Bjørn Harbøll skrev i meddelelsen ...
>Jeg har med interesse fulgt med her i newsgruppen i et stykke tid nu,
og er
>blevet en del klogere på katte.
Hej Mette og velkommen til.
>Min kæreste og jeg har begge allergi, men
>jeg elsker katte og har læst en del om såkaldte "hyperallergene"
katte på
>nettet. Der er en "nøgen" kat, Sphynxen, men den har jeg simpelthen
ikke råd
>til (8000-10.000 kr!). Så findes der katte af Rex-typen, som ikke har
så
>langt hår og som ikke fælder helt så meget som almindelige katte.
>
>Jeg er overfølsom overfor husstøvmider og pelsdyr, og min kæreste er
>overfølsom overfor svampesporer og pelsdyr (især heste). Mange
allergikere
>kan dog tåle Rex-katte - hvis det altså er pelsen de er overfølsom
overfor
>(da den ikke har så meget, og det er en speciel type hår). Men hvis
man er
>overfølsom overfor kattens spyt eller skæl, så kan ikke engang
Spynxen gå
>an.
Min mor har de sidste 30 år været allergisk overfor bl.a. pelsdyr og
husstøvmider og en hel del andet, så hun/jeg ved alt om, hvor mange
varianter, der kan være af allergi
>Vi skal ud og besøge en opdrætter og "stikke næsen" ned til de søde
små, for
>at vurdere, om vi er overfølsomme eller ej. Men man kan jo aldrig
vide, om
>man udvikler allergi overfor den senere... Opdrætteren lader folk få
kattene
>"på prøve" i et stykke tid, så man bedre kan vurdere, om det går.
Meget ansvarligt af dig, at du har overvejet disse ting. Du har ret i,
at
du ikke kan vide, om der vil udvikle sig allergi senere - det kan alle
vi
andre jo heller ikke. En del i min familie har allergier og jeg har da
også som barn og teenager haft noget nældefeber/eksem - dog
aldrig i forbindelse med dyr, heldigvis. Jeg må indrømme, at jeg ofte
har tænkt over muligheden for, at man på et tidspunkt udvikler
allergi,
da det jo i stor udstrækning er arveligt og desværre er det jo sådan,
at jo mere man er udsat for noget, jo større sandsynlighed er der for,
at man på et tidspunkt udvikler allergi. Det gør jo desværre, at man
aldrig kan vide sig sikker, selvom man har haft kat i mange år uden
problemer - risikoer bliver jo større og større med årene.
>Jeg er meget spændt, da jeg altid gerne har villet have en kat. Min
hjerne
>siger, at jeg skal holde mig langt væk fra behårede væsener, men mit
hjerte
>siger, at jeg skal give det en chance, og ikke berøve mig selv for
den
>mulighed at leve med en kat, hvis denne katterace virkelig ikke giver
os
>allergi...
Jeg kan sagtens sætte mig ind i, hvordan du må føle det. Du har ret i,
at du burde droppe idéen, men jeg tror, at jeg ville have det på
samme måde, som dig. Har du tænkt på eventuelle alternative
pelsdyr, hvor allergiske reaktioner er sjældne ? Jeg ved ikke præcis
hvilke pelsdyr, der kunne blive tale om, men det må lægen vel vide.
Jeg har svært ved at forestille mig, at jeg ville skille mig af med
mine
katte, hvis jeg udviklede allergi, med mindre det blev livstruende,
men
måske kunne jeg komme i den situation, hvor jeg ikke ville anskaffe
mig nye katte, når dem jeg har nu ikke lever mere. Dét, der ville gøre
det nemmere for mig er, at jeg også har ildere, som sjældent
forårsager allergi, så jeg plejer at trøste mig med, at jeg værste
fald,
kunne "nøjes" med dem. Jeg forsøger ikke, at prakke dig ildere på,
men vil blot pointere, at der måske kan være alternativer, der er
nemmere at tackle for jer, hvis det ikke går med en kat, for der må
vel
også være andre dyr, hvor allergi er sjælden.
>For ikke at udfordre skæbnen, og så vi ikke udvikler allergi overfor
katten
>senere, vil jeg dog fjerne tæpperne fra mine gulve og gøre grundigere
rent.
>Man kan købe et specielt filter til sin støvsuger, som fanger de
>allergifremkaldende stoffer. Derudover håber jeg virkelig, at jeg kan
få
>missen til at acceptere et bad nu og da!
Igen må jeg sige, at det er utroligt dejligt at høre, at du planlægger
og
overvejer så grundigt i stedet for bare at gøre