---

Så blev beslutningen taget om Pippi´s skæbne.

Lidt forhistorie:
Hun blev fundet i en papkasse i et cykelskur på vej ud til stalden. Det
kunne jeg ikke bare overse, så jeg tog hende med hjem og besluttede mig for
at beholde hende.
Men i al den tid jeg har havde hende, besørgede hun allevegne.
Jeg prøvede alle gode råd, som blev givet. Dyrlægebesøg, skifte grusmærke og
til sidst isolere hende med bakken. Det var det sværeste. Hun græd noget så
hjerteskærende derude fra toilettet, og efter fem dage, kunne jeg ikke holde
det ud mere. Nu har hun bare efterladt dybe mærker i døren og hele huset
lugter grimt af kat.

Så i mandags blev beslutningen taget og jeg kontaktede Inges Kattehjem igen
(De har også givet mig råd). Jeg skulle komme derud idag med hende. Det var
en svær beslutning, men jeg kunne ikke byde hverken hende eller familien at
lade hende blive. Jo flere steder hun tissede, jo mere afviste jeg hendes
forsøg på kontakt. Jeg prøvede at ignorere min irritation, men det var
svært.
Så vi kom derud og der var blevet gjort et bur klart til hende. Hun kom ind
i buret og lå der og gjorde sig lækker for alle dem der ville se på hende.
Snøft!
Det var som om dem på kattehjemmet prøvede på at give mig dårlig
samvittighed og hentydede til at jeg ikke havde forsøgt nok. Måske kunne hun
godt have været på toilettet i længere tid, men jeg følte det som
dyremishandling, sådan som hun græd efter os.
Men de var helt sikre på at hun nok skulle komme til et godt hjem og sagde
at de ALDRIG aflivede en kat. Det trøstede lidt.

Det var hårdt at komme hjem med en tom katteboks. Derhjemme ventede mine to
store misser og de små killinger. De fik lige et ekstra nus og noget lækkert
at spise. Men der manglede lissom noget. Den skønne lille grå kat, der ikke
selv kunne komme op på køkkenbordet. Og når hun havde været ude i ti
minutter, som var meget lang tid for hende, var der ikke noget bedre end at
komme ind og putte sig ind til mig.

En trist hilsen
Tina

---

Hej Tina
Efter min mening har du ingen grund til at have dårlig samvittighed. Du
reddede Pippi's liv i første omgang, da du fandt hende i en papkasse og tog
hende med hjem.
At det så ikke fungerede på trods af alle dine forsøg, det er jo bare trist,
men du har dog givet hende endnu en chance, ved at sørge for, at hun får et
nyt hjem.
Jeg synes, du har handlet på en yderst dyrevenlig måde, så der skal kun lyde
ros til dig herfra!

Mange venlige hilsner fra Eva





Lily <lily@post.cybercity.dk> skrev i en
news:9q481e$phq$1@news.cybercity.dk...
> Så blev beslutningen taget om Pippi´s skæbne.
>
> Lidt forhistorie:
> Hun blev fundet i en papkasse i et cykelskur på vej ud til stalden. Det
> kunne jeg ikke bare overse, så jeg tog hende med hjem og besluttede mig
for
> at beholde hende.
> Men i al den tid jeg har havde hende, besørgede hun allevegne.
> Jeg prøvede alle gode råd, som blev givet. Dyrlægebesøg, skifte grusmærke
og
> til sidst isolere hende med bakken. Det var det sværeste. Hun græd noget
så
> hjerteskærende derude fra toilettet, og efter fem dage, kunne jeg ikke
holde
> det ud mere. Nu har hun bare efterladt dybe mærker i døren og hele huset
> lugter grimt af kat.
>
> Så i mandags blev beslutningen taget og jeg kontaktede Inges Kattehjem
igen
> (De har også givet mig råd). Jeg skulle komme derud idag med hende. Det
var
> en svær beslutning, men jeg kunne ikke byde hverken hende eller familien
at
> lade hende blive. Jo flere steder hun tissede, jo mere afviste jeg hendes
> forsøg på kontakt. Jeg prøvede at ignorere min irritation, men det var
> svært.
> Så vi kom derud og der var blevet gjort et bur klart til hende. Hun kom
ind
> i buret og lå der og gjorde sig lækker for alle dem der ville se på hende.
> Snøft!
> Det var som om dem på kattehjemmet prøvede på at give mig dårlig
> samvittighed og hentydede til at jeg ikke havde forsøgt nok. Måske kunne
hun
> godt have været på toilettet i længere tid, men jeg følte det som
> dyremishandling, sådan som hun græd efter os.
> Men de var helt sikre på at hun nok skulle komme til et godt hjem og sagde
> at de ALDRIG aflivede en kat. Det trøstede lidt.
>
> Det var hårdt at komme hjem med en tom katteboks. Derhjemme ventede mine
to
> store misser og de små killinger. De fik lige et ekstra nus og noget
lækkert
> at spise. Men der manglede lissom noget. Den skønne lille grå kat, der
ikke
> selv kunne komme op på køkkenbordet. Og når hun havde været ude i ti
> minutter, som var meget lang tid for hende, var der ikke noget bedre end
at
> komme ind og putte sig ind til mig.
>
> En trist hilsen
> Tina
>
>