Umiddelbart mener jeg der er tale om nogle farlige evalueringer på en
familie og et 2 1/2 års barns vegne her. Der er da en række gode pointer,
bevares, men det virker som om du ikke er opmærksom på ting som barnets
alder, + alle de ubekendte faktorer du ikke ved noget om, men antager en
masse om.
Dog giver indlægget fra N. Hald selvfølgelig lidt variation fra andre
indlæg, som går på ikke at dramatisere dette her alt for meget..., og det er
jo op til Lars's og familiens sunde fornuft at afgøre hvad der skal gøres
ved det. Jeg reagerer fordi jeg tager afstand fra den "pakke-løsning" der
her bliver anvist, bl.a. et væsentligt data fra Lars synes jeg, er at
drengen er normal vægtig, og sund og rask.
Den situation der her beskrives er ud fra de givne oplysninger ikke unormal.
Et barn er et levende væsen lige som voksne, og bør respekteres som sådan.
Et barn har lov at sige til og fra, ligesom voksne har det.
Med magt at anbringe et 2 1/2 årigt barn på værelset på den måde det bliver
anbefalet i det givne scenarie, er efter min mening og erfaring uklogt og
respektløst.
Pointen om at holde en konsekvens mellem hvad vi siger til børnene og hvad
vi så gør, som Hald også kommer ind på, er rigtig - og med til at præge
barnet med positive og sunde værdier.
Og da der er en masse information der af naturlige årsager ikke kan komme
frem i dit indlæg Lars (e-kommunikation er mere begrænsende end
live-kommunikation) vil mit råd være at så længe der ikke er tale om
undervægt eller andre sundhedsmæssige alarmsignaler, så hold fast i det
sunde princip med at være konsekvente.
Gør op med jer selv om I vil eller ikke vil give ham noget han vil have
senere på aftenen, om I vil give ham valgmuligheder under aftensmaden eller
ikke, om I vil forlange at han smager på det eller ej etc etc etc.
Med andre ord: Ud fra jeres sunde dømmekraft, kendskabet til drengen, jeres
EGNE værdier - læg en strategi og taktik, og hold den i 4 ud af 5 tilfælde
( vi er jo mennesker og forældre - ikke robotter
Noget af det værste jeg har set ske er mennesker der følger andres meget
konkrete og instruktive råd, på trods af modstrid i værdier, men pga en
umiddelbar nemhed ved at gøre som foreslået, hvorefter det efter et stykke
tid er åbenlyst at det er forkert, og derefter skulle sadle om , med en
dårlig skamfuld smag i munden over at gøre noget der egentlig ikke var i
overensstemmelse med dem selv.
De bedste ønsker
Jesper
"Hald & Nielsen" <hald-nielsen@privat.dk> wrote in message
news:3bc24492$0$51385$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk...
>
> Hej Lars.
> Jeg læser dit indlæg lidt som om at uanset hvad i prøver bliver der
ballade,
> det er ikke nok at følge hvad han vil, han vil nemlig have konflikten og
> opmærksomheden.
> Hvis det er helt forkert behøver du ikke at læse videre, men ellers vil
jeg
> foreslå jeg at spise hver for sig i ca. 14 dage, det plejer at være nok.
>
> Altså server hans aftensmad på hans værelse samtidig med at I sætter jeg
til
> bords i stuen, eller hvor I nu plejer at spise.
> Giv ham nok på tallerkenen til at blive mæt af men ikke mere end han
plejer
> at spise, hellere lidt mindre, husk endelig at give ham alt hvad han
> behøver, så I ikke skal rejse Jer midt i Jeres måltid.
> Når I er færdige med at spise, henter I hans tallerken og bestik og glas,
> uden at kommentere hvad han eventuelt har spist og hvad han ikke har
spist,
> hvis maden er smidt ud over gulvet, samler I det op uden at skælde ud,
måske
> med en kommentar om at det var ærgerligt at ødelægge maden.
>
> Når der er ryddet af så sørg for at hygge Jer sammen allesammen, måske
uden
> den lille, som jo sidder med til bords.
>
> Det er vigtigt at spise på samme tid hver dag, og selvfølgelig skal I
andre
> ikke sidde i flere timer over maden, og så er det en god ide hvis I ved at
> han ikke har spist og drukket i et par timer før maden, så er han nemlig
> sulten, hvis han ikke mangler kalk eller fedt, kan I servere vand til
maden,
> da det ikke mætter så meget som mælk.
>
> Hvis han går ud af sit værelse skal han følges derind igen, men stadig
uden
> at skælde ud, bare tage han i hånden og følge ham derind. Hvis han skriger
> og smider sig på gulvet, så bær ham derind.
>
> Det er ikke en straf og må derfor ikke bruges i forbindelse med skældud.
>
> Hvis han vil vide hvorfor han ikke må være i stuen, så er det fordi I vil
> have ro og hygge Jeg når I spiser, og hvis han ikke kan det, så er det
bedre
> han spiser på værelset hvor han ikke forstyrrer Jer andre.
>
> Som så meget andet når det gælder børneopdragelse er det vigtigt at være
> konsekvent, altså ikke noget med at have ondt af ham og tage ham ind i
stuen
> før I er færdige, heller ikke selvom han er stille, det skal strække sig
> over 14 dage fordi ellers er det for hurtigt glemt igen og så starter
> balladen forfra.
>
> Jeg kender ikke Jeres familie og hverdag, men vover alligevel et bud på
> grunden til det Cirkus han skaber omkring middagsbordet.
>
> Noget af hans uro kan skyldes at lillebror pludselig ikke er så lille
> længere, han kan vel kravle rundt nu og tager meget af Jeres opmærksomhed,
> han sover sikkert heller ikke så meget mere, så det er flere timer de har
> sammen, hvor de skal konkurrere om alt, ligefra legetøj til tandbørstning.
>
> Måske kan I skabe en ½ time hvor lillebror er lagt i seng og Storebror får
> speciel opmærksomhed, giv Storebror noget som Lillebror er for lille til,
så
> han (storebror) mærker forskellen.
>
> Er Mors/Fars orlov lige sluttet, er der bare ikke så meget overskud som
> sædvanligt og det mærker børn med det samme, de søger så at blive
bekræftet
> på anden måde, for eksempel ved at lave larm og være stædig.
>
> Er I begyndt at snakke børnehave eller måske igang med "pottetræningen",
alt
> sammen noget der er fuldstændig uoverskueligt og så skal der afreageres på
> et tidspunkt hvor I ser det.
>
>
>
> Men husk det er ikke en straf at skulle sidde på værelset, det er en hjælp
> til ham fordi han så ikke behøver at spise pænt og være stille. I må ikke
> lukke døren, han skal kunne høre Jer og omvendt, men I skal ikke gå ind på
> hans værelse hvis han kalder før I er færdige, så må I fortælle ham at I
> kommer når I er færdige med at spise.
>
>
> Min erfaring med denne løsning er at der går to dage med lidt skrig og
> ballade så falder barnet til ro. og efter 14 dage er der ikke ballade ved
> middagsbordet. Min egen datter spørger nogen gange om hun må spise på
> værelset, for som hun siger, Jeg kan ikke sidde stille idag.
>
>
> Venlig hilsen Nina Hald
>
>