/ Forside / Interesser / Dyr / Katte / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Katte
#NavnPoint
dova 9788
akle 7186
Jernladyen 3710
ans 2627
miritdk 2457
Nordsted1 2217
taliskoko 2188
mulberry 1779
cdripper 1530
10  HelleBirg.. 1440
Åh, hvor er det svært ! (meeeget lang)
Fra : Hedda


Dato : 12-09-01 09:01

Kære Alle

Long time, no hear - men nu har jeg altså brug for at komme af med
nogle højlydte piv !

Min elskede lille Chanel blev steraliseret i går - og selve
operationen gik fint. Missetatten har det i og for sig også fint -
men:

Vi har fået besked om, at hun skal bære en krave, og det er sindsygt
frustrerende for både katten og hendes mennesker.

Hun skiftevis kæmper mellem en kamp for at få den af og at blive
fuldstændig apatisk. Hun går helt i stå, og sidder bare og kigger ud i
luften med kæmpestore pupiller.

Det skærer helt vildt i hjertet, når hun kigger på mig med de store
øjne, som om hun siger: "Moar, hvorfor skal jeg straffes - jeg har da
ikke været uartig"

Jeg har ringet til dyrelægen her til morgen for at høre, om det
virkelig var nødvendig med den lede krave - men han gav mig desværre
ikke det svar, jeg havde håbet på. Han siger, at hun vender sig til
det...

Det undrer mig bare lidt, for jeg har sgi' aldrig før hørt om katte,
der skulle ha' sådan en javertus på. (Før jeg med stor interesse læste
om det for nylig her i gruppen - for nu skulle min lille skattemiv jo
også snart under kniven)

Jeg har en kollega, som tidligere har arbejdet på et dyreinternat, og
der kunne de tit steralisere op til 10 katte om dagen. De fik aldrig
krave på.

Jeg har også tidligere haft en hunkat, som blev steraliseret i
forbindelse med en fødsel. Fødselen gik i stå og afsted til dyrelægen
vi fløj. Det viste sig, at hendes bækkenbund var skæv og de sidste 2
killinger (som desværre var døde) blev taget med kejsersnit. Den brave
lille missemor ammede sine levende killinger og helede fint - også
uden krave.

Hvad er Jeres erfaringer - går det tit galt, eller er vi "bare" blevet
mere forsigtige/pylrede ad åre ?

Der skal ikke herske nogen tvivl om, at jeg selvfølgelig gør, hvad der
er bedst for min dejlige kattepige - og det er lige nu at beholde
kraven på.

Blot hungrer jeg lidt efter at høre, hvordan i har taklet situationen.

*suk og støn* fra en pyllermor.

Hedda

 
 
Heidi Høegh (12-09-2001)
Kommentar
Fra : Heidi Høegh


Dato : 12-09-01 09:52


Hedda <mizzy@musling.dk> skrev i en
nyhedsmeddelelse:822uptgo3ctal9bjm099krhqerktfv567g@4ax.com...

Hej Hedda

> Vi har fået besked om, at hun skal bære en krave, og det er sindsygt
> frustrerende for både katten og hendes mennesker.

Det kan jeg godt forstå

> Jeg har ringet til dyrelægen her til morgen for at høre, om det
> virkelig var nødvendig med den lede krave - men han gav mig desværre
> ikke det svar, jeg havde håbet på. Han siger, at hun vender sig til
> det...

Jamen det gør hun da sikkert også, man kan vel vende sig til alt, også
katte, men jeg ville nu vælge at tage den af hende og holde hende under
konstant opsyn. Jeg ved godt hvor svært det er at holde en kat under
konstant opsyn, for hvis den har besluttet at pille stingene ud, jamen så
gør den det uanset om du holder øje eller ej. Men måske du kunne tage den af
hende mens du er lige i nærheden, og så give hende den på om natten eller
når du ikke er hjemme.

Jeg syntes det må være svært nok i forvejen for den lille kat da den jo har
smerter, og oven i købet også skal have en skrækkelig krave på. Jeg ved godt
det kan være nødvendigt, men måske hun kunne slippe lidt

> Hvad er Jeres erfaringer - går det tit galt, eller er vi "bare" blevet
> mere forsigtige/pylrede ad åre ?

Da vores ene hunkat blev neutraliseret hev hun stingene ud, men der skete
heldigvis ikke noget ved det. Men jeg gav hende altså ikke krave på
alligevel. Jeg syntes også det må være op til den enkelte kat og dens
temperament, vores lille kat havde i hvert fald ikke haft psyken til at bære
sådan en uden hun ville være blevet endnu mere trist end hun i forvejen var.
Da vores hund blev opereret skulle hun have en bluse på, men det resulterede
i at hun gemte sig, hun ville simpelthen ikke vises frem, og hun var så
trist, så den blev hurtigt pillet af igen. Det kan selvfølgelig give visse
problemer når de har direkte adgang til såret/stingene, men jeg syntes hvis
man overhovedet har muligheden at lade dem slippe og så holde lidt mere øje.

