/ Forside/ Interesser / Fritid / Foto / Spørgsmål
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Foto
#NavnPoint
dova 15981
Klaudi 7333
refi 7267
o.v.n. 6442
IBM760 5420
severino 3705
emesen 3101
bentjuul 3076
Teil 3020
10  Nordsted1 2955
Køb af analog spejlrefleks?
Fra : nekjam
Vist : 3475 gange
100 point
Dato : 15-03-07 08:09

Hej!

Jeg har besluttet mig for at købe et brugt analog spejlrefleks kamera - ville selvfølgelig helst
købe et digitalt ...men SU´en slår ikke lige til...

Mit spørgsmål er: jeg har SLET ikke forstand på alt det tekniske, så hvad skal jeg kigge efter
og være opmærksom på når jeg f.eks kigger på dba.dk? Hvor mange mm skal linse være på?
hvor gammelt må det være? Hvad skal jeg max gi´for det?

Der er måske nogen af jer der har lyst til at sælge? (helst i KBH-området)

 
 
Kommentar
Fra : dova


Dato : 15-03-07 08:33

Et brugt analog spejlrefleks koster ikke noget særligt for selve kamerahuset.

Du kan f.eks. få et Canon EOS300 hus for en hundredkroneseddel og opad.

Så kommer objektiverne så til, og det er dem der så sætter prisen.

Hvad linsen skal være på kommer jo meget an på hvad du skal tage billeder af.

Standardobjektiverne er vist typisk 18-55mm eller 20-80mm, men der er jo ikke meget zoommulighed i sådan nogen.....så noget med 70-300mm el.lign.


Men hvis du vil høre et rigtig godt råd, såfremt du regner med at tage en del billeder....så vent, spar sammen til et digitalt spejlrefleks.

Jeg købte, mest for sjov et analog spejlreflekskamera sidste år....og det er ikke noget man får glæde af når først man er vant til digital....det er for kompliceret og dyrt synes jeg, der skal købes film, filmene skal fremkaldes, laves på CDer eller man skal ha' en scanner for at få dem i en computer o.s.v.

Men til eks. jeg gav 800,- for et Canon eos300 med to gode objektiver, diverse filtre, ekstern blitz o.s.v........så hvis du vil købe noget i den retning må du ikke gi' ret meget for det.....nogen tror at deres gamle kamera er "guld værd".

Men hvis ikke du kender siden så f.eks. www.fotokritik.dk der er også køb/salg rubrikker.


mvh dova

Kommentar
Fra : henrikkrebs


Dato : 15-03-07 09:08

"jeg har SLET ikke forstand på alt det tekniske"

Jamen, så la vær!

Du KAN selvfølgelig købe et brugt halvmanuelt Minolta SRT 101 for 4-500 kr. Inkl de første 5-6 film med standardfremkaldelse har du givet 1000 kr ud. Det giver dig gode muligheder for at lege med alt det tekniske, og hvis du er dygtig og virkelig 'arbejder med det' så kan resultatet blive rigtigt godt.

Du kan også vælge at købe et brugt Canon kompakt-kamera på 3 megapixel inkl et ram-kort for 7-800 kr. Hver 'film' på 100 - 200 billeder koster max 2 kroner til en blank CD-skive. Det er måske en smule vanskeligere for den tekniske nørd at få opfyldt sit behov for at 'lege'. Ikke fordi mulighederne mangler, men fordi kamaraet mere lægger op til automatik. Til gengæld kan du (p.g.a. prisen pr billede) lege så meget desto mere med motivet.

Jeg har selv haft et Minolta X system (tre kamerahuse, en taskefuld linser m.v), efterfølgeren efter SRT101'eren. Det var da dejligt udstyr. Det er bare forældet, så medmindre man er nostalgisk er der ingen grund til at gå efter sådan noget.

Så jeg synes du skulle opgive spejlrefleksen og den tilhørende potens-forlængende effekt og få dig et digitalkamera efter din pengepung.

Kommentar
Fra : ingole


Dato : 15-03-07 12:50

hej neckjam. jeg har et gammelt X serie minolta liggende som jeg aldrig bruger, du er velkommen,at se på det.
de bedste hilsener.
ingoleos.dk

Kommentar
Fra : transor


Dato : 15-03-07 20:50

Gode gammeldags spejlreflekskameraer kan under alle forhold lave bedre billeder end noget digitalt.
De skal op på over 20 Mpixels for at overgå selv en grovkornet film i opløsningsevne.

Da alle er så forgabet i de digitale, kan man få gode analoge brugte til en rimelig pris.

De er lidt mere komplicerede og kræver at man sætter sig ind i teknikken. Man skal tænke sig om og komponere hvert billede optimalt. Der går tid inden man ser resultatet, men man husker omstændighederne og overvejelserne om hvert eneste billede.

Mit indtryk er at mange digitalfotografer bare knipser løs uden omhu . For det koster ikke noget og man kan da bare tage mange billeder og sortere de dålige fra, lyder argumentet. Resultatet bliver bare at de kommer med en enorm mængde dårlige billeder , og ikke et eneste godt.


Zoom linser er ikke nødvendige. Generelt gælder det at jo større et zoom område en linse har , jo grovere bliver linsefejlene.

I princippet kan du tage alle billeder med en god 35mm linse og en finkornet film. Få negativerne skannet i høj opløsning hos fotohandleren , og så selv lave de rigtige forstørrelser og udsnit på computeren. Resultatet bliver bedre end digbørgens med super-zomm .

Perspektivet er det der betyder noget, og det afhænger kun af fotoapparatets placering i forhold til objektet. Det påvirkes ikke af linsens brændvidde.







Kommentar
Fra : akle


Dato : 16-03-07 01:09

Hvis du ikke er så vaks i alt det tekniske, så køb et kamera med både manuel, halvautomatisk og fuldautomatisk betjening. Derved kan du starte på den enklere måde når du fotograferer, og langsomt finde ud af de manuelle specifikationer og finurligheder efterhånden som du bliver bedre til fotografiens kunst.
Jeg har et Minolta spejlrefleks liggende, men vil ikke sælge. De analoge kameraer er unikke.
Held og lykke med jagten!
MVH Akle

Accepteret svar
Fra : Sygate

Modtaget 100 point
Dato : 03-04-07 02:02

Jeg ville købe et Canon 1N.
Det kan du få for mellem 1400-1800 for huset. Det kan næsten ikke gå i stykker.

Mht. objektiv så hold dig til objektiver med fast brændvidde.
De er Meget billigere og knivskarpe.

Hvis du f.eks køber et 50mm 1.8 skal du kun betale 800 Kr.

Et 28mm 2.8 koster kun 1500 kr.

Osv osv.

Begge objektiver er skarpere og ligeså lysstærke som alle de dyreste zoomobjektiver til ti-tusindvis af kroner.

Hvis du ikke kender noget til atl det tekniske, så kommer du bare et smut forbi mig. Jeg har mit eget mørkekammer.

Mht. kameraet så er det ikke så mange ting du skal lære:

ISO

Lukkertider

Blænder

Det er basis.

Så er der lidt om hvidbalance og farvetemperatur, der ikke er så vigtigt hvis du skyder sort/hvis film som jeg kun gør. Det er helt klart det bedste.

Så er der lidt om lysmåling. F.eks spotmåling, centervægtet måling og matrixmåling.

Jeg anbefaler politikens store fotobog. Den kan du nappe på et par aftener.. det vil du ikke fortryde.

Glem alt om digital kameraer. Det kan ikke hamle op med det analoge.
Heller ikke et Hasselblad med et digitalt bagstykke til 200.000 kr.
Det mener jeg 100%. Der er slet ikke samme bastanthed og dybde og kontrast og dynamik i et digital billede.

Jeg kender en model der er ved at være oppe i alderen. Han har været model i lang tid, både for meget store firmaer og diverse modeblade osv. osv.
Han siger at hvis man bare skal bruge et par modebilleder til en dobbeltside i et blad, så skyder 95% af alle fotograferne digitalt.

MEN... ligeså snart det er rigtig vigtige opgaver til ufattelig mange penge, så er det ALTID analogt.

Det vil så sige at hvis du først har fået et vinderbillede i kassen, så er det guld værd at have på et negativ. Du kan forstørre et negativ til gigantisk størrelse.
Som du selv siger er det ret billigt.
Også at fremkalde. Jeg giver ca. 12 Kr. inkl. prisen på filmen og en forstørrelse i 18 x 24.

Der er intet som at se et billede komme frem i papiret i mørkekammeret, og ikke PÅ papiret fra tiff/jpg filer på en fotoprinter.

Held og lykke med din fotografering. Jeg bor på Nørrebro i København. Du kommer bare forbi hvis du vil.

Her er et udpluk af mine billeder... lige de her er dog digitale, da jeg først har fået negativscanner for nyligt:

www.photo.net/photos/martinus

Kommentar
Fra : Sygate


Dato : 03-04-07 02:03

Glemte at sige at 1N er et prof hus og kan tåle både at blive tabt og kan tåle det værste vejr osv.

Godkendelse af svar
Fra : nekjam


Dato : 10-04-07 13:38

Tak for svaret Sygate.

Du har følgende muligheder
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177558
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408924
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste