Som noget helt nyt blandt mobilproducenterne, giver Siemens nu sine kunder mulighed for selv at opdatere telefonens software, den såkaldte ”firmware”. Det er modellerne Siemens S45 og ME45 der kan opdateres.
Normalt er opgraderinger kun noget der kan og må udføres på et autoriseret værksted, og derfor betragtes muligheden fra Siemens også som rimelig unik. Hverken Nokia eller Ericsson har telefoner som deres kunder selv kan opdatere.
Til Siemens telefonerne er den nyeste software version 21. Den understøtter GPRS klasse 8 som giver 4+1 timeslots – det betyder en maksimum hastighed på 57,5 Kb/sek.
Ved at taste *#06#, samt tryk på ”info” udlæses telefonens aktuelle softwareversion.
Kablet der skal benyttes til opdateringen er med i salgspakken og softwaren kan downloades gratis fra Siemens hjemmeside.
Instruktion
1. Download softwaren…
http://www.my-siemens.com/MySiemens/CDA/Index/0,2730,DK_da_0_product%3AMW%2FHD%2FHD%2FS45%2Fdesc,FF.html
2. Tryk på ikonet under menuen ”GPRS upgrade”.
3. Vælg om det er en S45 eller en ME45 som du vil opgradere.
4. Indtast de tre sidste cifre i typenumret på telefonen.
5. Bemærk: ”201” er den danske software.
6. Kør softwaren og følg nøje vejledningen!
VIGTIGT
Når telefonen skal opdateres er det vigtigt at have masser af strøm på batteriet, samt at du følger vejledningen nøje. Skulle der mod forventning gå noget galt skal telefonen indleveres til reparation – det heldige er at garantien stadig dækker.
Ved spørgsmål kontakt Siemens hotline på telefon 35 25 86 00. Du kan også søge hjælp i Mobilsiden.dk’s debatforum.
Håber at det er til nogen nytte !
juvic...