4 amme.stories m/u sex
Min kone havde ret flotte bryster. Med vort barn nr 1 , Jens, var der
lidt problemer med at få amningen på plads og lidt kolik-skrigeri, men
med nr 2 , Sidsel, gik det perfekt. Vi besøgte mine forælde en weekend
og sad i TV-stuen og så Matador og min storebror satte sig hele tiden
så han ku få et godt syn af min kones ammende , bare bryster og havde
"lange øjne", og det morede vi os en del over de næste dage
Min bror var ellers meget kritisk mod min far, når vi var ved stranden
og min far havde "lange øjne" når piger klædte om. Og han sladrede til
min mor om, at han skammede sig over vores åbenlyst gloende far.
En hot sag kører i Illum p.t. og den nævnte jeg i trådstart på ng i
går.
En ammende gruppe mødre bruger restauranten som mødested. Nogle andre
stamkunder har klaget over at det er ulækkert at spise nær gylpende
babyer. Nu har han lavet en "Milk-bar" hvor mødrene er nødt til at
blive, så de sarte kan undgå dem. Det har løst problemerne
Jeg husker svagt den sommer i 1960 hvor min søster fødtes. og min far
viste min bror og mig byens museer og tårne i de varme feriedage. Jeg
var 4 år.
Om aftenen stod vi beundrende og så på amningen og den levende
øjenkontakt mellem mor og søster, Da min bror 28 år senere fik børn,
så jeg ham stå og varme sutteflasker til sine børn for hans kone var
fladbrystet, så de var ikke optimistiske om, at amningen ville virke.
Men det har vist sig at brysters prangende sexede fedtpude er ikke
årsag til mere mælk, kun til mere selvtillid. Det bliver let en
selvopfyldende profeti, at fladbrystede mødre ikke tror, der er mælk
nok og DERFOR ikke får mælk nok.
Vi boede i mine første 14 år på en 4.sal overfor Mariendals kirken på
Frederiksberg og min mor lod ofte entredøren stå åben og kunne høre på
skridtene op ad trappen, om det var en hun kendte, der var på vej op.
Nogle gange sagde hun "Det er min bror Ebbe" og det var det så.
Ofte var det præsten fra kirken lige overfor. Ham beundrede min mor
meget og hun lyttede og skrev sig rådene bag øret, når han fortalte
om hvordan hun skulle bede fadervor med os børn hver aften og vi gik
i søndagsskole hos præsten og fik klæbemærker med bibelmotiver til at
sætte i en lille bog. Det var meget fint dengang at de var i farve.
Sorthvidudgave af billederne havde mine forældre i reolen "Dore's
billedbibel" så jeg levede mig ind i de dramatiske historier om
jødernes succes ved at adlyde gud. Allerede dengang besluttede jeg at
jeg ville være missionær når jeg blev stor og jeg var bange for at min
ingeniørfar ikke ville komme i himlen som min mor, bror og mig, for
han bad jo ikke fadervor som min mor, bror og mig. Når jeg ikke ku
finde ud af at lege med mine jævnaldrende i huset, stivede jeg min
selvtillid af med at sige til mig selv. : "Måske jeg kommer i himlen
fordi jeg er så kristen og de ikke gør det"
Engang var jeg til børnefødselsdag i naboopgangen og følte mig
udstødt, så jeg krøb ind under et bord og der lå på gulvet et tæppe og
en saks. Jeg udførte mit livs første hærværk og klippede i tæppet.
Moderen i huset gættede at det var mig og spurgte om det et par dage
senere og jeg håbede hun ikke ville fortælle om sin berettigede
mistanke til min mor, og det var hun vist for travl til - det sku
vaskes tøj med gruekedel og vaskebræt dengang, før vaskemaskinen var
opfundet..
Men hun burde have sladret til min mor, for et jødisk ordsprog siger
at "tyven der ikke straffes, tror han er uskyldig" og jeg lærte ikke
så meget af min afslørede udåd, som hvis også min mor - der var min
gud" - havde kommet med et par bebrejdende ord. Jeg kom ind i vaner af
uhæderlighed.
Min barndoms ismejeri
Et mejeri er jo egentlig en fabrik der omdanner rå mælk til
langtidsholdbar mælk i små handy containere og til smør, ost og fløde.
Men disse forfinede mælkeprodukter forhandledes i min barndoms
storbykvarter i butikker som der leveredes isblokke til fra
køleindustrien og foruden at der solgtes koldt smør fra en tønde var
mælken man købte kølig og var aldrig sur - hvilket kunne ske om
sommeren hvor isleverancer var for små.
I butikken havde de ikke smør i pakninger , men man bad om for
eksempel et kvart kilo smør og så skrabedes det ud af smørtønden med
en lille træspade og pakkedes ind i vand-afvisende papir
|