> *suk og støn* fra en pyllermor.

Du er bestemt ikke en pylremor, jeg er ikke bedre selv.
Giv den lille missekat et ekstra kram, og god bedring med den lille. Vi
krydser fingre for at hun kan gå uden krave (og uden at pille i stingene


Masser af hilsner fra
Heidi Høegh





Hedda (12-09-2001)
Kommentar
Fra : Hedda


Dato : 12-09-01 10:36

On Wed, 12 Sep 2001 10:51:56 +0200, "Heidi Høegh"
<bentogheidi@mail.tele.dk> wrote:


>Jamen det gør hun da sikkert også, man kan vel vende sig til alt, også
>katte, men jeg ville nu vælge at tage den af hende og holde hende under
>konstant opsyn. Jeg ved godt hvor svært det er at holde en kat under
>konstant opsyn, for hvis den har besluttet at pille stingene ud, jamen så
>gør den det uanset om du holder øje eller ej. Men måske du kunne tage den af
>hende mens du er lige i nærheden, og så give hende den på om natten eller
>når du ikke er hjemme.

Kære Heidi

Tusind tak for dit svar - det er jo lige vand på min mølle...

Problemet er, at jeg holder fri i dag - selvfølgelig for at være
hjemme og holde øje med hende og yde krisehjælp i det omfang jeg kan.
Men i morgen er det altså afsted på arbejde igen.

Dyrelægen sagde, at det ikke var nogen god idé at tage den af og på,
det ville blive sværere for hver gang, hun skulle ha' den på igen. Det
kan jeg godt give ham ret i, for vi har prøvet at befri hende for den,
men har fået dårlige nerver, hver gang hun tilnærmelsesvis har sniffet
til stingene....

Han var nu også en kende teatralsk, for han sagde til mig, at hvis hun
nappede for meget i stingene, og de gik op, ville hendes tarme falde
ud. YAKS - som om, jeg ikke havde det skidt nok i forvejen.... !

Tja, jeg mærker efter lidt endnu - har lige håndfodret/"vandet" hende,
for det er altså lidt svært for hende at ramme, men den tingest på.

Hilsninger
Hedda

Heidi Høegh (12-09-2001)
Kommentar
Fra : Heidi Høegh


Dato : 12-09-01 11:33


Hedda <mizzy@musling.dk> skrev i en
nyhedsmeddelelse:ep9upt86sqglungiuqkc54lvfpishtbjtu@4ax.com...

Hej igen

> Problemet er, at jeg holder fri i dag - selvfølgelig for at være
> hjemme og holde øje med hende og yde krisehjælp i det omfang jeg kan.
> Men i morgen er det altså afsted på arbejde igen.

Ja, det kan jeg godt se, det er altså et kæmpe dilemma. Men jeg mener at
kunne huske at de første tre dage er de kritiske, og derefter skulle det
være vokset nogenlunde sammen. Ja vores dyrlæge sagde at bare efter et døgn
kunne såret være lukket, altså selvfølgelig ikke helet helt op, men så meget
lukket at det ikke åbnede sig selvom stingene var pillet ud, (og katten
holdt sig nogenlunde roligt

Ligefrem at lade hende være alene uden skærm er nok sådan lige lovlig
"farligt".
Hvis det så ikke kan lade sig gøre at tage den af og på, kunne du måske lade
hende beholde den på til weekenden og så tage den helt af der.

> Han var nu også en kende teatralsk, for han sagde til mig, at hvis hun
> nappede for meget i stingene, og de gik op, ville hendes tarme falde
> ud. YAKS - som om, jeg ikke havde det skidt nok i forvejen.... !

Ikke ligefrem den bemærkning man har brug for at høre dagen efter en
operation, og hvor ens nerver i forvejen sidder det forkerte sted.
Hvis katten er syet i flere lag, og stingene bliver pillet ud falder tarmene
ingen steder. Så skal man altså være mere end uheldig og katten skal i
gennem flere lag.
Men det er da rigtigt at det er sket. Jeg var med til selve operationen af
en vores katte, og jeg havde jo så masser af tid til at spørge mens jeg
ventede på min lille kat vågnede, og der fortalte dyrlægen blandt andet om
en kat (jeg kan ikke huske hvordan det var sket sådan helt i detaljer) der
havde fået åbnet et operationssår, og hele bughulen med tarme og hvad der
ellers er, blev spulet og det blev syet igen.
Ja og nu sidder jeg her og fortæller skræk historier, det var ikke just
meningen, men hvis din kat er syet sammen i flere lag, skal der altså mere
end blot lidt udpilning af de yderste sting.

