---

Jeg bor i et område hvor vandet er ret hårdt, ca. 16 grd. dH.

Aht. planter og fisk vil jeg gerne have sænket hårdheden i mit akvarie
til et lavere niveau.
Som jeg ser det er der tre muligheder:

1. Ionbytter
2. Omvendt osmose
3. Oxalsyremetoden

Antagelser som kan være rigtige:

1. metode: Efterlader andre (skadelige/uhensigtsmæssige?) stoffer i
vandet.
2. metode: Er noget rigtigt miljøgriseri pga. det store vandspild og er
også både dyrt (for et lidt bedre anlæg) og lidt besværligt
(forfiltrering, aktiv kul etc.).
3. metode: Efterlader så vidt jeg ved kun magnesiumsalte i vandet, men
fjerner calium, calcium etc. fra vandet.

Umiddelbart er jeg mest stemt for Oxalsyremetoden.
Er der nogle ulemper ved denne metode (udover det arbejde der skal
lægges i det)?

Hvad bruger I andre?

--
Steen Suder "We reject kings, presidents and voting.
http://www.suder.dk/ We believe in rough consensus and running
code."
ICQ UIN: 4133803

---

"Steen Suder" <CAB@earthling.net> wrote in message news:3BD2A297.CFB5B0B3@earthling.net...

> 1. metode: Efterlader andre (skadelige/uhensigtsmæssige?) stoffer i
> vandet.

Nej, IMHO ikke. Jeg benyttede førhen med stor succes ionbytter til f.eks. opdræt af diskus. Det eneste problem er regenerering af
ionbytteren (af hvilke, der findes mange forskellige slags).

> 2. metode: Er noget rigtigt miljøgriseri pga. det store vandspild og er
> også både dyrt (for et lidt bedre anlæg) og lidt besværligt
> (forfiltrering, aktiv kul etc.).

Har aldrig prøvet (men har det held at kunne hente osmosevand på et laboratorium, der fremstiller bunker af stadset).

> 3. metode: Efterlader så vidt jeg ved kun magnesiumsalte i vandet, men
> fjerner calium, calcium etc. fra vandet.
>
> Umiddelbart er jeg mest stemt for Oxalsyremetoden.
> Er der nogle ulemper ved denne metode (udover det arbejde der skal
> lægges i det)?

Ja, det er smartest, at have god tankkapacitet. Jeg havde tidligere en 600 l. tank af plast, som jeg benyttede til formålet. Det
fungerede glimrende, og hver "batch" gav en pæn portion skiftevand.

mvh
Jan

---

under metode 2 skriver du forfiltrering, aktiv kul - er det
nødvendigt, er vandet ikke klar til brug når det er kørt igennem
anlægget ?

Det "spildevand" der bliver efter et osmoseanlæg, har det forhøjede
værdi, så det ikke kan bruges til andre akvarie f.eks. ? er det
ubrugbart ?




"Jan Boegh" <jan@boegh.X_net> wrote:

>"Steen Suder" <CAB@earthling.net> wrote in message news:3BD2A297.CFB5B0B3@earthling.net...
>
>> 1. metode: Efterlader andre (skadelige/uhensigtsmæssige?) stoffer i
>> vandet.
>
>Nej, IMHO ikke. Jeg benyttede førhen med stor succes ionbytter til f.eks. opdræt af diskus. Det eneste problem er regenerering af
>ionbytteren (af hvilke, der findes mange forskellige slags).
>
>> 2. metode: Er noget rigtigt miljøgriseri pga. det store vandspild og er
>> også både dyrt (for et lidt bedre anlæg) og lidt besværligt
>> (forfiltrering, aktiv kul etc.).
>
>Har aldrig prøvet (men har det held at kunne hente osmosevand på et laboratorium, der fremstiller bunker af stadset).
>
>> 3. metode: Efterlader så vidt jeg ved kun magnesiumsalte i vandet, men
>> fjerner calium, calcium etc. fra vandet.
>>
>> Umiddelbart er jeg mest stemt for Oxalsyremetoden.
>> Er der nogle ulemper ved denne metode (udover det arbejde der skal
>> lægges i det)?
>
>Ja, det er smartest, at have god tankkapacitet. Jeg havde tidligere en 600 l. tank af plast, som jeg benyttede til formålet. Det
>fungerede glimrende, og hver "batch" gav en pæn portion skiftevand.
>
>mvh
>Jan
>

---

"V.M." <vibeke.mikkelsen@post1.tele.dk> wrote in message news:3bd2dac6.453752@news.inet.tele.dk...


> under metode 2 skriver du forfiltrering, aktiv kul - er det

Nej det gør jeg bestemt ikke - det var Steen Suder, der skrev det!

> nødvendigt, er vandet ikke klar til brug når det er kørt igennem
> anlægget ?
>
> Det "spildevand" der bliver efter et osmoseanlæg, har det forhøjede
> værdi, så det ikke kan bruges til andre akvarie f.eks. ? er det
> ubrugbart ?

nej, nej.
F.eks afrikanske Rift Valleycichlider vil nyde dette vand.

Ta' en tit på http://www.usenet.dk/netikette/quote.html

mvh
Jan

---

Steen Suder skrev i meddelelsen <3BD2A297.CFB5B0B3@earthling.net>...
>Jeg bor i et område hvor vandet er ret hårdt, ca. 16 grd. dH.
>
>Aht. planter og fisk vil jeg gerne have sænket hårdheden i mit akvarie
>til et lavere niveau.
>Som jeg ser det er der tre muligheder:
>
>1. Ionbytter
>2. Omvendt osmose
>3. Oxalsyremetoden


Det er vel et smagsspørgsmål - jeg ville samle regnvand om muligt.


>Antagelser som kan være rigtige:
>
>1. metode: Efterlader andre (skadelige/uhensigtsmæssige?) stoffer i
>vandet.

Næh, ikke mig bekendt.

>2. metode: Er noget rigtigt miljøgriseri pga. det store vandspild og er
>også både dyrt (for et lidt bedre anlæg) og lidt besværligt
>(forfiltrering, aktiv kul etc.).

Metoden er let, forfilter, evt. kulfilter er "indbygget" i sættet, men mit
sæt holder
bestemt ikke den lovede reduktion af ledningsevnen, uanset hvordan jeg
justerer. Og heller ikke ydelse/tid. Måske er mit vandtryk for lavt ? - i
hanen,
Jan

>3. metode: Efterlader så vidt jeg ved kun magnesiumsalte i vandet, men
>fjerner calium, calcium etc. fra vandet.

Fælder Ca OG Mg som oxalater
>
>Umiddelbart er jeg mest stemt for Oxalsyremetoden.
>Er der nogle ulemper ved denne metode (udover det arbejde der skal
>lægges i det)?

Du skal nok ikke indånde for meget pulver

>Hvad bruger I andre?

Ionbytter og RO
>
>--
>Steen Suder "We reject kings, presidents and voting.
>http://www.suder.dk/ We believe in rough consensus and running
>code."
>ICQ UIN: 4133803

Jeg synes det er svært at afgøre hvad er størst miljøsvineri:
1) at bruge meget vand
2) lukke rester at HCl og NaOH ud
3) lukke oxalater ud
????

Ole

---

ole larsen wrote:
>
> Steen Suder skrev i meddelelsen <3BD2A297.CFB5B0B3@earthling.net>...

<KLIP>

> >1. Ionbytter
> >2. Omvendt osmose
> >3. Oxalsyremetoden
>
> Det er vel et smagsspørgsmål - jeg ville samle regnvand om muligt.

Det ville jeg også gerne, men det er noget besværligt at få "adgang" til
nedløbet i den ejendom hvor jeg bor. Det kan da være at jeg skal forske
lidt i den mulighed. Jeg har dog en altan hvor jeg kan nå nedløbsrøret
fra.
Nogen forslag?

<KLIP>

> >2. metode: Er noget rigtigt miljøgriseri pga. det store vandspild og er
> >også både dyrt (for et lidt bedre anlæg) og lidt besværligt
> >(forfiltrering, aktiv kul etc.).
>
> Metoden er let, forfilter, evt. kulfilter er "indbygget" i sættet, men mit
> sæt holder
> bestemt ikke den lovede reduktion af ledningsevnen, uanset hvordan jeg
> justerer. Og heller ikke ydelse/tid. Måske er mit vandtryk for lavt ? - i
> hanen,
> Jan
>
> >3. metode: Efterlader så vidt jeg ved kun magnesiumsalte i vandet, men
> >fjerner calium, calcium etc. fra vandet.
>
> Fælder Ca OG Mg som oxalater

Det forstår jeg, men jeg har læst at Mg-oxalat er meget mere
vandopløseligt end de andre oxalater. Derfor betragter man dem som de
ikke kan fjernes.

<KLIP>

> Jeg synes det er svært at afgøre hvad er størst miljøsvineri:
> 1) at bruge meget vand

Det kan jeg personligt ikke lide. Jeg bor i en lejet lejlighed hvor det
vil ret umuligt at lave genbrugssystemer som er brugbare.

> 2) lukke rester at HCl og NaOH ud

Saltsyre og NatriumHydroxyd... det er vel ikke det store problem i disse
mængder. Det er jo blot uorganiske syrer, men det kan da være jeg tager
fejl.

> 3) lukke oxalater ud

Hvor "giftige" er oxalater da?

--
Steen Suder "We reject kings, presidents and voting.
http://www.suder.dk/ We believe in rough consensus and running
code."
ICQ UIN: 4133803

---

Steen Suder skrev i meddelelsen <3BD2F763.8B6DCDB8@earthling.net>...
>> Det er vel et smagsspørgsmål - jeg ville samle regnvand om muligt.
>
>Det ville jeg også gerne, men det er noget besværligt at få "adgang" til
>nedløbet i den ejendom hvor jeg bor. Det kan da være at jeg skal forske
>lidt i den mulighed. Jeg har dog en altan hvor jeg kan nå nedløbsrøret
>fra.
>Nogen forslag?


Jeg går med nøjagtigt samme overvejelser.

>Det forstår jeg, men jeg har læst at Mg-oxalat er meget mere
>vandopløseligt end de andre oxalater. Derfor betragter man dem som de
>ikke kan fjernes.

Det er muligt

>> 2) lukke rester at HCl og NaOH ud
>
>Saltsyre og NatriumHydroxyd... det er vel ikke det store problem i disse
>mængder. Det er jo blot uorganiske syrer, men det kan da være jeg tager
>fejl.

Hvis man har ækvivalente mgdr., må det være et lille problem, men ellers...

>> 3) lukke oxalater ud
>
>Hvor "giftige" er oxalater da?

Aner det ikke, og derfor ved jeg heller ikke hvad der er mindst skadeligt.

>--
>Steen Suder "We reject kings, presidents and voting.
>http://www.suder.dk/ We believe in rough consensus and running
>code."
>ICQ UIN: 4133803

Ole

---

"ole larsen" <oleNOSPAMtan@nospam.dk> wrote in message news:evEA7.7064$YP6.512211@news000.worldonline.dk...

> >> 2) lukke rester at HCl og NaOH ud
> >
> >Saltsyre og NatriumHydroxyd... det er vel ikke det store problem i disse
> >mængder. Det er jo blot uorganiske syrer, men det kan da være jeg tager
> >fejl.
>
> Hvis man har ækvivalente mgdr., må det være et lille problem, men ellers...

Betyder ikke en døjt. Med mindre vi taler om m3-vis i høje konc.
Ethvert renseanlæg er ligeglad med de små mængder vi taler
om. Eneste problem er i og for sig HCl de steder, hvor man
har cementrør - og her er H2S et langt større problem.
Natriumhydroxiden er nærmest en fordel - hvis den altså
overhovedet betød noget.

mvh
Jan

---

In article <s5zA7.6742$YP6.480489@news000.worldonline.dk>, "ole larsen"
<oleNOSPAMtan@nospam.dk> wrote:

> Steen Suder skrev i meddelelsen <3BD2A297.CFB5B0B3@earthling.net>...
> >Jeg bor i et område hvor vandet er ret hårdt, ca. 16 grd. dH.
> >
> >Aht. planter og fisk vil jeg gerne have sænket hårdheden i mit akvarie
> >til et lavere niveau.
> >Som jeg ser det er der tre muligheder:
> Jeg synes det er svært at afgøre hvad er størst miljøsvineri:
> 1) at bruge meget vand
> 2) lukke rester at HCl og NaOH ud
> 3) lukke oxalater ud
> ????
>
> Ole

Så kan jeg måske hjælpe dig:

1) Kommer I nogen grad an på hvordan _din_ drikkevandsforsyning har det.
Men jeg synes det er noget svineri at sende 80% i kloaken.

2) Meget tæt på fuldstændigt uskadeligt. Hvis vi går ud fra at der
anvendes ca. lige mange mol, så er det saltvand der hældes ud. Og selv om
det ikke er, så er det kun ved mindre end ca 1000x fortynding det generer
noget som helst.

3) Er jeg ikke _helt_ sikker på, men da det netop er et uopløseligt pulver
generer det nok heller ikke så meget - specielt ikke da det med vores
hårde vand vil forblive uopløseligt. Og da det er et stof der findes i
naturen (rababer) kan det også nedbrydes. Jeg ville ikke være betænkelig.

mvh

Martin Sørensen

PS: Jeg var kemiingeniør i en tidligere inkarnation, arbejdede med
genvinding af tungmetaller.

---

"SantAna Sørensen" <santana.sorensen@nospamget2net.dk> wrote in message news:santana.sorensen-2110012150440001@p407-

> Og da det er et stof der findes i
> naturen (rababer) kan det også nedbrydes.

Interessant betragtning - så behøver vi heller ikke være bange for botolismetoxin - det findes jo i naturen - ligesom bly og
kviksølv

mvh
Jan

---

Jan Boegh skrev i meddelelsen ...
>"SantAna Sørensen" <santana.sorensen@nospamget2net.dk> wrote in message
news:santana.sorensen-2110012150440001@p407-
>
>> Og da det er et stof der findes i
>> naturen (rababer) kan det også nedbrydes.
>
>Interessant betragtning - så behøver vi heller ikke være bange for
botolismetoxin - det findes jo i naturen - ligesom bly og
>kviksølv
>
>mvh
>Jan


Nu er det vel oxalsyre, ikke oxalater, der er i rabarber. Derfor bl. a.
hælder vi mælk på.

Ole

---

In article <HRWA7.7186$5v1.527996@news010.worldonline.dk>, "ole larsen"
<oleNOSPAMtan@nospam.dk> wrote:

> Jan Boegh skrev i meddelelsen ...
> >"SantAna Sørensen" <santana.sorensen@nospamget2net.dk> wrote in message
> news:santana.sorensen-2110012150440001@p407-
> >
> >> Og da det er et stof der findes i
> >> naturen (rababer) kan det også nedbrydes.
> >
> >Interessant betragtning - så behøver vi heller ikke være bange for
> botolismetoxin - det findes jo i naturen - ligesom bly og
> >kviksølv
> >
> >mvh
> >Jan
>
>
> Nu er det vel oxalsyre, ikke oxalater, der er i rabarber. Derfor bl. a.
> hælder vi mælk på.
>
> Ole

Det er jo netop oxalat vi har med at gøre her, ideen er jo at sørge for at
der er underskud af oxalsyre i forhold til Ca/Mg, så al oxalsyre
bundfældes som Ca/Mg-oxalat. Så har man vand med Ca/Mg svarende til dh på
2, 5 eller hvad man nu har bestemt.

Og uden oxalat/oxalsyre i opløsning, så begynder fiskene bare at svømme
rygsvømning

Rimelig pointe om din køkkenvask.

mvh

Martin

---

In article <avPA7.7209$YP6.539391@news000.worldonline.dk>, "Jan Boegh"
<jan@boegh.X_net> wrote:

> > Og da det er et stof der findes i
> > naturen (rababer) kan det også nedbrydes.
>
> Interessant betragtning - så behøver vi heller ikke være bange for
botolismetoxin - det findes jo i naturen - ligesom bly og
> kviksølv
>
> mvh
> Jan

Pointen er at oxalater/oxalsyre (om det er det ene eller det andet
afhænger jo af pH) er små, simple organiske molekuler. Den slags er
normalt ret let nedbrydelige. Bly nedbrydes derimod ikke Mit argument
var, at da det er noget der produceres i relativt store mængder naturligt
(i f.eks rabarber) og da denne plante ikke er kendt for ikke at kunne
rådne; så må det også kunne nedbrydes naturligt. Der er sikkert bakterier
som er vilde med denne specielle kulstofkilde.

Modargument/eksempel: Methanol er ikke ligefrem godt for synet eller
sundheden generelt. Man bruger det stadigvæk til at fodre bakterier i
rensningsanlæg med.

mvh,

Martin Sørensen

---

"SantAna Sørensen" <santana.sorensen@nospamget2net.dk> wrote in message
news:santana.sorensen-2210012259440001@p420-043.ppp.get2net.dk...

> > > Og da det er et stof der findes i
> > > naturen (rababer) kan det også nedbrydes.
> >
> > Interessant betragtning - så behøver vi heller ikke være bange for
> botolismetoxin - det findes jo i naturen - ligesom bly og
> > kviksølv


> Mit argument
> var, at da det er noget der produceres i relativt store mængder naturligt
> (i f.eks rabarber) og da denne plante ikke er kendt for ikke at kunne
> rådne; så må det også kunne nedbrydes naturligt.

Næh - dit argument var at 'findes det i naturen kan det nedbrydes' - og det holder ikke.

mvh
Jan

---

In article <Ev7B7.346$BZ1.46731@news000.worldonline.dk>, "Jan Boegh"
<jan@boegh.X_net> wrote:

> "SantAna Sørensen" <santana.sorensen@nospamget2net.dk> wrote in message
> news:santana.sorensen-2210012259440001@p420-043.ppp.get2net.dk...
>
> > > > Og da det er et stof der findes i
> > > > naturen (rababer) kan det også nedbrydes.
> > >
> > > Interessant betragtning - så behøver vi heller ikke være bange for
> > botolismetoxin - det findes jo i naturen - ligesom bly og
> > > kviksølv
>
>
> > Mit argument
> > var, at da det er noget der produceres i relativt store mængder naturligt
> > (i f.eks rabarber) og da denne plante ikke er kendt for ikke at kunne
> > rådne; så må det også kunne nedbrydes naturligt.
>
> Næh - dit argument var at 'findes det i naturen kan det nedbrydes' - og
det holder ikke.
>
> mvh
> Jan

OK,OK,OK.

Jeg var nok lidt fagidiot. Jeg indser, at det sad i mit baghovede at det
er et organisk molekule. Og med den forudsætning tror jeg ikke det var så
urimeligt.

Det gælder også f.eks. botulisme-toksin. Jeg ved ikke hvordan det ser ud
(kemisk), men det ophobes mig bekendt ikke.

Man skal også huske på hvordan de mængder vi taler om sammenligner med
mængder/koncentratione i naturen.

Nu tror jeg ikke det er værd at tærske mere langhalm på den gren.

EOD

mvh

Martin

---

SantAna Sørensen skrev i meddelelsen ...
>
>Så kan jeg måske hjælpe dig:
>
>1) Kommer I nogen grad an på hvordan _din_ drikkevandsforsyning har det.
>Men jeg synes det er noget svineri at sende 80% i kloaken.

80 % i kloakken kommer vel igen ? så jeg finder det ikke som "svineri", men
måske
som "overforbrug".

>
>2) Meget tæt på fuldstændigt uskadeligt. Hvis vi går ud fra at der
>anvendes ca. lige mange mol, så er det saltvand der hældes ud. Og selv om
>det ikke er, så er det kun ved mindre end ca 1000x fortynding det generer
>noget som helst.

Jo, mine rør og min rustfrie køkkenvask.

>3) Er jeg ikke _helt_ sikker på, men da det netop er et uopløseligt pulver
>generer det nok heller ikke så meget - specielt ikke da det med vores
>hårde vand vil forblive uopløseligt. Og da det er et stof der findes i
>naturen (rababer) kan det også nedbrydes. Jeg ville ikke være betænkelig.

En del af vore vandløb er bombet sønder af fosfater, og en del er ved at
blive det
af efterfølgenden silikater. Jeg aner ikke hvad tungtopløselige oxalater
betyder
her.

Ole


>
>Martin Sørensen
>

---

"ole larsen" <oleNOSPAMtan@nospam.dk> wrote in message news:FRWA7.7185$5v1.527957@news010.worldonline.dk...

> af efterfølgenden silikater.

Jeg gad vide om vores 'sandblæsningssand' medvirker
til at hæve silicatindholdet i akvarierne og om disse så
efterfølgende giver algevækst.
Jeg har to akvarier stående ved siden af hinanden - samme
vandtype (næsten 100% osmosevand), fælles vandskift,
samme belysning og næsten uden fisk. Men med den forskel
at det ene er udstyret med kvartsgrus og det andet med
nogle fine skærver (granit vel sagtens). Og akvariet med
kvartsgrus plages vedvarende af alger, hvorimod det andet
er fuldkommen frit for denne plage.

mvh
Jan

---

Jan Boegh skrev i meddelelsen ...
>"ole larsen" <oleNOSPAMtan@nospam.dk> wrote in message
news:FRWA7.7185$5v1.527957@news010.worldonline.dk...
>
>> af efterfølgenden silikater.
>
>Jeg gad vide om vores 'sandblæsningssand' medvirker
>til at hæve silicatindholdet i akvarierne og om disse så
>efterfølgende giver algevækst.
>Jeg har to akvarier stående ved siden af hinanden - samme
>vandtype (næsten 100% osmosevand), fælles vandskift,
>samme belysning og næsten uden fisk. Men med den forskel
>at det ene er udstyret med kvartsgrus og det andet med
>nogle fine skærver (granit vel sagtens). Og akvariet med
>kvartsgrus plages vedvarende af alger, hvorimod det andet
>er fuldkommen frit for denne plage.
>
>mvh
>Jan


Har hørt tale om, at kiselgrus skulle kunne medvirke til alger, kiselalger?,
men det var ikke det, jeg tænkte på.

Ifgl. en miljøtekniker, jeg kender, skulle de silikater der har afløst
fosfaterne
i vore vaskepulvere, være skyldige i en begyndende "glacering" af bunden
i nogle af vore vandløb.

Ole

---

> Har hørt tale om, at kiselgrus skulle kunne medvirke til alger,
kiselalger?,
> men det var ikke det, jeg tænkte på.

Jeg har kigget i noget akvariesnask under et mikroskop. Der kan jeg da
fortælle at kiselalger er til at finde. Ikke mange, men de er der.
Iøvrigt har kalk i vandet i det hele taget givet grobund for kiselalger.

--
Med Venlig Hilsen / Regards,

Tom Manczak, Copenhagen, Denmark
ICQ 110297734

remove "fishy" to reply by email.

---

"ole larsen" <oleNOSPAMtan@nospam.dk> wrote in message news:rG%A7.130$D%1.19230@news010.worldonline.dk...

> Ifgl. en miljøtekniker, jeg kender, skulle de silikater der har afløst
> fosfaterne
> i vore vaskepulvere, være skyldige i en begyndende "glacering" af bunden
> i nogle af vore vandløb.

Lidt OT men alligevel:
Og når man så tænker på at fosfat er ekstremt let og ganske billigt at
fjerne i et rensningsanlæg, så er der kun det tilbage, at alle de politisk
korekte miljøfiduser næsten ikke kunne skælde nok ud over fosfat i
vaskepulver uden rigtigt at overveje sammenhængen mellem et
problem og dets løsning.

Moderne mennesker og deres politikere har det med ind imellem
at skulle vis at man 'gør noget' - ganske uanset omkostninger og
effekt.

mvh
Jan

---

Jan Boegh skrev i meddelelsen
<6C7B7.377$BZ1.47039@news000.worldonline.dk>...
>Lidt OT men alligevel:
>Og når man så tænker på at fosfat er ekstremt let og ganske billigt at
>fjerne i et rensningsanlæg,

Se det var jeg ikke klar over - hvordan gør man ?

>så er der kun det tilbage, at alle de politisk
>korekte miljøfiduser næsten ikke kunne skælde nok ud over fosfat i
>vaskepulver uden rigtigt at overveje sammenhængen mellem et
>problem og dets løsning.>
>Moderne mennesker og deres politikere har det med ind imellem
>at skulle vis at man 'gør noget' - ganske uanset omkostninger og
>effekt.
>
>mvh
>Jan

Det er mange år siden politik havde noget med principper og visioner at
gøre.
Populisme og meningsmålinger er hvad tæller.

Ole

---

"ole larsen" <oleNOSPAMtan@nospam.dk> wrote in message news:YihB7.540$BZ1.70203@news000.worldonline.dk...

> Se det var jeg ikke klar over - hvordan gør man ?

Fælder med et jern- eller aluminiumssalt.
Den billigste løsning er med jernsulfat (der så kræver
en opiltning fra Fe++ til Fe+++ i anlægget) eller jernklorid (egtl.
ferrisulfaclorid).

mvh
Jan

---

> 2. metode: Er noget rigtigt miljøgriseri pga. det store vandspild og er
> også både dyrt (for et lidt bedre anlæg) og lidt besværligt
> (forfiltrering, aktiv kul etc.).

Jeg har også selv tænkt på at anskaffe mig et RO anlæg da det virker til at
være den nemmeste måde at lave blødt vand på. Men som du selv siger, så
spilder man ret meget vand på det.

Kan man ikke sende "spildevandet" igennem RO anlæget en gang til så man får
en bedre udnyttelse ?

--
Mvh.
Niels Thrane

---

"Niels Thrane" <niels@freeway.dk> wrote in message news:9qutjo$2nth$1@news.cybercity.dk...

> Kan man ikke sende "spildevandet" igennem RO anlæget en gang til så man får
> en bedre udnyttelse ?

Næh, den osmotiske barriere vandtrykket skal overvinde vokser, når koncentrationen af salte vokser i det tilbageværende vand - så
det er ikke hensigtsmæssigt bare at tage en tur til da denne tur i så fald ville skulle foregå under et større tryk eller med mindre
udbytte.

mvh
Jan

---

Niels Thrane skrev i meddelelsen <9qutjo$2nth$1@news.cybercity.dk>...
>
>Jeg har også selv tænkt på at anskaffe mig et RO anlæg da det virker til at
>være den nemmeste måde at lave blødt vand på. Men som du selv siger, så
>spilder man ret meget vand på det.
>
>Kan man ikke sende "spildevandet" igennem RO anlæget en gang til så man får
>en bedre udnyttelse ?
>
>--
>Mvh.
>Niels Thrane
>
Det kunne man vel godt, men man skulle så lige genopbygge et vist vandtryk.
Dyrere RO anlæg arbejder med trykpumper, så udnyttelsesgraden bliver _meget_
bedre. Jeg mener jeg en gang fra Silhorko (?) fik at vide at man kunne
"vinde" > 75%
( i stedet for at miste 75-80%)

Ole

---

Sådan lidt uden for. så ville spagnumbund og trærødder sænke PH værdien
betydelig.

Ang. regnvand...det er blødt men hvad med al den forurening som er i
himmelen?. Og hvad når regnvandet løber ned over et gammelt asbest tag??

Jeg har selv en regnvandstønde stående i haven men syntes nu ikke vandet ser
særlig rent ud?. Kan man alligevl benytte dette vand?


--
Venligst
Finn Jensen

---

"Finn Jensen" <info@shannon-fly-dressing.dk> wrote in message news:nvFA7.6416$5v1.484849@news010.worldonline.dk...
> Sådan lidt uden for. så ville spagnumbund og trærødder sænke PH værdien
> betydelig.

Ikke hvis der er ret meget KH i vandet.

mvh
Jan

---

Jan Boegh skrev i meddelelsen ...
>"Finn Jensen" <info@shannon-fly-dressing.dk> wrote in message
news:nvFA7.6416$5v1.484849@news010.worldonline.dk...
>> Sådan lidt uden for. så ville spagnumbund og trærødder sænke PH værdien
>> betydelig.
>
>Ikke hvis der er ret meget KH i vandet.
>
>mvh
>Jan


Ja, det er utroligt at den kører her 40 år efter.

Ole

---

Finn Jensen skrev i meddelelsen ...
>Sådan lidt uden for. så ville spagnumbund og trærødder sænke PH værdien
>betydelig.

Hvis KH er lav - ellers ikke

>Ang. regnvand...det er blødt men hvad med al den forurening som er i
>himmelen?.

Den er væsentligt reduceret gennem de sidste 20 år

> Og hvad når regnvandet løber ned over et gammelt asbest tag??

Hvorfor nu inddrage en negativ tænkt situation - sammel fra et tegltag og
vent til
det har regnet en tid. Og hvis du kun har asbest, lav en test ( undskyld
rimen)
>
>
>--
>Venligst
>Finn Jensen
Ole

---

"ole larsen" <oleNOSPAMtan@nospam.dk> wrote in message news:ERWA7.7184$5v1.527985@news010.worldonline.dk...

> > Og hvad når regnvandet løber ned over et gammelt asbest tag??

Fisk er sgu ligeglad med asbest - de lever under alle
omstændigheder ikke så længe at de kan udvikle lungehinde
cancer i deres ikke eksisterende lunger.

I øvrigt frigives asbesten ikke ved at vandet løber ned af taget, kun
i forbindelse med at du skurer dit tag. Og lige nøjagtigt det vand,
du benytter til tagrensning er nok ikke specielt velvalgt.

mvh
Jan

---

"Jan Boegh" <jan@boegh.X_net> skrev i en meddelelse
news:J_WA7.7201$5v1.528729@news010.worldonline.dk...

> I øvrigt frigives asbesten ikke ved at vandet løber ned af taget, kun
> i forbindelse med at du skurer dit tag. Og lige nøjagtigt det vand,
> du benytter til tagrensning er nok ikke specielt velvalgt.

Det er selvfølgelig rigtig nok....men efterhånden er det vist nærmeste
umuligt at give sine fisk det optimale vand?. Tjaa..i gamle dage hældte man
bare postevand fra henen i akvariet men den dur jo ikke nu om dage?.


--
Venligst
Finn Jensen

---

Finn Jensen wrote:
>
> "Jan Boegh" <jan@boegh.X_net> skrev i en meddelelse
> news:J_WA7.7201$5v1.528729@news010.worldonline.dk...
>
> > I øvrigt frigives asbesten ikke ved at vandet løber ned af taget, kun
> > i forbindelse med at du skurer dit tag. Og lige nøjagtigt det vand,
> > du benytter til tagrensning er nok ikke specielt velvalgt.
>
> Det er selvfølgelig rigtig nok....men efterhånden er det vist nærmeste
> umuligt at give sine fisk det optimale vand?. Tjaa..i gamle dage hældte man
> bare postevand fra henen i akvariet men den dur jo ikke nu om dage?.

Det er svært, men som jeg ser det er hårdhed og surhed to vigtige
parametre for trivsel og ekstragode resultater med fisk og planter.
Mange planter vil f.eks. slet ikke vokse hvis hårdheden er for høj. Det
faktum at visse fisk kun yngler i blødt vand er et vink med en vognstang
om at de _kan_ leve og have det rimeligt i hårdt vand, men at de har det
absolut bedst i blødt.

--
Steen Suder "We reject kings, presidents and voting.
http://www.suder.dk/ We believe in rough consensus and running
code."
ICQ UIN: 4133803

---

"Steen Suder" <CAB@earthling.net> wrote in message news:3BD4657D.5D12EDE9@earthling.net...

> Det er svært, men som jeg ser det er hårdhed og surhed to vigtige
> parametre for trivsel og ekstragode resultater med fisk og planter.
> Mange planter vil f.eks. slet ikke vokse hvis hårdheden er for høj. Det
> faktum at visse fisk kun yngler i blødt vand er et vink med en vognstang
> om at de _kan_ leve og have det rimeligt i hårdt vand, men at de har det
> absolut bedst i blødt.

Ja, men intet er nu så enkelt. Mange af de fisk, der kun kan yngle i ultrablødt vand lever tilsyneladende længere og er ikke så
modtagelige for sygdomme, når de går i middelhårdt vand.

mvh
Jan

---

Jan Boegh wrote:
>
> "Steen Suder" <CAB@earthling.net> wrote in message news:3BD4657D.5D12EDE9@earthling.net...
>
> > Det er svært, men som jeg ser det er hårdhed og surhed to vigtige
> > parametre for trivsel og ekstragode resultater med fisk og planter.
> > Mange planter vil f.eks. slet ikke vokse hvis hårdheden er for høj. Det
> > faktum at visse fisk kun yngler i blødt vand er et vink med en vognstang
> > om at de _kan_ leve og have det rimeligt i hårdt vand, men at de har det
> > absolut bedst i blødt.
>
> Ja, men intet er nu så enkelt. Mange af de fisk, der kun kan yngle i ultrablødt vand lever tilsyneladende længere og er ikke så
> modtagelige for sygdomme, når de går i middelhårdt vand.

Det vil jeg ikke afvise; ja, jeg vil endog se det som sandsynligt.
Hvis bare jeg havde adgang til, lad os sige, vand med fem til ti grader
hårdhed ville det være fint.
Desværre er vandet i mit område iflg. opgivelserne på www.aakv.dk på
mellem 16 og 22 graders hårdhed.
Er det helt hen i vejret at overveje lidt blødere vand når nu man
interesserer sig for sydamerikanske maller, lidt sartere mindre
cichlider og ikke mindst planter?

Havde man nu været til afrikanske cichlider som "alle andre", ville det
jo unægteligt have været noget nemmere.

Dette lettere retoriske modspørgsmål er ikke ment som et surt opstød fra
min side, men mere som et velment spørgsmål fra en akvarist, der gerne
vil opnå gode resultater.

--
Steen Suder "We reject kings, presidents and voting.
http://www.suder.dk/ We believe in rough consensus and running
code."
ICQ UIN: 4133803

---

Steen Suder skrev i meddelelsen <3BD475BA.623A56B0@earthling.net>...
>Er det helt hen i vejret at overveje lidt blødere vand når nu man
>interesserer sig for sydamerikanske maller, lidt sartere mindre
>cichlider og ikke mindst planter?


Hvis du vil gøre i de mere spec. Apistogrammaer, og yngle dem, er der ingen
vej uden om blødt vand. Og vil du opnå tilnærmelsesvis ligelig
kønsfordeling
blandt afkommet er en meget præcis pH - og temp.kontrol et must hos nogle af
dem.

>--
>Steen Suder "We reject kings, presidents and voting.
>http://www.suder.dk/ We believe in rough consensus and running
>code."
>ICQ UIN: 4133803

---

Jan Boegh skrev i meddelelsen ...
>
>Ja, men intet er nu så enkelt. Mange af de fisk, der kun kan yngle i
ultrablødt vand lever tilsyneladende længere og er ikke så
>modtagelige for sygdomme, når de går i middelhårdt vand.
>
>mvh
>Jan


Dette har jeg hørt om nogle rasboraer og nogle af de små labyrintfisk fra
fjerøsten. Det skulle vist være især tuberkulosen, der
ikke så let skulle bryde ud. Og det er mange år siden, jeg hørte om det -
måske passer det, måske er det en af de mange
overleverede skrøner ( som eks. den om rognforstening i hårdt vand )
Ole

---

"Steen Suder" <CAB@earthling.net> skrev i en meddelelse
news:3BD4657D.5D12EDE9@earthling.net...
> Det er svært, men som jeg ser det er hårdhed og surhed to vigtige
> parametre for trivsel og ekstragode resultater med fisk og planter.
> Mange planter vil f.eks. slet ikke vokse hvis hårdheden er for høj. Det
> faktum at visse fisk kun yngler i blødt vand er et vink med en vognstang
> om at de _kan_ leve og have det rimeligt i hårdt vand, men at de har det
> absolut bedst i blødt.

Jep det er rigtig . Jeg har omlagt alle mine akvarier til arts akvarier
af samme grund


--
Venligst
Finn Jensen

---

Finn Jensen skrev i meddelelsen ...
>
>
>Det er selvfølgelig rigtig nok....men efterhånden er det vist nærmeste
>umuligt at give sine fisk det optimale vand?. Tjaa..i gamle dage hældte man
>bare postevand fra henen i akvariet men den dur jo ikke nu om dage?.
>
>
>--
>Venligst
>Finn Jensen


Det er faktisk blevet lettere at give fiskene det optimale vand. Og for
nogle af dem er det vand fra hanen.


Ole

---

"ole larsen" <oleNOSPAMtan@nospam.dk> skrev i en meddelelse
news:sG%A7.131$D%1.19241@news010.worldonline.dk...

> Det er faktisk blevet lettere at give fiskene det optimale vand. Og for
> nogle af dem er det vand fra hanen.

Vil det sige at al det ævl og pis omkring vandets kvalitet er nonsen ??.
Mener du Ole at til diverse selskabsfisk og cichlider så hælder man dem bare
direkte i ledningsvandet?. Ja OK, det har jeg gjort i mange år men i følge
diverse indlæg så har du en anden mening. Jeg vil selvfølgelig give mine
fisk de bedste vilkår så kan du give mig et hint så er jeg lydhør


--
Venligst
Finn Jensen

---

Finn Jensen skrev i meddelelsen ...
>
>"ole larsen" <oleNOSPAMtan@nospam.dk> skrev i en meddelelse
>news:sG%A7.131$D%1.19241@news010.worldonline.dk...
>
>> Det er faktisk blevet lettere at give fiskene det optimale vand. Og for
>> nogle af dem er det vand fra hanen.
>
>Vil det sige at al det ævl og pis omkring vandets kvalitet er nonsen ??.
>Mener du Ole at til diverse selskabsfisk og cichlider så hælder man dem
bare
>direkte i ledningsvandet?. Ja OK, det har jeg gjort i mange år men i følge
>diverse indlæg så har du en anden mening. Jeg vil selvfølgelig give mine
>fisk de bedste vilkår så kan du give mig et hint så er jeg lydhør
>
>
>--
>Venligst
>Finn Jensen


Jeg mener at det er blevet lettere at give fiskene "optimalt" vand fordi vi
nu om stunder ved meget om de forskellige fisks krav til vandet. Og fordi
det er blevet
meget lettere at fremstille de forskellige vandtyper.
Og jeg har ikke udtalt "at man bare hælder dem direkte i vandet", men at for
nogle fisk er
alm. postevand "optimalt".

Ole

---

"ole larsen" <oleNOSPAMtan@nospam.dk> skrev i en meddelelse
news:ERWA7.7184$5v1.527985@news010.worldonline.dk...
> Hvorfor nu inddrage en negativ tænkt situation - sammel fra et tegltag og
> vent til
> det har regnet en tid. Og hvis du kun har asbest, lav en test ( undskyld
> rimen)

Helt i orden . Tror nu ikke fisk er så pokkers følsome alligevel?. Ja det
findes specielle fiks men hovedparten er vel lige glad??. Ved det ikke...det
er dig som er "kemikeren " her i gruppen )


--
Venligst
Finn Jensen

---

Hej Newsgruppe!

Jeg har en gammel Diskusbog fra før "Jesu Fødsel" og der ser det sku lige så
let ud, som jeg har oplevet det i virkeligheden. Vi brugte en Ionbytter,
målte vandet (det viste altid 0), og hældte vandværksvand i så det passede.
Det var en lille Ionbytter der hang på væggen vi kunne hive 1200 liter vand
ud af den. Når vi skulle regenererer den brugte vi en syre og en base det
tog en klubaften, mens vi sad og drak bajere og fortalte løgnhistorier. Vi
skruede nogle bunddupper af og hældte syre i den ene patron og base i den
anden, så fik den lov at stå og løbe igennem, mens vi hyggede, så skruede vi
det sammen igen og lod vandet løbe lidt igennem ialt fire ting der skulle
skrues på. Den hang over vasken så det var bare at skrue slangen på når vi
skulle bruge vand (men det kan også hænge på toilettet i en lejlighed, tror
jeg). Det var simpelt og ligetil. Vi prøvede også med regnvand, men enten
var det møgbeskidt efter for lang tids tørvejr eller også så passede
kvaliteten af H til. Oxalsyremetoden prøvede vi aldrig så den vil jeg ikke
kommentere, men det virker for mig en del mere besværligt end at skrue en
slange på vandhanen. Succesen er gjort ved diskus og scalareopdræt. Så mit
råd er hvis man vil have blødt vand og det skal være let så køb en
Ionbytter, den var for os så taknemmelig, og den kan erhverves for en
rimelig penge idag. Og det var fint nok til opdræt af ovenstående fisk. Så
hvis det skal være helt perfekt og du kan risikere yngel af nogle af dine
sarte arter, så vil jeg forslå ovenstående.

MvH
Morten
"Steen Suder" <CAB@earthling.net> wrote in message
news:3BD2A297.CFB5B0B3@earthling.net...
> Jeg bor i et område hvor vandet er ret hårdt, ca. 16 grd. dH.
>
> Aht. planter og fisk vil jeg gerne have sænket hårdheden i mit akvarie
> til et lavere niveau.
> Som jeg ser det er der tre muligheder:
>
> 1. Ionbytter
> 2. Omvendt osmose
> 3. Oxalsyremetoden
>
> Antagelser som kan være rigtige:
>
> 1. metode: Efterlader andre (skadelige/uhensigtsmæssige?) stoffer i
> vandet.
> 2. metode: Er noget rigtigt miljøgriseri pga. det store vandspild og er
> også både dyrt (for et lidt bedre anlæg) og lidt besværligt
> (forfiltrering, aktiv kul etc.).
> 3. metode: Efterlader så vidt jeg ved kun magnesiumsalte i vandet, men
> fjerner calium, calcium etc. fra vandet.
>
> Umiddelbart er jeg mest stemt for Oxalsyremetoden.
> Er der nogle ulemper ved denne metode (udover det arbejde der skal
> lægges i det)?
>
> Hvad bruger I andre?
>
> --
> Steen Suder "We reject kings, presidents and voting.
> http://www.suder.dk/ We believe in rough consensus and running
> code."
> ICQ UIN: 4133803