---

Ældre æder lidt, så død sparer lidet

Da Mao(s efterfølger) opnåede økonomisk bingo, var Nixon og Kissinger
, 1970, for længst faldet til patten og havde inviteret kineserne ind
i verdensøkonomien (modsat hvad Cuba,NordKorea og USSRvasaller
var begunstiget af)
Kina havde allerede under Koreakrigen vist takter til den økonomi-evne
som satte USA på nuværende forgæld-os-kurs, hvor USA-top køber sig
goodwill hos amerikanerne ved at indkøbe kineser-varer uden at betale.
Maostyret gav stabilitet der brugtes til folke-skrump(et-barn-politik)
og deres voksne var som redningssbådens der blev mætte ved at nogen
andre munde dræbtes)
Imidlertid er der ikke meget at spare ved dansk folkeskrump for vort
forbrug er især luksus og ikke mad.
Men vore store indtjenere, Mærsk, Novo, Lego,ISS, Jysk har brug for
signaler der skaber optimisme og det opnåede Kina ved at skrumpe
befolkningen
Hvor det kan gøres frivilligt, bør det overvejes og mange grønsager i
ble på plejehjem ville elske en Pento-barbital pille- Why not ?


Logikken er ikke enkel og indlysende. Det var den heller ikke for Mao
da han vovede - og vandt på sigt- Han tænkte out of the box og var nok
mere intuitiv end skrivebordsteoretisk.

Han havde en smuk kone der ofte provokerede med at sige "sex er skønt
men det er magt der er det vigtige" Med andre ord verden vil bedrages
af falske orgasmer og lignende.
Men Konfutze-moral hindrer at man som os falder dybt i empati-fælden.
Udbud og efterspørgsel, yde-før-nyde. Vi bør lære af Kina

Lægeløftets ord om at bevare liv er smart reklame for en egoistisk
fagforning som ønsker forsøgskaniner og sosu-jobs og ikke er ærlig

Den optimisme i DK der opnåes ved at ældrebyrde, der holdes kunstigt i
live, skaber sosu og lægejobs, er ikke bæredygtig som den kinesiske