|
|
 | Dyr der savner
Fra :  svendgiversen  | Vist : 859 gange
100 point
Dato : 20-07-17 12:36 |
|
Min kone er taget på kunstnerkoloni hele ugen, og jeg må igen passe hus og hjem og hund.
Når hun henter sit barnebarn fra skolen, for at forældrene kan få mere flekstid,
plejer hun at komme hjem ved 5 tiden.
I mandags sad Debbie ude ved døren fra 3 til 6 og kiggede efter hende.
Siden har den opdaget at hun er længere væk, men den sidder nu ude i haven og kigger...
Det værste jeg har oplevet, var da den blev passet af min gamle genbo,
den løb over vejer til vort gamle hus, som jeg havde solgt, og kunne ikke forstå, at den
ikke kunne komme ind til sin gamle madskål og min første kone, der havde været død i flere år.
Noget jeg også husker fra min barndom,
da vi fik traktor, afhændede de fleste bønder deres heste, men nogen beholdt en enkelt.
Heste er jo flok dyr og jeg husker naboens enlige hest, der forgæves kiggede efter gamle venner.
Er der nogle der har oplevet tilsvarende dyre savn?
| |
 | Kommentar
Fra : Birgitta  |
Dato : 20-07-17 13:34 |
|
Nej! Det ville jeg heller ikke opleve! Min hund ville aldrig få lov til at sidde og sørge.
Hvis hun var trist en dag, ville jeg tage mig ekstra af hende og aflede hende med sjove lege og spændende opgaver. Og gode traveture.
Jeg synes ikke der er nogen mening i at fremelske sorg og savn i min hund.
På med støvlerne, Svend! Og gør dig fortjent til din kones kærlighed, ved at være din opgave som "reserveforælder" voksen. 
| |
 | Kommentar
Fra : mig-selv |
Dato : 20-07-17 16:27 |
| | |
|
>"reserveforælder" voksen.
Helt forkert: Debbie er min hund, det eneste jeg har tilbage fra mit første ægteskab,
jeg måtte selv hente hende i Blommens Lyst på Fyn, da min kone allerede var syg.
Og når min nye kone nu er den bedste, hun står for madskålen...
| |
 | Kommentar
Fra : ans |
Dato : 20-07-17 18:45 |
|
Citat
Helt forkert: Debbie er min hund |
Derfor må du også "stramme ballerne " hvilket i overført betydning betyder " tage sig sammen; udvise handlekraft "
Hunden er din. Tag dig sammen og aktiver din hund i den uge, hvor din samleverske er på "ferie".
Dette spørgsmål er en gentagelse fra tidligere, hvor din samleverske har været væk i et par dage eller flere.
Forstår du slet ikke, at din hund keder sig, da du i stedet bruger din tid på kandu for at få gode råd (medynk) Du er en voksen mand, som keder sig mere end din egen hund, bare fordi du i en kortere periode er alene hjemme
Det må være på tide, at du bliver voksen, og ikke opfører dig som et lille pattebarn. Du skal jo have hjælp til alt.
| |
|
Og nu kommer det mystiske:
Min kone havde i hendes unge dage en gård oppe i Thy med flere hunde,
hun havde også en onkel, som besøgte dem på meget forskellige tider i ugen,
hver gang sad hundene ude ved porten, lang tid før han kom.
Nu har min kone ringet, hun har fået hold i ryggen og kommer hjem i aften, ikke søndag.
Og Debbie sidder igen ude ved døren og venter på hende?
| |
 | Kommentar
Fra : Eyvind |
Dato : 20-07-17 19:50 |
|
Jeg ved godt, at du ikke har pengene løst i lommen, så derfor dette gode råd.
Brug Skype, og lad den stakkels hund snakke med damen over Skype.
Det er helt gratis - altså hvis du har nogenlunde netforbindelse ( 10/2 er rigeligt).
Ps. Vi var på Bornholm og en dag hvor sulten meldte sig, gik vi ind på en udendørs restaurant midt Rønne.......................der var ikke så god plads, men der sad 4 flinke Jyder ved et 6 mandsbord, hvor vi fik lov at sidde. En af de ældre Jyder sad og fumlede med sin pung og nogle mønter faldt ned på gulvet.......................da grinede jeg sku, og kom til at sige:" Hold da op - det er første gang jeg har set en Jyde smide om sig med pengene". Og så grinede vi alle 6. 
Øh vi hjalp da med at samle op. 
| |
| Kommentar
Fra : mig-selv |
Dato : 20-07-17 21:26 |
|
Citat
Derfor må du også "stramme ballerne " |
Der er noget der hedder Symbiose, og tror du er nederst i ´træet´.
Citat
Symbiose er betegnelsen for samliv mellem forskellige arter (af græsk: sym = "sammen" + bios = "liv"), hvad enten der er tale om samliv mellem planter, dyr eller bakterier, eller mellem disse grupper indbyrdes. Den aktive partner i samlivet kaldes symbionten. Den passive partner kaldes værten. |
Bortset fra den slags: tror jeg på at der er mere mellem himmel og jord.
Ikke at sige at dyr ?? føler eller på andre måder ligner mennesker, men en eller anden form for ´indgroet´ UR-INSTINKT.
Der findes mange beretninger (også lavet film) om dyr der venter flere år på deres ´herre´.
Filmen her er en af dem:
https://www.youtube.com/watch?v=wH0B7F3EhX0
| |
| Kommentar
Fra : mig-selv |
Dato : 20-07-17 21:30 |
| | |
| Kommentar
Fra : mig-selv |
Dato : 20-07-17 21:49 |
|
http://www.imdb.com/title/tt0054944/
Den hund kunne vist det hele.
BTW, der er nogle der mener Delfiner/ Hvaler er intelligente og kender ´livets´, hvad jeg ikke mener de er - da de kommer for tæt på mennesker/ og strande.
| |
| Kommentar
Fra : Birgitta |
Dato : 21-07-17 06:57 |
|
Debbie har allerede oplevet at miste een mor, da hun var ganske ung.
Selvfølgelig frygter hun, at hun aldrig ser mor igen, hver gang mor går ud af døren.
Svend, det er DIG, der bestemmer hvor hårdt det skal være for hende.
Du kan sidde og undre dig over at din hund sørger, og ynke hende. Så tror hun hver gang, at mor måske aldrig kommer hjem igen.
Eller du kan sige : "pyt! Du og Jeg, lille Debbie! Nu har vi tid til at lave en masse sjov sammen, mens mor er i byen og laver andre ting".
Nyd det, Svend! Det er rigtig dejligt at lave ting på tomandshånd med sin hund!
....men det er DIT valg! I kan også bare gå og savne og sørge... Hvis du nænner det... 
| |
 | Kommentar
Fra : knh15 |
Dato : 21-07-17 08:57 |
|
Debbie er ikke frigjort af din kone og betragter hende som førehund/ulv. Hun sidder og venter, venter fordi hun er afhængig af den mad din kone vil komme hjem med.... Sådan forgår det i ulveflokke, de voksne/uafhængige ulve går ud og jager, kommer hjem med mad til dem der hjemme og det er det Debbie sidder og venter på.
Ved godt at Debbie ikke er en hvalp, men da hun ikke har mulighed for at følge førehunden/konen ud på jagt, er hun jo nød til og vente.
| |
|
Citat
Svend, det er DIG, der bestemmer hvor hårdt det skal være for hende.
Du kan sidde og undre dig over at din hund sørger, og ynke hende. Så tror hun hver gang, at mor måske aldrig kommer hjem igen.
Eller du kan sige : "pyt! Du og Jeg, lille Debbie! Nu har vi tid til at lave en masse sjov sammen, mens mor er i byen og laver andre ting".
Nyd det, Svend! Det er rigtig dejligt at lave ting på tomandshånd med sin hund!
....men det er DIT valg! I kan også bare gå og savne og sørge... Hvis du nænner det... |
Jeg er helt enig med Birgitta.
Dertil kan jeg tilføje, at med alle mine hunde har jeg, når jeg har forladt hjemmet, sagt "mor kommer hjem igen", det er selvfølgelig tvivlsomt hvor meget af sætningen hunden reelt forstår, men fakta er, at nu hvor mine børn er store og er lidt mere utilregnelige m.h.t. hvornår de er i hjemmet, så kan hunden nogle gange virke lidt forvirret når et af børnene forlader hjemmet, og så siger jeg til hunden at "Xxx kommer hjem igen" i en rolig og bestemt tone, og så falder hunden til ro.
Som Birgitta også er inde på, så handler det om hvad vi mennesker udstråler, præcis lige som når man har et spædbarn der er urolig.
| |
 | Kommentar
Fra : Mosebaek |
Dato : 21-07-17 10:57 |
|
"Dyr der savner" ??? Sku`vi nu ikke lige lande på jorden igen.
Svends hund lider absolut ingen nød, ved at sidde og vente et par timer.
SAVNER??? Hvad med små børn, der sidder 8 timer om dagen i en institution, og kigger ud i luften.
Hvad med små hvalpe, der sidder med tomme øjne bag et stål gitter, på hvalpefabrikken.
For år tilbage, havde jeg selv et meget tæt forhold, til mine forældres hund. En kryds mellem Fox Terrier og Dværg Pinscher. Den var total feteret af hele familien. Var de gamle ved at klæde om, for en bytur, satte den sig demonstrativt med ryggen til. Og fældede en tåre. Det er altså ikke løgn, den kunne græde.
Men at kalde det nærmest mishandling, er jo fuldstændig utopisk.
Både mennesker og dyr, kommer jo ud for skuffelser og savn. Sådan er livet for alle levende væsner.
M.
| |
|
I mit barndomshjem havde vi en lille foxterrie.
Når vi kom hjem fra skole, vidste vi altid, om vores mor var hjemme til at tage imod os.
Sad der en sød lille hund i venstre side af vinduet og kiggede til højre, vidste vi, at hun var nede i byen for at handle.
Sad den i højre side og logrede og kiggede mod venste, var hun blot inde ved naboen.
Det var dejligt, altid at vide hvor ens mor var 
| |
| Kommentar
Fra : ans |
Dato : 21-07-17 11:16 |
|
svendgiversen er bare opmærksomhedskrævende 
Hans samleverske er taget på en uges ferie og svendgiversen samt hunden keder sig. Hunden keder sig, da svendgiversen ikke aktiverer den. svendgiversen keder sig, da samleversken ikke er hjemme for at opvarte både ham og hunden op.
Jeg føler med den samleverske.
| |
| Kommentar
Fra : Birgitta |
Dato : 21-07-17 14:26 |
|
Jeg smider tørfoder over hele huset inden jeg siger: mor kommer snart igen. Så snart jeg går ud af hoveddøren, så render hun rundt og støvsuger alle godterne. Ikke før.
...Når jeg kommer hjem igen, så ligger hun og snorksover indenfor helt op ad hoveddøren.
Det er ikke fordi hun savner mig voldsomt. Hun vil bare gerne vide om jeg er hjemme eller ej.
Hun er totalt døv. Så jeg kan låse døren op og kravle over hende uden at hun vågner. Men hvis jeg kommer til at strejfe hende, så springer hun op og siger "hej" lige med det samme. 
Uh, jeg kommer til at savne hende en dag..
| |
|
Til de der antyder at jeg forsømmer min lille hund:
Først måtte jeg hente den alene, da min kone blev syg,
og så hyggede vi os sammen alle 3, da den var hvalp.
Min kone gik til hunde træning med den og den lærte sit, men ikke dæk,
hun kunne ikke længere bukke sig ned.
Så måtte jeg også overtage dette, og da jeg blev alene var Debbie min eneste trøst...
Nu hygger vi os sammen med min nye kone,
og det gør ikke noget at hun har overtaget førstepladsen.
Jeg leger skam også bold med den, og den har aldrig været på kennel...
| |
| Accepteret svar
Fra : Birgitta | 
Modtaget 100 point
Dato : 21-07-17 16:24 |
|
Jo, det gør noget for Debbie, at din nye kone har overtaget førstepladsen.
Debbie ville have det bedre, hvis det var DIG, der var "overhund". Du har været der hele hendes liv. Du var der, da lille Debbie mistede sin madmor.
Det ville være nemmere for Debbie, hvis DU var nummer et. Du rejser jo heller ikke fra hende, vel?
Nu kommer din kone hjem. Prøv på at møve dig ind, så Debbie mærker du også er der for hende. I skal altså lave ting sammen, som også betyder noget for DIG. Gå ture, som DU synes om at gå. Hun skal mærke, at hun gør dig glad. At DU ikke kan eller vil undvære hende.
Det er så vigtigt for forholdet til en hund, at man laver ting med den som man selv glæder sig over. Og at man viser hunden sin glæde.
Det er din kone sikkert bedre til, altså at vise sine følelser for Debbie når hun og Debbie laver noget sammen..
.....mit og Silkes forhold er blevet helt enestående, dels fordi jeg har haft tid til hende i alle hendes 15 år, og dels fordi vi har haft fælles interesser i at lære hundetræning hvor vi er blevet rigtig dygtige sammen, og dels vores fælles interesse for naturen, som vi bruger på mange måder. Hver dag. Og så det sociale, når vi møder vennerne i skoven og på engen.
...find på noget, du kan interessere dig for, og dele med Debbie..
| |
|
Citat
SAVNER??? Hvad med små børn, der sidder 8 timer om dagen i en institution, og kigger ud i luften. |
Hvis du har kendskab til en institution hvor et barn får lov, at sidde på den måde, så synes jeg da godt nok du burde reagere. 
| |
| Kommentar
Fra : ans |
Dato : 21-07-17 18:37 |
|
For dig gør det ikke noget at din samleverske har overtaget førstepladsen, for nu kan du sidde på din flade røv og selv blive opvartet
Citat
Nu hygger vi os sammen med min nye kone,
og det gør ikke noget at hun har overtaget førstepladsen. |
Birgitta, jeg er meget enig i meget af det du har skrevet i denne tråd, men svendgiversen vender det døve øre til. Han er lad og doven og synes godt om at andre "arbejder" for ham. Jeg tror ikke, at han på noget tidspunkt bliver voksen. Han er hele sit liv blevet opvartet af andre.
Men dette "spørgsmål" var så nummer 1008 i føljetonen "svendgiversen, samleversken og dagligdagen i det lille hjem.
svendgiversen, tag dig sammen
| |
| Kommentar
Fra : Mosebaek |
Dato : 21-07-17 20:11 |
|
Citat
Hvis du har kendskab til en institution hvor et barn får lov, at sidde på den måde, så synes jeg da godt nok du burde reagere. |
Jeg har ikke set børneinstitutioner, i går eller forgårs. Men jeg har hentet børn og børnebørn i børnehaver i Thisted, Nors, Trige og Christianshavn. Så jeg ved lidt om, hvordan det "kører".
Når vi så hører om hvor mange (eller få) der passer 20 - 30 børn, tror jeg ikke min påstand er forkert. Hvorfor hører vi jævn tit, et barn forsvinder fra stedet, eller ganske enkelt bliver glemt.
Jeg er 74 år idag, så min indgriben i dette, vil nok ikke blive særlig værdsat.
Iøvrigt en utrolig kendskab ans har, til Svend Giversen. 
M.
| |
| Kommentar
Fra : Birgitta |
Dato : 21-07-17 22:27 |
|
Tak for accepten af mit svar, Svend.
Jeg håber at lillemor er kommet godt hjem. Og at I alle tre et glade og trygge igen.
Prøv at massere din kones ømme ryg. Måske er det nok til at hendes ryg kommer sig.
Måske fik hun ondt fordi hun savner jer lige så meget som I savner hende..
Pas på hinanden... Alle tre.. 
| |
| Kommentar
Fra : Mosebaek |
Dato : 21-07-17 23:55 |
|
Pæne ord Birgitta, som jeg er helt enig i.
Jeg er også glad for hunde. Jeg mener bare vi skal passe på med, ikke at sætte dem på en pedestal, hvor de ikke hører hjemme.
Vi (vor herre) har sat os til herre over dyrene. Måske var det bedre omvendt, som verden ser ud i dag.
Jeg vil lige forevige "Putte", som jeg skrev om længere oppe. Den måtte desværre aflives, da den havde slugt et eller andet, så den gik og hostede meget af tiden. Da blev der sorg i familien. Men det var netop dyrplageri, at lade den leve.
Her er beviset, på det elskede kræ.
http://peecee.dk/upload/view/468218
http://peecee.dk/upload/view/468219
M.
| |
| Kommentar
Fra : Birgitta |
Dato : 22-07-17 06:38 |
|
Mosebaek, Putte var en dejlig hund. Men hvorfor har du aldrig fået din egen hund?
Mine forældre ville ikke have hund, så da jeg flyttede hjemmefra, fik jeg hund før jeg fik barn. Og har haft hund lige siden.
Silke (på mit profilbillede) er min 7. hund. Hun er nu 15 år og nok "mit livs hund", selv om alle mine hunde har været fantastiske og skønne.. Hundene har været mit liv. Og jeg har lært en utrolig masse af hver eneste af dem.
Silke er den ældste hund, jeg har haft. Og hun bliver muligvis også den sidste..
Det bliver utrolig hårdt at miste hende..
| |
| Kommentar
Fra : Birgitta |
Dato : 22-07-17 06:53 |
|
Mosebaek, jeg tror ikke på Gud. Og jeg er ikke Herre over min hund. Vi er snarere meget nære venner. Hun kom til mig som lille hvalp, og jeg har lært hende alt her i livet. Ikke med tvang, men med ros og begejstring.
Og hun har udviklet sig til at være en utrolig klog og vidende hund, der passer fuldstændig ind i mit liv.
Hun har næsten aldrig snor på. Det er ikke nødvendigt.
Med alderen er hun blevet døv, så jeg kan ikke kalde hende til mig med stemmen. Men hun holder øje med mig, så jeg kan "tale" til hende med håndtegn.
Hun elsker alle mennesker. Og accepterer alle hunde, når de respekterer hende.
Vi har begge mistet næsten alle vores venner, så også derfor betyder vi ekstra meget for hinanden.
Hun er født i 2002, så jeg har haft hende lige så længe som jeg har været medlem af Kandu.
Så lærer man hinanden at kende... uanset om man er hund eller menneske..
| |
| Kommentar
Fra : Mosebaek |
Dato : 22-07-17 11:20 |
|
Citat
Mosebaek, Putte var en dejlig hund. Men hvorfor har du aldrig fået din egen hund? |
1. Nok bange for at miste. Husker stadigvæk, selvom det er 50 år siden, især mine forældres sorg, da Putte var væk. De fik aldrig hund igen: Ingen kunne gøre det ud for Putte.
2. Konen, børnerne og jeg selv, var jo væk det meste af dagen, så jeg synes det var synd for en hund at være ene, til langt oppe på dagen.
3. Ren egoisme. Jeg har altid haft det svært med "efterladenskaber". Vil ikke fare rundt på græsplænen med en skovl. Og efter 8 timers arbejde som murer, var det ikke lige hundeluftning, der stod øverst på......
Men "Nuser" fortjener også et par ord: Hun var et lille Marsvin. Blev hele familiens (ikke mindst min) kæledægge. Om aftenen havde vi den i familiens skød. I form af en tæppe på sofaen. Den kunne ligge der og høre, hvis døren blev åbnet i køleskabet ude i køkkenet. Så pep den, til den fik sin tomat. Herlig lille dyr. Elsket af os alle. Men den måtte vi også tage afsked med. Fik nogle svulster i maven.
Husker stadigvæk tydeligt, da konen og jeg kørte til dyrlægen med den, for at få den aflivet. Min kone sad med den i bilen. Den lå i et håndklæde, og stirrede op på mig, med de klare små øjne. Jeg er sikker på den kunne mærke, hvor det bar hen. Jeg var så stor en tøsedreng, at jeg overlod til konen, at gå ind til dyrlægens sprøjte.....han garanterede, den ikke ville mærke noget.
M.
| |
| Kommentar
Fra : Birgitta |
Dato : 22-07-17 12:54 |
|
Jo... marsvin er også søde. Min datter havde et par stykker i nogle år. Og min søn havde en kanin, ---som en af hundene, Claire, satte tænderne i..  . DET blev hun ikke populær på. Hun var den eneste af hundene, der kunne finde på den slags.
Og hun blev ikke så gammel, for hun begyndte at hakke i mennesker også. 
Det går ikke, når der er børn i familien.
Så er det godt, at man , på fredsommeligste vis, kan lægge sin hund til at sove. Uden smerter. Og uden angst.
Alle hunde skal jo herfra en dag. Så mine hunde venter på mig ved Regnbuebroen. Det bliver en glædens dag når vi ses igen.
De sidste to hunde, jeg har haft, er blevet aflivet herhjemme. Det er meget almindeligt, at dyrlægen kører på sygebesøg i den situation, hvis man ønsker det.
En hund kan sagtens være alene i nogle timer på hverdage. Men det kræver at man gør plads til den i kalenderen. Hunde sover mere end mennesker, så hvis bare de har et rigt liv sammen med deres mennesker hver dag, og ekstra i weekenderne, så kan de sagtens være glade og tilfredse.
Og når familien består af 4 personer, så kan man indrette sig så alenetiden ikke bliver så frygtelig lang og kedsommelig.
Mine børn har luftet hunde, da de var store nok. Og min mand og jeg havde forskudte arbejdstider. Jeg mødte tidligt og kom tidligt hjem, -også for børnenes skyld da de var mindre. Og min mand sendte børnene i skole, luftede morgentur og tog sent på arbejde.
Og så kom han først hjem igen ud på aftenen, når maden stod på bordet.
........men det har da været endnu mere dejligt at være pensionist og have alverden af tid til min hund. DET har været den bedste tid i mit liv.
| |
| Kommentar
Fra : Mosebaek |
Dato : 23-07-17 12:10 |
|
Dejlig med jer varmhjertede og forstandige kvinder, her på Kandu.
I er fire - fem stykker, jeg har bemærket, for kloge indlæg. Sikkert flere, som jeg ikke kan kønsbestemme. 
Ingen nævnt, ingen glemt........ og dog. Een vi desværre ikke ser meget til længere, som også havde meget fine indlæg, ikke mindst ang. Familierelationer, hus og have, er Nordsted1.
M.
| |
| Kommentar
Fra : Birgitta |
Dato : 23-07-17 14:53 |
|
Mosebaek, --Nordsted1 har sidst været her i januar 2017. Men manden er gået på pension, så de har nok travlt med at nyde det frie liv..
Hun kommer nok tilbage. Der findes jo ikke andre steder som bare ligner Kandu. For os over 60
Øj, hvor vi kommer til at kende hinanden i årenes løb..
Hov! Der er vist koks i kandu!?
Jow! Det sker da osse indimellem...
Det er nok vejret.. 
| |
 | Du har følgende muligheder | |
|
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.
Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
| |
|
|