/ Forside / Interesser / Fritid / Madlavning / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Madlavning
#NavnPoint
Nordsted1 13396
frieda 10657
smuller54 10429
vagnr 9687
pifo 9117
piaskov 8417
ans 7901
mcloud 7316
HelleBirg.. 6846
10  dova 6027
Ved godt det er lidt tidligt, men.......
Fra : Tina Andersen


Dato : 09-10-01 13:06

Hej gruppe

Hvad sætter I på julebordene, som ikke "hører med" til de alm. juleretter?

Her tænker jeg på, om I har tradition for at have en bestemt ret, tilbehør,
småkage el. lignende på familiens/firmaets/whatever
julebord/julefrokostbord/julekomsammen.

I min familie har vi norske smulteringe på bordet til jul.

Hvad har I?

Jeg prøver at få stablet en anderledes julefrokost for venner og bekendte på
benene, hvor retterne stammer fra andre familiers traditionelle jule-mad.

Håber, I har lyst til at hjælpe

Mvh.

Tina



 
 
Kvan (09-10-2001)
Kommentar
Fra : Kvan


Dato : 09-10-01 14:13

"Tina Andersen" <misstina_dk@hotmail.dk> writes:

> Hvad har I?

Jeg prøver hvert år at lave noget lidt alternativt (men kun lidt, for
der er et par ret konservative spisere i familien). Et år var det
rødvins- og appelsinmarineret roastbeef, et andet var det frikadeller
med alternativt fyld (feta/oliven/rosmarin, karry/porre/gulerod og den
slags), og et tredje var det laksetartar med krydderdressing. Der har
også været et par andre ting som jeg ikke lige kan erindre på stående
fod.

Det mest spændende synes jeg er at tage en traditionel ret og
modificere den til noget nyt og spændende, men samtidig bibeholde det
traditionelle. Det kræver nok at man er den type kok der har det bedre
med generelle retningslinjer end med detaljerede opskrifter.

- Kvan.

Tina Andersen (09-10-2001)
Kommentar
Fra : Tina Andersen


Dato : 09-10-01 19:55


> Det mest spændende synes jeg er at tage en traditionel ret og
> modificere den til noget nyt og spændende, men samtidig bibeholde det
> traditionelle.

Det skal være nogle retter, man ikke er vant til at se på et julebord. Skal
det være en traditionel ret der er taget udgangspunkt i, skal den være meget
anderledes i smag og konsistens, end den gamle, traditionelle opskrift.

>Det kræver nok at man er den type kok der har det bedre
> med generelle retningslinjer end med detaljerede opskrifter.

Detaljerede opskrifter er jeg ligeglad med. Jeg har en del
køkkenerfaring/uddannelse bag mig, så de grundlæggende ting ligger fast, +
jeg har fantasien med mig.

Tina




Kvan (10-10-2001)
Kommentar
Fra : Kvan


Dato : 10-10-01 08:49

"Tina Andersen" <misstina_dk@hotmail.dk> writes:

> Det skal være nogle retter, man ikke er vant til at se på et
> julebord. Skal det være en traditionel ret der er taget udgangspunkt
> i, skal den være meget anderledes i smag og konsistens, end den
> gamle, traditionelle opskrift.

Her er en jeg godt nok ikke har prøvet i julesammenhæng, men den
fungerede godt: Sushiruller med flæskesteg, rødkål og surt!
Sushiruller med andre typer fyld kunne også være et bud: Røget
laks/forårsløg/friskost, imiteret krabbe/avocado/agurk, dybstegte
kyllingestrimler[1]/agurk.

Der er i uendelige variationsmuligheder med sushi. Faktisk tror jeg at
jeg vil forsøge mig med en sildebaseret rulle til årets
familiejulefrokost.

- Kvan.

[1] Marinér dem i en blanding af soya og sake og vend dem i
kartoffelmel inden de ryger i olien.

Neta & Peter (09-10-2001)
Kommentar
Fra : Neta & Peter


Dato : 09-10-01 14:38

"Tina Andersen" <misstina_dk@hotmail.dk> skrev i en meddelelse
news:3bc2e811$0$42025$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk...

Min familie har en tradition, som vi kalder "Oberstens sild, som ikke er
oberstens sild"

Navnet kommer af, at min mor en gang i slutningen af halvfjerdserne lavede
et par silderetter fra bladet Alt om Mad. Den ene hed Oberstens sild, den
anden - ja den ved jeg ikke hvad hed, men det var den, som faldt i familiens
smag. Navnet på den anden hang dog ved.

Nå, men Oberstens sild, som ikke er oberstens sild, er fundamentalt en
sildesalat bestående af sild, kogte kartofler, rødbeder, sure æbler og
snittet porre. Det utraditionelle ved den er, at det hele skæres i relativt
store stykker (1 1/2 - 2 cm) og anrettes på et fad på en måde, så rødbederne
ikke misfarver det hele. Dækkes med creme fraice, og drysses med purløg
eller dild.

Min mor bruger marinerede sild og syltede rødbeder. Jeg synes det bliver for
sødt. Når jeg skal lave den foretrækker jeg at bruge udblødt spegesild og
friskkogte rødbeder. Desuden vender jeg salaten - rødbederne for sig - i en
anelse vinaigrettedressing af olivenolie, eddike eller citron og en anelse
dijonsennep samt salt og peber. Og bruger eventuelt græsk youghurt i stedet
for creme fraice, det er mere friskt.

MVH

Peter



Tina Andersen (09-10-2001)
Kommentar
Fra : Tina Andersen


Dato : 09-10-01 19:51


> Min familie har en tradition, som vi kalder "Oberstens sild, som ikke er
> oberstens sild"

>klip<

Det lyder lækkert. Bliver helt sikkert taget med i overvejelserne

Tina



Mette Svangren (09-10-2001)
Kommentar
Fra : Mette Svangren


Dato : 09-10-01 20:36


"Tina Andersen" <misstina_dk@hotmail.dk> wrote in message
news:3bc2e811$0$42025$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk...

> Hvad sætter I på julebordene, som ikke "hører med" til de alm. juleretter?
>
> Her tænker jeg på, om I har tradition for at have en bestemt ret,
tilbehør,
> småkage el. lignende på familiens/firmaets/whatever
> julebord/julefrokostbord/julekomsammen.
>
> Tina
>
Hej Tina

Tja, i min familie har vi aldrig fået hverken risengrød eller ris à
l'amande, men derimod vandbakkelser med is og chokoladesovs til dessert
juleaften, hvor mandelen så er gemt i en. Oprindeligt skyldes det, at min
far ikke bryder sig om de førstnævnte, men selvom mine forældre er skilt, og
det snart er 10 år siden, han har deltaget i en familiejul, så _skal_ vi
bare ha' vandbakkelser! Risretterne har man som oftest alligevel fået til
adskillige julefrokoster, inden man når juleaften.

God jul
Mette



Tina Andersen (09-10-2001)
Kommentar
Fra : Tina Andersen


Dato : 09-10-01 21:14



> Tja, i min familie har vi aldrig fået hverken risengrød eller ris à
> l'amande, men derimod vandbakkelser med is og chokoladesovs til dessert
> juleaften, hvor mandelen så er gemt i en.

Den snupper jeg


> God jul

Tak, i lige måde (selvom det er lidt tidligt).

Tina

--
Husk at gøre et menneske glad hver dag.
-Det må godt være dig selv.




Ghita Cecilie Jallow (09-10-2001)
Kommentar
Fra : Ghita Cecilie Jallow


Dato : 09-10-01 21:27


"Mette Svangren" <mette@svangut.dk> skrev:

> Tja, i min familie har vi aldrig fået hverken risengrød eller ris à
> l'amande, men derimod vandbakkelser med is og chokoladesovs til
dessert
> juleaften, hvor mandelen så er gemt i en.

Uh; Gid den gik her hos os, men de er alle vilde med
ris a´la mande undtagen mig.
Ghita


Anne Lise Kirk Jense~ (10-10-2001)
Kommentar
Fra : Anne Lise Kirk Jense~


Dato : 10-10-01 07:14

Hej,

> Hvad sætter I på julebordene, som ikke "hører med" til de alm. juleretter?
>
>
> Tina
>

Den anden dag fik vi en fiskeret fra Minna & Gunnars fiskebog. Tilbehøret
var en bacon/løg kompot med æblejuice, og det smagte så godt, at jeg har
bestemt at det skal på julebordet iår (altså kompotten). Måske er det fordi
det "lugter" lidt af æbleflæsk .. ihvertfald:

bacon i tern eller små stykker ristes i gryden, rødløg tilsættes sammen med
æblejuice og timian - og så skal det brase mørt.
(Jeg kan altså ikke huske detaljerne, men jeg kan tjekke det til imorgen,
hvis der er nogen der vil vide det).

mvh
anne lise



Heidi (10-10-2001)
Kommentar
Fra : Heidi


Dato : 10-10-01 07:49

Anne Lise Kirk Jensen <alkj_gmafood@mail.tele.dk> skrev i news:3bc3e739$0$242$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk
>
> bacon i tern eller små stykker ristes i gryden, rødløg tilsættes sammen med
> æblejuice og timian - og så skal det brase mørt.
> (Jeg kan altså ikke huske detaljerne, men jeg kan tjekke det til imorgen,
> hvis der er nogen der vil vide det).

Det vil jeg gerne

Mvh.
Heidi


Anne Lise Kirk Jense~ (11-10-2001)
Kommentar
Fra : Anne Lise Kirk Jense~


Dato : 11-10-01 07:10

..
> > (Jeg kan altså ikke huske detaljerne, men jeg kan tjekke det til
imorgen,
> > hvis der er nogen der vil vide det).
>
> Det vil jeg gerne
>
> Mvh.
> Heidi

100 gram bacon (i tern eller flager)
3 store rødløg (ca. 300 gram)
½ tsk. tørret timian (jeg tror jeg brugte lidt mere)
2½ dl æblejuice eller æblemost

Rist bacon sprødt i en sautérpande ved god varme ca. 5 minutter. Skær
rødløgene i både. Når bacon er færdig, tilsættes rødløg og tørret timian.
Lad rødløgene stege et minut. Kom æblemost i gryden, og lad kompotten koge
ind ca. 8 minutter (eller mere).

(og den er altså taget lige ud af "Minna & Gunnar's kogebog" udgivet af
Fiskebranchen).

mvh
anne lise



lino (10-10-2001)
Kommentar
Fra : lino


Dato : 10-10-01 19:37

hej,

i princippet hører vel alle former for sild med til en traditionel
juleforkost?
men måske vil i alligevel gerne have den her med:
jule-karrysild - anrettet med en flødeskumsbaseret dressing -- med karry

desuden æbleterninger og som pynt mandler vendt i karameliseret sukker -
helt nøjagtigt kan jeg ikke huske hvad der skal i - men i hvert fald er
det den største succes på vores julebord. smager nærmest som en
mellemting mellem sild og dessert - og det er fantastisk!
hvis nogen er interesseret kan jeg sikkert finde frem til de øvrige
ingredienser, når jeg får tænkt mig om...

velbekomme
lise

--
Leveret af:
http://www.kandu.dk/
"Vejen til en hurtig løsning"


Flemming Jahns (10-10-2001)
Kommentar
Fra : Flemming Jahns


Dato : 10-10-01 19:50


Hej Tina

I min familie er det efterhånden blevet tradition at jeg skal lave marineret
rissalat, som består af Vilde ris, soltørrede tomater, friske champignon,
bønnespirer, palmemarv/ hjerter, peanuts/pinjekerner, marinade af
olivenolie, citron, dijonsennep,og hvidløg. Vi får frisk brød samt røget
mørbrad eller røget lammekølle dertil og det smager himmelsk uden at være
tungt ofte serveres den også nytårsaften til natmad. Skulle det have
interesse skriver jeg gerne den mere præsise opskrift

m.v.h. Gitte



Klaus Alexander Seis~ (10-10-2001)
Kommentar
Fra : Klaus Alexander Seis~


Dato : 10-10-01 20:09

Flemming Jahns skrev:

> Skulle det have interesse skriver jeg gerne den mere præsise
> opskrift [på marineret rissalat].

Ja tak, post den bare her i gruppen.


// Klaus

--
><>°    vandag, môre, altyd saam

Agnethe Christensen (11-10-2001)
Kommentar
Fra : Agnethe Christensen


Dato : 11-10-01 00:10

Jeg har netop i aften fået en salat med rå rødkål, appelsin, tørrede figner
og hasselnødder. Den smagte rigtig godt og kunne laves istedet for det
traditionelle kedelige rødkål.

mvh
Agnethe



"Tina Andersen" <misstina_dk@hotmail.dk> wrote in message
news:3bc2e811$0$42025$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk...
> Hej gruppe
>
> Hvad sætter I på julebordene, som ikke "hører med" til de alm. juleretter?
>
> Her tænker jeg på, om I har tradition for at have en bestemt ret,
tilbehør,
> småkage el. lignende på familiens/firmaets/whatever
> julebord/julefrokostbord/julekomsammen.
>
> I min familie har vi norske smulteringe på bordet til jul.
>
> Hvad har I?
>
> Jeg prøver at få stablet en anderledes julefrokost for venner og bekendte

> benene, hvor retterne stammer fra andre familiers traditionelle jule-mad.
>
> Håber, I har lyst til at hjælpe
>
> Mvh.
>
> Tina
>
>



Klaus Alexander Seis~ (11-10-2001)
Kommentar
Fra : Klaus Alexander Seis~


Dato : 11-10-01 04:33

Agnethe Christensen skrev:

> istedet for det traditionelle kedelige rødkål.

Jeg synes ikke at traditionel kedelig rødkål er spor kedelig, når bare
den er hjemmelavet - så er den tilgengæld flot i farven og pragtfuld i
smagen.

Men rødkål på glas? Bvadr!


// Klaus

--
><>°    vandag, môre, altyd saam

Signe S. Jensen (11-10-2001)
Kommentar
Fra : Signe S. Jensen


Dato : 11-10-01 19:51

Tina Andersen wrote:

> Hej gruppe
>
> Hvad sætter I på julebordene, som ikke "hører med" til de alm. juleretter?
>
Som supplement til den almidelige julemiddag, plejer min mor at lave en
rødkålssalat, der består af revet rå rødkål blandet op med enten
clementin-både skåret i halve eller appelsinstykker. Personlig synes jeg at
det er ganske rart at have noget at "tygge i", når man er ved at kvæles i
den brune sovs.

I min svigerfamilie er det tradition med kalvesteg i stedet for
and/gås/kalkun/flæskesteg. Til ris a'la mande'n hører ikke kirsebærsovs,
men 'Alliance', som er en lidt tynd syltetøj af ribs, solbær og hindbær.
Alliancen serveres kold, og selv blev jeg utrolig positiv overrasket da jeg
prøvede det første gang.

> Jeg prøver at få stablet en anderledes julefrokost for venner og bekendte
> på benene, hvor retterne stammer fra andre familiers traditionelle
> jule-mad.

Det lyder da som en sjov idé.

Venlig hilsen
Signe


Flemming Jahns (11-10-2001)
Kommentar
Fra : Flemming Jahns


Dato : 11-10-01 21:37



Marineret rissalat.

(4-6 personer.)

1½ dl. vilde ris koges og afkøles ( halvdelen af marinaden hældes over
risene mens de endnu er varme)

250 g champignoner rengøres og skæres i skiver

5 stykker soltørrede tomater skæres i tern

½ dåse palmemarv skæres i skiver

150 gram friske bønnespirer

50 gram peanuts.

marinade:

1½ dl. olivenolie

½ dl. citronsaft

½ spsk. dijonsennep

2 fed hvidløg

salt og peber



Citronsaft og dijonsennep piskes sammen - olivenolien tilsættes gradvist
under konstant piskning så konsistensen bliver cremet tilsæt de pressede
hvidløg og smag til med salt og peber.



bland ris og grønsager i en skål og tilsæt den resterende marinade.

Serveres med røget mørbrad eller røget lammekølle.

God appetit hilsen Gitte Jahns




Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177580
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6409080
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste