/ Forside/ Interesser / Dyr / Andre dyr / Spørgsmål
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Andre dyr
#NavnPoint
dova 3503
refi 1360
Nordsted1 1303
molokyle 930
granner01 770
valde. 763
dabj 725
pifo 705
ans 596
10  HelleBirg.. 552
Tørreste juli nogensinde.
Fra : ebg_888
Vist : 1135 gange
500 point
Dato : 21-07-13 12:34


Jeg ville jo have forøget pointene til mit indlæg for nogle dage siden, for at få indlægget rykket frem.

Men det kan man åbenbart ikke, når man starter med 500 point.

Så må jeg jo lave et nyt "spørgsmål" ud af det gamle:

Danmark er knastør, og tørke truer.

I de nærmeste uger er der heller ikke udsigt til regn, og varmen vender tilbage.

Derfor vil jeg endnu engang tillade mig at bede jer gode Kandu'ere om at tænke på pindsvinene, som lider voldsomt under manglen på vand.

Det gør de jo desværre på mange tidspunkter af året, da det i dag er svært for dem at finde vand i naturlige fordybninger, blandt andet i de parcelhusområder, hvor mange pindsvin nu til dags forsøger at overleve.

Pindsvin har brug for 1-2 dl vand i døgnet, og det er næsten umuligt for dem at finde uden hjælp fra mennesket.

Faktisk er tørst et af de hyppigste dødsårsager blandt pindsvin!
- og vi har færre og færre pindsvin i Danmark på grund af de hårde levevilkår.

Alt, hvad pindsvinene har brug for, er, at du stiller en skål med vand ud, og fylder den op dagligt
- da vandet jo hurtigt forsvinder her i varmen, og desuden vil blive brugt af fx fugle til at drikke af og bade i.

Bedst er det at bruge en skål, der ikke er så let at vippe, så vandet ikke flyder ud - fx en underskål til urtepotter eller en af vandskåle, som man bruger til katte.

På grund af den udtørrede jord har pindsvinene også svært ved at finde deres naturlige føde, som snegle, biller, bænkebidere og andre insekter.

Pindsvinekendere oplyser, at tørkeperioder plager pindsvin så meget, at de til sidst ikke engang kommer ud af deres hi om natten på grund af udmattelse, men ligger og dør en langsom død på grund at tørst og sult.

Man skal ikke stille mælk ud, det giver i "bedste fald" pindsvin dårlig mave, i værste fald dør de af det - især ungerne.

Hvis du også vil hjælpe med mad, så vækker katte-tørkost glæde.

Hvis du vil hjælpe med en lille hule/bolig til pindsvinet, så er det nemt at bygge og kan også købes færdigt.
Naturlige hi/huler er jo også efterhånden svære at finde i de trimmede haver.

På den måde er du sikret daglig glæde af et lille hyggeligt pindsvin, der trisser rundt og grynter.

Men vand er selvfølgelig det vigtigste.

Vil du hjælpe? - så siger jeg så mange tak på pindsvinenes vegne


http://www.bt.dk/nyheder/pindsvin-doer-af-toerst
http://vejret.tv2.dk/artikel/id-70126179:tørke-truer-så-knastør-er-danmark-lige-nu.html


 
 
Kommentar
Fra : linelli


Dato : 21-07-13 13:06

Man kan vel altid forsøge. Har nu stilt en skål med vand udenfor så nu håber jeg at pindsvinene kommer

Accepteret svar
Fra : nosunshine5

Modtaget 500 point
Dato : 22-07-13 00:18

Har sat linket til BT ind på min facebook
Så kan det være det kan inspirere nogen flere.

Bor dog på 2. sal. Så det hjælper nok ikke at sætte en skål vand i tagrenden. ;)

Kommentar
Fra : jøjø


Dato : 22-07-13 12:04

Det råd med at vande godt inde under nogle buske - så der kommer biller, snegle, orme og andet godt frem til sultne pindsvin og fugle - det virker faktisk.

I går aftes så jeg både et lille pindsvin og en solsort i fuld gang med at forsyne sig under en "våd" busk.

Katte-tørkosten er også populær, det er det første, som pindsvinene kaster sig over
- og naboens kat kommer også lige og får sig en smagsprøve.

Alle vandskåle bliver brugt konstant, og fuglene bader og sprøjter vandet væk, så der skal påfyldninger til konstant

Kommentar
Fra : prio


Dato : 22-07-13 23:09


http://jyllands-posten.dk/indland/ECE5744783/havens-dyr-doer-af-toerst-i-heden/

I Jyllandsposten skriver de i dag:

Havens dyr dør af tørst i heden.

Du kan redde dyreliv i din egen have.

Det er efter 3 ugers tørke i Danmark helt ekstremt tørt over hele landet.

Både fugle og pattedyr - som pindsvin - tørster - og de uerfarne dyre- og fugleunger har det allersværest.

Kommentar
Fra : susss


Dato : 23-07-13 10:52

Jeg har i lang tid fodret mine pindsvin med katte foder da jeg har to gårdkatte som de deler skål med og der står vand ved siden af og der er også vand ude i gårdspladsen til fugle og evt pindsvin der går forbi ..

Kommentar
Fra : ebg_888


Dato : 24-07-13 13:43


http://nyhederne.tv2.dk/article.php/id-70252353:politi-rykkede-ud-til-parrende-pindsvin.html

Politi tilkaldt i Roskilde på grund af mærkelige lyde.

Det viste sig dog blot at være pindsvin, der parrede sig, og det gør de højlydt og længe - nogle gange i timevis.

Sød historie

Kommentar
Fra : ebg_888


Dato : 24-07-13 14:59


Her et link til dyreværnsforeningen "Pindsvinevennerne i Danmark"
- med masser af information om pindsvin.

http://www.pindsvin.dk/portal/index.php?option=com_content&view=article&id=60&Itemid=60

Kommentar
Fra : EA_HS


Dato : 27-07-13 11:38

Citat
Derfor vil jeg endnu engang tillade mig at bede jer gode Kandu'ere om at tænke på pindsvinene, som lider voldsomt under manglen på vand.


hva' så med alle ådselæderne,.. ?
hvis der ikke dør nogle dyr, så bliver der ingen 'mam' til ådselæderne,

ja,.. det lyder forfærdelig,.. men det er naturens gang, (fødekæden)
hvorfor er det altid de dyrearter der ser 'søde' ud, og kan 'skrige', der har førsteret til livet,. ?

der er aldrig nogen der brokker sig over fisk, skaldyr o.lign. der ligger og gisper efter vejret,
mener,..... hvor 'grimme' skal levende væsner være før deres liv er ligegyldigt,
og hvem skal afgøre hvad der er 'smukt' / 'grimt',.. ?

tænk engang hvis fisk og skaldyr kunne skrige som en gris,...






Kommentar
Fra : jøjø


Dato : 27-07-13 15:59

Hvad har det nu med mangelen på vand at gøre, EA_HS???

Det må vist være varmen, der går til hovedet?¨

Der er vel ingen, der ønsker, hverken for dyr eller mennesker, at de skal tørste eller sulte ihjel?
- hverken fisk eller ådselædere - lige meget om de kan skrige eller ej?

Hverken de vilde dyr eller de opdrættede.

De dyr, som vi spiser, skal aflives på en ordentlig måde.

Hvad angår pindsvinene, så er de jo i dag fredede og må derfor ikke spises, men det blev de før i tiden.

Pindsvin har svært ved at finde vand året rundt, og selvfølgelig endnu sværere her i en tørkeperiode - hvor også blandt andet harer, egern og mange småfugle har problemer med væskemangel.

Hvis man vil hjælpe, kræver det uendelig lidt og betyder uendelig meget.


Kommentar
Fra : Nyx-x


Dato : 28-07-13 23:07

EA_HS

Det er netop en af grundene til jeg holder mig fra visse vare i butikken og restauranter.

Vælg med omtanke.
Jeg arbejdede sammen med en der var vegetar. Og hun sagde det var for at mindske dyrs lidelser at hun havde valgt at være vegetar. Hun havde set nogen af de film-klip hvor man ser hvordan dyr behandles under transport på eksempelvis skibe.

Kommentar
Fra : ebg_888


Dato : 06-08-13 13:15


I øvrigt er "Pindsvinevennerne i Danmark" nu på Facebook

- og der kan man stille spørgsmål om pindsvin, læse søde historier - og se videoer om pindsvin.


Hvis du finder et pindsvin i haven, som du har mistanke om er sygt, så kontakter du blot en af plejestationerne hos "Pindsvinevennerne i Danmark", der giver hurtig, gratis hjælp

http://www.pindsvin.dk/portal/index.php?option=com_content&view=article&id=50&Itemid=56

Godkendelse af svar
Fra : ebg_888


Dato : 27-08-13 23:22

Tak for svaret nosunshine5.

Du har følgende muligheder
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177561
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408955
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste