, men også det globale miljø med millioner af dødsfald til følge. Jeg er også en del af samfundet, så udgifterne påhviler i lige så høj grad mig som dig. Jeg betaler til ufatteligt mange ting som er både skadelige og som jeg på ingen måde deltager i eller har gavn af.
Intet i livet er gratis. Det koster noget at komme i paradis

Anlægger man økonomiske overvejelser og anfører disse som argument for en kriminalisering af rygning, så var der utallige andre ting som skulle forbydes. Jeg mener man alene skal se på konsekvensen for individet og slukke for lommeregneren.

</MOLOKYLE>

Kommentar
Fra : Kortoververden


Dato : 22-03-07 12:22

molokyle

Nu var det jo egentlig dig selv der bragte økonomien ind i det

Kommentar
Fra : Kortoververden


Dato : 22-03-07 12:29

Iøvrigt er det en lidt tynd argumentation du kommer med.. Jeg citerer:

Citat
FORKERT !


Citat slut


Kommentar
Fra : molokyle


Dato : 22-03-07 12:40

Kortoververden -> Budskabet om plads til alle og gensidig respekt harmonerer meget dårligt med en lov som forbyder rygning. Det har ikke meget med fredelig sameksistens at gøre, men er alene at tage hensyn til flertallet og legitimerer dermed et flertalsdiktatur. Et paradox som Aktive ikke-rygere i Danmark åbentbart er total blind overfor. Rygning burde være et frit valg og rygerne burde respekteres for deres valg ..ikke udses til at være prügelknaben for velmenene sundhedsapostle.

Jeg forstår så udmærket kravet om et røgfrit miljø. Jeg mener blot at rygerne kommer langt nede på listen over 'samfundsskadelige' elementer der skal lovgives imod i denne forbindelse, men er muligvis den minoritet det er nemmest at slå ned på.

Husk nu på at jeg IKKE er fortaler for rygning, men fortaler for en personlig frihed til at bestemme over egen krop. De 'bivirkninger' og 'sideeffekter' som optræder i denne forbindelse er minimale set i et globalt perspektiv.

Hvad med i stedet at bruge kræfterne på noget mere væsentligt og betydningsfuldt end rygning. Et globalt forbud mod fremstilling og besiddelse af skydevåben for et eksempel? ..eller sikre alle lige adgang til lægebehandling?

I mine øjne fylder 'rygerdiskussionen' alt for meget i folks bevidsthed og fjerner fokus fra det væsentlige: At der ikke er nogen store hemmeligheder omkring livet her i verden, men det blot handler om at være søde, rare og hjælpsomme over for hinanden.

</MOLOKYLE>

Kommentar
Fra : rwo


Dato : 22-03-07 12:44

Jeg holdt op med at ryge for fire år siden.

Jeg røg en pakke Prince light 100 om dagen i fem år.

Jeg brugte plaster en enkelt dag, men blev dårlig af det...

Jeg investrede i en "børnecigaret", dem man kan købe på apoteket. Der er et lille stykke metholbånd indeni, og så har den et farvet mundstykke. Jeg valgte at tage mentholet ud, da man dermed så kan suge i den, næsten som en almindelig cigaret.
Denne plastikdims havde jeg så med mig alle vegne. I starten lavede jeg ikke om på mine normale vaner, altså jeg sad i rygerkupéen med min plastikcigaret, gik i rygerummet på arbejdet, gik med den i munden/hånden på gaden mv. samtidig fik jeg opfyldt den der trang til at sidde med noget i hænderne - specielt når man taler i tlf eller er på café, i byen, til middag mv. Som tiden gik, og jeg fik min lugtesans tilbage, begyndte jeg jo også at synes at mit tøj lugtede grimt, og det blev almindeligt for mig ikke at søge efter rygersteder.

Det skal så siges, at jeg jo nok er sluppet billigt - plastikcigaretten kostede vel en 10´er, mine dyrt indkøbte nikotinplaster solgte jeg til en anden, og jeg tog ikke så meget som et gram på i vægt.....

Meeeen trangen til en god cigaret i ny og næ slipper man nok aldrig for, men derfra og til at gøre det, er der meget meget langt!

Held og lykke!








Kommentar
Fra : BjarneD


Dato : 22-03-07 12:46

Hvem vil kriminalisere rygning?
Forbud og regulering er ikke synonymt.

Rygere ligger højt på min liste over gener og det er for øvrigt let for mig at være en hensynsfuld ikke ryger for rygerne ( en minoritet af befolkningen nu) forhindrer mig i at færdes de samme steder da jeg ikke kan tåle deres røg og de vil ryge.

En kraftig vandpistol indeholdende 25% kattepis vil nok være en passende reaktion på rygning i min nærhed.


Fossile brændstoffer, er det tjæren i tobakken?

Væk med kørestolsramper, blindestokke, handicaptoiletter, rollatorer, elscootere og brug pengene på rygelauncher til rygere på overførselsindkomster det må være velfærd.

Kommentar
Fra : molokyle


Dato : 22-03-07 12:47

Kortoververden ->
Citat
Nu var det jo egentlig dig selv der bragte økonomien ind i det.


Nej... jeg prøvede netop at bringe den UD af verdenen ved at påpege; det er 'ikke rygerne', som bringer dette argument på banen, når der tales rygeforbud:
Citat
De mest brugte og tåbeligste argumenter jeg hører fra modstandere af rygning er: Det går ud over sidemandens helbred og at det koster samfundet penge. (Det første er rigtigt, men det sidste er noget vås!)

Netop disse to argumenter kan fremføres for snart sagt alt, hvad man foretager sig gennem livet.


..og mit : FORKERT !
..er mindst et lige så fornemt et postulat som dit: Stort set alle udregninger viser...

</MOLOKYLE>

Kommentar
Fra : Kortoververden


Dato : 22-03-07 12:50

Dokumentation

http://www.drstop.dk/fakta/a.asp?ID=11

Endvidere har vores kære skatteminister fremsagt i nyhederne at det ville være en gevinst for statskassen hvis alle rygere lagde smøgerne på hylden.

Faktisk er økonomien et argument jeg oftest hører fra rygere (Brugte det også selv)

Kommentar
Fra : Kortoververden


Dato : 22-03-07 12:51

Citat
flertalsdiktatur

Er det ikke bare et andet ord for demokrati ?

Kommentar
Fra : e.c


Dato : 22-03-07 12:56

Så hedder det "demokratur"



Kommentar
Fra : molokyle


Dato : 22-03-07 13:06

BjarneD -> Jeg kan godt fange ironien i:
Citat
Væk med kørestolsramper, blindestokke, handicaptoiletter, rollatorer, elscootere og brug pengene på rygelauncher til rygere på overførselsindkomster det må være velfærd.


Men tillad mig at fremlægge mit syn på, hvorledes hele rygediskussionen burde håndteres mht. regulativer i stedet for forbud:

Det skulle være lovpligtigt at skilte med rygepolitikken på såvel arbejdspladser, som på beværtninger og restauranter:

[ Her må ryges ]

[ Her må IKKE ryges ]

Så kan man selv vælge.

Hvorfor skal jeg som ryger nægtes adgang til at opholde mig blandt andre rygere?
Lad dog os rygere have et sted at gå ud og møde hinanden i hyggelige stunder.

Ikke rygere kan med rette forlange samme:

Have en mulighed for at opholde sig blandt andre ikke rygere uden at være generet af tobaksrøg.

*IMHO* </MOLOKYLE>

Kommentar
Fra : molokyle


Dato : 22-03-07 13:17

Kortoververden -> Vi to har haft denne diskussion før. At du som sidst fremlægger en anti-ryge-hjemmesides konklussioner ændre ikke fakta !

Præcis som sidst kan det anføres:
Citat
Samlet når de to forskere altså frem til en omkostning på mellem 4,1 og 7,4 mia. kr. som følge af danskernes rygning.


..en lille usikkerhedmargen på 3,3 milliader kroner

Så vidt jeg husker nåede vi frem til at statens egne tal for indtægter fra afgifter lå i omegnen af 7,5 millard ...men jeg kan ikke lige finde tråden hvor vi diskuterede dette.

..men faktisk mener jeg stadig at spørgmålet ikke har meget med økonomi at gøre.

</MOLOKYLE>

Kommentar
Fra : e.c


Dato : 22-03-07 13:21

Tænk nu var Franksp - lige så glad for at være holdt op med at ryge.

Kommentar
Fra : Kortoververden


Dato : 22-03-07 13:47

Citat
Det skulle være lovpligtigt at skilte med rygepolitikken på såvel arbejdspladser, som på beværtninger og restauranter:


Det er det faktisk også, men kan være svært at se skiltet for røgen

Kommentar
Fra : metteto


Dato : 22-03-07 15:55

Hej Frank
Jeg havde stor glæde af Sugetabletter fra Nicotinell, IKKE smeltetabletterne. De var også lette (formig) at lægge fra mig, da de første 3 måneder var overstået. Og lette at have i lommen når man går til fest, for når sprutten går ind går forstanden den anden vej. Og Gud hvor smager en smøg elendigt idag 3 år efter jeg endeligt lagde dem på hylden!
Håber du holder fast i dit forsæt, for hver dag du er røgfri mindskes din risiko for at blive syg af hjertekarsygdomme, lungesygdomme og som du allerede nu har mærket er der nogle kontante oplevelser, der kommer allerede de første par måneder.
Held og lykke, og masser af stædighed er vejen frem
KH Mette

Kommentar
Fra : rootyphp


Dato : 22-03-07 16:01

Jeg tog mine smøger en aften og smed lortet ud. Det er snart et år siden.

JA, jeg er sq stolt af mig selv.

Kommentar
Fra : molokyle


Dato : 22-03-07 16:10

rootyphp -> Så har du nok været en af de som skammede sig over rygningen medens den stod på

</MOLOKYLE>

Kommentar
Fra : BjarneD


Dato : 22-03-07 16:17

Næh Molokyle, rootyphp har bare mere rygrad end dig og selvfølgelig er der grund til at være stolt.
Tænk på alle de stakkels rygere der gern evil holde op, men som bliver hetzet af de der ikke kan holde op og som derfor siger at de vil ryge, nårsomhelst og hvorsomhelst.

Kommentar
Fra : molokyle


Dato : 22-03-07 16:17

..som sagt; man beslutter sig ikke for at holde op. Man beslutter sig for at begynde ..og for at blive ved. Der er ingen som tvinger røgen ned i lungerne på sig selv eller andre. De skulle da lige være de som presser benzin osen ned i lungerne på os cyklister. Det er forholdsvis let at forlade eller fravælge et lokale hvor der bliver røget tobak, men det er dælme svært at undgå den almene luftforurening som følge af privatbilismen, der er en mindst lige så stor 'dræber'.

</MOLOKYLE>

Kommentar
Fra : Kortoververden


Dato : 22-03-07 16:22

Der er sgu aldrig nogen der har besluttet sig for at begynde.

Stort set alle rygere begyndte for at være en del af kliken, eller for at være smart.

Jeg har aldrig hørt om en eneste ryger det satte sig ned med sin første smøg og regnede ud hvor lang tid og hvor mange forsøg han/hun ville bruge på at lære det og derefter løb ind til mor og sagde: Nu ved jeg hvad jeg vil når jeg bliver stor.. Jeg vil være ryger!

Der er ingen der tvinger dig til at ryge.. bortset fra afhængigheden

Kommentar
Fra : Kortoververden


Dato : 22-03-07 16:23

I øvrigt kan man nemt se forskellen på den beklagelige forurening som biler efterlader, og den der opstår ved rygning..... Bilerne løser en opgave, hvad gør cigaretterne?

Kommentar
Fra : molokyle


Dato : 22-03-07 16:27

BjarneD -> Din rygrad må være lavet af (nikotin-)tyggegummi

Alle kan holde op ...og alle kan begynde at ryge. At påstå man/nogen ikke kan holde op med at ryge er noget forbandet sludder. Som at sige; at nogen ikke kan tabe sig og slippe af med overvægten, men må spise mere end hvad som er godt for helbredet. Er det djævlen som stopper de 20 Cecil i lommen på dig eller de 7 poser slik i indkøbskurven? ..for derefter at tvinge dem i dig?

Skal man endelig lave rygeforbud/-restriktioner kunne man lige så godt gøre forbudet TOTALT.

Nul tolerance i forhold til tobakspusherne. I Rusland var der engang dødstraf for tobaksrygning.

Det nytter ikke at man tjener ind på gyngerne og nedlægger karrusellen.

</MOLOKYLE>



Kommentar
Fra : BjarneD


Dato : 22-03-07 16:28

...og hvordan kan man sidde og pulse omgivelserne til i lukkede rum og så beklage sig over bilos i fri luft.

Kommentar
Fra : molokyle


Dato : 22-03-07 16:35

Rygeforbudet på beværtninger og restauranter rammer da først for alvor skævt, hvis det er sandt at 'nogen' ikke kan slippe deres afhængighed. Det går så fuldkommen uforskyldt ud over en åbenbart 'sygdomsramt' del af befolkningen, som dermed får smadret deres sociale liv.

BjarneD ->
Citat
og hvordan kan man sidde og pulse omgivelserne til i lukkede rum og så beklage sig over bilos i fri luft.

Du kan vælge tobaksrøgen til eller fra, men ikke benzin osen.

Dét er forskellen ...din (bil-)tosse

</MOLOKYLE>



Kommentar
Fra : BjarneD


Dato : 22-03-07 16:36

Har kun hørt om nikotintyggegummi, Molokyle.
Lad du bare som om du godt kan, men bare ikke vil!
Din rygrad er af elastik og hovedet holdes oppe fordi der kun er helium i hjernekisten.


Kommentar
Fra : BjarneD


Dato : 22-03-07 16:37

Der er ikke meget bilos hvor jeg har VALGT at bo.

Kommentar
Fra : e.c


Dato : 22-03-07 16:41

Ikke alle har nemt ved at styre sig selv.
Nogle rygere kan godt se det fjollede i at sutte på de hvide pinde............men ryger dem alligevel.
Jeg var en af dem, og skulle forskrækkes (læs sparkes bagi) for at stoppe.
Det er også svært at leve sundt.........når nu de kager og sovsen er bare uhmmm.

Man kan hvad man vil, siges der.
Rygerne har det svært.
Vi overvægtige har det svært.
Ludomanerne har det svært.
Narkomanerne har det meget svært.
Unge uden fast arbejdsliv har det svært.
Mennesker uden bolig har det svært.

Alle på "den grønne gren" har nemt ved at undgå alt det de andre ikke kan komme ud af.



Kommentar
Fra : molokyle


Dato : 22-03-07 16:47

Forodning vedr. fremførsel i eget transpoprtmiddel gældende for staten Danmark pr. 22-03-07:

Private køretøjer som udleder kræftfremkaldende stoffer i form af udstødningsgasser, må sælges, ejes og betjenes af alle myndige personer i kongeriget Danmark, såfremt de er i besiddelse af gyldigt førerbevis. Det indskærpes dog at brugen af disse kørertøjer ikke må foregå på offentligt vej, således det er til gene for cyklister og fodgængere. Der skal være tydelig skiltning i lokaler, hvor kørsel er tilladt. Garage anlæg og privat grund undtaget.

Bilister som ikke kan lade være at køre, skal tilbydes hjælp i form af ophold på behandlinghjem eller ved konsultation hos egen læge eller på særlige kørestops kurser.

</MOLOKYLE>

Kommentar
Fra : molokyle


Dato : 22-03-07 16:49

Hvor tit læser man om mennesker, som er 'stolte' af at være holdt op med at forurene ved at lægge bilen på hylden?

</CYKLIST>

Kommentar
Fra : molokyle


Dato : 22-03-07 16:55

e.c -> Du er nu meget sød, men du overser en ting i dine betragtninger:

Rygning er frivilligt.
Indtagelse af alkohol er frivilligt.
Narkomani er frivilligt.
Lodomani er frivilligt.
Madsvineri er frivilligt.
Bilisme er frivilligt.

Arbejde kan ikke frit vælges.
Bolig kan ikke frit vælges.

..men alle som ligger under for problemer med ovenstående har min sympati og medfølelse.

</MOLOKYLE>

Kommentar
Fra : BjarneD


Dato : 22-03-07 17:07

Molokyle: Bilkørsel ER en nydelse, men det er også en forudsætning for arbejdskraftens bevægelighed samt en nøsvendighed til sikring af en velsmurt logistik.
Der findes faktisk liv uden for Valby Bakke og livet er altså for kort til bevæge sig med cykelfart.

I øvrigt kan der måske blive råd til afgiftsnedsættelser for øko biler hvis vi får afskaffet tobaksrygningen. (åndsvagt argument, ikk'? lige som dine).


Kommentar
Fra : molokyle


Dato : 22-03-07 17:12

Bilismen blev mig bekendt opfundet i sidste århundrede. Mennesket har klaret sig storartet: Bygget pyramider, kæmpe vejanlæg i Andesbjergene, sejlet havene tyndt og alt muligt uden at Gud og hvermand skulle have et bilsæde under bagdelen.

</MOLOKYLE>

Kommentar
Fra : BjarneD


Dato : 22-03-07 17:18

Sådan en bemærkning kan da vist kun komme fra en der ikke kender arbejdsmarkedet idag.
Mellemøstlig planøkonomi er vist ikke at tilstræbe selv om folk nok vil blive mindre stressede.

Men det er altså skøøønt når jeg ruller derud af i min 1550 kg. bil.

Kommentar
Fra : molokyle


Dato : 22-03-07 17:19

Ps. Jeg benægter ikke at i erhvervsøjemed og til godstransport har bilen sin berettigelse og er så godt som uundværlig, men at naboens søn skal have en øse blot fordi han fylder 18 og dermed bliver i stand til at betjene et sådant resurcekrævende maskineri, kan jeg til min død ikke se noget formål med.

Jeg gætter på at 60% procent af den danske bilpark kunne afskaffes uden større faldenballader og vil ikke blive savnet om 5 år hvis man tog sig sammen og konstruerede nogle brugbare alternativer i form af offentlig transport: Letbane, sporvogn eller hybridbusser drevet på f.eks. alkohol eller rapsolie.

Langt størstedelen af den danske befolkning bor og arbejder i byerne. Sjældent er der længere til arbejdspladsen end nogle få kilometer.

</MOLOKYLE>

Kommentar
Fra : BjarneD


Dato : 22-03-07 17:21

Størstedelen bor i byerne - skal vi så nedlægge beboelse i gylleland og ind til byen og have iltapparat monteret på grund af alle de rygende cyklister?

Kommentar
Fra : molokyle


Dato : 22-03-07 17:25

Knap en 1/5 af danmarks befolkning bor i København og nærområderne. Gør København bilfri og man har reduceret luftforureningen fra biler med 1/5 del.

..og lad endelige de 29 andre større byer i Danmark følge efter:
Citat
1 København 1.086.762

2 Århus 228.547
3 Odense 145.554
4 Aalborg 121.549
5 Esbjerg 72.550
6 Randers 55.739
7 Kolding 54.941
8 Vejle 49.917
9 Horsens 49.652
10 Roskilde 44.205
11 Greve Strand 41.313
12 Næstved 40.553
13 Silkeborg 38.453
14 Fredericia 37.054
15 Hørsholm 36.027
16 Helsingør 35.002
17 Køge 33.564
18 Viborg 33.192
19 Holstebro 31.808
20 Slagelse 31.800
21 Taastrup 30.705
22 Herning 29.945
23 Hillerød 28.131
24 Svendborg 27.573
25 Sønderborg 26.959
26 Hjørring 24.789
27 Holbæk 24.349
28 Frederikshavn 25.156
29 Haderslev 20.974
30 Skive 20.676


</MOLOKYLE>

Kommentar
Fra : molokyle


Dato : 22-03-07 17:27

Læg tallene sammen og se så hvor mange der er tilbage, som reelt har brug for et køretøj til privatbrug.

</MOLOKYLE>

Kommentar
Fra : BjarneD


Dato : 22-03-07 17:29

Forbyd tobaksygning og København m.fl. vil være et restaurations og café Mekka for ALLE!.

Kommentar
Fra : e.c


Dato : 22-03-07 17:32

Citat
Bilismen blev mig bekendt opfundet i sidste århundrede. Mennesket har klaret sig storartet: Bygget pyramider, kæmpe vejanlæg i Andesbjergene, sejlet havene tyndt og alt muligt uden at Gud og hvermand skulle have et bilsæde under bagdelen


Folk døede som fluer da de slæbte rundt på pyramiderne.
(Ramses sad på sin flade og blev båret rundt)
Adesbjergenes vejbyggere blev nedslidt temmlig tidligt.
(bygherren sad på hesteryg)
Søfolkene fik skørbug og slaverne knoklede sig ihjæl på de skibe.
(Søofficerene sad agter og gloede)

Det er måske meget godt at vi har fået lidt maskimekanisk til at hjælpe os.




Kommentar
Fra : ans


Dato : 22-03-07 17:45

Franksp

Hvis du har et ønske om at holde op med at ryge, så håber jeg du kan holde det. Og ikke kun på grund af din influenza.

At bruge de plastre, som der er på markedet, tror jeg så ikke på. Der er der jo også nikotin i.

Jeg har jo tidligere læst at du er holdt op med at arbejde. Det var af egen fri vilje. Hvis du sidder for meget hjemme og keder dig får du lyst til en cigaret. "Det er din ven"

Har du ikke nogle fritidsinteresser ? De fleste, der holder op med at arbejde kommer til at mangle selskab. Ja du kan så igen komme til at sidde og ryge den ene cigaret efter den anden. Når du er helt rask. Måske drikke et glas rødvin eller to.

Du har så ikke røget i 16 dage. De 10 af dagene var fordi, du var for syg.

Er du selv indstillet på at holde op med at ryge ?

Hvis ja, så må du finde på noget at lave. Det er ikke nok at du bare sætter et plaster på armen.

Beklager, jeg ville lige vende tilbage til spørgsmålet (udgangspunktet)





Kommentar
Fra : molokyle


Dato : 22-03-07 18:02

http://www.airpolife.dk/Nyheder/Sundhedsskadelige+effekter+af+partikelforurening.htm

Dernæst:
Citat
Skyldes 600-800 dødsfald lungecancer, hjerteinfarkt og andre sygdomme som følge af passiv rygning (Ekstra Bladet 05/05/2001)

Er rygerlunger (kronisk bronkitis) den fjerdehyppigste dødsårsag (3.000 dødsfald årligt pga. rygerlunger hos begge køn, Politiken 17/12/2001), kun passeret af kræft, hjertesygdomme og apopleksi (Nordjydske Tidende 11/03/2003)


..for at sætte tingene i perspektiv er hygiejne (3.265 dødsfald) et større problem end rygning:

http://politiken.dk/indland/article270067.ece

</MOLOKYLE>

Kommentar
Fra : molokyle


Dato : 22-03-07 18:15

Det har taget Franksp mere end 40 år at holde op med at ryge.

Hvor lang tager det ham, at lære at vaske hænder? ..køre i bil til bageren søndag morgen?



(Frankyboy ... det er ikke for på nogen måde at nedgøre din beslutning. Den er sgu Ok. Det er for at bringe lidt reson i rygerdebatten og mane til eftertanke i 'anti-ryge' kulturen og dens fortalere, bekymrede 'ikke ryger' mødre, sundhedsapostle, medicinmænd, dommedagsprofeter, behandler-elite, fidusmagere, selvsmagende afvendingseksperter, fanatikere og andet godt-folk.)

</MOLOKYLE>



Kommentar
Fra : BjarneD


Dato : 22-03-07 18:34

Citat
bekymrede 'ikke ryger' mødre

Nu må du stoppe for det er bevist, at rygning er helbredsnedbrydende, men hvad værre er så kan en vordende mor der ryger aktivt eller passivt forårsage hjerne og udviklingsskader på fostret, og det er statistisk bevist at børn der vokser op i hjem hvor en eller flere ryger vil få hæmmet vækst og øget sygdoms risiko.
Det er bare for meget!

Kommentar
Fra : Franksp


Dato : 22-03-07 23:07

Til ans

Lige for at rette dig. Jeg bruger ikke plastre, men Nicorette inhalator. Måske kommer det ud på et.

Ellers har du fuldstændig ret i det du skriver:

Citat
Jeg har jo tidligere læst at du er holdt op med at arbejde. Det var af egen fri vilje. Hvis du sidder for meget hjemme og keder dig får du lyst til en cigaret. "Det er din ven"

Har du ikke nogle fritidsinteresser ? De fleste, der holder op med at arbejde kommer til at mangle selskab. Ja du kan så igen komme til at sidde og ryge den ene cigaret efter den anden. Når du er helt rask. Måske drikke et glas rødvin eller to.

Du har så ikke røget i 16 dage. De 10 af dagene var fordi, du var for syg.

Er du selv indstillet på at holde op med at ryge ?

Hvis ja, så må du finde på noget at lave. Det er ikke nok at du bare sætter et plaster på armen.


Jeg har netop i eftermiddag, været til møde med Odense Kommunes Plejecentre, som søger frivillige "medarbejdere".

Jeg er nu blevet "frivillig" til 2 plejecentre her i Odense. Det forventer jeg mig meget af, og glæder mig meget til at komme i gang.

Også tak, for mange andre gode indlæg.

Jeg venter lidt med at lukke tråden, da jeg synes debatten skal fortsætte lidt endnu.


Mvh
Franksp

Jeg håber, det med citatet virker. Ellers må I ha' mig undskyldt.

Kommentar
Fra : Kortoververden


Dato : 23-03-07 07:27

Molo

Nu synes je gdu skævvrider den lidt, vi kan ikke klare alle vedens problemer i et snuptag, og rygning har ikke noget med bilerne at gøre, det at der er større problemer i verden, gør det jo ikke mindre værd at smide smøgerne fra sig, om du ønsker (læs: Er i stand til) at holde op eller ej er jo din sag, men du missionerer for din sag og det er usmageligt, vil du også bryde ind på en aids konference og råbe op om sultne børn i Afrika?

Hver ting til sin tid

Kommentar
Fra : molokyle


Dato : 23-03-07 09:00

BjarneD -> Vordende og nybagte mødre farer vil ikke konstant på spruthus eller lever deres liv på en blanding af Café latte og chokoladeboller eller er så udmattet, at de ikke orker at spise hjemme men må gøre restaurationsbesøg hver dag?



e.c -> Pyramiderne blev ikke bygget af slaver. Vejene i Andesbjergene blev bygget før spanioler og heste kom til Syd-Amerika. Officererne til søs? Mig bekendt ersisterede 'officer' titlen ikke hos phønikere, grækere og vikinger.



Kortoververden (& ans & Franksp) -> Der ér altså ren faktuelt en rød tråd i min 'argumentation', som omhandler rygning (= aktiv/passiv indhalering af skadelige partikler) og de helbredmæssige og samfundsmæssige effekter deraf. Den 'telegrafstil' som kandu.dk som forum lægger op til gør dog, at det kan være utrolig svært både at fatte sig i korthed og samtidig få 'budskabet' igennem. Dette beklager jeg, hvis det skulle være årsag til mine indlæg kan opfattes en smule svævende i forhold til emnet.



Franksp -> Stort tillykke med din frivillighed. Det varmer en 'gammel' frivillig socialarbejders hjerte!



</MOLOKYLE>

Kommentar
Fra : e.c


Dato : 23-03-07 09:12

Men du ved hvad jeg mener ikk' Molokyle.


Kommentar
Fra : molokyle


Dato : 23-03-07 09:20

Jo! e.c -> ..og de betragtninger du lægger for dagen er da også på sin vis korrekte, men pointen skulle være at datidens arbejdere, søfolk og handelsfolk klarede sig fint uden at forurene luften for at møde på arbejde, selvom der ikke fandtes så fine asfalt veje man kunne cykle på.

At et moderne samfund skulle 'knække over' og produktionen gå i stå fordi man afskaffede privatbilismen? Dén køber jeg altså ikke. Der findes andre 'modeller'. Når folk først har tilegnet sig et privilegie (...selvom det er på u-landendes bekostning) så afgiver de det ikke frivilligt, men argumenterer stædigt, tankeløst og vissionsfattigt i samme spor, for at retfærdiggøre deres ikke ringe bidrag til ødelæggelse af både nærmiljø såvel som det globale klima.

</MOLOKYLE>

Kommentar
Fra : molokyle


Dato : 23-03-07 09:25

Ps. ..og som deres væsentligste argument fremfører bilisterne (..som ikke-rygerne) økonomien:

VI betaler brændstofs-, punkt- og vægtafgift. Benytter 'bruger' financierede broer (*LOL') og i dén dur...

</MOLOKYLE>

Kommentar
Fra : ans


Dato : 23-03-07 10:37

Franksp

Det glæder mig at du har fået noget at lave

Det vil også hjælpe på dit rygestop. Og du vil sikkert få glæde af at tale med de "gamle" de kan fortælle meget, men husk nu at du skal lytte til dem og kun fortælle om dig selv, hvis de er interesseret i at høre om det.

Held og lykke med dit forehavende.

Hilsen ans og god weekend

Godkendelse af svar
Fra : Franksp


Dato : 29-03-07 22:52

Tak for svaret e.c.

Dit svar ligner meget, det jeg havde brug for. Jeg har nu kun været RØGFRI i 3 uger.
Jeg har en meget stor hjælp i min kone, som roser mig. Det er også vigtigt, at ens omgangskred acceptere det, og måske "ROSER" en for at ha' taget den beslutning

Kommentar
Fra : e.c


Dato : 29-03-07 23:55

Når trangen kommer....................og det gør den - så rejs dig op og gør et eller andet.
Slik/spise ritualer duer ikke.
Hold ud, for det skal nok gå.
Eyvind.

Du har følgende muligheder
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177559
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408938
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste