Kandu.dk - Birthe Rønn Hornbech siger - Du er udansk, Pia Kjærsgaard


/ Forside / Interesser / Andre interesser / Politik / Nyhedsindlæg

Glemt dit kodeord?

Brugernavn*

Kodeord *

Husk mig

Brugerservice

Kom godt i gang

Bliv medlem

Seneste indlæg

Find en bruger

Stil et spørgsmål

Skriv et tip

Fortæl en ven

Pointsystemet

Kontakt Kandu.dk

Emnevisning

Kategorier

Alfabetisk

Karriere

Interesser

Teknologi

Reklame

Top 10 brugere

Politik

#	Navn	Point
1	vagnr	20140
2	molokyle	5006
3	Kaptajn-T..	4653
4	granner01	2856
5	jqb	2594
6	3773	2444
7	o.v.n.	2373
8	Nordsted1	2327
9	creamygirl	2320
10	ans	2208

Birthe Rønn Hornbech siger - Du er udansk,~
Fra : Vissen Pind

Dato : 18-06-11 02:56

Af Birthe Rønn Hornbech MF, tidl. minister (V)

Når andre ikke vil, så vil jeg sige det. Du er udansk, Pia Kjærsgaard,
og dine bestandige udfald mod Tyskland viser ikke blot mangel på god
tone, mangel på kendskab til diplomatisk stil og EU-samarbejdet med
Tyskland i udlændingespørgsmål. Angrebene vidner også om en total
mangel på kendskab til danmarkshistorien.

http://www.b.dk/kommentarer/pia-kjaersgaard-er-udansk?page=3#panels-comment-form

For det første er det Danmark, der udviser herrefolksmentalitet og
nationalisme, hvis vi mener, at vi ejer hele grænsen på begge sider.
Det gør vi ikke, lige så lidt som Pia Kjærsgaard ejer skellet i haven
mellem hende og naboen. Derfor kan end ikke Kjærsgaard bygge en høj
betonmur i skellet uden at tale med sin nabo.

For det andet er det, helt uanset om vi er medlemmer af EU eller ej,
udtryk for utrolig dårlig opdragelse og skadeligt for danske
interesser, hvis vi ikke kan opføre os ordentligt overfor vores
naboer.

For det tredje er den helt urimelige opførsel overfor Tyskland, set
fra et diplomatisk synspunkt, aldeles katastrofal og skader Danmarks
anseelse i hele Europa. Vi signalerer, at vi er ligeglade med at
samarbejde med andre og er os selv nok. Den meget danskvenlige tyske
ambassadør i Danmark, som Pia Kjærsgaard har svinet til, har venligt
advaret Kjærsgaard, men Kjærsgaard tramper bare videre og giver et
helt forkert og usympatisk indtryk af Danmark og danskerne ude i
verden. Ydermere påstår Kjærsgaard, at ambassadør Jessen taler på
egne vegne. Det gør ambassadøren naturligvis ikke. Det er utroligt, at
Kjærsgaard efter så mange år i politik ikke ved det. Men en ambassadør
er faktisk udsending fra sit eget land og taler på sit eget lands
vegne.

For det fjerde har vi særlige forpligtelser i Schengen-samarbejdet
netop ved den dansk-tyske grænse. Denne grænse, der rummer så megen
historie, er den eneste egentlige landegrænse, vi har, hvor to lande
støder umiddelbart op til hinanden. Det gælder ikke naboskabet til
Sverige, hvor brobetalingen i forvejen stopper trafikken, ligesom det
også er ganske anderledes ved vandgrænserne. For her er trafikken
allerede stoppet af naturlige grunde. Det er altså ved den sønderjyske
grænse, at der gælder de særlige forpligtelser efter
Schengen-reglerne, som betyder, at vi kan køre direkte til Rom eller
Malaga, til Amsterdam eller Bruxelles. Der skal nemlig ved
landegrænserne være fri passage. Danmark kan ikke bare lægge
hindringer i vejen for at stoppe trafikken eller dæmpe trafikken, for
det vil være en hindring for den frie passage, som netop er én af
ideerne bag Schengen-samarbejdet. Den anden hovedidé bag samarbejdet
er politisamarbejdet over grænser med bekæmpelsen af international
kriminalitet og udviklingen af fælles registre, der gør politiarbejdet
lettere, som et vigtigt fælles anliggende. Det samarbejde er
Kjærsgaard med sin modstand mod EU og Schengen med til at lægge
hindringer i vejen for.

For det femte er Pia Kjærsgaard åbenbart gået sovende gennem
tilværelsen i den lange periode, hvor jeg på regeringens og dermed
Danmarks vegne kæmpede for at inddæmme virkningen af EU-domstolens dom
i Metock-sagen. Den dom underløber dansk familiesammenføringspolitik.
Dengang var det Danmark, der havde brug for gode naboer. Vi havde brug
for hjælp. Udover at henvende mig til kommissionen, henvendte jeg mig
først og fremmest til min tyske kollega, den store personlighed
Wolfgang Schäuble. Jeg ved ikke, hvad vi skulle have gjort uden hans
hjælp. I det hele taget er Kjærsgaard tilsyneladende helt uvidende om,
at det ikke mindst er hos vor store nabo i syd, at vi i EUs
ministerråd, i hvert fald i min ministertid, har fundet stor
forståelse for vore udlændingepolitiske synspunkter. Men den slags
kommer naturligvis ikke af sig selv. Det kræver gensidig respekt og
gode samtaler, hvor man informerer hinanden og viser forståelse for
den andens synspunkter. Det er ikke gratis at ødelægge et sådant godt
naboforhold.

For det sjette er det under bæltestedet, at Dansk Folkeparti trækker
nazikortet og oven i købet inddrager en gammel krigsforbrydersag, som
er den aktuelle diskussion aldeles uvedkommende og bare er med til at
tegne Danmark som en nation, der ikke kan hæve sig over en barnagtig
og sur og indsnævret æv bæv-diskussion. Hvis Kjærsgaard en gang
imellem havde set tysk TV eller rejst i Tyskland i de sidste 30 år og
aflagt besøg hos tyske boghandlere, så ville Kjærsgaard have vidst, at
der ikke er noget land og noget folk, der som tyskerne har været
igennem en lang og pinefuld moralsk og kulturel selvransagelsesproces
efter Det Tredje Riges sammenbrud. Selv den store nulevende forfatter
Günter Grass har i sin fremragende erindringsbog gået bodsgang og
pisket sig selv med skorpioner, fordi han som ganske ung var med i
Himmlers Waffen-SS. En sådan proces har Danmark aldrig moralsk og
kulturelt været igennem. Vi foranstaltede efter krigen blot et
uanstændigt retsopgør, hvor vi med tilbagevirkende kraft straffede de
små medløbere og værnemagere, mens de politikere, der opfordrede til
kammerateri med besættelsesmagten og godkendte danskeres deltagelse i
krig på Østfronten, gik helt fri.

For det syvende er angrebet på det tyske et udtryk for total mangel på
kendskab til både tysk og dansk kulturhistorie. Vi er i Danmark dybt
påvirket af tysk kultur, og det er for det gode. Bach og Luther er
langtfra de eneste store. Vi er dybt påvirket ikke mindst af den tyske
oplysningstid, der er noget ganske andet end den franske. Den tyske
romantik var forudsætningen for, at København i romantikkens tidsalder
kunne udruge så mange genier.

For det ottende er Danmark ikke en øde ø. Vi har altid fået vore
påvirkninger udefra og ikke mindst fra Tysklands kulturelle
skatkammer. Uden samkvem med andre og uden påvirkninger fra andre går
Danmark ikke blot i stå, men bliver aldeles agterudsejlet i en helt ny
og globaliseret kulturel og økonomisk konkurrence.

Det var såmænd bare det, jeg ønskede at sige, Kjærsgaard.