Hej der
Jeg har haft slørhaler i ca. fen år nu - med jævnlig udskiftning af de sarte
kræ trods store anstrengelser for at give dem de bedste betingelser
men
sådan er det!
Senest har jeg haft det samme par gående i en 16 liters bowle i 2½ år - den
ene døde så i sidste uge efter et par dages sygdom.
I dag gik jeg så ned til min lokale dyrehandler, og købte en smuk makker til
den tilbageblevne. Og aldrig har jeg set mage til cirkus.......normalt når
jeg har købt en ny makker, er den blevet modtaget med nysgerrig cirklen
rundt og er blevet undersøgt lidt med munden.
Det skal siges at jeg ikke til dato har vidst hvordan man ser forskel på de
to køn - men det har jeg lige fundet ud af
Peddersen, som er den tilbageblevne fisk, har jagtet den nye fisk(som ikke
er navngivet endnu) i 4 timer nu. Rundt og rundt i r....af den, indtil de
begge lagde sig på bunden af bar anstrengelse. Hele tiden nærmest kravlede
Peddersen rundt på den og skubbede ret brutalt rundt med den. En adfærd jeg
har set den praktisere i mildere grad overfor Findus, den nyligt afdøde. Men
jeg har aldrig oplevet den her voldsomhed. Og det kan jo se ud som om det er
en hun jeg har købt - som den åbenbart tænder helt af på.
Grunden til at jeg tror det er en hun er, at jeg lige har læst mig til at
hannerne er slanke i det, og hunnerne lidt buttede - og det passer fint med
de to her.
Lige nu har jeg skilt dem ad - for jeg var bange for at Peddersen var ved at
jage livet af frk. Ny - han så ud til at nappe den lidt over hele kroppen,
og lod den ikke i fred.
Er der nogen som kan fortælle mig lidt mere om slørhalers adfærd i den her
henseende - hvad det evt. betyder???
Jeg har på fornemmeren at de ikke liiiiige passer så godt sammen, siden han
går s å meget amok
På forhånd tak for alle svar!
Mvh Nynne