/ Forside/ Interesser / Fritid / Motorcykler / Tip
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Motorcykler
#NavnPoint
dova 9238
pallenoc 4816
pallebhan.. 3536
masteraug.. 3050
nilsg 2382
jakjoe 2110
transor 2030
CLAN 1915
Sunowich 1420
10  3773 1345
Vinterklargøring
strits har modtaget 30 point for dette tip
Fra : strits
Vist : 6254 gange

Dato : 03-11-06 09:51

Vinterklargøring af motorcyklen
Vinterklargøring af MC (oversigt):
1. Vask hele motorcyklen grundigt
- Brug affetningsvædske eller motorens
2. Smør motoren indvendigt
Mens maskinen kører i tomgang:
- Luk for benzinhanen
- Tag benzinslangen af oppe ved tanken
- Pump olie ind i benzinslangen
3. Skift olie (på en varm motor)
- Aftap motorolien
- Tag oliefilteret ud, og vent indtil motoren er fuldstændigt afkølet
- Sæt oliebundproppen (aftapnings bolten) i
- Sæt et nyt filter i og skru det fast
- Hæld frisk olie i motoren
4. Batteriet:
- Afmonter batteriet
- Stil det ind i varmen
5. Dækkene:
- Pump op til 30 p.s.i.
- Behandl’ med silikone (spray eller væske)
- Opstaldes så dækkene er løftet fra gulvet
6. Udstødning:
- Al krom skal smøres ind i et beskyttende lag olie eller vandfortrængende spray
7. Benzintanken:
- Enten fyldes tanken helt op,
- Eller den tømmes, hvorefter ca. 1/2 liter tynd olie skvulpes rundt i tanken
8. Tanken og de lakerede plastikdele:
- Smør disse dele ind i et lag autovoks (Turtle Wax eller lignende)
9. Den øvrige motorcykel:
- Spray med noget tynd olie, eller noget WD40 eller lign. vandfortrængende middel.
- Dæk cyklen med MC-garagen.
10. Forårsklargøring:
- Huske at stille ventilerne, hvis du har løsnet justerskruerne.
- Rens benzintanken indvendigt, hvis den har indeholdt olie, og fyld den op.
- Løsn’ aftapningsboltene i hver karburator og tøm svømmehuset for olie, indtil der kun
kommer benzin ud.
- Vask hele motorcyklen med varmt vand, især skiver og dæk.
- Lad batteriet op inden start, brug evt. hjælpebatteri.
- Ved startbesvær, kan start-spray sprøjtes direkte ind i karburatorerne.
- Rens tændrørene, eller sæt nye i.
VINTERKLARGØRING AF MC (uddybende forklaring)
Nu, kære Biker, må vi desværre se i øjnene, at den bedste tid af køresæsonen er ved at være overstået, og vi må forberede os på den kommende vinter.
Der er nok nogle steder i landet hvor vinteren ikke er så barsk ved motorcyklen, men tæt ved kysterne, er vinteren rigtig barsk ved en motorcykel. Alt ruster, tærer og irer på ganske kort tid. Og spildt er så alle nye flotte dele man har monteret, og de mange timer man har pudset og poleret.
Men uanset om din motorcykel står helt, delvist eller slet ikke udenfor, så er der nogle ting som absolut skal gøres, og mange ting som burde gøres for at bevare din MC’er.
Det allerførste, og nok det vigtigste man skal gøre er at vaske hele motorcyklen grundigt. Alt skal være absolut rent, før vinteren kommer. Brug gerne affedtnings væske eller motor rens, bare sørg for, at hele motorcyklen er totalt fri for snavs.
1) Motoren:
Når du har kørt din MC’er der hen, hvor den skal overvintre, skal du skifte olie på den. Dette er, fordi den brugte olie udskiller syrer, som kan skade motorens dele, når den bare står stille.
For at skifte olie skal motoren være varm, så den skal køre i tomgang et stykke tid. Mens den
gør det, foretager vi et lille trick som beskytter karburatorerne og modvirker at der dannes
sedimenter i dem (derved lettes opstarten til foråret).
2) Du skal anskaffe dig en oliekande, sådan en med en lang flextud. Mens maskinen kører i tomgang, lukker du for benzinhanen, og tager benzinslangen af oppe ved tanken. Nu begynder du stille og roligt at pumpe olie ind i benzinslangen.
Efter et stykke tid vil motoren gå lidt ujævnt, men hold liv i den så længe som mulig. Brug chokeren, giv lidt gas, bare hold liv i den så længe, som det kan lade sig gøre. Ideen med dette
er, at der nu kommer olie ind i karburatorerne (og dette modvirker irdannelse m.v.), samt at olien smører og beskytter cylinder og ventiler.
Motoren vil naturligvis ryge en smule, men dette er helt OK. Det er bare olien, der bliver forbrændt. Til sidst går motoren så i stå, der er ikke tilstrækkeligt benzin i karburatorerne, og den kan ikke køre på olie alene. Nu er karburatorerne, ventilerne og cylindrene smurt ind i et beskyttende olielag, som vil beskytte dem hele vinteren.
