/ Forside / Interesser / Dyr / Hunde / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Hunde
#NavnPoint
Birgitta 19198
Nordsted1 6865
bevi54 6505
Jernladyen 4457
dova 4371
qfha 3911
knh15 3385
k.j.k 3376
ans 3077
10  vaxen 2670
En lille historie
Fra : Martin Edlich


Dato : 06-11-01 00:41

I går var vores lille famile ude og gå en tur. Brotus var i snor, da han
havde spottet en hund, jeg ikke var sikker på om vi kendte eller ej.
Pludselig kommer der en stor flot Schäfer han rendende uden ejer. Da
Scäferen viste en tydelig interesse i Brotus, syntes jeg det var bedst
at slippe ham, da hans humør er bedst når han er fri. Efter de havde
snuset lidt til hinanden, forsøgte Schäferen sig med lidt
dominansrytteri, hvilket førte til en reaktion fra Brotus' side, der vel
kan tolkes som "DET DER KAN DU FANDME GODT GLEMME DIN LILLE LORT", men
heller ikke mere end det.
Mens vi stod og snakkede med ejeren af den hund Brotus havde spottet
(det var en vi kendte i forvejen - en lille dansk-svensk gårdhund tæve),
ventede vi på at ejeren af Schäferen skulle dukke op - det gjorde han
bare ikke.
Schäferen ville ikke lade nogen af os kigge på dens navneskilt, men den
ville heldigvis gerne lade en tilfældig forbipasserende se efter, så vi
fandt ud af at den boede ikke så langt fra hvor vi befandt os, og vi
besluttede os derfor for at følge den hjem.
Hele tiden forsøgte Schäferen at dominere Brotus (og det skal her siges
at Brotus selv er af den mening at det er hans lod her i livet at
bestemme), hvilket fik Brotus til at blive mere og mere bestemt i hans
afvisninger, og alligevel blev Schäferen ved med at følge efter os og
fortsætte sine dominansforsøg. Til sidst blev Brotus så "bestemt", at
jeg syntes det var bedst at sætte ham i snor, så han ikke rev hovedet af
Schäferen. På den måde havde jeg i det mindste lidt kontrol over
situationen.

For at gøre en lang historie kortere, så fik vi afleveret Schäferen til
ejeren, uden at den havde fået nogen skrammer (den manglede dog lidt
pels hist og her). Det viste sig at de var flyttet, og det var et rent
held at der var nogen i den gamle lejlighed. Schäferen var altså stukket
af fra det nye hus, og havde forsøgt at finde "hjem".

Til slut har jeg lige et par spørgsmål: Hvad i al verden får en hund til
at følge efter nogen fuldstændigt fremmede, som oven i købet har en hund
med, som gang på gang fortæller den at den er uønsket?

Og hvorfor blev den ved med sine forsøg på dominans, når den tydeligvis
ikke havde det der skulle til?

--
MVH
Martin Edlich, MF
Mød Brotus på http://www.edlich.dk/vovsen/

 
 
Finn Jensen (06-11-2001)
Kommentar
Fra : Finn Jensen


Dato : 06-11-01 05:17


"Martin Edlich" <newsspam3@mail.edlich.dk> skrev i en meddelelse
news:newsspam3-7E3315.00405506112001@test.edlich.dk...
> Til slut har jeg lige et par spørgsmål: Hvad i al verden får en hund til
> at følge efter nogen fuldstændigt fremmede, som oven i købet har en hund
> med, som gang på gang fortæller den at den er uønsket?

Ja det er et godt spørgsmål? .

Jeg havde en ligende oplevelse for en månedstid siden. Jeg var på vej op i
Brugsen og havde min tæve med (schæferhund) da vi mødte en gravhundehvalp
som gik frit omkring. Gravhunden forelskede sig åbentbart i Runa for den
fulgte os op til Brugsen hvor jeg satte Runa udenfor. Da jeg kom ud sad
gravhunden ved siden af Runa men jeg vi begyndte at gå hjemad. Ude på
markerne fik Runa løv at løbe løs og hende og gravhunden legede så fint
sammen. Da vi kom hjem, var gravhunden stadig med så den kom med ind og fik
lidt vand og en hundekiks. Jeg kunne se at den havde navneskilt på og hed
Buller så jeg ringede til det nummer som stod på navneskiltet men det
eksisterede ikke længere men heldigvis var det henvisning på til det nye
nummer så jeg fik fat i ejeren som kom og hentede Buller. Det viste sig at
de var flyttet til byen for en uge siden og at det havde været et hul i
hegnet som Buller var kommet ud igennem. Buller var forøvrigt 9 måneder
gammel. Men trods 9 måneder så vidste Buller godt hvordan en rigtig han skal
ordne en tævehund !. Meeeen det er ligesom at en gravhund mangler 30-40 cm.
for at nå derop til en schæfertæve hvor det "sker" . Desuden mente Runa
at det ikke liiiggge var Buller som skulle være Far til hendes hvalpe så han
blev bestemt afvist men det afholdte han dog ikke at forsøge igen og igen
selvom Runa ikke var løbsk.


--
Venligst
Finn Jensen


Martin Edlich (06-11-2001)
Kommentar
Fra : Martin Edlich


Dato : 06-11-01 19:30

In article <uvJF7.8353$Ip2.499813@news010.worldonline.dk>,
"Finn Jensen" <info@shannon-fly-dressing.dk> wrote:

> Desuden mente Runa at det ikke liiiggge var Buller som skulle være
> Far til hendes hvalpe så han blev bestemt afvist men det afholdte han
> dog ikke at forsøge igen og igen selvom Runa ikke var løbsk.

Mjoe, men nu er Brotus også en hanhund, så medmindre Schäferen var til
den anden side, så var det nok ikke sex, der var drivkraften.

--
MVH
Martin Edlich, MF
Mød Brotus på http://www.edlich.dk/vovsen/

Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177552
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408849
Brugere : 218887

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste