En ny variant af Skulls trojanske hest, som angriber Symbian-baserede mobiltelefoner er blevet opdaget. F-Secure rapporterer at Skulls. D varianten sørger for at indehaveren af mobiltelefonen ikke kan tage billeder, ikke køre programmer, ikke sende sms, så mobiltelefonen kun kan bruges til samtaler.
Den første virus af slagsen, som blev opdaget i november, viste sig ved at alle symbolerne på mobiltelefonen var erstattet med dødningehoveder. Den nye Skulls-variant udgiver sig for at være Macromedia Flash Player og angriber mobiltelefoner der er baseret på Symbian 60 serien.
For at slippe af med virussen igen er brugeren nødt til at resette sin telefon til fabriksstandard, og det vil desværre medføre tab af adressekartotek og lignende.
Er du i farezonen?
De virusser, som omtales her er blevet downloadet fra et webside, så Mikko Hypponen, direktør i F-Secure, råder folk til at passe på, hvad de downloader til deres mobil, og hvor de downloader det fra. Mange forventer at mobiltelefonen bliver et stort marked for antivirusfirmaer i fremtiden. Hvis du vil se om du er i farezonen, så se på Symbians hjemmeside hvem de leverer styresystemer til
www.symbian.com
JacobS.