---

Inspireret af den tegnefilm der var en der sendte et link om for nylig, kom
vi til at snakke omkring katte der river og bider.

Min svigermors kat (4-5 årig hunkat) er meget slem til at bide og rive
fremmede, men også sin "mor" hvis hun f.eks ikke er opmærksom nok mens hun
kæler den.

Vores katte (de er endnu ikke et år), har til gengæld aldrig rørt os. Da vi
fik dem fra kattens værn fik vi at vide at det var en god ide regelmæssigt
at se dem i mund og ører så de vænnede sig til det.

Jeg har nu regelmæssigt vores katte, vendt dem på ryggen og så gennemgået
først hvert øre, så øjne mund og poter.

Jeg "vender vrangen ud" på ørerne, holder øjnene åbne, tvinger munden op, og
ser bisserne efter. Derefter trykker jeg kløerne ud på hver poter, og kigger
mellem trædepuderne.

De elsker det ikke ligefrem, men de finder sig i det. De første par gange
kunne den mindste godt finde på at hvæse, bide, og prøve at rive, men jeg
fortsatte uden at tage notits af hende, og nu finder hun sig også i det.

Nu ved jeg ikke om det er det der gør det, men ingen af dem har nogen sinde
hvæset af os, bedet eller revet os (bortset fra uheld ved leg). Den store
Svendsen er ellers meget dominerende, men han accepterer altså at de to
mennesker leder vores lille flok :)


Et bevis på at det hjælper fik vi her til sommer hvor Svendsen havde fået
ram på en hveps, som så stak ham i munden. Vi så det ske, og var meget
nervøse for at han skulle få en allergisk reaktion. Jeg tog lagde ham på
ryggen på mit skød, og åbnede munde på ham for at se efter - bortset fra at
han klynkede og prøvede at vride sig fri så skete der ikke noget. (stikket
var bare en lille rød plet, som godt nok var meget øm, men efter kort tid
opførte han sig normalt igen)

Søren

---

"Søren Kongstad" <soren@kongstad.net> wrote in
news:9nqh0s$2fp$1@sunsite.dk:

<Klip>
> Jeg har nu regelmæssigt vores katte, vendt dem på ryggen og så
> gennemgået først hvert øre, så øjne mund og poter.
>
> Jeg "vender vrangen ud" på ørerne, holder øjnene åbne, tvinger
> munden op, og ser bisserne efter. Derefter trykker jeg kløerne ud
> på hver poter, og kigger mellem trædepuderne.
>
> De elsker det ikke ligefrem, men de finder sig i det. De første par
> gange kunne den mindste godt finde på at hvæse, bide, og prøve at
> rive, men jeg fortsatte uden at tage notits af hende, og nu finder
> hun sig også i det.
>
<Klip>

Ja, jeg kan kun gi' dig ret. Jeg ærgrede mig ofte over at jeg ikke
havde gjort det med Oliwer, han blev fuldstændigt umulig bare jeg
overvejede at tage fat i ham. En meget besværlig ting da han blev syg
og skulle ha' medicin. Johan og Sofie finder sig i det langt henad
vejen, men mine næste katte skal helt klart lære det fra starten.

--
Kate

Fjern noget fra adressen ved privat svar.