Jeg håber stadig på det bedste for jer begge.

Jeg ved hvordan man i timevis kan sidde og fundere over det ene og det
andet, skulle man nu have gjort sådan, var det der en dårlig ide, har hun
det godt, har hun ondt, er hun sulten, spiser hun nok osv osv.
Man kan drive sig selv til vanvid, men man kan jo ikke lade være med at
bekymre sig.

Masser af hilsner fra
Heidi Høegh



Hedda (12-09-2001)
Kommentar
Fra : Hedda


Dato : 12-09-01 12:33

On Wed, 12 Sep 2001 12:32:57 +0200, "Heidi Høegh"
<bentogheidi@mail.tele.dk> wrote:


>Ja og nu sidder jeg her og fortæller skræk historier, det var ikke just
>meningen, men hvis din kat er syet sammen i flere lag, skal der altså mere
>end blot lidt udpilning af de yderste sting.

*LOL* Jamen, det er i orden - jeg er nu heller ikke så bekymret på
trods af det tåbelige skrækscenario dyrelægen satte op. (Vil lige
sige, at det ikke er vores "faste" dyrlæge, ej heller var det ham, der
opererede Chanel-missen i går. De er 2 dyrlæger på klinikken, og
"vores" var der ikke i dag. Han er nemlig helt super !!)

>
>Jeg håber stadig på det bedste for jer begge.

Takker !

Lige nu ligger hun bare (apatisk) igen og kigger på mig med yderst
bebrejdende øjne, for kraven er stadig på.....

>
>Jeg ved hvordan man i timevis kan sidde og fundere over det ene og det
>andet, skulle man nu have gjort sådan, var det der en dårlig ide, har hun
>det godt, har hun ondt, er hun sulten, spiser hun nok osv osv.
>Man kan drive sig selv til vanvid, men man kan jo ikke lade være med at
>bekymre sig.

Jamen, sådan er det bare at være en ansvarsfuld ... æh... dyreejer.

Bryder mig egentlig ikke om udtrykket "dyre-ejer". Jeg ejer ikke
Chanel, jeg er bare smadderheldig, at hun kan li' at bo sammen med mig
og gemalen!

Bye for now
Hedda

"Trine Stubbe eglbj=~ (12-09-2001)
Kommentar
Fra : "Trine Stubbe eglbj=~


Dato : 12-09-01 16:11

In article <ep9upt86sqglungiuqkc54lvfpishtbjtu@4ax.com>, "Hedda"
<mizzy@musling.dk> wrote:

      Hej Hedda.

> Han var nu også en kende teatralsk, for han sagde til mig, at hvis hun
> nappede for meget i stingene, og de gik op, ville hendes tarme falde ud.
> YAKS - som om, jeg ikke havde det skidt nok i forvejen.... !

   Hvis jeg havde sådan en dyrlæge ville jeg straks skifte ham ud - Sådan
kan han ikke være bekendt at sige! Da vi
fik stereliseret vores første kat fik vi besked på at hun skulle have
krave på _hvis_ hun begyndte at nappe/bide i stingene eller hvis hun
slikkede meget (Mere end katten normalt ordner sig fx. under halen). Og
hun klarede det i stiv pote - slikkede på det men ikke for meget og bed
ikke i stingene......

/Trine.
What We Do in Life Echoes in Eternity.

Hedda (12-09-2001)
Kommentar
Fra : Hedda


Dato : 12-09-01 17:47

>Hvis jeg havde sådan en dyrlæge ville jeg straks skifte ham ud - Sådan
>kan han ikke være bekendt at sige!

Nej, det kan han faktisk ikke - det gir' jeg dig ret i.

Og jeg ville sørme også skifte ham ud i en ruf, det kan jeg love dig
alt om. Men han er nu ikke min - eller rettere Chanels - læge.

Vores egen, og i øvrig meget søde og tillidsvækkende læge, Claus, var
ikke på klinikken i dag - derfor fik jeg Doctor Dread i røret i stedet
for....

Jeg har nu også efterfølgende trukket lidt på smilebåndet over hans
skræmmekampagne, men blev da sådan lidt "ja-ja, godt ord igen" agtig,
da han lige slyngede det ud. Tsk-tsk...

Helle.K (12-09-2001)
Kommentar
Fra : Helle.K


Dato : 12-09-01 19:12

Hej

Jeg har arbejdet på et katte-internat og der steriliserede vi ml. 10-20
katte hver uge og ikke en eneste af dem havde krave på... jeg tror endda
ikke at der var nogen af den der pillede sting ud eller slikkede jeg til en
betændelse...

Jeg har haft en kat privat hvor den sygningen gik op pga allergi overfor
trådene... og tarmene faldt altså ikke ud Derimod stak slimhinden lidt
udenfor en 2-3 milimeter... og hun skulle selvfølgelig i narkose igen hvor
hun skulle have renset/skåret sårkanter og så syes sammen igen.... den anden
slags tråd hun blev syet med var hun også allergisk overfor, dog bare ikke
så slemt.... de(trådene) gled i deres egne huller op til 1 cm på hver side
at såret.... men da såret imellem sy-hullerne var begyndt at hænge sammen...
efter ca. 3 dage.. tog dyrlægen trådene og såret gik aldrig op igen... jeg
tror at det gror sammen hurtigere end vi forstiller os...

Hvis jeg var dig... ville jeg nok tage kraven af hende for at se om hun kan
finde på at være "hård" ved sit sår... min erfaring er at selv om det ser ud
til at de slikker sig er det ofte ved siden af såret... og der gør de jo
ingen skade.

Hilsen Helle.K




"Hedda" <mizzy@musling.dk> wrote in message
news:ep9upt86sqglungiuqkc54lvfpishtbjtu@4ax.com...
> On Wed, 12 Sep 2001 10:51:56 +0200, "Heidi Høegh"
> <bentogheidi@mail.tele.dk> wrote:
>
>
> >Jamen det gør hun da sikkert også, man kan vel vende sig til alt, også
> >katte, men jeg ville nu vælge at tage den af hende og holde hende under
> >konstant opsyn. Jeg ved godt hvor svært det er at holde en kat under
> >konstant opsyn, for hvis den har besluttet at pille stingene ud, jamen så
> >gør den det uanset om du holder øje eller ej. Men måske du kunne tage den
af
> >hende mens du er lige i nærheden, og så give hende den på om natten eller
> >når du ikke er hjemme.
>
> Kære Heidi
>
> Tusind tak for dit svar - det er jo lige vand på min mølle...
>
> Problemet er, at jeg holder fri i dag - selvfølgelig for at være
> hjemme og holde øje med hende og yde krisehjælp i det omfang jeg kan.
> Men i morgen er det altså afsted på arbejde igen.
>
> Dyrelægen sagde, at det ikke var nogen god idé at tage den af og på,
> det ville blive sværere for hver gang, hun skulle ha' den på igen. Det
> kan jeg godt give ham ret i, for vi har prøvet at befri hende for den,
> men har fået dårlige nerver, hver gang hun tilnærmelsesvis har sniffet
> til stingene....
>
> Han var nu også en kende teatralsk, for han sagde til mig, at hvis hun
> nappede for meget i stingene, og de gik op, ville hendes tarme falde
> ud. YAKS - som om, jeg ikke havde det skidt nok i forvejen.... !
>
> Tja, jeg mærker efter lidt endnu - har lige håndfodret/"vandet" hende,
> for det er altså lidt svært for hende at ramme, men den tingest på.
>
> Hilsninger
> Hedda



Sabina Hertzum (12-09-2001)
Kommentar
Fra : Sabina Hertzum


Dato : 12-09-01 10:34

"Hedda" <mizzy@musling.dk> wrote in message
news:822uptgo3ctal9bjm099krhqerktfv567g@4ax.com...
> Hvad er Jeres erfaringer - går det tit galt, eller er vi "bare" blevet
> mere forsigtige/pylrede ad åre ?

selvom jeg selv har været udsat for en lille mis der hev sting ud er det
ikke noget jeg tror sker ret tit.... min dyrlæge var ihvertfald overrasket..
han havde ikke oplevet det i så høj grad før......

> Der skal ikke herske nogen tvivl om, at jeg selvfølgelig gør, hvad der
> er bedst for min dejlige kattepige - og det er lige nu at beholde
> kraven på.

> Blot hungrer jeg lidt efter at høre, hvordan i har taklet situationen.

hun fik kraven på efter at være blevet syet anden gang..... jeg aftalte med
dyrlægen at hvis hun viste nogen tegn på at have travlt med maven så fik hun
kraven på... hvilket skete ret hurtigt efter vi kom hjem..... hun havde den
på et døgn og så fik hun den af om aftenen under SKARP opsyn... og på igen
om natten....... næste dag fik hun den af mens jeg var hjemme og kunne holde
øje med hende.... hun holdt sig fra sårene og fik den først på igen til
natten...... og næste morgen fik hun den af for good...... hun har ikke
siden hevet i stingene..... men hun har da slikket sig til en hudafskrabning
på maven...... det havde hun nu allerede da stingene blev hevet ud...

jeg synes det var en god løsning for os..... hun var nemlig også MEGET
ynkelig og trist..... kunne ikke slappe af medmindre hun lå hos mig og blev
nusset...... men så SOV hun altså også bare

> *suk og støn* fra en pyllermor.

uha så er vi to
--
knus sabina

behind every good woman,
lies a trail of men...*SF*
læs mine artikler på www.MandeZonen.dk



Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177557
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408878
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste