Efter at have læst om folk der er røget i RKI og nu ikke kan komme ud igen og ikke kan låne penge andre steder så tænkte jeg at jeg ville dele mine spare tips. Der er sikkert mange af jer der kender flere af dem eller dem alle, men jeg håber der er nogen der kan få noget ud af dem. Jeg ved ikke rigtigt hvor jeg skal starte og slutte, så det bliver bare sådan en lidt rodet bunke:
1: Spar på varmen
Det er jo meget nemt bare at slynge ud, men hvis man istedet bruger stearin- og fyrfadslys kan man varme sin bolig betydeligt billigere op. PAS PÅ BRANDFAREN!!!! Går der ild i din lejlighed/hus så er der jo ikke sparet mange penge. Jeg har een gang stillet en masse fyrfadslys på gulvet i en stor klynge, hvilket resulterede i at jeg nær fik futtet mit gulv af, hvis ikke jeg lige havde lugtet noget der lugtede brændt.
Jeg bruger KUN lysestager og stiller dem langt væk fra gardiner. Derudover har jeg aldrig åbent vindue mens lysene brænder så vinden kan blafre i lysene og sende gnister rundt omkring. Har du pejs så er det jo oplagt. Kender du nogen der smider brugte paller og andet brændbart væk kan du jo prøve at få en aftale i stand med dem, og derved spare penge til brænde.
2: Spar på strømmen
Jaja, igen et af de der råd som vi alle kender. Jeg har ved selvsyn set hvor meget strøm et par apparater der står på standby sluger. Der kan også være tale om dit kabelmodem, hub/switch eller andet computerudstyr du ikke lige husker på der står tændt døgnets 24 timer. Jeg ved godt at det umiddelbart ikke lyder af meget når man taler om besparelser på strøm, men det er så rart når man får sin årsopgørelse fra NESA (eller hvem der nu leverer strøm til dig). Og husk at det der med at lysstofrør bruger mindre strøm hvis man ikke slukker dem er en gammel skrøne. Og bliv nu ikke sur på din mand/kone/barn hvis han/hun glemmer at slukke lyset når nu du har besluttet dig for at spare. Det skal bare blive en god vane for jer alle
Kig evt. på elsparefondens hjemmeside
http://www.elsparefonden.dk
3:Spar penge på telefonen.
Snak mindre. Punktum
Nej, seriøst, der er flere måder. Jeg selv har skiftet abonnement hos Teledanmark, fra et almindeligt abonnement til det der hedder et mini abonnement. Nu er det ikke for at lave reklame for teledanmark. Umiddelbart synes jeg at mit forbrug er det der passer bedst til den type abonnement. Hvis du er i tvivl kan du få hjælp på telestyrelsens prisguide som opdateres løbende og indeholder samtlige teleabonnementer (også mobile løsninger uden abonnement) og du indtaster bare dit forbrug (her kan man jo også prøve at starte med at blive opmærksom på at generelt bruge telefonen lidt mindre) og så får du et væld af forskellige muligheder op. Her kan du også kigge på internet og mobil løsninger.
Bare lige for en god ordens skyld vil jeg fortælle lidt om TDC's mini abonnement. Dette abonnement er anderledes end almindelige teleabonnementer på den måde at abonnementet er billigere, men det at tale i telefonen er dyrere. Man har 35 kroner i kvartalet for "normal" takst (dvs. lidt forhøjet i forhold til de priser man får med almindeligt abonnement) og derefter bliver prisen 400% dyrere. Dette gør jo så at man bliver afskrækket fra at tale så meget i telefon som man egentligt ville gøre hvis man bare havde almindeligt abonnement. Til oplysning kan jeg fortælle at min kvartalsregning er røget fra mellem 1000-1200 kr i kvartalet med det almindelige abonnement til ca 350 kr i kvartalet på mini abonnementet.
Som sagt, dette abonnement er et der passer mig, det er ikke sikkert det passer dig, derfor, brug telestyrelsens prisguide.
Et alternativ er at droppe fastnettelefonen. Det eneste argument imod dette er at de folk der ringer til dig så måske skal betale mere da de så ringer til en mobiltelefon. Det koster immervæk dyrt at have en fastnettelefon, det er jo trods alt også penge man kan spare.
Du finder telestyrelsens prisguide på
http://www.teleprisguide.dk
4: Tal i telefon over internettet
Hvis du har windows 2000 eller xp kan du gratis downloade programmet skype fra
www.skype.com
Skype er et lille program der gør dig i stand til at snakke med andre folk der også bruger skype. Skype er verdensomspændende, det eneste krav er at man har windows 2000 eller xp for at kunne installere det.
Jeg bruger skype dagligt og jeg har ingen ide om hvor mange penge jeg sparer på min telefon/mobil regning på denne måde, men det er ikke småting. Der er tale om flere hundrede kroner om måneden, ja måske endda om ugen.
Denne løsning er naturligtvis kun brugbar for folk med bredbåndsinternet med ubegrænset forbrug da lyd i computerverdenen fylder meget og derfor bruger store mængder dataoverførsel.
Har du stofanet bredbånd med flexrate og er du ikke af typen der suger alt muligt fra internettet kan du også godt bruge skype.
5: skift til taletid på din mobil
I min verden er der ikke noget der er mere irriterende end at betale for noget som jeg ikke decideret får, derfor hader jeg at betale telefonabonnement.
Jeg fandt club blah blah og da jeg så de havde taletid til 69 øre i minuttet skiftede jeg med det samme (der går dog ofte en måneds tid eller noget i den stil da du har et opsigelsesvarsel hos din nuværende mobiloperatør).
Der er flere fordele ved at have taletid. For det første betaler du ikke abonnement. Nogle taletids aftaler har billigere opkaldsafgift (25 øre istedet for 50) udover selvfølgelig at minutprisen er latterligt lille i forhold til hvad man ellers betaler. Skulle du tabe din mobil eller få den stjålet får du ikke lige pludselig en regning på en milliard kroner fordi der er blevet ringet i 14 timer til kina eller en sattelittelefon eller hvad det nu måtte være.
Igen, tjek
www.teleprisguide.dk for at se hvad der passer bedst til dit forbrug. Måske det ER bedre med abonnement for dig.
6:Brug BS
Hvis du betaler regninger på posthuset giver du posthuset penge for at betale dine regninger. Har du gennesnitligt 5 regninger om måneden smider du faktisk over 650 kr om året ud på gebyrer. Igen, jeg HADER!!! gebyrer. Derfor kan jeg varmt anbefale BS (Betalingsservice) for de kræver ingen gebyrer. Til gengæld bliver dine regninger betalt til tiden. Man står ikke lige pludselig med et hovsa girokort og aner ikke hvordan man skal finde penge til lige præcis DEN regning.
Når du får en regning fra en ny ting (et nyt bladabonnement f.eks.) så gå i banken og få dem til at tilmelde regningen til BS. De kan betale regningen første gang, men forhør dig lige om prisen, nogle banker tager mere i gebyr for at betale regninger via girokort end posthuset.
7:Undgå rykkere og bøder
Som nævnt ovenfor vil du med BS kunne betale dine regninger til tiden. Aldrig mere får du en rykker med et gebyr på 100, 150 eller 200 kroner eller i sidste instans et brev fra en advokat der kræver 700-800 eller mere i gebyr (foruden de første 200 kroner i rykkergebyr som du fik af det firma du skylder pengene).
8: Forsikringstjek
Her er faktisk også mange penge at spare. Forsikringsselskaber kan desværre være nogle djævelse opfindelser så det er med at få så meget information som muligt før du slår til. Mange forsikringsselskaber vil gerne have at du samler forsikringerne hos dem, men det kan ofte slet ikke betale sig. Det lyder måske åndssvagt, men rent økonomisk vil der ofte være større besparelser at hente ved at enkeltforsikre sig i forskellige selskaber. Derudover kan du spare ved at betale dine forsikringer 1 gang om året, istedet for en gang i kvartalet.
9:Budgetkonto
Det er nok ikke så meget et spørgsmål om at spare penge, men mere om at være forberedt. Hvis du får lavet en konto i banken og hver måned får banken til at overføre et fast beløb til denne konto, og herfra så trække pengene der skal dække regningerne der bliver betalt over BS, så ved du hvor mange penge du har til overs, og du får ikke nogle grimme overraskelser hvis du i en måned har meget overarbejde, får udbetalt mere løn, og har et lidt højere forbrug.
Sæt dig ned og lav et budget over alle dine regninger og andre udgifter du måtte have. Læg så tallene sammen for dine regninger som banken kan betale (jeg har en hest som jeg betaler kontant for til gårdejeren, den post kommer naturligvis ikke med). Hvis du så regner ud hvor meget du betaler i regniner om året og dividerer dette tal med 12 kommer du frem til hvor mange penge du skal få banken til at smide over på din budgetkonto hver måned. Når der så kommer de store regninger, f.eks. forsikringen, vil der stå lidt ekstra penge på din budgetkonto så du vil altid være dækket ind.
10: Spar på indkøb
Her mener jeg ikke at du bare skal købe mindre, men prøv så vidt muligt at gå på tilbudsjagt. Hver fredag eller lørdag får du (hvis ikke du har et "reklamer nej tak" skilt på din dør) et kæmpe vred reklamer ind ad døren. Hvis du giver dig selv tid til at gå samtlige relevante (hvis du ikke har en superbrugs i nærheden skal du ikke kigge i deres reklame) reklameaviser igennem vil du helt sikekrt ofte finde ud af at der er tilbud på mange af de ting (hvis ikke alle, og lidt flere) du har brug for i dagligdagen. Jeg handler selv i netto, føtex, superbest, prima og spar. Nu skal det så siges at jeg er heltdigt stillet, disse butikker ligger tæt, i skarp konkurrence, måske du har færre butikker i nærheden af dig. Ofte har flere af disse supermarkeder tilbud på det samme, i samme uge, så er det bare om at finde det aller billigste. Jeg ved godt at det at spare 50 øre på en liter mælk ikke lyder af meget, men hvis du (og din familie) bruger 2 liter mælk om dagen er det jo trods alt 365 kroner om året der er sparet.
VIGTIGT: Når du er ude og handle så lad dig for guds skyld ikke friste af ting du ikke har skrevet på din indkøbsseddel. Hvis du ser et tilbud i en forretning så gå hjem og tjek dine tilbudsaviser igennem for at se om du måske kan få varen billigere et andet sted. Ofte kan man købe dyrt, selvom det ser billigt ud.
HAR du et "relkamer nej tak" skilt på døren kan du gå ind på de respektive supermarkeders hjemmesider og få tilsendt deres reklamer via email.
11: Køb stort ind
Ofte vil du se tilbud som ikke lige kommer hver dag. Sker dette så køb en STOR mændge af dette tilbud, så du har til når tilbuddet kommer igen. Husk på at hvis du sparer 3 kroner pr vare og køber 30 har du sparet 90 kroner. Køber du 2 og ugen efter køber igen til normalpris er der ikke meget besparelse. Har du nogensinde set kvinder med anden etnisk baggrund der køber stort ind? De har forstået dette koncept til bunds. Et godt eksempel jeg kan give. Netto havde et tilbud, 9 kr, på nogle kiks som jeg normalt giver (mener jeg) 14 kroner for et andet sted. Jeg købte 40 pakker af dem. Dette giver mig en besparelse på 200 kroner. Ok, jeg skal lægge 360 kroner for dem, men jeg havde kiks nok til at netto havde de selv samme kiks på tilbud igen. Det samme har jeg gjort med f.eks. mini meal som var på tilbud til 3,5 hvor de normalt koster en 7-8 kroner. Købte ind så kasseassistenten måbede, men den indvendige skotte han jublede
Hvis du har en fryser er det bare med at få den fyldt op. Og der er sikkert også plads i foskellige skabe, skuffer, elelr ovenpå skabene til at stille varer.
Dette gør også at du kun skal handle en enkelt gang om ugen, måske 2 alt efter hvor stor din familie er.
12: Bag selv brød
Her er en koloenorm besparelse mulig, og det at bage er ikke så svært endda. Hvis man ikke lige er den store bagermester kan man få dejblandinger der kun lige skal have vand og måske lidt gær. Så skal dejen bare æltes og i en form. Vupti, et lækkert hjemmebagt brød. Husk at mange af disse blandinger, eller mel m.m. også ofte er på tilbud. Køb når det er billigt, og køb STORT ind!!.
13: Eftervarme
Jeg har snakket om at spare på elregningen før, men et punkt som også er vigtigt at huske er eftervarme.
Folk med gaskomfur kan også læse med her, de har jo også elovn i komfuret som regel. Har du stadig gasovn kan du ikke spare penge på eftervarmen.
Når du laver mad så eksperimenter dig frem med at slukke for varmepladen før maden er helt færdig og udnyt eftervarmen i varmepladen. Det samme gælder for ovnen. Her kan du også sætte det der skal i ovnen ind i en kold ovn mens den varmes op. Du kan også slukke for ovnen før der er gået de f.eks. 40 minutter der står i opskriften og så lade ovnen køle af mens maden i den bliver færdig.
Der kan spares en dejligt masse penge på elregningen på denne måde.
Når man så er færdig med maden kan man (medmindre man har små børn der løber rundt i køkkenet) lade ovndøren stå åben for derved at udnytte af den varme der sikkert alligevel stadig er tilbage efter at man har udnyttet eftervarmen.
En sidste ting jeg vil anbefale er at få et abonnement på bladet "Penge og privatøkonomi". Der har jeg hentet meget inspiration til at spare penge. JEg ved godt at man jo ikke sparer penge ved at abbonere på et blad som dette, men når man nu sparer så mange andre steder skal man jo have lidt luksus, og da det er et blad som handler om at få mere ud af sine penge kan man vel argumentere for at abonnementets pris tjener sig selv hjem igen.
Bladet bliver udgivet af Bonniers som har været oppe at vende i medierne og derfor skal man lige være opmærksom når man får bladet. Jeg har oplevet en lille slip der skulle sendes til dem så de ikke videregav mit navn/adresse til ander firmaer. Derudoaver har jeg ikke (endnu) oplevet noget skummelt. Regningen betales første gang med girokort, men derefter via BS.
Håber i kan bruge disse råd til noget. De har hvertfald givet mig lidt luft i budgettet. Dog vil jeg til sidst sige at når i skal have lavet budgetkonto så gå over i banken og tal med jeres bankrådgiver. Hvis i ikke bryder jer om ham/hende, så bed om at få en ny.
Mange Økonomiske Hilsener
Haastrup