3) Nu aftapper du motorolien, og tager også oliefilteret ud. Så venter du indtil motoren er fuldstændigt afkølet. Dette tager et stykke tid, men du må vente. Når den er helt kold (mærk på afgangsrørene), sætter du så olie-bundproppen (aftapnings bolten) i, sætter et nyt filter i og skruer den fast. Hælder nu frisk olie i motoren. Husk at det skal være mineralsk olie. Så er den klar til vinteren, og den skal ikke have frisk olie igen før om ca. 5000 km. (eller til næste vinter, hvis du ikke kører så meget).
De dygtige hjemmemekanikere vil også løsne alle ventil stilleskruerne, så alle ventiler er lukket
under vinteropbevaring, og der ikke sætter sig ir eller rust på ventilsæderne (en MC’er skal alligevel altid have stillet ventiler om foråret). De småfanatiske nøjes med at dreje motoren et par omgange hver anden uge for at modvirke dette, og de andre lader bare motoren være, indtil de er klar til at køre til foråret.
Men "de andre" behøver ikke være bekymret, for da vi pumpede olie ind i karburatorerne, kom det naturligvis også ind i cylindrene og satte sig derfor også på ventilsæderne med et beskyttende lag der. Så "No worries mate!
4) Batteriet:
Afmonter batteriet, og stil det ind i varmen.
Fanatikeren: Afmonter det, rens det udvendigt, fyld det op med destilleret vand, oplad det og stil det ind i varmen. Batteriet oplades 1 til 3 gang i løbet af vinteren.
5) Dækkene:
Dækkene pumpes op til 30 p.s.i. og behandles med silikone (spray eller vask), så de ikke risikerer at tørre ud. Motorcyklen opstaldes på centralstøttebenet, og forhjulet løftes fra jorden (v.h.a. en donkraft eller lignende under motoren), så det ikke risikerer at blive ovalt.
6) Udstødning:
Al kromen smøres ind i et beskyttende lag olie eller vandfortrængende spray (f.eks. WD40).
Fanatikeren: Hele udstødningssystemet afmonteres (det er faktisk ikke så slemt). Husk at proppe udstrødningshullerne på motoren til. Forrørene og potterne poleres med autosol, behandles med et olielag eller WD40 og lægges i en plasticpose, helst inde i varmen.
Mellempotten sendes til sandblæsning og lakeres mad varme fast lak indvendigt og udvendigt.
7) Benzintanken:
Den skal beskyttes mod indvendig rustdannelse, så enten skal den fyldes helt op, eller også skal den tømmes, hvorefter ca. 1/2 liter tynd olie skvulpes rundt i tanken for at lægge et beskyttende lag.
8) Tanken og de lakerede plastik dele:
Jeg anbefaler at man smører disse dele ind i et lag autovoks, Turtle Wax eller lignende, og bare lader det sidde indtil foråret.
9) Den øvrige motorcykel skal også have et lag beskyttelse. Enten i form af noget tyndt olie,
eller også noget WD40 eller lignende vandfortrængende middel. Jeg foretrækker WD40 i spray-form, da det nemt komme ind i alle krogene. Det er en god ide at udlægge et stort stykke plastik under motorcyklen, før den oversprøjtes med WD40 (men naturligvis efter du har vasket den). Hvis dette stykke plastik er stort nok, kan man folde det op over motorcyklen, hæfte det sammen og lave en form for "vakuum pakket" motorcykel! Ellers vil et lagen, tæppe eller MC-garage være godt at dække MC’eren med.
10) Når du til foråret skal starte op igen, skal du:
- huske at stille ventilerne, hvis du har løsnet justerskruerne.
- rense benzintanken indvendigt, hvis den har indeholdt olie, og fyld den op.
- løsne aftapningsboltene i hver karburator og tømme svømmehuset for olie, indtil der kun kommer benzin ud.
- vaske hele motorcyklen med varmt vand især skiver og dæk.
- lade batteriet op inden start, brug evt. hjælpebatteri.
- ved startbesvær kan start spray sprøjtes direkte ind i karburatorerne.
- rens tændrørene, eller sæt nye i.
God fornøjelse


 
 
Bedømmelse

Fra : renekure


Dato : 03-11-06 09:54

Lige sådan en "what-to-do" liste jeg står og mangler som nybagt motorcykel ejer - Mange Tak

Bedømmelse

Fra : Erik10


Dato : 03-11-06 09:56

sådan

Bedømmelse

Fra : pallenoc


Dato : 03-11-06 10:09

Det er faktisk en MEGET GRUNDIG "checkliste" som enhver motorcyklist bør følge, og have stor glæde af!!!
Hermed mine bedste anbefalinger

Bedømmelse

Fra : tjasse


Dato : 03-11-06 10:24



Bedømmelse

Fra : bentjuul


Dato : 03-11-06 10:28



Du har følgende muligheder
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke lave en bedømmelse til dette tip.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177558
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408917
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste